Rapport om pattegrisedødelighed - Dyrenes Beskyttelse

PATTEGRISEDØDELIGHED I DK
konsekvenser for grisenes vitalitet ved fødsel. De nævnte begrænsninger betyder, at
potentialet i en intensiveret faringsovervågning sandsynligvis ikke kan udnyttes fuldt ud på
nationalt niveau, uden at det har en økonomisk omkostning.
Projektet, Soliv, der sigter mod nedbringelse af sodødeligheden og løber indtil 2013,
indebærer samtidig en intensiveret rådgivning med henblik på reduktion af sygdomme hos
søer (250). Hvis dette implementeres i alle problembesætninger med fokus på sygdomme
i farestalden vil det potentielt kunne påvirke pattegrisedødeligheden positivt, idet
rådgivningen øger fokus på områder, der har betydning for pattegrisedødeligheden, som
f.eks. polteudvælgelsen (3.1.3). En lavere sodødelighed vil resultere i en lavere andel af
gylte i besætningen (3.1.3) og være relateret til en øget sundhed hos søerne med en deraf
følgende reduktion i alle typer af pattegrisedødelighed (3.1.3, 3.4.3 og 3.5.3). Ud fra de
resultater, der er offentliggjort fra projektet, Soliv (251), ser metoden lovende ud for at
nedbringe sodødelighed, men foreløbig med en begrænset effekt på pattegrisedødelighed
efter faring. En sådan rådgivning er imidlertid også økonomisk omkostningstung og skal
derfor holdes op mod, hvad der kan opnås ved f.eks. intensiveret overvågning.
På sigt vil omkostninger i form af arbejdslønninger til både intensiveret faringsovervågning
og sundhedsstyring på besætningsniveau kunne reduceres i det omfang, der udvikles
automatiserede metoder til overvågning af faringsforløbet og varsling af landmanden ved
lange fødsler samt til sygdomsovervågning af soen. De indledende trin i en sådan
udvikling er påbegyndt, men yderligere forskning og udvikling er nødvendig, før
automatiseret overvågning kan implementeres. Der er således behov for fortsat fokus på
denne type forskning.
I en del besætninger vil pattegrisedødeligheden sandsynligvis også i nogen grad kunne
reduceres gennem et optimeret stimiljø med forbedrede termiske forhold for grisene, og en
reduceret infektionsrisiko. Sådanne tiltag vil f.eks. være alternative varmekilder til nyfødte
pattegrise (3.2.1) og forbedrede gulve (3.5.4).
Ændring til løsdrift i farestalden kan have et potentiale for at reducere antallet af dødfødte
grise ved at belastning af soen på grund af skift mellem opstaldningssystemer minimeres.
Tiltaget vil sandsynligvis primært slå igennem på de 25 % af faringerne, som er
gyltefaringer. Alternativt kan det tillige have en effekt på antallet af dødfødte grise og
sandsynligvis også på døde efter faring, at der ved nybyggeri og gennem tilpasning af
besætningsstørrelsen sikres farestipladser nok, så alle søer kan indsættes minimum 5-7
dage før forventet faring.
På lidt længere sigt vil der formentlig også gennem intensiveret forskning kunne udvikles
redskaber i form af ernæringsmæssige tiltag i drægtigheden, der kan reducere
pattegrisedødeligheden. Flere specifikke komponenter synes enten at øge grisenes
overlevelsesevne samlet set eller at øge grisenes fødselsvægt (3.1.2), deres
glykogendepoter (3.1.2), reducere risikoen for faringskomplikationer (3.1.2), øge
fedtindholdet i råmælken og den tidlige mælk (3.4.1), alle faktorer, der vil bidrage til større
overlevelse hos pattegrisene. Potentielle fokusområder er L-carnitin, L-arginin, zink, E-
48