Et hvert barn har unikke egenskaber, interesser ... - Vintersbølle Skole

problematikker omkring socialt samspil, kommunikation og forestillingsevne:
Kontaktsvaghed – som kan vise sig i form af f.eks.:
• Nedsat eller manglende evne til at opfatte og forstå andre menneskers hensigter og følelser,
herunder eventuelt:
• Mangelfuld udvikling af verbal og nonverbal kommunikation f.eks. øjenkontakt,
ansigtsmimik og kropssprog.
Regel- og rutinebundethed – som kan medføre f.eks.:
• Forvirring eller endda desperation over alle former for skift, såsom eksempelvis ved:
• Store og små forandringer i hverdagen, uforudsete begivenheder, ændring af aftaler og i
nogle tilfælde endda ved:
• Skift mellem f.eks. at være hjemme / i skole, at have frikvarter / time, eller måske at have
dansk / matematik, eller at få ny plads i klasselokalet mv.
• Infleksibilitet i forhold til sociale regler og normer, hvilket let kan resultere i ”politibetjentopførsel”
overfor klassekammerater, som f.eks. ”Man må altså ikke…” Modsat kan vi på
andre områder opleve:
• Mangelfuld forståelse for sociale normer og regler, hvor eleven let kommer til at træde ved
siden af i samspillet med kammeraterne, hvilket kan resultere i konflikter.
Detaljeorienterethed – som kan være med i det samlede billede i form af:
• Nedsat eller manglende forestillings- og indlevelsesevne, som kan gøre det meget svært at
koncentrere sig om emner, der falder uden for egne interesseområder, hvorfor vi ofte ser:
• Særinteresser, som i øvrigt er en uanet ressourcemulighed – også i skolens faglige og
sociale arbejde.
Ja, og der er meget, meget mere, men dette er kun ment som et lille kendskabsindblik. Det er
vigtigt at huske, at langt fra alle børn og unge med autisme eller autistiske træk har alle
ovennævnte problemstillinger – heldigvis da. Eksempelvis er det en gammel skrøne, at ”autister
ikke kan have øjenkontakt”, men det er rigtigt at nogle har meget svært ved det, og ikke skal
presses ud i kontakten. Samtidig er det også meget vigtigt at huske på, at autisme også kan være
ledsaget af meget høj intelligens og til tider imponerende evner og ressourcer på specielle områder.
Den tidligere, velkendte betegnelse: DAMP er efter vores mening stadig god, når vi ønsker at
danne os en forståelse for og et overblik over denne kategori af vanskeligheder hos børn og unge i
folkeskolesammenhæng i dag. Så lige først denne definition: D = dysfunktion (med hensyn til) A =
aktivitetskontrol, M = motorikkontrol og P = perception (opfattelse og bearbejdning af
sanseindtryk fra kroppen og omverdenen).
Den nyere, internationalt anerkendte betegnelse ADHD defineres som følger: A = attention – D =
deficit H = hyperactivity D = disorder, altså opmærksomhedsforstyrrelser, hyperaktivitet /
impulsivitet og som følge heraf ofte adfærds- og indlæringsvanskeligheder.
Ofte ses ADHD også med vanskeligheder indenfor motorik og perception. Betegnelsen ADD
dækker som det fremgår af ovenstående samme problematik, dog uden hyperaktivitet.
4