2009 KULBRINTE:Omslag - Nanoq

More documents

Recommendations

Info

40 5.3 Konklusion vedrørende landesammenligningen 5.3 Konklusion vedrørende landesammenligningen Med mere end 120 lande på verdensplan, som konkurrerer om olieselskabernes investeringer i efterforskning og udnyttelse, er det væsentligt at kende Grønlands konkurrenceposition i forhold til andre lande. Olieselskaberne kan nemt rette sine efterforskningsbudgetter mod andre lande og regioner. Konkurrencen kommer således fra såvel nabolande, som andre frontierlande samt lande med veludviklede olieprovinser. Blandt frontierlandene udstedte New Zealand flest nye olietilladelser (138) i perioden 2002 – 2008. I 2008 har Grønland 13 udstedte olietilladelser. Alle andre frontierlande har stort set lige så mange eller flere udstedte licenser. Færøerne og Falklandsøerne har henholdsvis 11 og 7, Tunesien og Mauretanien har henholdsvis 60 og 48. Blandt frontierlandene blev der i perioden fra 2002 til 2007 gennemført flest boringer i New Zealand (70), Tunesien (45), og Mauretanien (23). Til sammenligning kan det nævnes, at der ikke blev foretaget boringer i Grønland og på Falklandsøerne. Greenland Gross Project Cash Flow (assuming 3 % inflation) Investor 40.8 % Government (incl. Nuna Oil) 59.2 % Figur 20. Total fordeling af nettoindtægterne i Grønland. IHS Energy har beregnet Grønlands maksimale Government Take til 59,2 %. I nedenstående figur 20 ses fordelingen af nettoindtægterne mellem investoren (olieselskabet) og det offentlige. Når der ses på landenes konkurrencedygtighed set fra olieselskabernes synsvinkel, så ligger Government Take i Grønland på 5. pladsen ud af 8 blandt frontierlandene og på 4. pladsen ud af 7, når der sammenlignes med nabolande. Hvis Grønland sammenlignes med landene med en veludviklet olieprovins (ikke-frontierlandene) så har Grønland den 4. bedste konkurrencedygtighed ud af de 11 lande, som er med i sammenligningen. Den nuværende royaltymodel har trods det forholdsvist høje Government Take-niveau vist sin bæredygtighed i havområderne ud for Vestgrønland (fra sydspidsen og op til 71°N, som er den nordlige grænse for Disko Vest-udbudsrundeområdet), idet interessen for området er fastholdt og endda udbygget efter den seneste udbudsrunde. Spørgsmålet er derfor alene om den nuværende Government Take-model også er konkurrencedygtig, når det drejer sig om de nordlige KANUMAS-områder, som er karakteriseret ved et højt omkostningsniveau og vanskelige operative forhold. Anbefalingen vedrørende niveauet for skatter, afgifter og offentlig deltagelse i disse områder må ses sammen med en vurdering af, om de anvendte skatte- og royaltykomponenter er hensigtsmæssigt sat sammen eller om andre økonomiske modeller bør overvejes.
5.4 Mulige nye modeller for skatter, afgifter og offentlig deltagelse 5.4.1 Offentlig deltagelse Der blev i forbindelse med tidligere licensudbud lagt vægt på, at NUNAOIL A/S også skulle indgå som offentlig partner i nye tilladelser. Dette skulle ske ved en bæring af NUNAOIL A/S igennem efterforskningsog vurderingsfasen. Fordelen ved offentlig deltagelse er, at der er mulighed for at få opbygget en kompetence inden for olieindustrien og dermed lægge grundstenen til en fremtidig olieindustri i Grønland. Derudover er det offentlige sikret en andel i overskuddet fra en eventuel olieproduktion og et offentligt selskab kan endvidere medvirke til at øge Grønlands andel i leverancer af varer og tjenesteydelser. En af ulemperne ved at kræve, at et offentligt selskab er båret igennem efterforskningsfasen er, at det øger de øvrige olieselskabers omkostninger i efterforskningsfasen. Det anbefales i overensstemmelse med regeringen og Naalakkersuisuts tidligere beslutninger, at et offentligt selskab også fremover bæres med 12,5 % i efterforskningsog vurderingsfasen. Withholding Tax 13.1 % Income Tax 15.2 % Annual Fees 0.01 % Greenland Gross Project Cash Flow (including 3 % inflation) 5.4.2 Royalty Overskudsroyalty indføres som regel med den begrundelse, at samfundet dermed opnår en større andel af overskuddet ved en olieproduktion. Overskudsroyalty beregnes af overskuddet i forhold til den investerede kapital. Fordelen ved en overskudsroyalty er, at olieselskaberne først skal betale en overskudsroyalty, når der er opnået en rimelig intern forrentning af olieselskabernes investeringer. Dermed opnår olieselskaberne sikkerhed for, at de ikke skal betale royalty i en situation, hvor produktionen er tabsgivende. Dette gør lande med en overskudsroyalty attraktive for selskaber, som overvejer at investere i risikofyldte områder som Grønland. IHS Energy har beregnet Grønlands maksimale Government Take til 59,2 %. Nedenfor i figur 21 ses fordelingen af nettoindtægterne på de forskellige skatte- og afgiftskategorier, NUNAOIL A/S samt olieselskaberne. Royalty på bruttoomsætning betales typisk fra produktionens start med en fast andel af produktionsværdien. Betaling af royalty er dermed uafhængig af størrelsen af overskuddet ved en udnyttelse af et eventuelt fund. Fordelen ved en omsætningsbestemt Investor 40.8 % Nuna Oil 12.5 % Surplus Royalty 18.3 % Figur 21. Fordelingen af nettoindtægterne på forskellige skatte- og afgiftskategorier, NUNAOIL A/S samt olieselskaberne. Kulbrintestrategi <strong>2009</strong> 41
Page 1 and 2: Efterforskning og udnyttelse af oli
Page 3 and 4: Indholdsfortegnelse Kulbrintestrate
Page 5 and 6: 1. Indledning Der er bred politisk
Page 7 and 8: 2. Råstofordningen og selvstyrelov
Page 9 and 10: 3. Status på licenspolitikken for
Page 11 and 12: 3.1.3 Licenser i Åben Dør-område
Page 13 and 14: 4. Strategi for licenspolitikken i
Page 15 and 16: Figur 5. Området omfattet af USGS
Page 17 and 18: 4.4 Isforhold og andre fysiske ramm
Page 19 and 20: Sammenfattende kan det konkluderes,
Page 21 and 22: 4.5 Miljø- og naturforhold 4.5.1 G
Page 23 and 24: I KANUMAS Vest er risikoen dog lill
Page 25 and 26: Fugle er sårbare over for oliespil
Page 27 and 28: For KANUMAS Vest-området er det ov
Page 29 and 30: I det følgende skitseres hovedtræ
Page 31 and 32: 4.6 Valg af udbudsområder Nordvest
Page 33 and 34: Udbudsrundeområdet omfatter det me
Page 35 and 36: 4.7 Teknologiske muligheder i udbud
Page 37 and 38: 5. Økonomiske rammer og vilkår N
Page 39: Hovedforudsætningerne ved benchmar
Page 43 and 44: Til brug for denne vurdering har R
Page 45 and 46: 5.4.3 Konklusion på modelberegning
Page 47 and 48: 7. Andre områder 7.1 Området mell
Page 49 and 50: Det blev derfor godkendt i forbinde
Page 51 and 52: Forsidefoto: Stena Drilling Layout:

2009 KULBRINTE:Omslag - Nanoq

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?