Et hvert barn har unikke egenskaber, interesser ... - Vintersbølle Skole

Et hvert barn har unikke egenskaber, interesser, evner og læringsbehov. Det er den viden og
arbejdsvinkel vi har i dag i vores arbejde med alle elever i folkeskolen.
Samtidig ved vi også, at en lille gruppe af disse elever har behov, der strækker sig ud over de
almindelige rammer og muligheder inden for vores folkeskolevirke. Det er vores oplevelse, at
dette ikke er en hindring, men en udfordring til at finde og tage andre forståelses- og
arbejdsmetoder i brug.
I denne proces skal vi fortsat, som i vores øvrige arbejde med alle elever, have fokus på den enkelte
elevs ressourcer. Det er dog vores erfaring, at vi i nogle tilfælde ligeledes må danne os indblik i,
samt overblik over enkelte elevers specifikke vanskeligheder. Dette er blot et led i at bane vejen, så
også disse elever kan få mulighed for at bruge, samt udbygge deres faglige og menneskelige
ressourcer. Alt dette virker nok umiddelbart indlysende, men på Vintersbølle Skole har vi fokus på
nye vinkler i tilgangen til omtalte arbejde.
Af de elever, der har det vanskeligt på forskellige områder i folkeskolen i dag, er det som bekendt
de færreste, der har en egentlig udredning eller diagnose. Det er heller ikke sandsynligt at ret mange
af dem får det. Hvis vi ser samlet på alle folkeskolens elever med større eller mindre
vanskeligheder, er det i de fleste tilfælde heller ikke nødvendigt. Dette er imidlertid i alle tilfælde
forudsat af en tidlig, målrettet indsats og opbakning fra skolen i samarbejde med forældre og i en
del tilfælde naturligvis også PPR og evt. andre udefrakommende konsulenter eller eksperter, om
man vil. Et vigtigt redskab hertil er dialogmødet, som er formuleret i Vordingborg Kommunes
børnepolitik.
I vores arbejde med børn og unge med større og mindre vanskeligheder må vi handle - frem for at
fokusere for meget på at få en diagnose. Vi mener også, at vi bør være opmærksomme på, at
omgivelserne ikke imod deres hensigt kommer til at sygeliggøre barnet / den unge unødvendigt.
Frem for alt må vi ikke henfalde til passivt at vente på, at der kommer en diagnose. Vi ved, at det
kan tage halve og hele år at nå frem til en børnepsykiatrisk udredning. I vores arbejde med børn og
unge med vanskeligheder er det simpelthen alt for lang og dyrebar en tid at spilde. Som lærere og
skole for disse elever må vi i fællesskab og i tæt samarbejde med forældrene kaste os ud i at finde
mulige løsningsmodeller indenfor den brede vifte af muligheder, som vi faktisk har inden for
folkeskolen – og om nødvendigt tilpasse eller udbygge dem. For os handler det om at finde den rette
balance imellem ydmyghed og forpligtigelse i denne opgave.
2