Et hvert barn har unikke egenskaber, interesser ... - Vintersbølle Skole

Recommendations

Info

• Uventede, tilsyneladende ubegrundede, og til tider kraftige reaktioner overfor andre i almindeligt socialt samspil. Igen er dette naturligvis kun et reduceret overblik, men det er meget af det, vi kan nikke genkendende til fra vores dagligdag med elever med ADHD. Det er mange af disse vanskeligheder, som vi kan afhjælpe ved en fælles målrettet indsats. I vores daglige arbejde inden for dette område, har vi valgt at gøre brug af en forsimplet betegnelse. For os dækker begrebet sanseforstyrrelser over vanskeligheder, der skyldes forstyrrelser i en eller flere processer af hjernens og kroppens samlede arbejde med at opfange og integrere sanseindtryk (også kaldet perception), samt at reagere hensigtsmæssigt og udbytterigt herpå. Mere præcist betegnes denne type vanskeligheder som sansemotoriske vanskeligheder eller sanseintegrations problemer. Det centrale i denne type problemstillinger er, at de er forårsaget af egentlige dysfunktioner eller hvad vi kan kalde fejlfunktioner i hjernen og ligeledes i samarbejdet mellem hjerne og centralnervesystem. Dette giver et indblik i, at mennesker med sådanne sanseintegrations problemer ikke selv har ret meget indflydelse på de vanskeligheder, disse kan medføre. Vi mener, det er afgørende, at vi har den forståelse, når vi i folkeskolen møder børn og unge med denne type vanskeligheder. Inden for området anslås det at ca. 10 % af alle børn og unge har sanseforstyrrelser. Det svarer til 2-3 elever i hver klasse. Området for sanseforstyrrelser er altså omfangsrigt og samtidig meget forskelligartet. I dag ved vi også, at de fleste børn og unge med autisme samtidig har sanseforstyrrelser i større eller mindre grad. Det samme er gældende for mange børn og unge med ADHD. Her er altså efter vores mening også et helt grundlæggende udgangspunkt for at beskæftige sig med netop disse tre områder i udbytterig kombination i folkeskolen i dag - og fremover. I vores arbejde med sanseforstyrrelser skal vi dog huske, at hovedparten af børn og unge med denne type vanskeligheder ikke også samtidig har autisme eller ADHD. Da området for sanseforstyrrelser er så omfangsrigt, må vi her nøjes med nogle få eksempler på mangelfuld sanseintegration: Arousal – Vågenhed og opmærksomhed: Arousal er hjernens automatiske ”aktiveringsgrad”, som styres fra hjernestammen. En mangelfuld regulering af aktiveringsstimuli herfra op til sanse- og bevægelsesområderne i storhjernen resulterer i forskellige typer af store vanskeligheder. Som så meget andet i livet har en sådan mangelfuld arousalregulering to yderpoler: For høj grundstimulus eller højt arousalniveau medfører ofte hyperaktivitet. Disse børn og unge har som regel: • Meget store opmærksomheds- og indlæringsproblemer. • Store vanskeligheder ved at overskue mange ting og sammenhænge. • Svært ved at holde fokus i eksempelvis skolearbejde. For lav grundstimulus eller lavt arousalniveau forårsager i modsætning til ovenstående en lav vågenhedstilstand i hjernen. Dette kan ligeledes medføre: • Meget store opmærksomheds- og indlæringsproblemer. • Vanskeligheder i form af at være meget langsomme om at reagere eller svare, men de kan samtidig være: • Motorisk urolige og forstyrrende. 6
Her mener vi, at det er meget afgørende at kunne se og forstå sammenhængen i disse elevers forstyrrende adfærd, eksempelvis i en undervisningssituation. Årsagen er, at de herved forsøger at ”vække” deres hjerne og krop ved at kompensere med motorisk aktivitet, når de får utilstrækkelig stimuli udefra (f.eks. ved en lang og kedelig ”lærer ved tavle” undervisning). I en sådan situation kommer de nemlig let så langt ned i vågenhed, at de ikke er i stand til at fastholde deres opmærksomhed og følge med i det, der foregår omkring dem. For lige præcis sådan en elev bliver det meget modstridende på én gang at bede ham om at følge med og sidde stille. Tonus - Muskelspænding og kropsholdning Tonus er musklernes grundspænding, som uden vores bevidsthed sørger for en passende, afstemt kropsholdning. Tonus er igen en af de afgørende, usynlige faktorer, der styres og reguleres fra hjernestammen. Mangelfuld styring af muskeltonus kan resultere i en for lav grundspænding i musklerne. Man kunne fristes til at tro, at disse børn og unge med en lav grundspænding i alle deres muskler, er slappe og ”slaskede”, men det er som regel lige omvendt. Børn med lav muskeltonus må ofte kompensere for deres lave, ubevidste muskulære grundspænding med højere bevidst muskelspænding. Denne kompensation, som er nødvendig for at holde sig oprejst, siddende på en stol mv. kan vise sig ved: • Overspænding af musklerne, som kan forårsage en lidt stivere kropsholdning og manglende medsving af armene ved gang eller løb. • Disse elever ses ofte tabe underkæben, når de slapper af f.eks. ved højtlæsning. • De understøtter tit hovedet med deres arme, når de sidder ved et bord eller understøtter deres arm, når fingeren rækkes i vejret. • Det ses ofte, at de har svært ved at skrive pænt. Deres lave grundtonus bevirker, at de er nødt til at holde krampagtigt på blyanten for at holde fast på og styre den. • De fremstår ofte klodsede, fordi de kommer til at trykke for hårdt og f.eks. knækker farverne i billedkunst eller maser billerne i natur og teknik. Disse børn og unge er i vågen tilstand konstant på muskulært overarbejde. Derfor bliver de hurtigt meget trætte af, hvad vi oplever som ingenting. Lav muskeltonus har en tæt sammenhæng med det vestibulære system (ligevægtssansen) og det proprioceptive system (muskel/ledsansen). I idrætsundervisningen vil børn og unge med vanskeligheder indenfor nogle af disse områder som regel være stive og klodsede og de vil eksempelvis oftest lande tungt på grund af manglende fjedring i leddene, træthed i et muskelsystem på overarbejde og generel dårlig kropsbevidsthed/kropskontrol. Overselektion – Filtrering og fokusering Overselektion er dårlig eller manglende filtrering / sortering af sanseindtryk. Igen er det i hjernestammen denne filtrering og selektion, samt dæmpning af uvedkommende sanseindtryk foregår. Børn og unge med denne type sanseforstyrrelse har mere eller mindre svært ved at fokusere og fastholde opmærksomheden på (kun) det, der er relevant for en given sammenhæng. Resultatet af overselektion bliver typisk: • Overstimulering ved for mange eller kraftige sanseindtryk. • Vanskeligheder ved at følge målrettet og udbytterigt med i eksempelvis en undervisningssituation. Det er indlysende og forståeligt, at disse elever meget let bliver afledte og har svært ved at holde en passende opmærksomhed. • Ofte vil disse elever klage over larm og uro i klassen – også i situationer hvor vi ikke synes, at der er så meget larm. Jo mere de skal koncentrere sig f.eks. om at skrive en historie, jo mere forstyrrende oplever de denne ”oversansning.” • Ligeledes kan vi se, at de trættes enormt meget og hurtigt i en almindelig folkeskoleklasse. De overvældes og overstimuleres af sanseindtryk og de kan derfor også let virke overfølsomme. 7
Page 2 and 3: Et hvert barn har unikke egenskaber
Page 4 and 5: problematikker omkring socialt sams
Page 8 and 9: For elever med kraftig overselektio
Page 10 and 11: udfordring for en elev, kan vi hjæ
Page 12: Man kunne nok fristes til at tænke

Et hvert barn har unikke egenskaber, interesser ... - Vintersbølle Skole

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?