Stor reportage - Dansk Folkeparti

Besøg i synagogen
Overrabbiner Bent Lexner:
Vi har lært at dukke hovederne
Repræsentanter fra Dansk Folkeparti besøgte synagogen i København for at høre jødernes bud på, hvad der kan gøres
ved stigende antisemitisme i visse dele af samfundet.
Af Helene MacCormac
Tidligere på året afviste en skoleleder på Nørrebro
jødiske børn på skolen, fordi det ville
føre til konfrontationer med skolens store andel
af børn med palæstinensisk baggrund. Medierne
og politikere havde forskellige konklusioner
på sagen, men for Dansk Folkeparti var
der ingen tvivl om, at her var tale om endnu
et udtryk for den stigende antisemitisme, som
er set i både København og resten af Europa
i de senere år. Peter Skaarup, Pia Kjærsgaard
og Martin Henriksen tog, sammen med Carl
Christian Ebbesen fra Københavns Borgerrepræsentation,
turen fra Christiansborg til Synagogen
i Krystalgade, for at høre, hvordan
jøderne tackler problemerne med den øgede
trussel i hverdagen. For Dansk Folkeparti er
løsningen helt basalt, at der bør vises nul tolerance
overfor intolerance.
Den diskrete synagoge
Synagoge er det græske ord for ’forsamlingshus’.
Den statelige gule bygning fra 1833 er
dog tydeligvis ikke beregnet på bankospil og
festmiddage med romerlys. Bygningen ligger
let tilbagetrukket fra de øvrige bygninger
i Krystalgade. Et krav fra myndighederne i
sin tid, fordi man ikke ønskede, at synagogen
skulle virke prangende. Så den ligger og putter
sig. Lidt diskret inde bag det store smedejerngitter,
hvor de 12 søjler symboliserer de
12 stammer i Israel. Synagogens indre er blevet
betegnet som verdens smukkeste. En betagende
blanding af orientalsk og dansk kultur.
Præcis som det jødiske samfund i Danmark
også ønsker at se sig selv.
Overrabbiner Bent Lexner og formanden
for Det Mosaiske Troessamfund Finn
Schwarz tog imod i Det Jødiske Hus, som er
bygget i tilknytning til synagogen. Der var
kage til kaffen. Spørgsmålet om jødernes sikkerhed
er ikke nyt, men det er ikke den del
af jødernes hverdag, som overrabbineren og
formanden helst taler om.
Et stigende antal terroraktioner mod jødiske
mål rundt om i verden de seneste år har øget
beredskabet hos både det danske politi og det
jødiske samfund. Efter drabet på en lærer og
tre skolebørn på en jødisk skole i Toulouse i
Frankrig sidste år, har man indkøbt sikkerhedsudstyr
for 1,7 millioner kroner til at øge
sikkerheden på den jødiske Carolineskolen i
København. Samtidig er der et frivilligt vagtværn
af medlemmer, som hvert år sammenlagt
afsætter mere end 4000 timer til arbejdet med
at holde øje med synagogen ved Gudstjenester
og andre arrangementer.
Graden af skjulthed er blevet større
I 2012 blev der i Det Mosaiske Troessamfund
registreret 40 forhold af antisemitisme.
Overfald, verbale trusler, hærværk, chikane
og truende adfærd. Overfald på jøder på åben
gade af arabisk udseende unge personer, som
har revet ofrenes halskæder med davidsstjerner
af, er tydeligvis antisemitiske. Det samme
gælder, når en person monterer en Zyklon
B-container (Den giftgas som nazisterne anvendte
i udryddelseslejre under 2. verdenskrig)
på synagogens gitterværk, som det skete
i maj sidste år. Men der kan af og til herske
tvivl om motiverne.
”Når nogle arabiske drenge kaster æg mod
vinduerne i jødiske ældreboliger, er det ikke
umiddelbart til at vide, om det er antisemitisme
eller almindeligt hærværk. Men vi registrerer
alligevel episoden”, forklarer Finn
Schwarz.
”Der vil altid være skoler i København,
hvor det ikke vil være hensigtsmæssigt at sende
vores børn hen, fordi det vil føre til konflikter
med visse elevgrupper. Det er måske ikke
i orden, men vi ønsker ikke at tage konfrontationen.
Vi har mere end 2000 års erfaring i at
leve som jøder, så vi har lært at dukke hovederne.
Man kan sige, at den stigende antisemitisme
gør, at graden af skjulthed er blevet
større for os jøder”, siger Bent Lexner.
Søger dialog med fjendtlige kræfter
”Det er også vores frygt, hvis vores medlemmer
begynder at flygte ud af det Mosaiske
Troessamfund, fordi de ser det som en sikkerhedsrisiko,
at være praktiserende jøde. Det
skete efter 2. verdenskrig, og det er på ingen
måde en ønskelig situation. Derfor går vi heller
ikke ud og råber højt, hver eneste gang, der
har været et tilfælde af antisemitisme”, siger
Finn Schwarz.
”Jeg tror mere på en dialog med eventuelle
fjendtlige kræfter i samfundet”, siger Bent
Lexner, som dog har haft svært ved at finde
repræsentanter fra de muslimske samfund, der
er interesserede at indgå i et samarbejde om
dialog”.
Rundvisninger i synagogen er et af overrabbinerens
vigtige redskaber i arbejdet for at få
skabt en bedre dialog med omverdenen. 200
grupper bliver hvert år vist rundt, heriblandt
skoleklasser fra de såkaldt socialt belastede
områder.
”Det er skægt at se, hvordan muslimske
skolebørn ofte står og skutter sig lidt, inden
de går med ind i synagogen. Men når de kommer
ud igen, efter at jeg har fortalt om vores
ritualer og traditioner, er de ofte lutter smil
og kommer hen og fortæller mig, hvor meget
jøder og muslimer har tilfælles”, siger Bent
Lexner med et smil.
17