Døm altid bogen på omslaget - Klaus Nielsen

22
D.F. McKenzie argumenterer i »The book as an expressive form« fra
Bibliography and the sociology of texts (1986) for samme brede forståelse af det
litterære værk og for nødvendigheden af at fremme dialogen mellem bibliografi og
litteraturvidenskab. Herfra stammer det ofte citerede diktum »forms effect meaning«,
som er blevet en central boghistorisk læresætning. 18 Foruden sit fokus på bogens
materialitet og placering i det pågældende værks transmissionshistorie repræsenterer
McKenzie den sociologiske retning inden for boghistorisk og bibliografisk
teoridannelse.
I Graphic Design, Print Culture, and the Eighteenth-Century Novel (2003)
gennemgår Janine Barchas en række materielle egenskaber ved udvalgte engelske
romaner og relaterer dem til meningsanalysen af det tekstlige indhold.
Udgangspunktet er med en parafrase af McKenzies læresætning, at »presentation
affects interpretation«. 19 Selvom forandringerne af de materielle egenskaber i senere
udgaver omtales, er Barchas' sigte ikke at se på værket i dets samlede
transmissionshistorie. Det samme gør sig gældende i Glyn Whites Reading the
Graphic Surface. The Presence of the Book in Prose Fiction (2005). Her redegør
White for forholdet mellem litteraturteori og bogens materialitet med særligt fokus på,
hvorfor og hvordan sidstnævnte har været et forsømt område i litteraturanalytiske
sammenhænge. 20 Begge bøger er interessante, idet hensigten er at udvide
litteraturforskningens analysegenstand, sådan som også jeg argumenterer for i denne
afhandling. Men ud fra det litteratursyn, som ligger til grund for min afhandling,
mener jeg, at det er mere fordelagtigt at udvide fokus yderligere. Den tætte
forbindelse mellem værket og dets transmissionshistorie er også en del af litteraturens
materielle betingethed og bør derfor også tænkes ind i litteraturanalysen.
Netop i denne henseende er den moderne editionsfilologi interessant i forhold
til mit projekt. Her fokuseres særligt på det litterære værks transmissionshistorie og på
de variationer af betydningspotentialet, som forskellige udgaver kan indbefatte.
Johnny Kondrup giver i sin Editionsfilologi (2011) en række eksempler på, hvor stor
en betydning varianter kan have for vores meningsanalyse og fortolkning. Mit udkast
18
McKenzie: Bibliography and the sociology of texts (1986), s. 4.
19
Janine Barchas: Graphic Design, Print Culture, and the Eighteenth-Century Novel, Cambridge:
Cambridge University Press 2003, s. 8.
20
Glyn White: Reading the Graphic Surface. The Presence of the Book in Prose Fiction, Manchester:
Manchester University Press 2005.