Udgravningsrapport Sankt Annæ Gade m.fl. (KBM3984)

ugt som en lidt sølle stald, som først i 1819 blev afløst af en grundmuret staldbygning med
sygestald og elevværelser på førstesalen.
Skolen fraflyttede arealet, og bygningerne blev revet ned da den nye Veterinær- og
Landbohøjskole blev indviet i 1858 på Bulovsvej på Frederiksberg. Det gamle kobberstik af Jens
Holm er udarbejdet efter tegninger af Fattig-Holm, sådan som skolen så ud omkring 1821.
Christianshavns Arresthus (1861-1921) 5
Da Veterinærskolen flyttede, opførte Fængselsvæsenet i 1861 et fængselsanneks for kvinder.
Bygningerne eksisterer fortsat som et H-formet kompleks mellem Prinsessegade (29a-b), Sankt
Annæ Gade (32-36) og Dronningensgade (66-68-68a-b), tre fløje forbundet med en midterfløj. Da
Kvindefængslet på Torvegades nordside blev revet ned, kom bygningerne på veterinærskolens
grund til at tjene som interimfængsel fra 1861. Det var dog kun i brug som kvindefængsel i fem år. I
1866 overlades det interimistiske kvindefængsel over for Vor Frelser Kirke til Københavns Politi
som arrest for mænd. Grunden var i virkeligheden sundhedsfarlig og stank fra ådsler, der fandtes
nedgravet fra den tid, hvor stedet havde været veterinærskole. Efter at Vestre Fængsel var taget i
brug, blev der i årene 1895-97 foretaget en tiltrængt renovering og ombygning, og det blev herefter
igen kun anvendt til kvindelige arrestanter og afsonere, da loven om forbud mod prostitution gav et
akut behov for at placere disse kvinder. De daglige gårdture foregik i de gårde, som i dag fungerer
som to beboergårde. Fængslet blev i 1921 nedlagt og ombygget til beboelsesejendom under
navnet A/B Sankt Annæ Gården.
5 Litteratur: Erik Carlé: Københavns fængsler i 100 år, København 1995, s.25ff.
14
Figur 8. Hjørnet af Sankt Annæ Gade og
Dronningensgade i begyndelsen af 1900tallet.
Huset på Dronningensgade yderst til
højre i billedet er nr. 61, hvis fundament
blev genfundet ved undersøgelsen (se
nedenfor). Huset var i 1689 ejet af
kvartermester Søren Hansen.