Rapport om pattegrisedødelighed - Dyrenes Beskyttelse

PATTEGRISEDØDELIGHED I DK
950 % af den danske norm og ved injektion af 15-750 mg folinsyre 2 til 10 gange på
forskellige tidspunkter omkring løbning og i den første halvdel af drægtigheden (81-83).
Matte et al. (1984) fandt imidlertid ikke en forøgelse af kuldvægten ved fødsel, og der var
en tendens til en øget variation i kuldvægt indenfor kuld (83). Effekten på den samlede
pattegrisedødelighed er derfor vanskelig at vurdere. På baggrund af forsøg med rotter
synes effekten af folinsyre at være ledsaget af en øget mængde af RNA, DNA og protein i
fostrene (84), og jo højere RNA koncentration i fosteret, desto større er
overlevelseschancen. Folinsyre synes også at virke indirekte ved at stimulere sekretionen
af vækstfaktorer i uterus samt faktorer af betydning for implanteringen af fostret i uterus
som f.eks. prostaglandin E2 (85).
Der findes kun begrænset viden om B12 vitamins indflydelse på reproduktionen. En ny
dansk afprøvning af effekten af injektion af B12 vitamin til drægtige søer viste hverken
effekt på total kuldstørrelse, antal dødfødte grise eller forekomsten af farefeber (80).
Tilsætning af L-carnitin til den drægtige sos foder kan derimod være en mulighed for at
øge fødselsvægten. L-carnitin dannes naturligt i kroppen ud fra aminosyren lysin.
L-carnitins primære rolle er at transportere lange- og mellemkædede fedtsyrer over
mitokondriernes indre membran som substrat for β-oxidation i fedtforbrændingen.
Desuden er L-carnitin involveret i protein syntese og glukose homeostase. Indflydelsen af
L-carnitin tilsætning til drægtige søer har i tre ud af 4 studier vist, at fødselsvægten var
øget med ca. 100 g, når den drægtige so blev fodret med 100 til 125 mg/dag af L-carnitin
(79).
Tilsætning af aminosyren, L-arginin, er også en mulighed. L-arginin er en naturligt
forekommende aminosyre. I en undersøgelse blev L-arginin tilsat (0 eller 1 %) foderet til
drægtige gylte fra d 30 til faring. Dette forsøg viste, at det totale antal fødte pattegrise var
upåvirket, hvorimod antallet af levende fødte pattegrise steg fra 9,37 til 11,40 ved
tilsætning af 1 % L-arginin til foderet (86). I dette forsøg indgik 52 gylte. Derudover findes
der resultater fra andre dyrearter og mennesker, der støtter, at L-arginin har betydning for
fostervækst. Således er det fundet, at fodring med 50 % af normen til drægtige får
resulterer i nedsat fødselsvægt. Tilsætning af L-arginin ophæver denne negative effekt af
reduceret foderoptagelse på afkommets fødselsvægt (35). Ligeledes mindskes IUGR hos
mennesket efter behandling med L-argining (87). Virkningen af L-arginin synes at kunne
tilskrives en øget blodforsyning til fostrene og en stimulering af fostrenes vækst og
udvikling. Blodgennemstrømningen i placenta er bl.a. reguleret af nitrogen oxid (NO), som
stimulerer dannelse af blodkar og forårsager karudvidelse. Dette reaktive stof dannes ud
fra aminosyren arginin og katalyseres af enzymet nitrogen oxid syntase (NOS). Endvidere
dannes polyaminer udfra arginin, og disse stimulerer celledeling og udvikling af celler til
specifikke væv (35). Tilsætning af L-arginin til foderet i drægtigheds- og
diegivningsperioden i gylte er ligeledes vist at øge pattegrisenes vækst i
diegivningsperioden specielt fra dag 0 til dag 7 (88). Dette var en konsekvens af, at de
fleste aminosyrer i mælken var øget efter fodring med L-arginin.
28