Fødeindhold i gylp fra hvid stork Ciconia ciconia i Danmark 1976-2003
Fødeindhold i gylp fra hvid stork Ciconia ciconia i Danmark 1976-2003
Fødeindhold i gylp fra hvid stork Ciconia ciconia i Danmark 1976-2003
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
jende af løbebiller, især Pterostichusarter,<br />
og ådselbiller, der blev dog ikke<br />
analyseret for finere kitinrester eller<br />
regnormebørster .<br />
Maveindholdet hos en ung <strong>stork</strong> (død<br />
5 . august 1988 ved påflyvning af en<br />
el-mast, midt i høsttiden) viste sig helt<br />
overvejende at bestå af pattedyr: 2<br />
muldvarpe, 3 mosegrise, 7 markmus, 3<br />
markmuse-unger, 1 dværgmus, 2 brune<br />
frøer, 1 regnorm og 1 flintesten . En voksen<br />
<strong>stork</strong> blev til forskel her<strong>fra</strong> observeret<br />
to dage i træk (23 .-24 . juli), hvor den<br />
i løbet af knap 2½ time fortærede 876<br />
regnorme og 42 frøer . Observationerne<br />
viser, at <strong>stork</strong>en hurtigt kan tilpasse sin<br />
jagt efter de givne forhold . Pattedyr<br />
og regnorme optræder på skift som de<br />
vigtigste byttedyr ved Bolderslev!<br />
DOF’s døgnobservationer ved Vesløs<br />
(NV-Jylland) i 1992 viste derimod, at<br />
<strong>stork</strong>ene her i meget høj grad ernærede<br />
sig af padder . Skov (<strong>2003</strong>) vurderer, at<br />
ca . 85% af deres fødeindtag bestod af<br />
padder, overvejende brune frøer Rana<br />
temporaria og R. arvalis . Regnorme var<br />
vigtige i april-maj, men lige så snart<br />
ungerne kunne spise frøer, levede<br />
<strong>stork</strong>ene næsten udelukkende af disse,<br />
og de kunne findes i store mængder i<br />
området . Den 1 . august 1992 slugte en<br />
<strong>stork</strong> således på ca . 2½ time ikke færre<br />
end 212 (til dels små) frøer, der blev<br />
fanget ved Skårup 5 km <strong>fra</strong> reden og<br />
fløjet hjem til den enlige unge . Storkene<br />
fortærede også en hel del mus under<br />
høsten i juli-august . Insekter som vandkalve,<br />
løbebiller og ådselbiller syntes<br />
derimod kun af mindre betydning .<br />
De delvis ufordøjelige byttedyr i <strong>gylp</strong>et<br />
<strong>fra</strong> Vesløs repræsenterer således kun en<br />
lille del af <strong>stork</strong>enes fødeindtag, og som<br />
omtalt (side *** 18) i afsnittet om regnorme<br />
synes det derfor ret sandsynligt,<br />
at en anseelig del af regnormebørsterne<br />
i føden under disse omstændigheder<br />
udskilles via <strong>stork</strong>ens kloak .<br />
Fødeudbuddet i Vesløs synes dog markant<br />
anderledes end på de øvrige jyske<br />
lokaliteter i nyere tid, og beskrivelserne<br />
af de udvalgte lokaliteter (bilag 1) giver<br />
en vurdering af, hvilke biotoptyper og<br />
dermed muligheder for fødesøgning,<br />
der var til stede i indsamlingsperioden .<br />
Storken flyver i forbindelse med fødesøgning<br />
helst kun nogle få og max . 10<br />
km <strong>fra</strong> reden (Skov, <strong>2003</strong>) .<br />
Tager man <strong>stork</strong>enes fødevalg længere<br />
mod syd i betragtning, findes<br />
meget varierende fødesøgningsmønstre<br />
beskrevet . Allerede i Tyskland og<br />
Polen synes fødevalget mange steder<br />
markant anderledes end her i landet,<br />
idet områderne også er mindre intensivt<br />
udnyttet end hos os . Padder, pattedyr<br />
eller insekter kan udgøre en meget<br />
stor del af føden (Dziewiaty & Schulz,<br />
1998; Tryjanowski & al ., 2006), mens<br />
regnorme generelt vurderes af langt<br />
mindre betydning end i nærværende<br />
og flere tidligere danske undersøgelser .<br />
Forholdene i vore sydlige nabolande<br />
kan derfor give et gavnligt fingerpeg<br />
om, hvilke muligheder, der faktisk findes<br />
for at ændre status quo .
Change language