Støttevævene og deres belastnings- tolerance

More documents

Recommendations

Info

16 Støttevævene og deres belastningstolerance med, at vandet under en kompression presses ud af brusken, og de ladede overflader derved nærmer sig hinanden. Osmotiske kræfter giver yderligere materialet en tendens til at svulme op (7). Grundsubstansen er bundet og forstærket af et netværk af kollagene fibre, der i ledbrusk har et bueformet forløb fra deres forankring i den lednære knogle til ledoverfladen, hvor fibrene kommer til at ligge tangentielt. Bruskens trækstyrke sikres herved. Ved belastning kan ledbrusk deformeres op til 50% af den oprindelige tykkelse. Under deformationen strækkes de kollagene fibre, det interstitielle tryk stiger, og grundsubstansens vand presses ud som af en sump, alt sammen dog i en elastisk, reversibel proces. Den store eftergivelighed (compliance) forhindrer, at kar og nerver kan eksistere i vævet. Materialet er derfor henvist til at ernære sig ved diffusion fra omgivelserne og ved den væsketransport, der fremkommer som resultat af bevægelser og det osmotiske tryk. Varieret belastning dagen igennem er en betingelse for bruskens rette ernæring og funktion. Knoglevæv – et retnings-, steds- og tidsafhængigt materiale Knoglevæv er et elastisk faststof med stor materialestyrke og stor stivhed. Som en første tilnærmelse kan følgende værdier angives for frisk, ikke-tørret, human substantia compacta: Kompression Styrke 20.000 N·cm -2 Eftergivelighed 1-2% Elastisk stivhed 20 GPa Tension Styrke 14.000 N·cm -2 Eftergivelighed 0,7-3% Elastisk stivhed 17 GPa Tabel 1. Materialestyrke for longitudinel belastning af kompakt knoglevæv. Knoglevæv er imidlertid et anisotropt og inhomogent materiale (anisotropt: forskellige egenskaber i forskellige retninger, inhomogent: uensartet sammmensat). De anførte værdier gælder således kun for longitudinel belastning af kompakt væv. Ved transverselle belastninger og over for torsioner udviser knoglevæv mindre tolerancer. Materialet er yderligere viskoelastisk og trætbart, værdierne er derfor også afhængige af belastningshastighed og de umidddelbart forudgående belastningers art og antal,
herunder evt vibrationer. Endelig er værdierne afhængige af mineraliseringsgraden, som igen er afhængig af køn, alder og gennemsnitligt belastningsniveau (10, 31). Inhomogenitet findes både i det makroskopiske og det mikroskopiske område. Makroskopisk ved at knoglevæv forekommer i en kompakt og en spongiøs form, endda med forskellige grader af porositet. Inden for det kompakte væv er der osteoner (Haverske systemer) og områder af interstitielle lameller af forskellig alder og med forskellig mineraliseringsgrad. Endelig er materialet i det mikroskopiske område sammensat af to faser: de hårde hydroxyapatitkrystaller og de bløde kollagene fibre. For spongiøst knoglevæv, som fx træffes i enderne af rørknoglerne og i hvirvellegemerne, findes, at styrken og stivheden er proportional med knogledensiteten i henholdsvis anden og tredje potens (8, 10). Brudrisikoen stiger derfor afgørende ved aftagende mineraliseringsgrad. Knoglemineralindholdet er et tilgængeligt mål for densiteten hos levende og er dermed en parameter for brudrisiko. Måling af mineraliseringsgraden hos postmenopausale kvinder er aktuel for en vurdering af denne risiko. Støttevævenes funktion i organismen Ligamenter - belastning og mekanoreception Støttevævene og deres belastningstolerance Ligamenter forekommer som selvstændige strukturer og som forstærkninger i ledkapsler. Det er vigtigt at gøre sig klart, at en forstærkning af et ledkapselområde kan have to funktioner: en mekanisk og en mekanoreceptorisk, og i visse tilfælde synes det at være den sidste, der er den egentlige funktion. Ligamenter er til denne funktion udstyrede med spændingsreceptorer, der udviser forskel både i tærskelværdi og i den hastighed, hvormed de adapterer sig til konstante spændinger. Centralnervesystemet kan gennem disse receptorer følge leddenes stilling, deres bevægelsesretning og -hastighed, og afstand til en yderstilling (19). En forstærkning bestående af et øget antal fibre og/eller en øgning af de eksisterende fibres tykkelse vil medføre øget styrke, øget stivhed og øget kapacitet til at rumme elastisk energi. Det er den mekaniske del. For de ligamenter, hvor deformationen er den primære variable og spændingen den afledede variable (ut tensio sic vis), vil en øget stivhed alt andet lige give et øget spændingsområde og dermed en bedring af signalforholdet og mulighed for finere diffe- 17
Page 1 and 2: KAPITEL 1 Støttevævene og deres b
Page 3 and 4: Støttevævene og deres belastnings
Page 5 and 6: Parametrene maksimal spænding (F)
Page 7: Vand fungerer som nødvendig “pla
Page 11 and 12: mens udløsningen i afsættet kun t
Page 13 and 14: må det derfor fremstå med et bela
Page 15 and 16: omstillinger synes at kunne foregå
Page 17 and 18: ses ved trafikulykker og skudepisod
Page 19 and 20: delse efter tolerancen. Ved overtr
Page 21 and 22: Litteratur Støttevævene og deres
Page 23: Støttevævene og deres belastnings

Støttevævene og deres belastnings- tolerance

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?