13-02080 AFGØRELSE OM BUMP PÅ VEJ - Nohr-Con

Grundejerforeningen for M vej og S stien fik i 2007 tilladelse efter § 44, stk. 3, jf. stk. 1, i den
gamle privatvejslov 2 til at etablere fartdæmpende foranstaltninger på de to veje. I 2010 modtog og
godkendte Kommunen et detailprojekt for placeringen og udførelsen af vejbumpene.
Vejbumpene er etableret i 2012 med undtagelse af vejbumpet ud for M vej 100/109.
Ingeniørfirmaet sender den 7. august 2012 mail til kommunen med revideret tegningsmateriale
med revideret placering af vejbumpet (justering i forhold til indkørsler, kloakdæksler m.m.).
På grund af uenighed mellem beboerne om placeringen af det sidste bump, gennemfører
kommunen den 24. september 2012 en høring blandt de berørte parter.
Placeringen af vejbumpet ud for nr. 100/109 er drøftet med Politiet på færdselsmødet den 29.
november 2012. Politiet meddeler sit samtykke.
Vores kompetence
Vi kan som klagemyndighed alene tage stilling til, om en afgørelse truffet af kommunen efter
bestemmelser i vejlovgivningen 3 , her privatvejsloven, er lovlig. Det fremgår af privatvejslovens §
87, stk. 2.
Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. For beslutning,
hvorom der er udfærdiget offentlig kundgørelse, regnes klagefristen fra offentliggørelsen. Når der
er særlig grund dertil, kan klagemyndigheden dog efter forud indhentet erklæring fra
vejbestyrelsen se bort fra overskridelsen af klagefristen. Det fremgår af privatvejslovens § 87, stk.
4.
Vi kan ikke tage stilling til kommunens skøn inden for lovens rammer. Det betyder, at vi ikke kan
tage stilling til, om Kommunens beslutninger om placeringen og udførelsen af vejbumpet ud for M
vej 100/109 er rimelige eller hensigtsmæssige.
Vi kan desuden tage stilling til, om kommunen har overholdt almindelige forvaltningsretlige regler,
herunder bestemmelser i forvaltningsloven 4 , i forbindelse med en afgørelse truffet efter
vejlovgivningen. Men vi kan ikke tage stilling til, om kommunen har overholdt almindelig god
forvaltningsskik.
Regler om færdselsregulering på private fællesveje i byer og bymæssige områder
Etablering efter ansøgning og for ansøgers regning
Grundejere må ikke etablere eller ændre på færdselsregulerende foranstaltninger, herunder
vejbump, på en privat fællesvej uden kommunens tilladelse. Og kommunen kan ikke give sin
tilladelse uden først at have indhentet politiets samtykke. Det fremgår af privatvejslovens § 57,
stk. 1.
2 Lov om private fællesveje, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. maj 2008, med senere ændringer
3 Vejloven, vejbidragsloven, privatvejsloven og vintervedligeholdelses- og renholdelsesloven
4 Lovbekendtgørelse nr. 988 af 9. oktober 2012
SIDE
2 af 5

De forvaltningsretlige regler om begrundelse af en bebyrdende afgørelse og forbud imod
at sætte skøn under regel
Når kommunen meddeler en afgørelse skriftligt, skal afgørelsen være ledsaget af en
begrundelse, jf. forvaltningslovens § 22. Kravene til indholdet af begrundelsen er nærmere opregnet
i forvaltningslovens § 24. En begrundelse skal indeholde en henvisning til (samtlige) de
retsregler, som afgørelsen er truffet efter (med præcis angivelse af §, stk. og evt. punktum), samt
angive de faktiske omstændigheder, myndigheden har lagt vægt på. Hvis afgørelsen beror på et
skøn, skal kommunen også angive de kriterier, som er lagt til grund ved skønsudøvelsen.
Begrundelsen skal fremtræde som en forklaring på, hvorfor afgørelsen har fået det indhold, den
har, hvilket bl.a. indebærer, at kommunen skal tage stilling til relevante anbringender fra en parts
side.
Spørgsmålet om der er grundlag for at meddele tilladelse efter privatvejslovens § 57, stk. 1, til fx
placering af et vejbump, beror på kommunens (og politiets) skøn som forvaltningsmyndighed.
Det betyder, at kommunen har både ret og pligt til at skønne. Kommunen skal således som
vejmyndighed i hvert enkelt tilfælde skal foretage en konkret vurdering af, hvilke almene,
offentligretlige hensyn, herunder færdselsmæssige og vejtekniske forhold, der taler for eller imod
at give en tilladelse. Det samme gælder den interesseafvejning, som skal foretages, hvis parterne
er uenige om den ansøgte færdselsregulering.
Kommunen kan ikke lovligt opstille interne regler for afvejningen, som indebærer, at forvaltningen
ikke foretager den lovpligtige konkrete afvejning i hvert enkelt tilfælde. Kommunen må ikke
administrere efter en fast praksis, skreven eller uskreven, fx de vejledende bestemmelser i
vejreglerne om fartdæmpere i byområder, hvis dette betyder, at skønnet er sat under regel.
Kommunen kan heller ikke lovligt kræve, Her vil det ikke være lovligt at kræve, at der skal være
enighed mellem de vejberettigede, eller at ansøgningen skal have tilslutning fra et kvalificeret
flertal af vejberettigede.
Vores vurdering
Vi kan ikke i dag tage stilling til eller udtale os om tilladelsen fra 2007, jf. det godkendte
detailprojekt fra 2010. Det fremgår af redegørelsen om vores kompetence som klagemyndighed.
Vi kan således kun tage stilling til afgørelsen af 11. januar 2013.
Vi noterer os, at afgørelsen ikke er meddelt i overensstemmelse med forvaltningslovens § 24,
allerede fordi der ikke henvises til den relevante bestemmelse i privatvejslovens § 57, som der er
truffet bestemmelse efter.
Vi antager, at afgørelsen er truffet efter privatvejslovens § 57, stk. 1.
Vi noterer os endvidere, at afgørelsen er begrundet i et forhold, som kommunen ikke lovligt kan
inddrage i en afgørelse, nemlig om der er almene, offentligretlige grunde, der afgørende taler for
en ændring af det tidligere godkendte projekt.
SIDE
4 af 5

Endelig noterer vi os, at kommunen konstaterer, at der er uenighed mellem sagens parter, men
ikke klart og tydeligt foretager og redegør for en afvejning af de modsatte interesser i sagen. Vi
kan derfor ikke afvise, at kommunens afgørelse er i strid med forbuddet imod at sætte skøn under
regel.
Konklusion
På den baggrund mener vi, at Kommunens afgørelse af 11. januar 2013 lider af alvorlige
begrundelsesmangler. Idet vi ikke kan afvise, at disse mangler kan have haft betydning for
afgørelsens indhold, mener vi, at afgørelsen er ulovlig.
SIDE
5 af 5
Vi skal bede kommunen om at tilbagekalde afgørelsen og træffe en ny og lovlig afgørelse.