Støttevævene og deres belastnings- tolerance

More documents

Recommendations

Info

26 Støttevævene og deres belastningstolerance éngangsudstyr beregnet til afværgning af en katastrofe, og i udstyr, der skal reducere utallige mindre påvirkninger og derfor fjederagtigt skal genetablere sin form. En styrthjelm er et eksempel på det første (21). Den består af en hård skal foret med et porøst materiale, som regel polystyrenskum. Skallen skal øge kollisionsarealet og forhindre en penetration, mens skummaterialet skal desintegreres og knuses under så stort et energiforbrug som muligt. Det sidste kræver til farten og vægten individuelt afpassede materialeegenskaber, lagtykkelse og porøsitet, og det er netop problemet ved standardiseret massefremstilling. Hvis porerne ved en kollision presses helt sammen, omdannes skummet pludseligt til et hårdt faststof, hvorved grænsen for virkningen sættes (14 pp 120-168 og pp 212-240). Hælmaterialet i en løbesko er et eksempel på en støddæmper, der skal genetablere sig efter hvert hælnedslag. Hvis der er tale om et skummateriale, vil det i længden tabe sine egenskaber og specielt sin stivhed. Nedslidning Hermed kan vi diskutere det paradoksale i, at fysisk belastning i almindelighed og i motionssport i særdeleshed fører til opbygning af støttevævene og musklerne, mens fysisk belastning i andre situationer, typisk i arbejdslivet, kan føre til nedslidning (4). På det cellulære plan kan der jo ikke skelnes mellem de to former for belastning, medmindre der her i mikroområdet forekommer en ophobning af situationer, hvor effektydelsen (N · m · s -1 · cm -2 ) gennem upræcis styring af stressfordeling og kollisionstid overskrider de lokale tolerancer. Det er centralnervesystemets opgave at gennemføre den løbende styring, og det har hertil dels en erfaring, hvorfra det kan anticipere en begivenhed og en passende reaktion, og dels en mekanoreception som konstant overvågning. Musklerne er udstyrede med længde- og spændingsreceptorer, og sammen med nervesystemets mulighed for tidsmæssig registrering giver dette netop de tre parametre, som vi kender fra en moderne materialeafprøvningsmaskine, og som er nødvendige for at følge med i effektydelsen. Øget reaktionstid eller bare nedsat præcision i nervesystemets selvovervågning og motorik forårsaget af træthed, monotoni, påvirkning af alkohol eller psykofarmaka mv kan så tænkes at være årsag til gentagne mikrotraumer med nedslidning i det lange løb til følge. Sportssituationen adskiller sig ofte herfra ved at være et tidspunkt med øget overvågning og mulighed for at afpasse effekty-
delse efter tolerancen. Ved overtræning og fejlagtig træning kan det dog også gå galt her. Fire tidsdomæner Støttevævene og deres belastningstolerance Organismens reaktion og mulighed for at afbøde virkningen af en belastning varierer med begivenhedens hastighed. I hvert fald kan fire tidsdomæner nævnes: 1. Under 100 ms: organismen afhænger af sine materialers og strukturers indbyggede kapacitet over for en pludselig energitilvækst, en de · dt -1. Nervesystemet kan dog evt anticipere begivenheden. 2. Fra 100 ms - nogle sekunder: nervesystemet kan nå at reagere og øge kollisionstid og -areal og derved nedsætte effektydelsen. 3. Minutter - timer: træthed udvikler sig i muskler og i materialer, så tolerancen reduceres, og psykisk, så koordinationen bliver upræcis. Kredsløbet belastes. 4. Uger - måneder: nervesystemet indlærer, og motorikken bedres, konditionen øges, bevægeapparatets celler reagerer og opbygger vævene. En arbejdsinstruktion og et handlingsprogram til nedbringelse af skader og overbelastning af bevægeapparatet må for det første sikre en grundkondition af styrke, hurtighed og udholdenhed, for det andet må selvovervågningen trænes ved at rette opmærksomheden på den løbende mekanoreception og med en evt smerteperception som et vigtigt advarselssignal. Til denne kategori hører også viden om bevægeapparatets opbygning, funktion og vedligeholdelse, samt om simple årsag-virknings-forhold i systemet. For det tredje må programmet indeholde en træning i finkoordination og præcis timing også inden for generel fald- og afværgeteknik. Og endelig for det fjerde må det tilgodese organismens behov for hvile- og restitutionsperioder. Som nævnt under materialeegenskaber er vævstolerancerne afhængige af de umiddelbart forudgående belastningers art og antal. Tid til at normalisere tolerancerne og tid til, at cellerne kan opbygge vævene, er derfor nødvendig. Alt dette kan ikke tilgodeses alene gennem arbejdsinstruktion og arbejdstilrettelæggelse (13, 30). Det må accepteres, at det også er et personligt sundhedsarbejde, der omfatter dagligdag og dagligvaner i ikke-arbejdstiden, som i dette samfund udgør over 80% 27
Page 1 and 2: KAPITEL 1 Støttevævene og deres b
Page 3 and 4: Støttevævene og deres belastnings
Page 5 and 6: Parametrene maksimal spænding (F)
Page 7 and 8: Vand fungerer som nødvendig “pla
Page 9 and 10: herunder evt vibrationer. Endelig e
Page 11 and 12: mens udløsningen i afsættet kun t
Page 13 and 14: må det derfor fremstå med et bela
Page 15 and 16: omstillinger synes at kunne foregå
Page 17: ses ved trafikulykker og skudepisod
Page 21 and 22: Litteratur Støttevævene og deres
Page 23: Støttevævene og deres belastnings

Støttevævene og deres belastnings- tolerance

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?