Terapi for tykke - Stud. Med.

Terapi for tykke
Af: Gukke Poulsen og Lise Leth Jeppesen
STUD MED #63,1990
Psykologen Anette Ilfeldt betragter det at være
tyk som en social sygdom. Det er ikke appetitten,
men selvtilliden og kropserkendelsen det er galt
med, mener hun. Hun har i flere år tilbudt
gruppeterapi for tykke kvinder.
- Det er grimt at være tyk. Både for dem
der er det, og for dem, der skal se på det.
Det mener psykologen Annette Ilfeldt, og
hun ved, hvad hun taler om. Hun arbejder
med gruppeterapi for tykke kvinder
og mener de fleste vægtproblemer
grundlægges i barndommen. Det handler
ikke om for meget sovs på kartoflerne,
men om at få for lidt kærlighed.
Motion hjælper ikke
- De kvinder jeg taler med, har prøvet alle
slags slankekure, og ved alt om ernæring.
Men slankekure hjælper ikke, tværtimod.
Man taber bare vand og muskler, stofskiftet
bliver nedsat, og man tager hurtigt
mere på end før kuren.
Effekten af at svede sig kobberrød i
hovedet hos Fitness Club er i følge
Annette Ilfeldt forsvindende lille.
- Det hjælper under en procent af de
kvinder, der har en overvægt på omkring
ti kilo, siger hun.
- Når man er for tyk, er det et stort
problem at dyrke motion. Man føler sig
tung og grim og tror, at alle kigger. Det er
en stor afsky for sig selv, der afholder en
fra at udfolde sig.
Mor smitter
Tykke mødre får tykke børn, der selv bliver
mødre til tykke børn. Annette Ilfeldt
kalder det at være tyk en social sygdom,
92
1990 – 99
Og så selvfølgelig Europamesterskaberne i fodbold i 1992, hvor vi som undertippede underdogs, kom ind fra sidelinjen i
kraft af Jugoslaviens opløsning året forinden – og vandt 2-0 i finalen mod Tyskland (okay, der er nok nogle kvindelige
læsere der havde ”glemt” det).
der videreføres fra generation til generation.
Hun forklarer, at i den tidligste fase
af barnets liv opleves alt gennem munden.
Mors bryst, legetøj, mudder og
cigaretskod. Alt skal prøves på læberne.
Her kommer trøst og tilfredsstillelse også
fra, og hvis man i en periode altid møder
mad, når man er utilfreds, vil man senere
i livet spise for at trøste sig selv.
- Det er mødre, der i forvejen ikke har
øget overskud af kærlighed at dele ud af.
tværtimod har de brug for kærlighed fra
børnene. Det er som om, den ægte trøst
mangler, og her er det maden, især
sukkeret, kommer ind som dulmende
erstatning.
Omklamring
I kølvandet på overvægten følger ofte
isolation og ensomhed, som rammer hele
familien.
- Det hænger sammen med det mindreværd,
de føler i selskab med andre. Det er
belastende bare at gå på gaden, fordi de
synes, at folk kigger efter dem. Annette
meldt sidder afslappet i kurvestolen. Hun
har lige været i Horsens og undervise et
hold pantefogeder i kropssprog.
- Når børnene når skolealderen, kommer
de i et stort dilemma. Fra at leve isoleret
kommer barnet pludselig ind i mange
sociale sammenhænge, som det skal tage
stilling til. Det er både lærere, kammerater
og kammeraternes familier. Moderen
vil forsøge at holde på barnet, som er
hendes vigtigste sociale kontakt. Hun vil
bede om dets medlidenhed og solidaritet,
og barnet vil være bange for at svigte
hende. Hun vil prøve at holde barnet hos
sig, og midlet kan for et eksempel være
boller og cacao om eftermiddagen. På
den måde bliver barnet omklamret og
stærkt bundet til moderen eller familien.
Incest
- I puberteten har den overvægtige pige
svært ved at komme i kontakt med
drenge. Hun bruger fedmen som undskyldning
for ikke at få kontakt, men
samtidig bliver den et panser for hende.
Hun beskytter sig mod at gå ind i nære
relationer, der altid indebærer en risiko
for afvisning. Mange tykke kvinder har
oplevet incest. Faderen udnytter datterens
ensomhed og stærke binding og
loyalitet overfor familien. Pigen vil
afreagere sin sorg ved at spise sig ud af
problemet.
- Men det tager ofte lang tid for den
tykke at erkende, at hun har været
incestoffer, siger Annette Ilfeldt.
- Disse oplevelser vil ofte være dybt
fortrængt.
Selvportræt
Annette Ilfeldts terapi for tykke kvinder
foregår i grupper på syv til otte og

strækker sig over ti
møder, som hver varer
tre timer.
- Vi arbejder med
forskellige emner fra
gang til gang. Det kan
for eksempel være sexliv,
retten til at sige nej eller
kvindens selvopfattelse.
- Den første gang de
kommer her, skal de
tegne, hvordan de opfatter sig selv
udvendig og indvendig. Annette Ilfeldt
henter en stak tegninger lavet på udfoldede
konditoræsker.
- Det er jo noget, de fleste, der kommer
her, kender, kommenterer hun.
- Tegningerne på æskerne viser, hvordan
kvinderne ser sig selv. En er kuglerund,
men fuld af farver og omgivet af mennesker
på ydersiden. På indersiden ser man
omridset af et spinkelt menneske,
omviklet af pigtråd og med en gul kugle i
maven.
- Tegninger fortæller meget om, hvordan
du opfatter dig selv og omverdenen. jeg
synes ikke, det er overfortolket at forstå,
at den kvinde her føler sig bundet,
samtidig med at der sker noget voldsomt
i hendes solar-plexus-område. Annette
Ilfeldt peger ivrigt, mens hun fortæller.
- Ofte vil den tykke kvinde have svært ved
at kalde sig selv for „tyk“. Hun kalder sig
„stor“ eller „kraftig“ og senere overvæg-
tig. Først sent i erkendelsen af problemerne
kan hun sige „tyk“ eller „fed“ om
sig selv.
Accepter dellerne
Terapien kan også være et alternativ til at
tabe i vægt.
- Et af målene er at få en større harmoni
mellem ydre og indre. At kunne sige til
sig selv: „Jeg er god nok, som jeg er“
- En af Øvelserne er, at kvinden stiller sig
nøgen foran spejlet derhjemme. Ser
dellerne i øjnene, smører dem ind i
creme, holder dem mellem hænderne,
kort sagt lærer dem at kende. Hun må
holde af sig selv for at tro på, at også
andre gør det.
- Kvinderne kan bruge hinanden, men
det kan også være hårdt for dem. Det er
svært at se en anden græde rigtigt ud,
siger Annette Ilfeldt, mens vi skæver til en
stor pakke Kleenex på rullebordet, som
sammen med et par stole udgør den
eneste møblering i det lyse lokale.
1990 – 99
Men ellers må man sige, at 1990’erne i høj grad tilhørte fremskridtene indenfor lægevidenskaben. Som den helt store
vinder er selvfølgelig gennembruddet indenfor genetikken. Det humane genom kortlægges og sygdomme som eksempelvis
cystisk fibrose fandt en årsag.
Motivation
Annette Ilfeldt er privatpraktiserende
psykolog. Psykologer har ikke overenskomst
med Sygesikringen, hvilket
betyder, at hendes klienter skal betale det
fulde honorar.
Terapikurserne koster 200 kr. pr. gang,
det vil sige 2000 kr. for hele forløbet.
- Selvfølgelig er der en vis motivation, når
man selv skal betale for hele ydelsen,
påpeger hun.
Tykke mænd
Annette Ilfeldt har kun tykke kvinder i
terapi.
- Jeg vil ikke have noget med tykke mænd
at gøre, siger hun og skrupgriner.
- Nej, jeg mener, at mændene har nogle
lidt andre problemer, som de iøvrigt ofte
„løser“ med alkohol frem for mad. Men
det har jeg ikke tid til at beskæftige mig
med.
93