Døm altid bogen på omslaget - Klaus Nielsen

historiske fænomeners vilkår. Det er derfor nødvendigt at inkorporere det
litteraturhistoriske og det tekstkritiske perspektiv i fortolkningsarbejdet for at kunne
fastholde og analysere teksternes historicitet.
Koblingen mellem den formalstrukturalistiske og den historiske tilgang anses
dog ikke almindeligvis for hverken naturlig eller nødvendig. Formalismen er ifølge
Culler ofte blevet kritiseret for netop at benægte den historiske forankring, men han
fremhæver, at dette beror på en misforståelse af formalismens projekt: »What it
rejects is historical interpretation that makes the work a symptom, whose causes are to
be found in historical reality.« 48 Kritikken kom bl.a. til udtryk i nyhistorismen, som
tog afstand fra dekontekstualiserende og formelle analyser af litteraturen. Kritikken
var rettet mod nykritikken og dekonstruktionen, men det var netop i den værkinterne
og formelle tilgang, at litteraturens historicitet ifølge nyhistoristerne blev overset. 49
Omvendt er nyhistorismen også blevet kritiseret for netop at frigøre litteraturanalysen
fra værket og nedprioritere læserens forpligtelse til at nærlæse teksten.
Disse mere eller mindre dogmatiske positioner forhindrer dog ikke en læsning
i at tage hensyn til både formalstrukturalistiske og litteratur- og boghistoriske
aspekter, hvilket jeg med afhandlingen håber at kunne påvise. Termen ‘historisk
læsning’ eller det at ‘læse historisk’ er lånt fra bogen Tekst og historie. Å lese tekster
historisk (2008), som er forfattet kollektivt af en tværfaglig forskergruppe fra
Universitetet i Oslo. Forfatterne, som består af litterater, sprogforskere og en enkelt
historiker, fremhæver ganske vist, at der ikke er tale om en homogen teoriretning og
dermed heller ikke et forsøg på at opstille en egentlig metode. Hensigten er i stedet at
bygge bro mellem de discipliner, som primært har med historie og samfund at gøre,
og de discipliner, som primært har med tekst, sprog og litteratur at gøre. Ifølge
forfatterne mangler der på begge sider af skellet en forståelse for den værdi, der ligger
i at se på tekster som bærere af en historicitet. 50
48 Culler: The Literary in Theory (2007), s. 9. Culler fremhæver efterfølgende det frugtbare i koblingen
mellem de to: »Formalism posits a study of literature that focuses on an underlying system always in
evolution, since the mechanism of evolution is the functioning of literary works themselves. Today,
when we are surrounded by historicisms of all kinds, we could do worse than to insist on the necessity
of formalism for understanding the historicity of semiotic systems.« (s. 10). En lignende pointe
fremhæves i Kristin Asdal, Kjell Lars Berge, Karen Gammelgaard, Trygve Riiser Gundersen, Helge
Jordheim, Tore Rem & Johan L. Tønnesson: Tekst og historie. Å lese tekster historisk, Oslo:
Universitetsforlaget 2008, s. 14: »et historisk fokus bare skjerper, utvider og understreker behovet for
lesning«.
49 Se fx Jørn Erslev Andersen: »Nyhistorisme« (2001), s. 340.
50 Asdal et al.: Tekst og historie (2008), s. 10-12.
37