2009 KULBRINTE:Omslag - Nanoq

More documents

Recommendations

Info

16 4.3 Industriens interesser 4.3 Industriens interesser Det positive resultat af olieudbudsrunden i havområdet ud for Disko-Nuussuaq vidner om en langsigtet interesse fra olieselskaber samt fra den seismiske industri. En omfattende dataindsamling har således fundet sted de seneste par år, ikke blot i Disko- Nuussuaq-regionen, men også i KANUMAS-områderne. Interessen for Nordøst- og Nordvestgrønland har ført til indsamlingen af store mængder kommerciel seismik samt aeromagnetiske og -gravimetriske data i 2007 og 2008. I 2008 blev der i Baffin Bugten ud for Nordvestgrønland gennemført seismiske undersøgelser og taget havbundsprøver over perioden juli til november. Offshore Nordøstgrønland blev der i juli måned 2008 foretaget stratigrafiske kerneboringer. Borekernerne fra 9 huller er taget på ca. 200 m vanddybde og alle med en kernelængde på under 100 m. Kerneprøverne er en vigtig del i det videre tolkningsarbejde for forståelse af de seismiske profiler fra området. Aktiviteterne i områderne viser, at undersøgelser kan foretages 5 til 8 måneder årligt uden de helt store vanskeligheder med is og vejr. Klimaforandringer forventes at påvirke og formodentlig have en positiv effekt på den fremtidige råstofefterforskning, jf. nedenstående afsnit om isforhold. Klimaforandringerne gælder for alle dele af det arktiske område, som oplever et opsving i olie- og gasaktiviteter. Det gælder områderne nord for Rusland, Alaska, Nordnorge (Barentshavet) m.fl. Senest har Island annonceret udbud af olietilladelser i området syd for Jan Mayen. Der vil blive udbudt omkring 100 licenser i januar <strong>2009</strong> i et område, som dækker 40.000 km 2 af havområdet nordøst for Island og syd for de norske Jan Mayen Øer. Samtlige lande omkring det arktiske hav positionerer sig således i øjeblikket med henblik på at tiltrække olieselskabernes investeringer rettet mod fund af nye oliereserver. Denne opblomstring af interessen baserer sig bl.a. på den betydelige igangværende afsmeltning i dette område. En konkret indikator for industriinteressen i havet ud for Nordøst- og Nordvestgrønland er det betydelige salg af kommercielle seismiske data og andre geofysiske data fra den seismiske industri m.fl. til olieindustrien, som foregår i øjeblikket. Selskaberne fastholder såvel en kort- som langsigtet interesse i KANU- MAS-områderne, som ikke baseres på kortsigtede niveauer for oliepriserne.
4.4 Isforhold og andre fysiske rammer Klimaforandringerne, som vi ser dem i dag med opvarmning og afsmeltning af havisen omkring Grønland og Det Arktiske Ocean, afsmeltning af den grønlandske indlandsis og optøning af permafrosten til følge, er alle faktorer, som forventes at påvirke råstofområdet. Klimaforandringerne vil formodentlig have en positiv effekt på den fremtidige råstofefterforskning, både på land og i havområderne. Højere temperaturer og dermed længere feltsæsoner, kortere vintre, en længere sæson med åbent vand, mindre isdække og færre isbjerge er alle faktorer, der i høj grad vil øge mulighederne for, at selskaber kan undersøge mulighederne for råstofforekomster i Grønland. Råtofdirektoratet har i samarbejde med Institut for Rumforskning og -teknologi (DTU Space) og DMI gennemført omfattende nye undersøgelser af isforholdene i KANUMAS-områderne. Desuden er udviklingen i isforholdene i Det Arktiske Ocean og betydningen heraf for KANUMAS-områderne blevet vurderet. Denne del af vurderingen er i høj grad baseret på de undersøgelser, som løbende gennemføres af en række internationale forskningsinstitutioner, herunder ikke mindst National Snow and Ice Data Center, Boulder, Colorado. Kulbrintestrategi <strong>2009</strong> 17 4.4.1 Isforholdene i KANUMAS Vest Isforholdene i havet ud for Nordvestgrønland kan i relation til olieindustrien opdeles i spørgsmål vedrørende henholdsvis isbjerge og havis. Isbjerge For så vidt angår isbjergene stammer disse fra gletchere fra Diskobugten samt mere nordligt placerede gletchere. Der blev allerede forud for Disko Vestudbudsrunden lavet omfattende undersøgelser af isbjergenes tæthed, drivmønstre osv. i såvel Disko- Nuussuaq-regionen som længere mod nord i KANU- MAS Vest-området. Disse undersøgelser er opdateret med nye feltundersøgelser i 2008 foretaget af DMI og DTU. Som det fremgår af figur 7 driver isbjergene mod nord og nordvest, hvorefter de driver ned langs den canadiske østkyst. Oliefelterne ud for Newfoundland opereres i dag i et havmiljø, som i vid udstrækning minder om Disko Vest- og KANUMAS Vest-områderne for så vidt angår isbjerge. Selv om isbjerge er en betydelig operativ udfordring i området, er håndtering af disse et forhold, som en række selskaber i dag har betydelig operativ erfaring med fra sammenlignelige områder. Havis Observationer viser, at der stort set kun eksisterer første-års havis i KANUMAS Vest-området, og at havistykkelsen i gennemsnit ligger på 80-100 cm. Havisforholdene i KANUMAS Vest er dermed ganske sammenlignelige med forholdene i Disko Vest-området, som ligeledes er undersøgt af DMI og DTU. Når man sammenligner gennemsnittet af antallet af isfrie dage for perioden 1978-2008 med data fra perioden 2000-2008 (figur 8) fremgår det, at antallet af isfrie dage er øget i havet ud for Nordvestgrønland. Forøgelsen i antallet af isfrie dage er størst i Disko Vest-området, hvor antallet er øget med 1 til 2 måneder (i visse sektorer endda mere) i de forskellige delsektorer. Længere mod nord er forlængelsen af den isfrie periode indtil videre på 1 – 3 uger.
Page 1 and 2: Efterforskning og udnyttelse af oli
Page 3 and 4: Indholdsfortegnelse Kulbrintestrate
Page 5 and 6: 1. Indledning Der er bred politisk
Page 7 and 8: 2. Råstofordningen og selvstyrelov
Page 9 and 10: 3. Status på licenspolitikken for
Page 11 and 12: 3.1.3 Licenser i Åben Dør-område
Page 13 and 14: 4. Strategi for licenspolitikken i
Page 15: Figur 5. Området omfattet af USGS
Page 19 and 20: Sammenfattende kan det konkluderes,
Page 21 and 22: 4.5 Miljø- og naturforhold 4.5.1 G
Page 23 and 24: I KANUMAS Vest er risikoen dog lill
Page 25 and 26: Fugle er sårbare over for oliespil
Page 27 and 28: For KANUMAS Vest-området er det ov
Page 29 and 30: I det følgende skitseres hovedtræ
Page 31 and 32: 4.6 Valg af udbudsområder Nordvest
Page 33 and 34: Udbudsrundeområdet omfatter det me
Page 35 and 36: 4.7 Teknologiske muligheder i udbud
Page 37 and 38: 5. Økonomiske rammer og vilkår N
Page 39 and 40: Hovedforudsætningerne ved benchmar
Page 41 and 42: 5.4 Mulige nye modeller for skatter
Page 43 and 44: Til brug for denne vurdering har R
Page 45 and 46: 5.4.3 Konklusion på modelberegning
Page 47 and 48: 7. Andre områder 7.1 Området mell
Page 49 and 50: Det blev derfor godkendt i forbinde
Page 51 and 52: Forsidefoto: Stena Drilling Layout:

2009 KULBRINTE:Omslag - Nanoq

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?