Støttevævene og deres belastnings- tolerance

More documents

Recommendations

Info

Spænding ▲ 2. 18 forstærket normalt skadet 1. Deformation Figur 7. Spændings-deformationskurve for forstærket, normalt og skadet ligament. Ved samme deformation (1) vil det forstærkede ligament kunne give en forstærket og mere differentieret spændingsregistrering til centralnervesystemet. Ved pludselig overgang fra normalt til skadet ligament vil spændingen og spændingsregistreringen ved samme deformation blive reduceret, og centralnervesystemet, som i begyndelsen er uvidende om de ændrede mekaniske forhold, vil undervurdere (2) den faktiske deformation og dermed den faktiske ledstilling. ▲ Støttevævene og deres belastningstolerance rentiering i perceptionen (fig. 7). Eksempelvis vil et kollateralt ligament i ankelleddet blive deformeret afhængigt af dets akseafstand og af leddets vinkelbevægelse, og den opnåede spænding og dermed mekanoreception vil blive afledt heraf. Hvis mekanoreceptionen kunne tænkes at være den egentlige funktion fx for lig. talofibulare anterius, som er det hyppigst skadede (forstuvede) og hyppigst behandlede ligament i ankelledskomplekset, så bliver det mindre mærkeligt, at ligamentets maksimale styrke kun ligger på omkring 20 kg (2, 28), mens belastningen på ankelleddet løber op til 4-6 gange legemsvægten, altså 3-400 kg. Mekanisk synes ligamentet helt utilstrækkeligt til at modstå denne belastning, og dets rolle kan bedst forstås, hvis dets elastiske stivhed er reguleret og bestemt af hensynet til differentieret mekanoreception. På samme måde vil det primære i skaden kunne forstås som en reduktion i stivheden med forstyrret mekanoreception til følge i stedet for en løshed eller anden mekanisk defekt (fig. 7). Og det ville give proprioceptiv træning en større plads i behandlingen (32). Muskelsener - modifikation af effektydelsen Musklerne fungerer i den levende organisme som bevægeapparatets fjedre, støddæmpere og effektgeneratorer, og senerne har en vigtig rolle i alle tre funktioner (9, 27). Nyttevirkningen for en isoleret muskel, dvs den del af den i musklen omsatte kemiske energi der bliver til mekanisk arbejde, angives at være 25-30%. Alligevel kan man ved spring og løb registrere nyttevirkninger på over 50%. Fænomenet forklares ved, at musklerne og især muskelsenerne er elastiske, og at noget af det forudgående nedsprings energi optages som elastisk energi og genbruges i opspringet (fjedervirkning). Maksimering af nyttevirkningen ved personlig udvælgelse på baggrund af det kollagene vævs sammensætning og ved specifik træning, samt ved koordinering med materialeegenskaber i sko og underlag står i fokus i megen sportsbiomekanisk forskning. Organismens samlede effektydelse (power), der jo er mekanisk energi omsat pr tidsenhed og derfor måles i N · m · s -1, kan øges ved at øge brøkens tæller dvs øge den tilførte mekaniske energi, og/eller ved at reducere nævneren, tiden. En betragtelig effektforstærkning (poweramplification) opnås ofte ved at ændre tiden. Ved knæbøjningen i sidste skridt i indløbet til et højde- eller længdespring lægges der således elastisk energi ind i lårets store sener dels ved konvertering af løberens kinetiske energi og dels ved samtidig kontraktion af musklerne. Processen tager 4-500 ms,
mens udløsningen i afsættet kun tager omkring 100 ms (16). Det er senernes fordel, at de kan aflevere energien hurtigere end musklerne kan, og at der ved den midlertidige deponering af energien i senerne og efterfølgende hastige udløsning kan opnås den ønskede effektforstærkning. Ved forsøg med m.plantaris senen hos mennesker fandt vi, at der ved en sådan tidsreduktion er teoretisk mulighed for op til en 10 ganges forstærkning (29). Princippet er det samme som i en fiskestang, hvis virkning ligger i, at der i den sidste del af tilbagesvinget tilføres energi fra begge ender af stangen, og at energien derefter udløses på ganske kort tid i et svirp fremad. Ligesom i bevægeapparatet er timingen afgørende for effekten. I løft med et ryk bruges kroppens elastiske områder inkl. den i bughulen indesluttede luft til på lignende vis at opnå en effektforstærkning. Risikoen ved de således frembragte store, om end kortvarige effektydelser er, at de belaster og evt overbelaster de bærende strukturer i og omkring leddene og i rygsøjlen. Det tager lang tid (måske år) at opbygge støttevævene til de ydelser, der er aktuelle i visse dele af arbejdslivet, og det kræver fortsat træning at vedligeholde vævene i denne tilstand. Arbejdslivet burde i høj grad interessere sig for de principper og krav til træning, som er udviklet for sportsydelser. Støddæmpning (effektreduktion) er på sammme måde en vigtig del af bevægeapparatets funktion, både ved store amplituder som ved nedspring og ved små amplituder som ved vibrationer. Energien tages hovedsagelig ud via muskelfibrene, mens senerne, som ligger i serie med muskelfibrene, virker som midlertidige depoter ved de hastige ændringer. Ægte led - gnidningsfri præcisionsbevægelse Støttevævene og deres belastningstolerance De ægte led skal sikre organismen en gnidningsfri, mekanisk stabil bevægelighed med en høj grad af geometrisk præcision og med et for belastningen passende kontaktareal. Præcisionen opnås, ved at ledfladerne har en vis dimension, således at bevægebaner og geometriske omdrejningsakser kan være tilpas veldefinerede. Leddene kan desuden være forsynede med ossøse føringskamme og styrekulisser samt ledbånd og kapselforstærkninger til sikring og begrænsning af bevægelserne. Væsentlig for stabiliteten er desuden den mekanoreception, som holder nervesystemet underrettet om hastigheder, bevægelsesretning og afstand til yderstillinger og dermed om behovet for støtte og korrektion fra musklernes side. Uden en løbende klarmelding fra mekanoreceptionen kan leddene i realiteten ikke belastes, hvilket man tydeligt ser ved ledbåndsskader i knæet. 19
Page 1 and 2: KAPITEL 1 Støttevævene og deres b
Page 3 and 4: Støttevævene og deres belastnings
Page 5 and 6: Parametrene maksimal spænding (F)
Page 7 and 8: Vand fungerer som nødvendig “pla
Page 9: herunder evt vibrationer. Endelig e
Page 13 and 14: må det derfor fremstå med et bela
Page 15 and 16: omstillinger synes at kunne foregå
Page 17 and 18: ses ved trafikulykker og skudepisod
Page 19 and 20: delse efter tolerancen. Ved overtr
Page 21 and 22: Litteratur Støttevævene og deres
Page 23: Støttevævene og deres belastnings

Støttevævene og deres belastnings- tolerance

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?