Fødeindhold i gylp fra hvid stork Ciconia ciconia i Danmark 1976-2003
Fødeindhold i gylp fra hvid stork Ciconia ciconia i Danmark 1976-2003
Fødeindhold i gylp fra hvid stork Ciconia ciconia i Danmark 1976-2003
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
BILAG 1<br />
Beskrivelse af udvalgte<br />
lokaliteter<br />
Lokalitetsbeskrivelserne i det følgende<br />
er udarbejdet af Hans Skov på grundlag<br />
af omfattende observationer på disse<br />
lokaliteter (Skov, 1989, <strong>2003</strong>) .<br />
Vesløs-Skårup<br />
En lokalitet, hvor <strong>stork</strong>en ynglede<br />
regelmæssigt indtil 1998, mens en enlig<br />
<strong>stork</strong> holdt stand til 2002 . Omegnen har<br />
vidtstrakte vådområder med kvæghold<br />
i overgangszonerne til det mere<br />
tørre agerland . I 1992 udførte DOF’s<br />
Storkegruppe døgnobservationer her<br />
for at få indblik i <strong>stork</strong>enes fødesøgning .<br />
Ud af i alt 252 observationer gik ca .<br />
60% af fødesøgnings-turene til enge<br />
og vådområder, primært efter frøer . De<br />
øvrige ca . 40% gik til intensivt udnyttede<br />
arealer, især i forbindelse med<br />
høst, harvning og pløjning . Vesløs var<br />
på tidspunktet for denne undersøgelse<br />
noget nær en optimal <strong>stork</strong>elokalitet<br />
med rigeligt af den føde, som <strong>stork</strong>ene<br />
havde behov for . På mange måder er<br />
området stadig en god lokalitet, men<br />
for tiden er afstanden til de nærmeste<br />
ynglepladser nok for stor til at blive<br />
genbesat af <strong>stork</strong>en .<br />
Vang<br />
Denne lokalitet husede et nyt <strong>stork</strong>epar<br />
i 1989 . Omegnen mod sydøst var<br />
præget af intensivt landbrug, mens der<br />
mod vest var næringsfattige vandhuller<br />
og vådområder . Der var dog ingen<br />
afgræsning af randzonerne og vegetationen<br />
var derfor så høj, at <strong>stork</strong>ene<br />
havde svært ved at fange de byttedyr,<br />
der faktisk var til stede . Fourageringsstederne<br />
var især vådområder ved Åvand<br />
og Førby Sø, (7-8 km mod SV) samt<br />
umiddelbart vest for reden . Fødeknaphed<br />
medførte utraditionelle tiltag, fx<br />
fløj en <strong>stork</strong> til molen i Nr . Vorupør (9<br />
km mod V), hvor den først stjal og siden<br />
blev fodret med fisk . Storkene fouragerede<br />
også på fiskeaffald ved minkfarme .<br />
Ud af 4 unger døde de 3 af fødemangel,<br />
mens den sidste overlevede . Vang må<br />
derfor regnes som en ringe <strong>stork</strong>elokalitet,<br />
og <strong>stork</strong>ene ynglede kun i en sæson,<br />
hvorpå reden snart blev opgivet . Øget<br />
græsning kunne dog have forbedret<br />
situationen .<br />
Vegger<br />
Her har <strong>stork</strong>en ynglet regelmæssigt<br />
indtil år 2000 (fig . 11) og igen i 2004 . Lokaliteten<br />
er omkranset af to åer, fugtige<br />
engpartier, bakker med dødishuller, små<br />
søer og vådområder . Indtil 1980’erne<br />
var Vegger en god <strong>stork</strong>elokalitet, men<br />
i 1990’erne ændrede området karakter .<br />
I ådalene blev flere engdrag pløjet op,<br />
lige før et lovindgreb skulle hindre, at<br />
noget sådant kunne ske! Der er nu mere<br />
intensivt kvæghold, ådalene græsses<br />
ikke længere og gror til, intensiv<br />
planteavl vinder frem på bekostning af<br />
græsmarker . Storkene blev stedse mere<br />
afhængige af dambruget ved Højris<br />
Mølle . Hvor de førhen ofte fik 3-4 unger<br />
på vingerne, blev det ringere <strong>fra</strong> 1995 .<br />
Som <strong>stork</strong>elokalitet gik området tilbage<br />
i undersøgelsesperioden og blev opgivet<br />
af <strong>stork</strong>ene efter år 2007 .<br />
m Figur 14. Den gamle <strong>stork</strong>erede i Vegger.<br />
Foto: H. Skov, 2. august 1999.<br />
25<br />
Ribe<br />
En klassisk <strong>stork</strong>elokalitet, som langt op<br />
i nyere tid har budt på meget gunstige<br />
livsbetingelser for <strong>stork</strong>e . I 1939 fik 34<br />
<strong>stork</strong>epar 81 unger på vingerne, og<br />
endnu i 1962 havde 9 <strong>stork</strong>epar rede i<br />
byen . Tilbagegangen skyldes afvanding<br />
og opdyrkning af marsken vest for byen,<br />
samt gradvist skift <strong>fra</strong> ekstensivt kvæghold<br />
til intensiv planteavl i omegnen .<br />
Endvidere forhindrer en uheldig praksis<br />
med sænkning af vandstanden i Ribe<br />
Østerå tidligt på sæsonen nu områdets<br />
mange padder i at yngle i de førhen<br />
temporært oversvømmede enge . Langs<br />
Ribe Østerå findes endnu en del fugtige<br />
enge, men de har længe været under tilgroning<br />
med rørskov og pilekrat . I 2004<br />
tog man et høslet på tilgroede enge nær<br />
ved byen for at hjælpe <strong>stork</strong>ene . Det<br />
tog kun få minutter, før de var på plet
Change language