Støttevævene og deres belastnings- tolerance
Støttevævene og deres belastnings- tolerance
Støttevævene og deres belastnings- tolerance
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Spænding<br />
▲<br />
2.<br />
18<br />
forstærket<br />
normalt<br />
skadet<br />
1.<br />
Deformation<br />
Figur 7. Spændings-deformationskurve<br />
for forstærket,<br />
normalt <strong>og</strong> skadet ligament.<br />
Ved samme deformation<br />
(1) vil det forstærkede<br />
ligament kunne give en forstærket<br />
<strong>og</strong> mere differentieret<br />
spændingsregistrering til<br />
centralnervesystemet. Ved<br />
pludselig overgang fra normalt<br />
til skadet ligament vil<br />
spændingen <strong>og</strong> spændingsregistreringen<br />
ved samme<br />
deformation blive reduceret,<br />
<strong>og</strong> centralnervesystemet,<br />
som i begyndelsen er<br />
uvidende om de ændrede<br />
mekaniske forhold, vil<br />
undervurdere (2) den faktiske<br />
deformation <strong>og</strong> dermed<br />
den faktiske ledstilling.<br />
▲<br />
<strong>Støttevævene</strong> <strong>og</strong> <strong>deres</strong><br />
<strong>belastnings</strong><strong>tolerance</strong><br />
rentiering i perceptionen (fig. 7). Eksempelvis vil et kollateralt ligament<br />
i ankelleddet blive deformeret afhængigt af dets akseafstand<br />
<strong>og</strong> af leddets vinkelbevægelse, <strong>og</strong> den opnåede spænding<br />
<strong>og</strong> dermed mekanoreception vil blive afledt heraf. Hvis mekanoreceptionen<br />
kunne tænkes at være den egentlige funktion fx for<br />
lig. talofibulare anterius, som er det hyppigst skadede (forstuvede)<br />
<strong>og</strong> hyppigst behandlede ligament i ankelledskomplekset, så<br />
bliver det mindre mærkeligt, at ligamentets maksimale styrke kun<br />
ligger på omkring 20 kg (2, 28), mens belastningen på ankelleddet<br />
løber op til 4-6 gange legemsvægten, altså 3-400 kg. Mekanisk<br />
synes ligamentet helt utilstrækkeligt til at modstå denne<br />
belastning, <strong>og</strong> dets rolle kan bedst forstås, hvis dets elastiske stivhed<br />
er reguleret <strong>og</strong> bestemt af hensynet til differentieret mekanoreception.<br />
På samme måde vil det primære i skaden kunne forstås som en<br />
reduktion i stivheden med forstyrret mekanoreception til følge i<br />
stedet for en løshed eller anden mekanisk defekt (fig. 7). Og det<br />
ville give proprioceptiv træning en større plads i behandlingen<br />
(32).<br />
Muskelsener - modifikation af effektydelsen<br />
Musklerne fungerer i den levende organisme som bevægeapparatets<br />
fjedre, støddæmpere <strong>og</strong> effektgeneratorer, <strong>og</strong> senerne har en<br />
vigtig rolle i alle tre funktioner (9, 27).<br />
Nyttevirkningen for en isoleret muskel, dvs den del af den i<br />
musklen omsatte kemiske energi der bliver til mekanisk arbejde,<br />
angives at være 25-30%. Alligevel kan man ved spring <strong>og</strong> løb<br />
registrere nyttevirkninger på over 50%. Fænomenet forklares ved,<br />
at musklerne <strong>og</strong> især muskelsenerne er elastiske, <strong>og</strong> at n<strong>og</strong>et af<br />
det forudgående nedsprings energi optages som elastisk energi<br />
<strong>og</strong> genbruges i opspringet (fjedervirkning). Maksimering af nyttevirkningen<br />
ved personlig udvælgelse på baggrund af det kollagene<br />
vævs sammensætning <strong>og</strong> ved specifik træning, samt ved koordinering<br />
med materialeegenskaber i sko <strong>og</strong> underlag står i fokus i<br />
megen sportsbiomekanisk forskning.<br />
Organismens samlede effektydelse (power), der jo er mekanisk<br />
energi omsat pr tidsenhed <strong>og</strong> derfor måles i N · m · s -1, kan øges<br />
ved at øge brøkens tæller dvs øge den tilførte mekaniske energi,<br />
<strong>og</strong>/eller ved at reducere nævneren, tiden. En betragtelig effektforstærkning<br />
(poweramplification) opnås ofte ved at ændre tiden.<br />
Ved knæbøjningen i sidste skridt i indløbet til et højde- eller<br />
længdespring lægges der således elastisk energi ind i lårets store<br />
sener dels ved konvertering af løberens kinetiske energi <strong>og</strong> dels<br />
ved samtidig kontraktion af musklerne. Processen tager 4-500 ms,