Rapport om pattegrisedødelighed - Dyrenes Beskyttelse

More documents

Recommendations

Info

PATTEGRISEDØDELIGHED I DK betydning, idet grisen gradvist glider over i en komalignende tilstand. I perioden før bevidsthedsreduktionen vil stressorer, såsom mas/klem fra so og kuldsøskende eller det ikke at kunne følge sine søskende, dog kunne påvirke dyrets velfærd negativt. 2.6.3 Sult Nyfødte grise, som sultes, vil opleve sult i timerne før dødens indtræden, hvilket kan påvirke deres velfærd negativt. Ofte vil der for grises vedkommende være tale om en interaktion mellem sult og afkøling, som betyder, at sidstnævnte vil føre til omtalte bevidsthedsreduktion og deraf mindre påvirkning af grisens velfærd. 2.6.4 Sygdom/skader Ca. halvdelen af grise, der klemmes af soen, dør ikke umiddelbart, men kan leve videre i timer eller døgn efter, at skaden er sket. Disse dyr vil typisk have kvæstelser på indre organer, knoglebrud og/eller sår. Typisk bliver disse grise aflivet, så snart landmanden opdager dem, og de lever således i op til 12-15 timer med skaden. I denne periode vil kvæstede dyr opleve smerter, hvis omfang afhænger af graden og typen af vævsskade. Sygdom vil pr. definition reducere dyrevelfærd, og syge dyr viser adfærdsmæssige tegn på ubehag (72). Hvor påvirket det enkelte dyrs velfærd er, afhænger af typen og graden af sygdom. 2.6.5 Kvælning Hvis grisen kvæles i forbindelse med iltmangel under fødslen gælder – som for de reelt dødfødte – at de formodentlig ikke har nået et bevidsthedsniveau, der muliggør lidelse. Derfor er der sandsynligvis ikke det store velfærdsproblem forbundet med kvælning i fødselsøjeblikket. Hvis de derimod kvæles i forbindelse med ihjellægning efter selve fødslen, vil de være ved fuldt bevidsthed og være i stand til at opleve både frygt og stress i forbindelse med kvælningen. Man ved fra mennesker og andre dyr, at oplevelser af åndedrætsbesvær udløser kraftige stress- og frygtreaktioner. Der findes kun meget begrænset viden om grises stress- og frygtreaktioner i de første timer/dage af livet, men blandt andet på grund af dyrenes høje grad af udvikling ved fødslen er der ikke belæg for at forvente, at de ikke kan føle stress eller frygt på dette tidspunkt. Blandt pattegrise, som dør ved ihjellægning, anslås det, at mindst halvdelen dør som følge af kvælning i løbet af 15-20 minutter. En sådan langvarig kvælning under ihjellægning vil derfor have negative velfærdsmæssige konsekvenser for dyrene. 2.7 Sammenfatning Grise, der er født små, svage eller underudviklet har øget risiko for at dø enten under eller efter fødslen. Andelen af disse grise stiger med stigende kuldstørrelse. Blandt de levendefødte grise synes dødeligheden forårsaget af ihjellægning, sult/kulde og sygdom at være af næsten samme størrelsesorden på nationalt plan. Den relative betydning af de 22
PATTEGRISEDØDELIGHED I DK forskellige typer af pattegrisedødelighed vil variere mellem besætninger, ikke mindst med hensyn til sygdomsrelaterede dødsårsager. Sammenfattende er store kuld, lav fødselsvægt, underafkøling og manglende råmælksoptagelse i de første levetimer betydende risikofaktorer for grisenes overlevelse. Hovedparten af de grise, som dør efter fødslen, udsættes sandsynligvis for en væsentlig lidelse i form af enten smerte, sult, frygt eller stress varende fra få minutter op til et halvt døgn. 23
Page 1 and 2: Pattegrisedødelighed i dK Mulighed
Page 3 and 4: PATTEGRISEDØDELIGHED I DK Forord .
Page 5 and 6: PATTEGRISEDØDELIGHED I DK Forord P
Page 7 and 8: PATTEGRISEDØDELIGHED I DK Sammendr
Page 9 and 10: PATTEGRISEDØDELIGHED I DK Possible
Page 11 and 12: PATTEGRISEDØDELIGHED I DK registre
Page 13 and 14: PATTEGRISEDØDELIGHED I DK Slagtesv
Page 15 and 16: PATTEGRISEDØDELIGHED I DK at aspek
Page 17 and 18: PATTEGRISEDØDELIGHED I DK Figur 4.
Page 19 and 20: PATTEGRISEDØDELIGHED I DK grunde u
Page 21 and 22: PATTEGRISEDØDELIGHED I DK væsentl
Page 23: PATTEGRISEDØDELIGHED I DK hvori de
Page 27 and 28: PATTEGRISEDØDELIGHED I DK Grisenes
Page 29 and 30: PATTEGRISEDØDELIGHED I DK Som det
Page 31 and 32: PATTEGRISEDØDELIGHED I DK En anden
Page 33 and 34: PATTEGRISEDØDELIGHED I DK og gylte
Page 35 and 36: PATTEGRISEDØDELIGHED I DK Mælkene
Page 37 and 38: PATTEGRISEDØDELIGHED I DK tilflytt
Page 39 and 40: PATTEGRISEDØDELIGHED I DK 3.4 Søe
Page 41 and 42: PATTEGRISEDØDELIGHED I DK mælk (1
Page 43 and 44: PATTEGRISEDØDELIGHED I DK ammesøe
Page 45 and 46: PATTEGRISEDØDELIGHED I DK er påvi
Page 47 and 48: PATTEGRISEDØDELIGHED I DK 3.5.4 Re
Page 49 and 50: PATTEGRISEDØDELIGHED I DK Kapitel
Page 51 and 52: PATTEGRISEDØDELIGHED I DK vitamin,
Page 53 and 54: PATTEGRISEDØDELIGHED I DK udsætte
Page 55 and 56: PATTEGRISEDØDELIGHED I DK 26. Roeh
Page 57 and 58: PATTEGRISEDØDELIGHED I DK 48. Zale
Page 59 and 60: PATTEGRISEDØDELIGHED I DK 72. Greg
Page 61 and 62: PATTEGRISEDØDELIGHED I DK 98. Kali
Page 63 and 64: PATTEGRISEDØDELIGHED I DK 121. Cro
Page 65 and 66: PATTEGRISEDØDELIGHED I DK 145. Alg
Page 67 and 68: PATTEGRISEDØDELIGHED I DK 172. Cro
Page 69 and 70: PATTEGRISEDØDELIGHED I DK 195. Gin
Page 71 and 72: PATTEGRISEDØDELIGHED I DK 218. Joh
Page 73 and 74: PATTEGRISEDØDELIGHED I DK 240. Dam
Page 75 and 76:
PATTEGRISEDØDELIGHED I DK Ordliste
Page 77 and 78:
PATTEGRISEDØDELIGHED I DK Placenta
Page 79 and 80:
PATTEGRISEDØDELIGHED I DK staldsek
show all

Rapport om pattegrisedødelighed - Dyrenes Beskyttelse

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?