Rapport om pattegrisedødelighed - Dyrenes Beskyttelse

PATTEGRISEDØDELIGHED I DK
tilflyttede grise (157, 159-162). Hos soens egne grise i kuld med kuldudjævning har man
også fundet et fald i tilvækst sammenlignet med ikke-kuldudjævnede kuld (157), om end
dette ikke var så stort som for de tilførte grises. Pattegrisedødeligheden er ofte højere for
de nytilkomne grise (154) og er større ved sen end tidlig udjævning (163). Tidspunktet for
flytning har også indflydelse på tilvæksten, idet den negative effekt på tilvækst er større
ved sen flytning (164).
I mange besætninger foretages kuldudjævning tillige med det formål at få så ensartede
kuld som muligt rent vægtmæssigt. Begrundelsen for denne procedure synes at være at
hindre store grise i at dominere mindre grise, så de ikke får adgang til patterne. Ingen
nyere undersøgelser bekræfter imidlertid, at der kan opnås fordele i form af højere tilvækst
hos alle grise ved at sortere dem efter størrelse ved fødsel (165, 166). Derimod er fundet
en reduktion i tilvækst på omkring 20 % (163).
Den succesfulde selektion for øget kuldstørrelse i de seneste år har medført, at antallet af
levende grise ved fødslen i dag i gennemsnit er på 14,2 grise i Danmark. Indtil for få år
siden kunne en overproduktion af pattegrise håndteres ved hjælp af traditionel
kuldudjævning, mens de fleste landmænd i dag rutinemæssigt anvender ammesøer og
budgetterer med stipladser til disse. Brug af en ammeso adskiller sig fra traditionel
kuldudjævning ved, at soen modtager et helt nyt kuld grise, der som regel er sammensat
af overskudsgrise fra andre kuld, og ikke kun et antal grise som supplement til sit eget
kuld. En ammeso giver først die til egne grise i typisk 3 uger og giver dernæst die til
overskydende grise fra nyfødte kuld, der typisk er få dage gamle. Det har været anbefalet,
at lade søer die max. 12 grise, og en ny undersøgelse bekræfter, at det har konsekvenser
for tilvækst og overlevelse, hvis soen har 15 grise frem for 11 eller 13 grise ved yveret
(153). Så ud fra en antagelse om, at 12 grise fortsat er almindelig praksis, kan det
beregnes, at med det nuværende antal levende grise ved fødsel, er der behov for, at ca.
15 % af alle søer også indgår som ammesøer. Der er dog store forskelle i, hvordan dette
håndteres i praksis, og generelt mangles dokumentation for konsekvenserne af de
forskellige angrebsvinkler. Alternativet til at bruge kuldudjævning og ammesøer vil være, at
et stort antal af pattegrisene må aflives for ikke at dø af sult eller tilhørende årsager, hvilket
ikke er etisk og velfærdsmæssigt forsvarligt.
Velfærd hos ammesøer
Der er ikke foretaget egentlige undersøgelser af ammesøers velfærd. Når en so bliver
anvendt som ammeso, betyder det, at dens diegivningsperiode forlænges til 6-7 uger i
stedet for ca. 4 uger som er den gennemsnitlige diegivningsperiode i Danmark. Alt andet
lige betyder det, at soen skal fikseres i en længere periode med mange velfærdsmæssige
konsekvenser til følge (32). Desuden er der undersøgelser, som tyder på, at en lang
diegivning under produktionsforhold, hvor soen ikke kan forlade grisene, kan være
belastende. Disse undersøgelser er dog ikke entydige.
Søer vil gennem diegivningsforløbet gradvist forsøge at vanskeliggøre grisenes adgang til
yveret for at sikre grisene en gradvis overgang til fast føde. Under forhold hvor soen ikke
35