Hvis din bog var en pizza - Stud. Med.

Et medicinstudie består af godt 17.000 sider fordelt på 35 – 40 bøger. Men
desværre er ikke alle lærebøger som The Cell. Mange er faktisk decideret
ringe, og det kan være svært at finde den lærebog der passer netop dit
temperament. Det er en skam, for det er ikke kun karakterer og udgifter der
står på spil - det er også din dygtighed og din glæde ved studiet.
Hvis din bog
Med vanlig selvtillid forsøger
STUD MED sig derfor med et
patent på sandheden. Vi har
pløjet os igennem de største
fagområder og præsenterer en
riv-ud-og-gem guide.
Anatomi
Pensums størrelse i makroskopisk
anatomi er som bekendt en fortsat kilde
til rædsel og undren. Omfattende er det,
og der gives derfor to muligheder for at
slippe igennem; påtaget begejstring eller
ureflekteret udenadslære.
Er den første løsning din model, er
Bojsen-Møllers Bevægeapparatets
anatomi (Munksgaard) et oplagt valg.
Bogen er skrevet med en selvbevidst
entusiasme, der på den positive side giver
sig udslag i afsnittet Tribut til Andreas
Vesalius samt den lille morsomme figur i
nederste højre hjørne af de sidste 80
20
var en pizza - en studieguide
sider, der ved hurtig gennembladring
viser gangfunktionen. Men entusiasmen
belemrer også læseren med nogle aparte
placerede kapitler om hud, billeddiagnostik
og kæbeleddets biomekanik.
Ulempen ved bogen er ligeså indlysende
som den er belastende; teksten er ganske
enkelt for omfattende med en detaljerigdom
og tendens til gentagelser der keder
i længden; et helt kapitel om håndens
sener og led er absolut i overkanten og
kun for feinschmeckere. Bojsen-Møllers
bog er faktisk skudt langt over målet for
hvad der bør forventes af en medicinsk
student – men måske ikke af en
ortopædkirurg.
På samme ambitionsniveau findes
Andreasens De indre organers anatomi
(Munksgaard). Denne bog udmærker sig
imidlertid ved at holde sig til det væsentlige.
Illustrationerne er noget farveløse
og forsimplede, men denne stilisering
bedrer overskueligheden og pædagogikken.
Til eksempel er kapitlet om
peritoneum (side 337 ff.) netop i kraft af
sine grove figurer faktisk forståeligt.
Om begge ovennævnte bøger kan det
iøvrigt undre at menneskets anatomi
fortsat ændres så hastigt at nye udgaver
til stadighed tvinger studenterne til at
købe bøgerne istedet for at låne gamle...
Til novicerne i lærebogsindkøb skal det
herfra anbefales at købe al anatomi
brugt.
Vil du spare tid og penge er Matthiessens
trebindsværk Human anatomi (FADL) et
rigtig godt alternativ. Det er selvsagt
svært at hamle op med Andreasens enkle
pædagogik, og den egentlige gevinst
ligger da også i disse bøgers gennemgang
af ekstremiteter og kropsvæg; her
er det overflødige skåret fra uden at
niveauet er mindsket. Eksempelvis

eskrives fossa axillaris fuldkomment og
inkluderende de så væsentlige firkantede,
øvre og nedre trekantede
interstitser i løbet af en enkelt spalte –
Bojsen-Møller har til sammenligning
brug for to sider og et videoklip til
samme øvelse... Bøgernes illustrationer er
hentet fra et tysk atlas, så udgiften til
Sobotta er faktisk også sparet. Lad dig
ikke snyde af pris og størrelse; Matthiessens
tre bøger er fuldt tilstrækkelige,
både hvad angår eksamen og fremtidig
klinisk kunnen.
For god ordens skyld skal i denne
sammenhæng også nævnes koryfæet
Grays Anatomy (Running Press), som dog
med sin 40 år gamle tekst i hoppende
skrivemaskine-typer og de mange triste
stregtegninger fordelt ud over 1200 sider
nærmest må betragtes som et kuriosum,
hvis eneste berettigelse er at få en fold i
ryggen og blive placeret på den forfængeligt
ambitiøse students bogreol til
almen benovelse.
Til anatomien hører også embryologi,
men efter at Sadlers klassiker er blevet
oversat til dansk som Langmans Embryologi
(Munksgaard) er det ingen tvivl om
at dette er den bedste lærebog i faget.
Kun økonomi og tidspres kan tale for at
købe Matthiessens 300 sider kortere
Medicinsk embryologi (FADL); sproget er
indforstået og derfor svært tilgængeligt,
men der er en vigtig psykologisk gevinst
ved kun at skulle gennem 98 sider, når
eksamen hastigt nærmer sig.
Histologi
Finn Geneser er efter sigende en rigtig rar
mand, der konsekvent nægter at give
under 8 til eksamen. Og rar er da også et
af de mest betegnende ord for Genesers
Histologi – på molekylærbiologisk
grundlag (Munksgaard). Dette er et værk
mere end en simpel lærebog, og dens
pondus indbyder til jazz-toner og
piberøg i det ensomme studerekammer.
Alene dens akademiske niveau samt de
lommepoetiske citater som indleder hvert
kapitel gør bogen hyggelig at læne sig
ind over – sådan må vore bedsteforældres
lærebøger have været.
Ligesom Bojsen-Møller er Geneser fuld af
begejstring over sit eget emne og ønsker
ganske sympatisk at øse ud af denne
glædelige viden. Han er velformuleret og
entusiastisk i sit sprog, så for eksempel
historien om jagten på den
hæmopoietiske stamcelle (side 261 f.) er
medrivende som en krimi.
af Peter Roos
efter inspiration af Henrik Herløv:
Elsk dine bøger, STUD MED #79, 1999
Andreasens minimalisme virker
pædagogisk. Kombineret med
Matthiessens overskuelige tekst
er anatomien i gode hænder
Desværre er den slags for
eksamensmæssige formål fuldstændig
ubrugeligt og faktisk decideret forvirrende.
Geneser vil have det hele med –
og helst i flotte indskudte sætninger – så
21

mængden af unødvendige detaljer er
helt absurd. Det er til eksempel ikke
hensigtsmæssigt i den histologiske
gennemgang af hypofysen at kaste sig
ud i lange beretninger om GHs virkningsmekanisme
på IGF-I og IGF-II, samt
årsagerne til navngivningen af disse
mediatorer. Helt galt går det i afsnittet
om tandens udvikling der hysterisk
strækker sig over seks sider og elleve
illustrationer. Og kapitlet om øjet er
oprindeligt en selvstændig lærebog som
bare er blevet slebet let af og sneget ind
bagerst. Geneser er klar over
informationsmængdens uoverskuelighed,
og har derfor venligt markeret
nøgleordene – dette sympatiske projekt
mister imidlertid sin værdi når hver side
er plastret til med sådanne markeringer
af det ene mere perifere ord efter det
andet; til eksempel findes ordene
lamellære granula, involucrin, stratum
22
Geneser har præsteret et imponerende værk, men ulempen er
den overvældende mængde af detaljer. Overskuelighed findes
imidlertid i Nielsens kompendier
granulosum, profilaggrin og filaggrin
markeret i samme spalte... Håbløst!
Genesers Histologi er derfor kun for de
mest inkarnerede histologi-nørder, men
de vil til gengæld også finde glæde i en
god læseoplevelse og føle stolthed over
at have gennemført dette værk. Dog
gælder for histologien som for anatomien
at bogen ikke behøver være
allernyeste tryk, den kan med fordel lånes
eller købes brugt.
De bedste alternativer er amerikanske og
her skal nævnes to: Ross’s Histology – a
text and atlas (Lippincott Williams &
Wilkins) og Stevenson & Lowe’s Human
Histology.
Begge bøger er bygget op efter de
klassiske amerikanske idealer om systematik,
overskuelighed og masser af
illustrationer. De holder sig til det
væsentlige og er logisk opbygget; til
eksempel indledes kapitlet om GI-
kanalen med en oversigt over dens
gennemgående lagdeling til hvilken der
så efterfølgende refereres – det hjælper
indlæringen betydeligt. Ross er grundigst
og har desuden den fordel at hvert
kapitel afsluttes med en række atlassider,
der ikke alene hjælper til indlæring, men
også gør bogen nem at vende tilbage til
ved senere brug. De amerikanske bøger
er ikke fantastiske, men må klart anbefales
fremfor Geneser.
Og så til en af de helt store favoritter;
Ellen Holm Nielsens to kompendier i
henholdsvis almen og speciel histologi
(FADL). Denne pragtskabning af en
odensiansk professorinde fortjener et
stort smækkys. De to tynde blå-og-hvide
hæfter er på trods af deres triste ydre den
sikre vej til at lære og forstå histologi i
løbet af en weekend – no shit! De er
enkle helt ind til benet, de har let forståelige
stiliserede stregtegninger og så har

de nøgleord i margen som sikrer en
hurtig navigation ved gennembladring.
Heri præsenteres histologien så basalt at
du kan huske det hele bagefter, og det er
jo i virkeligheden hvad det drejer sig om.
Kritikkerne siger ganske vist at bøgernes
viden er forældet, men dertil kan kun
hånende udbrydes; hvem har nogensinde
mødt en histolog som er så superhip at
allernyeste viden bare kastes i hovedet på
sløve måbende studenter...? Nej vel! Køb
Ellens bøger og kys hende ved lejlighed.
Fysiologi
De mest optimistiske påstår at eksamen i
fysiologi kan klares med et atlas og vil du
gøre forsøget er Despopoulos &
Silbernagls Color Atlas of Physiology
(Thieme) nok det bedste valg. Bogen
opfattes som værende nærmest obligat
for forståelsen af faget, et ry den faktisk
fortjener; teksten er ganske vist lidt
kortfattet, men illustrationerne gør dig i
stand til hurtigt at gennemskue svære
fysiologiske problemstillinger; se eksempelvis
den enkle side om hormonel
styring af calcium-metabolismen (s. 257)
eller de få simple illustrationer af
osmolaritet gennem nefronet (s. 133–37)
– alt falder på plads!
Det må dog anbefales at supplere med
en mere omfattende bog, og af Gud-vedhvilke
årsager benyttes i udstrakt grad
Berne & Levy’s Physiology (Mosby), som
imidlertid må være den dårligste nyhed i
medicinsk pædagogik siden Nernstligningens
indførelse i pensum. Dette
makværk bør forkastes alene af den
patriotiske årsag at forfatterne fejler i
natrium-kalium-pumpens støkiometri.
Men mange andre ligeså graverende
problemer bidrager til bogens
uforståelighed; kapitlerne tæsker afsted
uden nogen form for systematik, så der
snarere end en rød tråd er tale om et
noget rodet spindelvæv af lærdom, hvor
alt serveres med samme uengagerede
selvfølgelighed. Store overordnede
principper og små perfide detaljer flyder
usorteret rundt i teksten, og denne
struktur gør det umuligt at vurdere hvad
der er relevant og hvad der er overflødig
viden.
For at gøre forvirringen fuldkommen er
den grusomt kedelige tekst forsøgt
krydret med en række grå og lyserøde
kasser indeholdende håndfulde af
løsreven viden. Disse fakta-kasser forfejler
imidlertid svært ved at indeholde helt
indforstået lærdom; eksempelvis synes
det noget ambitiøst allerede i første
kapitel at forklare virkningen af
furosemid og at introducere problemstillinger
om glukosemetabolismens
hastighedsbegrænsende trin hos IDDMpatienter.
Det siges ganske vist at bogen er nogenlunde
forståelig ved anden og tredje
gennemlæsning, og da skulle
dens indforståede systematik
efterhånden også være
gennemskuet. Men der er
overhængende risiko for at
du inden da i frustration
forsøger at kyle bogen hen
hvor curaren gror, hvilket
ovenikøbet kan afstedkomme
problemer for studerende i
lejlighedsbyggeri. B&L er
bare en katastrofe på så
mange niveauer...
Ligeså dødssyg som B&L er,
ligeså imponerende er
alternativet; Guyton & Hall’s
Textbook of Medical
Physiology (Saunders) er
faktisk klasseeksemplet på
hvordan en lærebog skal
skrues sammen. Den er
inddelt i 15 overordnede
afsnit, som hver især er opbygget efter
systematikken introduktion, beskrivelse
af enkeltdele, integrationen af disse og
afslutningsvis lidt patologi. Teksten er
målrettet og ligetil og selvom en del
funktioner beskrives flere gange er dette
tilsyneladende spild hurtigt opvejet af
pædagogikken og systematikken der gør
læsningen enkel og forholdsvis hurtig.
Illustrationsniveauet er fuldkomment og
teksten er ovenikøbet engageret
grænsende til det medrivende, eksempelvis
i beskrivelsen af kardiogent shock;
ventricular fibrillation is lethal unless it is
stopped by some heroic therapy [...]
appropriate physiological treatment can
often reverse the rapid slide to oblivion.
Og så leverer G&H altså en håndfuld små
hyggelige anekdoter der letter læsningen,
for eksempel hypotesen om corpus
pineale som rudiment fra et tredje øje i
baghovedet hos et af pattedyrenes
forgængere (s. 1015). G&H er ikke bare
Med Despopoulos falder alt på plads -
selv dit adrenalin-niveau
23

en lærebog, det er en litterær oplevelse
på niveau med DeLillo og Auster. Det kan
ærgre at denne fremragende bog ikke
anbefales af underviserne, men det kan
hænge sammen med det lidt tynde afsnit
om GI-kanalen – dette brist afhjælpes
imidlertid nemt ved at kopiere afsnittet
fra bibliotekets eller en mindre heldig
kammerats B&L.
Nævnes skal også den danske Warbergs
Human fysiologi (Polyteknisk Forlag), som
på ingen måde er pensumdækkende,
men med fordel kan læses i sommerferiens
sidste uge inden fysiologi-semesteret
virkelig tager fat. Den sikrer et godt
overblik og kan da også hives frem igen
for at redde dig ud af
eksamenspanikkens klamme greb.
Mikrobiologi
Er Genesers Histologi unødvendigt
omfattende, så er den dog skrevet med
stor entusiasme. Dette positive træk kan
desværre ikke genfindes i Niels Høibys
Basal og klinisk mikrobiologi (FADL). Her
sidder læseren med en tør fornemmelse af
at selv forfatteren har kedet sig over
teksten. Bogen er skrevet ud ad en
tangent af detaljer som ikke blot keder,
men også slører systematikken. Det er
svært at sortere uvæsentlighederne fra, og
at forfatteren er klar over sin egen pædagogiske
brist og derfor har skrevet halve
kapitler med mindre skrifttyper gør ikke
præstationen bedre. Denne katastrofe af
en lærebog er kun for de absolutte
autister.
Systematik og overskuelighed findes til
gengæld i samme forlags tre kompendier;
Bakteriologi og Mykologi, Virologi og
Human Parasitologi (af henholdsvis
Justesen, Nielsen og Bernhard). De
tilsammen 253 sider kan med et minimum
af ihærdighed danne grunden for en helt
rimelig eksamenspræstation, omend
24
virologien er ærekrænkende kortfattet.
Systematikken i kompendierne er overlegen,
sammenlign eksempelvis Høibys
håbløse identifikationstabel 3.XB (side 76-
77) med Justesens små lækre inddelingsnøgler
i figur 5 og 6 (side 22-23) –
sidstnævnte er lige til at kopiere og
smække op på toiletdøren.
Lider man imidlertid af den idealistiske
opfattelse at infektionsmedicin fortjener
lidt mere opmærksomhed – faget har
trods al akademisk snak dog en vis klinisk
relevans – så findes der et glimrende
britisk alternativ; Mims et al’s Medical
Microbiology (Mosby) er ganske vist
omfattende, det er som hos Høiby
nødvendigt at sortere informationen.
Også mængden af farvelade- og tekstfyldte
figurer kan blive lidt anstrengende.
Men bogen har den væsentlige fordel at
kapitlerne er ordnet efter organ og
sygdom, ikke agens. Det vil med andre ord
sige at man i kapitlet om leveren præsenteres
for de bakterier, vira og parasitter der
er af betydning der. En del information går
selvsagt igen, så bogen kræver en større
indsats end blot ureflekteret udenadslære.
Det er således ikke en oplagt eksamensbog,
men den er spændende og af større
værdi for den fremtidige kliniker.
Farmakologi
De tilgængelige lærebøger i farma
repræsenterer det klassiske valg; et
kompendie, en dansk eller en engelsk
lærebog...?
For at tage det første først; rigtig rigtig
rigtig mange består deres farmakologieksamen
på at lære Christophersens
Kompendium i Farmakologi (FADL)
udenad. Blandt dem supplerer de
ambitiøse den uinspirerende læsning
med Neal’s Medical Pharmacology at a
Glance (Blackwell Science) som giver et
hurtigt og let tilgængeligt overblik over
medikamenternes virkningsmekanismer.
Særligt illustrationerne hos Neal gør det
omfattende fag overskueligt; eksempelvis
huser den samtlige diuretika på en enkelt
tegning – det kræver godt nok at den
fysiologiske baggrundsviden er intakt,
men så er det også ligetil. Anderledes
svær er siden om okulær farmakologi,
som kræver at man dobbelttænker et par
gange – men alene det at afsnittet findes
og forklarer alle virkninger på øjet
opfordrer til et stille hurra: Hurra!
Med disse to lærebøger kan de fleste
lære farmakologi på 2-3 uger og ovenikøbet
klare sig godt til eksamen.
Men syntes man at fysiologi var sjovt og
mener man iøvrigt at farmakologi er en
art anvendt fysiologi og derfor ekstrasjovt,
så kan man jo ligeså godt gå efter
bibelen i faget; Katzung’s Basic & Clinical
Pharmacology (Appleton & Lange). Det er
på alle måder en stor bog; stort ambitionsniveau,
stort pensum og heldigvis
stort pædagogisk niveau. Du skal have
god tid og masser af tålmodighed, for
der er langt mellem illustrationerne og
siderne er tynde som i en telefonbog. Og
når man på syvende dag stadig sidder
bøjet over de fordømte beta-blokkere er
det svært at begejstres over den ekstra
gevinst ved bogen. Men henne omkring

side 287 bliver man helt gode venner
med tekstens lette løb og konsekvente
systematik, og derefter går de sidste to
tredjedele som en leg... Og så giver
bogens meget indforståede og tørre
humor den en art identitet som kan
nydes eller blot bæres over med:
Although it is used in the manufacture of
dynamite, the formulation of nitroglycerin
used in medicine are not explosive.
Heldigvis er bogen oversat til dansk. Eller
det vil sige... Kampmanns Basal og klinisk
farmakologi (FADL) forsøger godt nok at
skjule den Katzungske inspiration ved at
have slettet nogle af kildehenvisningerne
og byttet lidt rundt på kapitlerne, så for
Så kompliceret kan det gøres - og så enkelt.
Øverst Høibys ubeherskede systematik og til
højre Justesens venlige oversigt. Vælg selv hvad
du helst vil have hængende på toiletdøren.
eksempel Fordøjelseskanalens sygdomme
på mystisk vis er skubbet ind mellem
afsnittene Kredsløbet og Hjerteinsufficiens
– men det er svært at skjule
at der er tale om en mere eller mindre
eksakt efterskrivning. Den slags kan det
ikke betale sig at blive indigneret over, og
da slet ikke når resultatet er et let tilgængelig
og tilpas omfangsrig dansk pensum
i farmakologi. Ind imellem forsøger
forfatterne godt nok at arbejde på egen
hånd, men det resulterer desværre i et
dræbende afsnit om farmakokinetik – de
som udarbejder eksamensopgaverne
synes imidlertid at mene at farmakokinetik
er den væsentligste disciplin i
verden, så selvom kapitlet er svært kan
det godt betale sig. Også bogens figurer
og tabeller er hentet hos det amerikanske
forlæg, hvilket betyder at der er tilsvarende
langt imellem dem. Ikke desto
mindre er denne farma-bog en gave til de
danske studenter som ønsker større
farmakologisk indsigt end den blotte
udenadslære.
Nævnes skal også Rang, Dale, Ritter og
Gardners Pharmacology (Churchill
Livingstone) som er mindre perfid end
Katzung. Den er dog mere omfattende
end den danske, men overgår den til
gengæld også i overskuelighed og
pædagogik.
Enkelte forsøger at læse farmakologi
efter Lægemiddelkataloget (Dansk
Lægemiddel Information A/S). Respekt
for det, men herfra skal kun anbefales
afsnittet om anti-arytmika; det er til
gengæld til stor hjælp og forklarer hvor
alle andre fejler den enkle forskel på
verapamil og amiodaron.
25

Patologi
Der kan siges og er blevet sagt meget
grimt om FADLs stort anlagte vision om
en dansk lærebog i patologi; Baandrups
Klinisk Patologi (FADL) er unødvendig,
den er for omfattende, den skelner ikke
mellem relevant og kuriøst, den er
usystematisk – eksempelvis beskrives
tertiær syfilis grundigt 3 forskellige
steder, dens sprog er ikke alene jysk, det
er tilmed indforstået – eksempelvis i det
ejendommelige symptom hårdnakket
obstipation, teksten er gjort på en
underlig farve af dilut urin, den har for få
illustrationer, den indeholder endda til
tider fejlagtig viden. Når al denne mere
eller mindre velberettigede kritik er
knaldet af står de to væsentligste argumenter
dog tilbage; Klinisk Patologi er en
rigtig udmærket lærebog, og så er den
iøvrigt på dansk. Dette forhold afspejler
sig da også i at kritikken kommer fra
underviserne, mens de studerende faktisk
er ganske tilfredse med bogen. Klinisk
Patologi kan med udbytte læses fra ende
til anden og sikre en god eksamen, men
en smule sortering i afsnittene må stærkt
anbefales – ellers kan afsnittene om
glomerulinefrit og om bløddelstumorer
godt udvikle sig til en odysse. Og så kan
de københavnske studerende iøvrigt
glæde sig over at Elisabeth Ralfkiær
underviser bedre end hun skriver.
Den mere overskuelige Rubin’s
Essential Pathology (Lippincott Wil-
26
liams & Wilkins) holder sig som navnet
indikerer til det væsentlige; på blot
750 sider formår den at gennemgå
både basal og speciel patologi i fuld
tilstrækkelighed og med den velkendte
amerikanske pædagogik på et sprog
der er til at forstå – og så er der
ovenikøbet et par kapitler der kan
springes over, for eksempel
Environmental and nutritional
pathology. Dens histologiske illustrationer
er ikke stort bedre end den
danskes, men de patogenetiske figurer
er ret gode. Hæmatologien er beskrevet
som om der var tale om en amerikansk
statshemmelighed, men på den
anden side; findes der overhovedet en
redegørelse for hæmatologi der ikke er
labyrintisk som et præsidentmord?
Heldigvis findes også i dette omfattende
fag et rigtig godt kompendium;
Der kan siges og er blevet sagt
meget grimt om FADLs Forlags
prestigeprojekt Klinisk Patologi
Franzmann & Poulsens Studiesalshåndbog
Patologi (FADL) er
uinspirerende udenadslære i
specialpatologi og præsenterer koncist
de 100 væsentligste lidelser komplet
med incidens, genese, histologi og
prognose. Den kan anbefales købt
tidligt på semesteret alene af den
årsag at undervisningen tæsker fra
emne til emne, mens du selv på 3. uge
i træk sidder og sveder over hjerte-kar
lidelserne. Da er studiesalshåndbogen
din ven, som i løbet af 10 minutters
koncentration over cornflakes’ene gør
dig i stand til ikke blot at følge med i
dagens lektioner, men også at virke
belæst over for dine holdkammerater.
Studiesalshåndbogen kan også bruges
til den sidste uges paniklæsning og er
da velegnet til at lære triste data
udenad.

Anatomi
Histologi
Fysiologi
Mikrobiologi
Farmakologi
Patologi
For den
magelige
Matthiessen: Human anatomi
(FADL)
Nielsen: Kompendium i almen
histologi og Kompendium i
speciel histologi (begge FADL)
Despopoulos & Silbernagl:
Color Atlas of Physiology
(Thieme)
Justesen: Kompendium i
Bakteriologi og Mykologi,
Nielsen: Kompendium i
Virologi og Bernhard: Kompendium
i Human Parasitologi
(alle FADL)
Christophersen: Kompendium
i Farmakologi (FADL) og Neal:
Medical Pharmacology at a
Glance (Blackwell Science)
Poulsen & Franzmann:
Studiesalshåndbog Patologi
(FADL)
Medicin & Kirurgi Schroeder: Basisbog i Medicin
& Kirurgi (Munksgaard)
Anbefalet læsning - Riv ud og gem
For den
realistiske
Matthiessen: Human anatomi
(FADL) og Andreasen: De indre
organers anatomi
(Munksgaard)
Ross: Histology – a text and
atlas (Lippincott Williams &
Wilkins)
Guyton & Hall: Textbook of
Medical Physiology (Saunders)
Mims: Medical Microbiology
(Mosby)
Kampmann: Basal og klinisk
farmakologi (FADL)
Rubin: Essential Pathology
(Lippincott Williams & Wilkins)
Kumar & Clark: Clinical
Medicine (LWW) og Hald:
Kirurgisk Kompendium
Kittelbog (NNF Arnold Busck)
For den
ambitiøse
Bojsen-Møllers Bevægeapparatets
anatomi
(Munksgaard) og Andreasen:
De indre organers anatomi
(Munksgaard)
Geneser: Histologi – på
molekylærbiologisk grundlag
(Munksgaard)
Guyton & Hall: Textbook of
Medical Physiology (Saunders)
Mims: Medical Microbiology
(Mosby)
Katzung: Basic & Clinical
Pharmacology (Appleton &
Lange)
Rang, Dale, Ritter & Gardner:
Pharmacology (Churchill
Livingstone)
Baandrup: Klinisk patologi
(FADL)
Lorenzen: Medicinsk Kompendium
og Hald: Kirurgisk
Kompendium (begge NNF
Arnold Busck)
27

Medicin og Kirurgi
De fleste der begynder undervisningen i
medicin og kirurgi er faktisk så overraskede
over endelig selv at være kommet
så langt, at de i bar benovelse er ganske i
vildrede med hvilken bog der bør vælges.
Her kommer basisbogen dem heldigvis til
hjælp; Schroeder et al har med Basisbog i
Medicin & Kirurgi (Munksgaard) faktisk
begået en rigtig god lærebog. Den er
fuldt tilstrækkelig til eksaminerne og
faktisk vil ubekræftede tunger vide at de
der læser efter basisbogen klarer sig
bedst til eksamen, fordi de har nået at få
det bedste overblik over pensum.
Bogen indledes med et par betragtninger
over journalskrivning og beskriver
desuden en række håndgreb, der med
fordel kan studeres inden de første
klinikker – journalvejledningen er
fuldendt, men der skal herfra advares
imod at lægge skalener-blokade på trods
af den fine tegning. Basisbogens væsentligste
formål er imidlertid teoretisk
gennemgang af klinik, og her er bogen
enkel og til sagen og holder sig til de
væsentligste sygdomme indenfor hvert
speciale. Overskuelighed er nøgleordet.
Illustrationerne er ikke fantastiske, dog
skal fremhæves det på så mange niveauer
pædagogiske thorax-CT som ikke blot
28
viser en lungecancer, men også dens
ætiologi (fig. 16.7, side 416). Basisbogen
er som alt andet skrevet af adskillige
overlæger, men redaktionen er noget
vag; kapitlernes kvalitet svinger således
meget, hvilket i de bedste tilfælde
betyder at læseren faktisk kan lære at
gennemskue et andengrads grenblok på
et EKG eller kan kende forskel på de
lymfoproliferative sygdomme. Men til
tider er kapitlerne stærkt utilstrækkelige,
eksempelvis når infektionsmedicinen
blæses af på kun 35 sider.
Som supplement skal derfor anbefales de
to kittelbøger Medicinsk Kompendium
Lommebog og Kirurgisk Kompendium
Kittelbog af henholdsvis Lorenzen og
Hald (begge NNF Arnold Busck); de er
hver på 600 små sider og er faktisk
udemærkede at få viden, men ikke
forståelse af.
Et godt alternativ til basisbogen er de to
såkaldte grundbøger Victors Medicin og
Hulgaards Kirurgi (begge FADL), som af
uvisse årsager har fået påtrykt betegnelsen
for ergoterapeuter og fysioterapeuter
– de er faktisk rigeligt detaljerede til
lægestuderende også. Deres layout er
ikke så appetitvækkende som basisbogen
og illustrationerne og ordforklaringerne i
margen virker lidt trættende. Men
pædagogikken er stringent gennemført
med opfyldelse af alle krav til forekomst,
patogenese, symptomer, paraklinik,
diagnose og differentialdiagnoser –
samme høje kvalitet hele bogen igennem,
hvilket er mere end kan siges om
basisbogen. Som sådan er mange
sygdomme bedre beskrevet end i basisbogen,
men til gengæld deles de noget
arbitrært i medicinske og kirurgiske
sygdomme; dette forvirrer helhedsbilledet
og betyder også at mange sygdomme
skal læses to steder. Deres eneste men til
gengæld væsentlige mangel er blot at de
ikke er pensumdækkende; bøgerne
mangler blandt andet kapitler om
reumatologi, infektionsmedicin og
neurologi – det må siges at være en
betydelig brist.
Begrebet Kompendielæsning er betegnelsen
for den til perversion grænsende
øvelse at kaste sig ud i de 6000 sider der
udgør lægens fuldkomne pensum.
Lorenzens Medicinsk Kompendium og
Halds Kirurgisk Kompendium (begge NNF
Arnold Busck) er selvsagt langt over
målet, men de ambitiøse der alligevel
læser til eksamen efter dem, roser dem;
de er fuldendt redigeret med en gennemgående
systematik der blandt andet
udmærker sig ved konsekvent introduktion
af de overordnede sygdomsmanifestationer
og indlede med beskrivelsen
af de akutte tilstande – og i den
sammenhæng stringent at følge ABCreglerne.
Afsnittene om differentialdiagnostikken
breder sig til gengæld ud i
det obskure, men det er jo enkelt at
springe over.
De bedste tilbud i disse fag er imidlertid
amerikanske; væsentligst og hyppigst
benyttet er Kumar & Clark’s Clinical
Medicine (Saunders), som da også er
endnu et amerikansk klasse-eksempel på
hvordan en lærebog skal skæres. Pensum

Læs også artiklen Nye tider om
det frie bogvalg.
er sufficient dækket, specialerne
introduceres naturligvis med basale
anatomiske og fysiologiske gennemgange
og så gives der en grundig
beskrivelse af symptomatologi – et
væsentligt emne som de danske bøger
kun ufuldstændigt berører. Men hvad der
virkelig hæver Kumar & Clark til en stærkt
anbefalelsesværdig lærebog, er dens
rigelige (og selvfølgelig farveladelagte)
figurer; siderne er plastret til i skemaer og
let tilgængelige oversigter for de som
nyder hurtig visuel indlæring. Og hvis du
også har en forestilling om at skulle
kunne bruge din viden til at virke som
læge en dag, har Kumar & Clark gjort det
lidt lettere for dig; den angelsaksiske
kunstform flowcharts sikrer dig gode
vejledninger i diagnostik og behandling.
Og en række kasser med rød skravering
(naturligvis) instruerer i den korrekte
handlen ved emergency – lige til at rive
ud og gemme i kittellommen. Det gør
bogen til det enhver lærebog i virkeligheden
bør være; værd at vende tilbage til.
Det eneste problem er at ikke alle
instrukserne er i overensstemmelse med
danske standarder. Benytter du dig derfor
af Kumar & Clark skal du være særlig
opmærksom på at rette vejledningerne til
efter undervisningen.
FADLs Forlag er fortsat under udarbejdelse
af prestigeprojektet Kirurgiserien.
Af de foreliggende bøger er det svært at
se hvem projektet henvender sig til; til
lægestuderende sidst på studiet som
den optimale indføring i specialet, står
der ganske vist bag på Paulsens Thoraxkirurgi
(FADL), men ordet optimal stikker
så skræmmende korrekt frem i den
formulering; bogserien overstiger det
kirurgiske pensum med flere hundrede
procent. Er man dybt fascineret af et
bestemt kirurgisk speciale eller får man
brug for teori i løbet af sin kirurgiske
turnus er bøgerne dog anbefalelsesværdige,
og man vil da glædes over deres
præcision og omfang. Bøgerne er
rigelige på billedmateriale, pædagogiske
figurer og skematiske oversigter. Men til
eksamen er de langt over målet.
I samarbejde med flere
studenterorganisationer opretter
STUD MED i løbet af sommeren en
ny internet-service. På denne
hjemmeside vil du kunne finde ris
og ros af forskellge lærebøger,
samt have mulighed for selv at
videregive egne erfaringer., Hold
øje med www.fadl.dk/studmed
samt annoncering i MOK,
SUND&HED og ACUTA.
29