Sænk kun dit Hoved, du Blomst Johannes Jørgensen (1866-1956) (1903) Carl Nielsen 1907 Sænk kun dit Hoved, du Blomst, bøj det i Bladene ned, vent kun med lukket Krone Nattens livsalige Fred. Natten, den milde, den tyste, kommer, o bøj dig til Blund. Sov under gyldne Stjærner, sov dig salig og sund. Solnedgang J.P. Jacobsen (1847-85) Carl Nielsen 1892 Svømmende skyer, dejlige cyclader, roser, der vugges på lyshavets bryst, Stænkede af Sphærers tonende Cascader Sollyset skummende mod Eders Kyst, I alene ere Værdige at bære Navnet af Asalis lykkelige Land. Sov som et Barn, der vugges blidt i sin Moders Favn, vaagner kun halvt og sukker smilende Moders Navn. Der skal hun trone, drømmende sig hvile dér skal jeg knæle tavs hos hende ned. Dér skal jeg glemme, mens I fremad ile, livet og verden, Gud og evighed. Et mig kun skal fylde, løfte og fortrylle, elskovs evangelium i Asalis navn. Fællessalme: Skyerne gråne, og løvet falder N. F. S. Grundtvig, 1847 Thora Borch, 1867 Skyerne gråne, og løvet falder, fuglene synge ej mer, vinteren truer, og natten kalder, blomsterne sukke: det sner! Og dog bære blus vi med glæde! Vinteren kommer, og sneen falder, blomsterne visne i muld, isen optøs ej af gråd for Balder, tårerne stivne af kuld! Og dog bære blus vi med glæde! Solhvervet kommer, og bladet vendes, dagene længes på ny, solskinnet vokser, og vintren endes, lærkerne synge i sky. Derfor bære blus vi med glæde! Årene skifte af gru for ælde, skjaldene give dem ret, fuglene alle hvert år må fælde, ellers de fløj ej så let: Derfor bære blus vi med glæde! Fuglene flyve som vind på vinger let over vildene hav, skjaldene flyve, som rimet klinger, glat over slægternes grav! Derfor bære blus vi med glæde! Hjerterne vakle, når højt de banke, drages til fuglenes spor, lyset dog sejrer, den mørke tanke flygtende synker i jord. Derfor bære blus vi med glæde! Salmerne klinge, og klokker kime, spotte med sneen ved jul, vinteren må sig med våren rime, smelte for solen i skjul! Derfor bære blus vi med glæde! Troende hjerter i vinterløbet føde den liflige vår, trykke den til sig i barnesvøbet med et lyksaligt nytår! Derfor bære blus vi med glæde! Bethlehems-barnet i krybberummet, det er den evige vår, troende hjerter det har fornummet: Jul gør lyksaligt nytår. Derfor bære blus vi med glæde!