KLINISK SOCIALMEDICIN - FADLs forlag - fadl.dk

FORORD vii
socialmedicinske opgave vil oftest bestå direkte eller indirekte i at hjælpe
personer og grupper i samfundet, som er eller føler sig syge svækkede eller
hvis funktionsevne er nedsat.
Funktionsevnen er et af de centrale begreber i klinisk socialmedicin og
skal ses som et dynamisk forhold mellem personens ressourcer og omgivelsernes
krav i en historisk/kulturel proces. Funktionsevnen er ligeledes et
relativt begreb, som bl.a. ved en socialmedicinsk intervention kan ændres
ved enten at ruste de personlige ressourcer i bredeste forstand eller ændre/
tilpasse omgivelserne i bredeste forstand til personens ressourcer. I det socialmedicinske
praksisfelt kobles således viden om den medicinske prognose
og det samfundsmæssige/sociale hjælpeapparats muligheder.
Socialmedicinsk intervention er oftest en tværfaglig opgave. Men lægens
undersøgelse/beskrivelse vil ofte være af meget stor betydning for fremtiden
– uanset om personen er syg i traditionel biomedicinsk forstand, føler sig
syg, eller er i en vanskelig livssituation med evt. psykosociale komplikationer.
Lægen må derfor vise interesse og aktivitet m.h.t., hvordan en given person
vil og kan håndtere en situation, hvor helbredet forstået i bred forstand
svigter og kunne videregive dette til tværfaglige samarbejdspartnere, herunder
især socialforvaltningen, således at relevante hjælpeforanstaltninger
kan iværksættes. Lægen har ikke ordinationskompetence på disse områder,
hvorfor klinisk socialmedicin også meget handler om viden og respekt for
andre faggruppers viden og kompetence og dermed forståelse for det nødvendige
samarbejde mellem borgeren og de forskellige formelle og informelle
instanser, der kan give den bedste hjælp og støtte. Akkurat som lægen
udspørger patienten om symptomer og foretager undersøgelser, når den rigtige
diagnose skal stilles, skal lægen søge viden om de sociale forhold og
patientens ressourcer, når konsekvenserne af den medicinske diagnose for
funktionsevnen skal beskrives og begrundet socialmedicinsk intervention
foreslås.
I denne lærebog formidles viden og redskaber, som på alment niveau sætter
den færdige læge i stand til på systematisk vis at vurdere, hvem der har
behov for hjælp – udover medicinsk diagnostik og behandling – og i givet
fald hvilken.
Lærebogen forholder sig principielt og generelt til de enkelte temaer, således
at præmisserne er til stede for at kunne indgå i dialog med tværfaglige
samarbejdspartnere, og der bl.a. kan være behov for at indhente mere detaljeret
viden. Muligheder for socialmedicinsk intervention vil ofte bero på
lokale forhold både med hensyn til organisering af hjælpeapparat og forvaltning
af lovgivningen.
Bogen er primært skrevet for de lægestuderende ved Københavns, Århus
og Syddansk Universitet (Odense), som anbefales at supplere læsningen