Udgravningsrapport Sankt Annæ Gade m.fl. (KBM3984)
Udgravningsrapport Sankt Annæ Gade m.fl. (KBM3984)
Udgravningsrapport Sankt Annæ Gade m.fl. (KBM3984)
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Figur 2. På kortene her ses Københavns land- og vandarealer i omtrent 1530 og 1670. Først i 1600-tallet begynder<br />
Christianshavn at blive anlagt, til at begynde med som en fæstning med udgangspunkt i den sydlige del af det<br />
nuværende Christianshavn. Illustrationer: Lars Møller Nielsen.<br />
På det dengang lavvandede og sumpede område på Amagersiden over for Slotsholmen lod<br />
Christian 4. i 1617 påbegynde anlæggelsen af en ny by (Figur 2). Den var først tænkt som<br />
hjemsted for nederlandske immigranter, dernæst som garnisons- eller bådsmandsby, men endte<br />
med at blive en almindelig købmands- og håndværkerby. Den blev anlagt i årene efter 1618 af den<br />
nederlandske ingeniør og arkitekt Johan Semp og forbundet med København med Knippelsbro.<br />
Forud for den egentlige byopførelse gik et umådeligt opfyldningsarbejde, alt sammen udført ved<br />
håndkraft (Figur 3). I 1619 var anlæggelsen komme så langt, at Christian 4. forsøgte at lokke<br />
indbyggere til med løfte om blandt andet skattefrihed, men uden særligt held. Da arbejdet seks år<br />
senere var færdigt, og Christianshavn stod fuldført, var den uden nævneværdig befolkning. Store<br />
grunde var blevet afstukket, og torv, kanal og gader var blevet anlagt efter en retvinklet,<br />
symmetrisk byplan og var omgivet af grave og volde med bastioner; alt efter nederlandsk<br />
forbillede.<br />
Der blev lagt seks gader på langs og fire gader på tværs med omtrent samme afstand mellem<br />
hinanden indbyrdes. Yderst lå langs stranden Strandgade, der ikke tænktes bebygget på siden<br />
mod København; i 96 alens (ca. 60m) afstand derfra Kongensgade (senere omdøbt til<br />
Wildersgade), i samme afstand de to Overgader, hver på sin side af en kanal, der gennemskar<br />
staden, dernæst Dronningensgade, Prinsensgade (senere omdøbt til Prinsessegade) og<br />
Amagergade, også i en afstand fra hinanden af ca. 60m. På tværs gik Sofiegade, Torvegade, S.<br />
Annegade og Baadsmandsgade, omtrent 125m fra hinanden. Mange af disse grunde lå under<br />
vandet, kun Christianshavns Torv lå 1½ m over daglig vande. Torvegade var endnu længe efter<br />
Christianshavns anlæggelse ikke andet end en dæmning med vand på begge sider, og grundenes<br />
opfylding hørte ikke med til den oprindelige plan for Christianshavns bebyggelse. Kongen lod<br />
8