Døm altid bogen på omslaget - Klaus Nielsen

1984-udgavens placering bagest i rækkefølgen repræsenterer den snarere en
foruroligende afslutning på fortællingen end en sejr for Gitte. Her kan vi i princippet
blive i tvivl om, hvorvidt de to unge mennesker har en fremtid sammen. Det
betvivlede vi ikke med monologens oprindelige placering.
Et lignende forsøg på at få den samlede udgave til at fremstå som en mere
afsluttet enhed ses i udeladelsen af Akademi-monologen og begrundelsen herfor i
efterskriften: »Når Gitte-indslaget fra forfatterens takketale for Akademiets store pris
1982 ikke er medtaget skyldes det, at den virker akavet uden for sammenhængen.« 334
Dette argument har tre implikationer: For det første skal udgaven, dens udvalg og
dens rækkefølge netop ses som netop en sammenhængende helhed. Monologerne
repræsenterer her et samlet værk, og Akademi-monologen stikker altså så meget uden
for konteksten, at det ville skade værket som helhed, hvis den blev medregnet. For det
andet må vi formode, at værket (ifølge forfatteren) først afsluttes med denne samling.
Det er netop disse nitten monologer, som udgør værket. 1981-udgavens udvalg må
hermed anses for erstattet, hvilket også signaleres af den identiske titel. Og for det
tredje implicerer argumentet, at forfatteren i disse fravalg og omstruktureringer
faktisk har autoritet over værket. Her råder hverken opdragsgivere, publikum eller
Gitte selv.
Vælger man imidlertid et andet udgangspunkt end 1984-udgaven, har fortællingen om
Gitte ikke samme altoverskyggende position. Her ser det nærmest ud, som om hun
kommer til at fylde mindre, som værket skrider frem. Som det fremgik af de
bibliografiske beskrivelser i kapitel 4, er der stor forskel på fordelingen mellem
monologer og indledninger på de to lydudgivelser (se afsnit 4.4.2 og 4.4.3). I 1982
udgør indledningerne kun ca. 15% af den samlede spilletid, mens de i 1983 udgør lige
under halvdelen (48%). På de indspillede liveshows, som findes, er forholdet tippet
helt over til paratekstens fordel. I radioudsendelsen Nogle Gitte-monologer fra
december 1982 udgør indledningerne ca. 54% og monologerne 46%. På Preisler-
videoen er forholdet ca. 57% til indledningerne og 43% til monologerne (jf. afsnit
4.5.1).
Disse tal peger alle i samme retning: I takt med værkets udbredelse og
stigende popularitet kommer det til at handle om noget andet og mere end blot Gitte
334 Gittes monologer (1984), s. 60.
189