En gammel kasse dukkede op - Nomeco A/S

More documents

Recommendations

Info

Europæisk database vil forbedre patientsikkerheden At identifi cere humane lægemidler på pakningsniveau og samle informationerne i en fælles database har vist sig som en effektiv metode, når man skal forhindre forfalsket medicin i at blive solgt på apotekerne. En succes og noget, man kan anbefale at gå videre med. Sådan lyder resultatet af den test, der skulle vise, om identifi kation af humane lægemidler helt ned på pakningsniveau kunne forhindre forfalskede produkter i at blive solgt på apoteket. 25 svenske apoteker har i fi re måneder som et forsøg skan- Vurdering af Claus Faurschou Larsen, Markedsudvikler i Nomeco 8 NomecoNyt - nr. 3 - Maj 2010 net udvalgte produkter i forbindelse med udleveringen til kunderne. Systemet fandt uden problemer de ’plantede’ pakninger, der var tilbagekaldt, udløbne eller ukendte og dermed formodentligt falske. Projektet blev omtalt i NomecoNyt i november 2009 og er nu blevet evalueret. Det blev afsluttet i januar og blev gennemført i samarbejde mellem Apoteket AB og Efpia, der varetager originalproducenternes interesser i Europa. Projektet går ud på at mærke alle pakninger med en unik kode og etablere en fælles europæisk database, der rummer oplysninger om alle pakninger med lægemidler. I forsøgsperioden skannede apotekerne i forbindelse med udleveringen 25 produkter Et spændende forsøg, der kræver politisk beslutning Systemet vil nemt kunne indpasses på danske apoteker. Men der skal en central beslutning til, hvis projektet med produktverifi kation skal gennemføres. ”Det er et meget spændende forsøg, Efpia har gennemført, og vi ser på det med stor interesse,” siger Claus Faurschou Larsen. Han er markedsudvikler i Nomeco og medlem af den arbejdsgruppe, som GS1 Danmark har nedsat omkring stregkodemærkning af lægemidler. GS1 arbejder med globale standarder, og den danske organisation har Peter Lørup, Apoteksdivisionens direktør, som formand. ”Projektet er direkte overførbart til Danmark, hvor apoteket i forvejen skanner et lægemiddel, inden det udleveres. Hvis de fra 14 udvalgte producenter. I alt 95.000 pakninger specielt mærket med den todimensionelle Data Matrix-stregkode kom igennem systemet i perioden. Database identifi cerer pakningen Producenten og apoteket er så at sige krumtappen i systemet. Det fungerer i praksis på den måde, at den apoteksansatte i forbindelse med ekspeditionen skanner pakningens Data Matrix-stregkode. Den viser produktkode, batchnummer, udløbsdato og et serienummer, der identifi cerer den enkelte pakning. Disse informationer sendes straks til en europæisk database med en forespørgsel på pakningen. I databasen har lægemiddelproducenterne lagret informationer om, svenske erfaringer med kort responstid holder, så vil tidsomkostningen være minimal, og der vil være en generel fordel i at få de nye skannere,” mener Claus. Et større projekt Ifølge ham kan stregkodens oplysninger om udløb og tilbagekaldelse lægges som lokale faciliteter. Men hvis man skal have styr på, hvor hver eneste pakning i hele Europa bliver solgt, så bliver det et noget større projekt, der kræver en central, politisk beslutning. ”Det skal være et krav i lovgivningen, hvis alle producenter skal være med, og mærkningen skal indføres i alle lande. For som det konkluderes i evalueringen, så kan et system med identifi kation på pakningsniveau ikke baseres på frivillighed. Alle lægemidler skal
hvilke pakninger der er sendt ud på markedet. Hvis den pakning, som apoteket er ved at sælge, har været solgt før, får apoteket straks besked. For så kan der være tale om en forfalskning. Det samme er tilfældet, hvis produktet slet ikke eksisterer i databasen. Systemet fortæller også, hvis lægemidlet er trukket tilbage, eller pakningen er for gammel. Også grossisterne vil have mulighed for at gå ind i databasen og tjekke et produkts status, hvis grossisten bliver i tvivl om dets ægthed – enten før det sendes til apoteket, eller hvis det returneres fra apoteket. Forsinker ikke ekspeditionen Testen på de svenske apoteker viste, at responstiden på denne forespørgsel er på bare ét sekund. Så det er ikke noget, der forsinker være registreret i databasen, og der må ikke være huller, hvis det skal være effektivt.” Hvem skal betale? Endvidere tager forsøget, som Efpia gennemførte i Sverige, ikke stilling til fi nansiering og økonomi. Der er jo en række omkostninger forbundet med at indføre mærkningsordning, etablere database og indkøbe nye skannere på apotekerne. Disse omkostninger skal placeres et sted, og pilen peger i retning af producenterne. Det er også værd at bemærke, at det er originalproducenterne, der har taget initiativ til at opbygge og teste systemet, og som nu anbefaler det varmt. Parallelimportørerne vil næppe være helt så ivrige efter at få det indført, da de ved ompakning som regel udskifter emballagen. ekspeditionen, selvom datacenteret er placeret i Tyskland. Det system, der blev benyttet, var let at indsætte og tilpasse i apoteks IT-system og arbejdsgange. Forskellige brugergrupper kan have forskellige interfaces, og på de svenske apoteker blev det helt og fuldt integreret i apotekernes system. Faktisk ændrede det stort set ikke apotekets arbejdsgange. Den eneste ekstra procedure var at tjekke pakkens status i forbindelse med ekspeditionen og i øvrigt sikre sig, at alle produkterne blev skannet med den nye kamerabaserede skanner. Den er mere følsom end de skannere, der normalt blev brugt, og meget let at anvende. Den kunne også bruges til at læse de endimensionelle stregkoder på de produk- Data Matrix er på vej Systemet er baseret på Data Matrix-stregkoder, der kan indeholde fl ere oplysninger end de nuværende stregkoder, og de er stille og roligt ved at blive indført på pakninger med humane lægemidler. ”Udviklingen forstærkes af, at lande som Frankrig, Italien og Spanien i de nærmeste år vil stille krav om mærkning med todimensionelle stregkoder – et krav, der allerede i dag eksisterer i Tyrkiet. Det er store markeder, og derfor tror jeg, at producenterne så småt begynder at tilpasse deres produktionslinjer, så mærkningen indføres i alle lande. Stregkoderne indeholder i dag informationer om produkt, batchnummer og udløb. Projektet med produktverifi kation kræver desuden, at der også tilføjes et serienummer, så pakningen bliver unik.” Kamp mod forfalsket medicin ter, der ikke var med i forsøget. 75% af farmaceuterne, der deltog i den efterfølgende brugerundersøgelse, mente, at projektet havde ingen eller kun ubetydelig effekt på deres daglige arbejde. Og resten mente, at den ekstra indsats, som projektet påførte dem, var inden for et acceptabelt niveau. Find evalueringsrapporten på www.efpia.eu/Content/Default. asp?PageID=559&DocID=8770 Også EU-kommissionen vil kigge nøje på evalueringsrapporten, da forsøget er et svar på kommissionens ønske om at indføre en fælles mærkningsordning, Den skal beskytte EU’s borgere mod, at forfalsket medicin fi nder vej via den offi cielle forsyningskæde. ”EU-kommissionens vurdering af projektet bliver afgørende for, om det bliver gennemført. Om det sker og i givet fald hvornår, tør jeg ikke spå om. Men vi har næppe hørt det sidste til dette projekt,” mener Claus. 9
Page 1 and 2: Nomeco Nyt Antallet af restordrer e
Page 3 and 4: Håndkøbsudsalg ved Vadehavet fra
Page 5 and 6: Apotekerne oplever alt for mange re
Page 7: afdeling NNIT. Det bliver straks me
Page 11 and 12: Kort nyt Mindre kørsel har skånet

En gammel kasse dukkede op - Nomeco A/S

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?