Udgravningsrapport Sankt Annæ Gade m.fl. (KBM3984)
Udgravningsrapport Sankt Annæ Gade m.fl. (KBM3984)
Udgravningsrapport Sankt Annæ Gade m.fl. (KBM3984)
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Johan Semp afmærke ved pæle, hvad der skulle bebygges, han lod også vejene opfylde og gjorde<br />
en begyndelse med opførelse af nogle huse. Grundene blev gratis overladt til enhver, der ville lade<br />
"gode købstadsbygninger" opføre. Rige københavnere, folk fra det københavnske bystyre og<br />
højtstående embedsmænd overtog, bebyggede og udstykkede de store grunde. Der gik dog<br />
mange årtier, før byen, der 1639-74 havde egne privilegier og eget bystyre, for alvor blev<br />
udbygget.<br />
Figur 3. Pilotering i vådområde i midten af 1700-tallet. Fra Diderot & d’Alembert 1763, 19:30:5.<br />
I 1674 blev området indlemmet i København som Christianshavns Kvarter. I 1700-tallet udvidedes<br />
bydelen med mange handelspladser og industrier, som blomstrede i den såkaldte <strong>fl</strong>orissante<br />
handelsperiode. I midten af 1700-tallet blev der stadig piloteret og kørt renovation ud som opfyld<br />
blot få hundrede meter nordøst for krydset <strong>Sankt</strong> <strong>Annæ</strong> gade og Dronningensgade. Efter 1815 blev<br />
bydelens karakter af fattigkvarter stadig tydeligere, og selvom B & W’s skibsværft og moderne<br />
masseproduktion kom til i 1800-tallet, forblev bydelen et af hovedstadens fattigste kvarterer med<br />
udpræget slumbebyggelse.<br />
Københavns Kommunes omfattende saneringsprogrammer fra 1920'erne truede med helt at<br />
udslette det gamle Christianshavn, men bevaringsplaner har fra 1970'erne sikret den arrede bydels<br />
værdifulde bygningsmasse mod yderligere nedrivning. Christianshavn fortsatte gennem 1990'erne<br />
sin omdannelse fra industriområde og arbejderkvarter til attraktivt boligkvarter.<br />
9