opdag hvordan du kan nå mere trimble totalstationer - Kort og ...

NR.2/11
Juni
Generalforsamling s. 4
Norsk eventyr s. 20
Geodata, laserscanning
og GIS s. 10
Målebladet NR2/11 1

2
Målebladet udgives af:
Kort- og Landmålingsteknikernes Forening
Sekretariatet: Tinglevgade 1 kld 8000 Århus C.
Kontortid:
Mandag - onsdag 10-14 30
Torsdag: 10-17
Fredag: lukket
Telefon: 8614 6818
Telefax: 8614 6712
e-mail: klf@kl-f.dk
Hjemmeside: www.kl-f.dk
Hovedbestyrelse:
Thomas Wester-Andersen, formand 2398 9229
thomas.wester.andersen@gmail.com
Henrik Pangel, næstformand 4659 2148
HP@kms.dk
Jens Chr. Madsen, kasserer 7577 1921
jcm@ge.dk
Karsten Vognsen, sekretær 9835 5377
KV@kms.dk
Sektion offentlig:
Jimmy Petersen 2713 7533
jpp@vd.dk
Dijana Ivanisivic 2695 3119
di@kms.dk
Sektion privat:
Knud Meller Nielsen 8615 8504
knud.meller.nielsen@hotmail.com
Ditte Knudsen 5477 9442
ditte@ejc.dk; stenbjerggaard@vip.cybercity.dk
Charlotte Gosvig Nielsen 4095 3667
charlottegosvig@msn.com
Martin Aspelund 2532 8452
martin.asplund@gmail.com
Sekretariat:
Kirsten Sørensen
Birgit Kragh
FTF 3336 8800
FTF-A: 3332 4166
Deadlines i 2011:
Nr. deadline: udkommer:
1 6/2 6/3
2 10/5 1/6
3 1/8 1/9
4 1/11 1/12
Indhold:
Og resultatet blev .................................... side 3
Generalforsamling 2011 .......................... side 4
Referat fra Sektion Privat ........................ side 7
Referat fra Sektion Offentlig ................... side 9
Faglig temadag ...................................... side 10
Medlemsatl og ledighed ........................ side 13
Besøg på VIA i Horsens ........................ side 14
Kort nyt ................................................. side 14
Skolebesøg ............................................. side 14
Kursusprogram fra Bentley .................... side 15
Fra Region Midtjylland ......................... side 16
Efterlønsordning ................................... side 18
Norsk Eventyr ....................................... side 20
Redaktion:
Jan Slot-Carlsen, Houvej 187, 9370 Hals 9825 4505. Mob: 2028 2782
e-mail: kortogland@mail.dk • JanSlotCarlsen@gmail.com
Jens Erik Bundgård, Sanatorievej 55, 6710 Esbjerg V. 7511 6710
e-mail: jebundgaard@yahoo.dk
Johnny Humlebæk, Violvej 38, 8680 Ry 8689 1709
e-mail: humlebaek@privat.dk
Knud Meller Nielsen, Roarvej 25, 8230 Åbyhøj 8615 8504
e-mail: knud.meller.nielsen@hotmail.com
Annoncepriser:
1/1 helside 2200 kr.
Bagside 2750 kr.
1/2 side 1300 kr.
1/4 side 750 kr.
tillæg pr. farve: 500 kr.
Layout:
Jan Slot-Carlsen
Tryk:
Alfa Bogtryk, Sorø
ISSN: 0905-085X
Målebladet NR2/11

fra formanden:
Og resultatet blev…
Resultatet på hvad, vil nogle nok sige. Det kunne være mange ting; overenskomstresultaterne
på det private eller offentlige område, eller resultatet af KLF’s årsregnskab. Men
det er det ikke. Det jeg tænker på er resultatet af urafstemningen.
På dette års generalforsamling bad vi forsamlingen om tilladelse til vedtægtsændringer
på følgende områder; kontingentændring for aktive, kontingentændring for passive,
sammensætning af hovedbestyrelsen samt redaktionelle ændringer. Som ventet var forsamlingen
ikke beslutningsdygtig, på grund af for få stemmeberettige, så vi måtte sende
vedtægtsændringerne til urafstemning.
Vi har nu fået stemmesedlerne tilbage og kan præsentere resultatet. Af de 559 stemmeberettige
medlemmer, har 255 afgivet deres stemme, en stemmeprocent på 45,6 %. 240
medlemmer stemte for, 94,1 %, 6 medlemmer stemte imod, 2,4 %, 8 medlemmer stemte
hverken for eller imod, 3,1 % og 1 medlem afgav en ugyldig stemme, 0,4 %.
Jeg vil gerne takke for jeres engagement og tilbagemelding på vores forespørgsel. Vi har
nu mulighed for at føre foreningen økonomisk og ansvarligt videre.
Med ønsket om at alle får en lang, lykkelig og helsebringende sommer,
Thomas Wester-Andersen
Formand
Målebladet NR2/11 3

Generalforsamling 2011
af Jens Erik Bundgaard
Det var første gang efter formandsvalget i
2009, at Thomas Wester-Andersen skulle
aflægge sin beretning. Han udtrykte tro
på fremtiden, men også bekymrede miner.
Et regnskab med underskud 2 år i streg
bevirker en kontingentforhøjelse på 20 kr.
pr. måned. Vi ligger dog stadig lavt i forhold
til andre fagforeninger, takket være en
masse frivillig arbejdskraft, sagde Thomas.
Der var 125 medlemmer tilmeldt foreningens
10. ordinære generalforsamling, der
blev holdt på Quality Park Hotel i Middelfart,
som havde gode lokaliteter og god
kost at byde på, - og så var der gratis softice,
alt hvad man kunne spise.
Peter Cort fra FTF blev som tidligere valgt
til dirigent. Han gennemgik formalia for
at sikre generalforsamlingens lovlige gennemførelse.
Formandens beretning
Thomas Wester-Andersen sagde, at foreningen
havde været hårdt prøvet med
sygdom i sekretariatet. Marianne er idag
pensionist efter sin svære sygdom og
Kirsten har orlov til 1. juni 2011 efter en
blodprop. Men vi har været heldige med at
finde Birgit til at tage over i sekretariatet.
Vi har også været påvirket af krisen
med en del medlems fyringer og endelig
har det været problemer med frihed til at
varetage bestyrelsesarbejdet. Men jeg tror
vi er ved at være på den anden side. Thomas
påpegede, at det er vigtigt at vi som
forening arbejder med vores kerneområder.
Det vil sikkert også komme til at betyde,
4
at vi fremover skal til at indgå samarbejde
eller fællesskaber med andre foreninger, f.
eks. Konstruktørforeningen.
Vi er glade for, at vi siden sidste generalforsamling
har fået regionsmøderne op
at stå. Med nedlæggelse af uddannelsesudvalget,
der er blevet integreret i sektionerne,
har vi fået kursusvirksomheden til
at blomstre. Tak til Martin Aspelund for
et stort arbejde på denne front.
Vores hjemmeside er endnu ikke 100%
på plads; men der er ved at komme gang
i den - og medlemsstatistikkerne kunne
godt være bedre. Medlemmerne må være
vakse når de bliver spurgt.
Vi har en fordel ved, at der i hovedbestyrelsen
er valgte ildsjæle fra stort set hele
landet, men det kan også være en bagdel,
at vi ikke er 100% professionelle, som man
ser i de helt store forbund.
Økonomien er ikke så stærk, som da
vi havde konstant medlemsfremgang. Tiderne
har bevirket fyringer af nogle af vore
medlemmer og det har haft indvirkning på
den ønskede fremgang i foreningen. Derfor
bliver det nødvendigt med en mindre kontingentstigning,
som også vil gælde passive
medlemmer.
Alt i alt tror vi dog på fremtiden, selvom
den ikke er så rosen rød som tidligere. Der
er pres på det personlige plan og på det
foreningsmæssige.
Til slut en stor tak til Hovedbestyrelsesmedlemmerne,
til de valgte i sektionerne
og til Målebladets redaktion. Uden
al den arbejdskraft eksisterede KLF ikke,
sluttede formanden.
Formand Thomas Wester-Andersen aflægger
beretning
Loven tilrettet
Loven blev tilrettet med ændrede benævnelser,
så der nu står Centralorganisation/
forhandlingskartel og region.
Tillige blev lovene ændret således, at
passive fremover betaler 25% af fuld kontingent
mod tidligere 15% og at kontingentet
for denne gruppe betales kvartårlig.
Der blev også bakket op omkring kontingentforhøjelsen
på 20 kr. pr. måned for
medlermer i arbejde.
Målebladet NR2/11

Leica Viva sætter fleksibilitet i system
Visioner udspringer af kundskaber, kompetencer og
kreativitet. At virkeliggøre dine visioner er dét, der gør
arbejdet som landmåler så fascinerende. Vi ser det som
vores opgave at give dig værktøjer til at løse dine opgaver
og indfri dine mål så professionelt, effektivt og kreativt
som muligt. Unikke idéer og løsninger er et resultat af
Leica Viva
Realisér dine
opmålingsvisioner
... lad os inspirere dig
inspiration og tillid til egne evner. Med Leica Viva får
du et fuldt fleksibelt landmålingssystem til at virkeliggøre
dine visioner. Hver vision i enhver dimension bliver let
til virkelighed.
Leica Viva byder dig velkommen – lad os inspirere dig.
Læs mere om Leicas produkter
på www.leica-geosystems.dk
eller ring på Tlf 44 54 02 02.
Målebladet NR2/11 5

....fortsat
Tillige blev sektionernes valgte medlemmer
til hovedbestyrelsen ændret, så
der nu min. godt kan være 2 mod tidligere
3 indvalgte. Lovændringerne sendes til
urafstemning med generalforsamlingens
opbakning.
Regnskabet for 2 år
Jens Chr. Madsen fremlagde regnskabet
for både 2009 og 2010, da vi kun har generalforsamling
hvert 2. år.
Han nævnte, at der på grund af sygdom
hos sekretariatets ansatte, havde været en
samlet merudgift i perioden på 300.000
kr. hvilket svarer til de to års underskud.
Han mente dog, at skuden nu var blevet
vendt, så egenkapitalen igen kan begynde
at vokse til det mere forsvarlige. Vi skal
have en egenkapital der er min 50% af
årsomsætningen, sagde Jens Chr., for at
det er forsvarligt.
Efter forskellige spørgsmål om gældsposter
mv. blev regnskabet godkendt.
Budget
Ved fremlæggelsen nævnte Jens Chr., at
det denne gang havde været svært at lave
budgettet, da vi har en del seniormedlemmer
der gør det usikkert.
I budgettet er kontingentforhøjelsen
indregnet. Tillige er der en korrektion i
tabt arbejdsfortjeneste, da dette ikke er
reguleret i mange år. Der er en mindre
besparelse på årsmøderne.
6
Resten af bestyrelsen hører på.
Bo: Bare eet medlem går fra fuldtids til
passiv medlemsskab betyder det 2000 kr.
pr. år for foreningen. Lad stigningen stige
fast med pristallet, foreslog han.
Jens Chr.: Jeg vil hellere have at stigningen
sker når vi har brug for det, end i
mindre step.
Klaus K. Sørensen: Efter foreningens
vedtægter kan kontingentet stige kontinuerligt.
Jens P. Jensen og Preben Gregersen
spurgte til hjemmesidens økonomi.
Jens Chr. oplyste, at der arbejdes på, at
hjemmesiden igennem annoncer kan give
overskud. En specificering af hjemmesidens
regnskab vil fremgå af regnskabet for
2011 og 2012.
Kim Kallestrup: Jeg er intern revisor i
foreningen. Jeg tro på at tallene i budgettet
holder, efter de tiltag HB har sat i gang.
Valg
Thomas Wester-Andersen (formand),
Henrik Pangel (næstformand), Jens Chr.
Madsen (kasserer) og Karsten Vognsen
(sekretær) blev alle genvalgt. Det blev de
to revisorer, Kim Kallestrup og Poul Færk
Magnussen også.
Til ny revisor suppleant valgtes Flemming
Andersen.
Sektionsmedlemmerne blev alle genvalgt.
Sektion privat: Charlotte Gosvig
Nielsen, Ditte Knudsen, Knud Meller
Nielsen og Martin Aspelund.
Kasserer Jens Chr. Madsen står til regnskab.
Sektion offentlig: Dijana Ivanisivic og
Jimmi Petersen. Michael Iversen blev valgt
til suppleant.
Formanden takkede medlemmerne og
alle dem der gør en indsats for foreningen.
Uden jer havde vi ikke KLF.
Herefter var der vin og jubilæumsbog
til dirigenten.
Målebladet NR2/11

Referat fra årsmødet 2010/11
Sektion privat
Af Charlotte Gosvig Nielsen
Efter en vellykket faglig temadag på en solrig
og blæsende forårsdag på Quality Park
Hotel i Middelfart, er det igen tid for møde
i KLF-sektionerne. Til mødet i sektion
privat var der mødt ca. 65 medlemmer op.
Efter en kort velkomst og indledning til
mødet, blev Villy Jensen foreslået som
dirigent og valgt med en klapsalve. Det er
jo allerede tid for valg til hovedbestyrelsen
igen. Han fandt 2 stemmetællere, Manuel
Münchow og Jan Bo Hansen til at hjælpe
med valget senere. Ordet blev givet til os
igen, så vi kunne få fortalt lidt fra året der
gik. Tidligere år har årsberetningen været
bragt i Målebladet før årsmødet, men kom
desværre ikke med i den sidste udgave pga.
en teknisk fejl.
Siden sidst
Så er der snart gået et år igen, og det er tid
til at gøre status. På mange måder har det
sidste års tid været lidt broget. Man kan
sige, at den berømte krise sætter sine spor
på mange måder og rammer bredt. Det ser
dog ud til, at afmatningen er fladet lidt ud.
Så vi håber med forsigtig optimisme på, at
det hele kommer lige så stille i gang igen.
På trods af krisen og de ting der følger med,
har vi alligevel fået en del ting sat i gang i
foreningen. Så selv om krisen ikke er helt
ovre, har det alligevel været et godt år på
mange måder.
Sekretariatet
Størrelsen af vores forening og opbygning
med sekretariatet i Århus gør os fleksible,
men også sårbare. Pga. sygdom har vi
desværre været nødt til at sige farvel til
Marianne efter et meget langvarigt sygdomsforløb.
Birgit blev ansat i stedet for,
og klarer en del regnskabsopgaver, som
tidligere blev lavet af en ekstern revisor.
Kirsten har orlov til 1/6 2011 pga. sygdom
i efteråret.
Ledige medlemmer/arbejdsløshedstal
Vi har sammen med FTF-A afholdt møder
for ny-ledige i København og Århus.
Møderne er et forsøg på at tage hånd om
alle og sørge for, at I kan få al den hjælp,
der er brug for.
Ledighedsprocenten ligger lige nu på
omkring 6 %. En af grundene kan være, at
nogle af dem, der bliver sagt op, overgår til
efterløn. En anden årsag er, at en del af de
nyuddannede ikke har fået job. Og selvfølgelig
at der er blevet fyret rundt omkring.
Hvis man kigger på andre fag, er der dog
grupper, som er meget hårdere ramt end
os. Vær åben for forskellige jobområder, vi
kan mange forskellige ting.
Personsager
Dem har der desværre været nogle stykker
af. Fordi krisen presser alle, forårsager det
også gnidninger, når firmaer er nødsaget
til at fyre eller nedsætte arbejdstiden for
medarbejderne.
Når vi får henvendelser fra jer, trækker vi
på vores samarbejdspartnere, f.eks. FTF, og
andres ekspertise inden for de forskellige
områder. Jo før i kommer, jo større er chancen
for at vi kan hjælpe med en løsning.
Emner, som der især har været spørgsmål
vedr. er nedsat arbejdstid og arbejdsfor-
Martin Asplund beretter om de regionale klubber.
deling, tab ved at have medarbejderaktier,
nedlukning af firmaer og barsel.
Regionale klubber
Det er lykkedes at få startet klubberne op
hen over efteråret. Og vi synes, at der har
været en god deltagelse og stemning til
arrangementerne.
Der har været afholdt møde i Region
Nordjylland: Her viste Jan Slot-Carlsen
rundt på Lindholm Høje Museum i Aalborg.
I Region Syddanmark var emnet
ledningsregistrering/LER-integration og
foregik i Kolding.
I Region Hovedstaden forgik mødet i
Ballerup, hvor Henrik Johansen fortalte
om Metrobyggeriet. Endelig havde Region
Midtjylland et møde først i marts 2011
med en rundvisning i Århus Havn af Peter
Klena, seniorprojektingeniør.
Vi håber, at klubberne kan medvirke til
et fagligt/socialt samvær, hvor man kan
få et netværk med andre landmålere. Vi
vil selvfølgelig gerne høre, hvad I tænker
fortsættes....
Målebladet NR2/11 7

....fortsat
om arrangementerne, og om der skal gøres
noget anderledes. Gode idéer til lokationer
/ foredrag modtages meget gerne.
Hjemmesiden
Vi ønsker stadig at udvikle hjemmesiden
både hvad angår udseende og indhold.
Men er løbet ind i problemer med medlemsfora
og har ikke haft overskuddet
til at bruge en masse energi på det i det
forløbne år.
Men det vil vi lave om på, så det bliver
en af de næste ting vi vil i gang med at
forbedre. Der arbejdes også på at få annoncer
på hjemmesiden, og på den måde
finansiere siden.
Lønundersøgelse 2011
Vi har endnu engang valgt at tage dette
angstprovokerende emne op. Så der blev
delt skemaer rundt, hvor vi spørger om løn
/ anciennitet / alder. Vi fik rigtig mange
svar, det er vi glade for, fordi det vil give et
realistisk billede af lønniveauet.
Tallene bearbejder vi, og den statistik,
der kommer ud af det, bliver publiceret i
Målebladet. Statistikken anvendes i vores
faglige arbejde, bla. ved overenskomstforhandlinger.
Her var kommentarer / spørgsmål fra salen
vedr. ansættelsesforhold, f.eks. projektansættelser.
Endvidere blev brev ang. næste
praktikperiode for eleverne delt rundt, så
alle firmaer ved lidt om det.
Overenskomst 2011
Der er flere, som er kommet med forslag
til OK 2011, både pr. mail og til de 3 medlemsmøder,
som er foregået i løbet af februar
måned. Tak for alle forslagene, vi har
taget jeres tanker med i vores overvejelser.
Der var kommentarer nede fra salen ang.
møderne og udformningen af de skemaer
og prioteringen af emner.
Som forberedelse til forhandling har vi
udarbejdet statistikker over medlemmerne,
holdt møder med FTF, PFA-pension, An-
8
satte Landinspektørers Forum og Teknisk
Landsforbund. Og sat os ind i lovgivningen
på flere forskellige områder.
Vi er i fuld gang med forhandlingerne
Udveksling af krav skete 4/3 – 2011 hos
PLF i Kbh. Den 1. forhandling foregik
18/3 – 2011. Anden forhandling er planlagt
til d. 29/4 2011.
Det bliver ikke den store procentfest
ligesom for 3 år siden, så derfor er det også
vigtigt at sætte fokus på de bløde værdier.
Der var lidt kommentarer og spørgsmål
nede fra salen. Da forhandlingerne ikke er
ret langt, er det svært at sige noget konkret
på dette tidspunkt.
Uddannelse
Alle Kort- og Landmålingsteknikerstuderende
på tredje semester fik alle
praktikpladser i efteråret 2010. Vi vil gerne
sige tak til jer og jeres firmaer for hjælpen!
Et nyt uddannelsesudvalg har set dagens
lys i København. Det er oprettet for at
have et godt forum, hvor lærere, elever og
erhvervslivet kan have en god dialog om og
følge uddannelsen. Udvalget svarer til det,
der i forvejen arbejder i Horsens.
Kurser
I 2010 afholdt KLF i alt tre kurser. To
gange blev der afholdt kursus i ”Fejlteori
og kontrol af landmålingsinstrumenter”
med stor succes. Disse blev afholdt i april
+ september 2010. Kursusmaterialet er
lagt ud på hjemmesiden. Der er i øvrigt
oprettet venteliste til dette kursus, og det
vil blive sat op og udbudt på ny, når der er
tilstrækkeligt med tilmeldte.
Der ud over blev der én gang afholdt
kursus i ”GIS-introduktion” i september
2010. I alt har ca. 60 personer været på
kursus i løbet af 2010.
Nye kurser i foråret 2011: Et landmålingsteknisk
i ”Netudjævning og transformation”
den 15.-16. marts. Og et kortteknisk
”GIS – WMS og WFS” den 6.-7.
april i forb. med årsmødet.
Forslag nede fra salen om nogle gis/cad
kurser og kurser henvendt til entreprenørbranchen,
f.eks. maskinstyring.
Diplomuddannelsen i Geoinformatik,
Horsens
Den forventes klar til efteråret 2011. Uddannelsen
vil tage 1 år som fuldtidsstudie
og 2 år ved deltidsstudie. Der vil blive stillet
krav om en vis erfaring ved optagelse
på studiet, og der vil blive tale om en vis
brugerbetaling.
Valg til hovedbestyrelsen
Villy fik ordet og satte valget af sektion
privat i gang. Vi stiller alle 4 op til genvalg
i sektion privat: Ditte Knudsen, Martin
Aspelund, Knud Meller Nielsen (han var
ikke tilstede pga. sygdom, men havde givet
fuldmagt til genopstilling ) og Charlotte
Gosvig Nielsen.
Villy spurgte forsamlingen om der var
forslag til nye kandidater, hvilket der ikke
var. På spørgsmålet fra ham til salen om
vi kunne blive valgt igen, blev svaret en
spontan klapsalve og Villy mente, at vi var
genvalgt.
Suppleanter: Bjarne Martin Nørgaard
genopstiller og blev valgt. Anette Henriksen
kom ind som ny suppleant i stedet for
Birgitte Falck-Jensen, som ikke ønskede
genvalg.
Før afrunding blev ”Hvad har du på hjertet”
kassen præsenteret. Den er til forslag,
spørgsmål osv.
Afrunding
I det hele taget er det vigtigt for os I siger
jeres mening, så vi varetager jeres interesser
bedst muligt. Vi har brug for jeres input
til, hvad vi skal arbejde med. Vi er ikke
længere væk end et tlf-opkald eller en mail,
hvis du har problemer, forslag eller noget
helt andet.
Så tak for jeres deltagelse og et efter vores
mening godt sektionsmøde. Vi håber at vi
ses igen næste år.
Målebladet NR2/11

Referat fra årsmødet 2010/11:
Sektion offentlig
af Jens Erik Bundgaard
Til mødet var der tilmeldt 51
Henrik Pangel fremlagde beretningen. Den
omhandlede overenskomstforhandlingerne
der udmøntede sig i små lønstigninger, medlemsforhold
omkring Københavns Kommune
og fyringer i KMS. Han var også
inde på medlemsforhold i forbindelse med
Forsyningsvirksomhedernes overgang til
A/S. Der var personsager og ny overenskomst
med Kystdirektoratet. Så der havde
været nok at tage fat på.
Jimmy Petersen fortalte om regionsklubberne.
Der havde hidtil været et møde i
hver region. 5 var mødt frem i Ålborg, 25
i Århus, 25 i Fredericia og 30 i København.
Flot besøgt. Fremover vil der komme et
møde årligt i september/oktober måned.
Jimmy slog også et slag for praktikpladser.
Der blev i den forbindelse udleveret ”opfordringssedler”.
Genvalg til Diana Ivanisivic og Jimmy
Petersen. Michael Iversen blev valgt til
suppleant.
Næstformand Henri Pangel aflægger beretning fra Sektion Offentlig.
Målebladet NR2/11 9

FAGLIG TEMADAG 2011
GEODATA i hverdagen
Af Johnny Humlebæk
Brug af open source og Google
Maps til ruteplanlægning
Endnu en gang var det lykkedes
KLF arrangører at præsentere et
alsidig program for den årlige Faglige
Temadag, som igen blev afholdt
i Middelfart.
Emnet var som overskriften siger
GEO DATA i hverdagen og de tre
foredragsholdere Bjarne Kallesøe,
Svend Elgaard og Sik Cambon
Jensen gav hver deres bud på den
alsidighed, som dette emne rummer,
og de formåede alle tre at gøre formiddagen
spændende og interessant
og dermed fastholde tilhørerne.
Civilingeniør Bjarne Kallesøe fra Herning
Kommune lagde ud med at give forskellige
eksempler på anvendelsen af Google Maps
i den kommunale administration. Kallesøe
fortalte, at Genbrug og Affald siden 2004
havde udviklet deres eget IT- system til
styring af affaldsområdet baseret på open
source programmer og scripts. Det er et
effektivt og avanceret system og tilmed
brugervenligt føjede Bjarne Kallesøe
til. Af særlige egenskaber kan nævnes :
Direkte tømning med vægt, beskeder og
billeder fra PDA, SMS/ e-mail service
med beskeder før tømning og ved evt. fejl
og brugen af Google Maps til lokalisering
og ruteplanlægningen. Som det fremgår
10
er detaljerings graden stor, og man kan
næsten fornemme, hvordan knopskydningen/udviklingen
har fundet sted til et
effektivt og brugbart værktøj i kommunen
for de forskellige forvaltningsgrene. En af
årsagerne til brugen af Google Maps er, at
Herning kommune bruger Geomedia som
kort program med webkort fra Geomedia
og omtalte webkort er besværligt at bruge
og ikke særlig brugervenligt bl.a. for kommunens
borgere, ifølge Bjarne Kallesøe.
Af andre eksemplerne på anvendelsen med
Google Maps i kommunen kan nævnes:
Indberetning af inversive arter som Bjørneklo
og Gyldenris mfl. Hertil gør man så
brug af GPS – kamera med stregkodescanner,
som ligeledes kan bruges til indberetning
af forskellige andre objekter, som man
skal tage handling på som reparationer af
affaldsbeholder.
Et par ting mere skal lige nævnes afslutningsvis,
bookning af shelters, som
Herning kommune har på naturområder
som Sinding Plantage, og hvis børnehaven
har været på tur i samme plantage så kan
man tage GPS logger med lydoptagelse og
sidde hjemme til aftenkaffen og genopleve
det hele.
Bjarne Kallesøes fordrag i fuld skala er lagt
ind på KLFs hjemmeside, så dem der vil
vide mere og som har lyst har mulighed for
det og måske få ideer. Open source giver
uanede muligheder. Tak til Bjarne Kallesøe
for et spændende indblik i Herning Kommunes
brug af Google Maps.
Bjarne Kallesøe
Laserscanning til vejprojektering
og anvendelse af Gis til
grundkort
Næste indlæg var Fagkoordinator ved
Vejdirektoratet landinspektør Svend Elgaard,
der berettede om laserscanning til
vejprojektering og anvendelse af GIS som
grundkort. Svend Elgaard lagde ud med at
gøre rede for de forskellige typer laserscanning,
som man anvender ved vejbygning og
vejadministration i dag.
Flybaseret laserscanning er særlig anvendt
til grundkortlægning og erstatter på den
måde den traditionelle terrestriske planbogsmåling.
Her kom Svend Elgaard ind
på de tidlige erfaringer, man havde ved
Motorvejsprojektet på strækning Brande
til Høgild syd for Herning i foråret 2000,
og hvor scanner tog 83000 pkt./sek. Og
hvor middelfejlen på højden var 0,15 m.
Allerede her havde det vist sig, at man fik
billige og hurtige data, og at scanningen var
konkurrencedygtig med fotogrammetrien.
Medens den flybaserede scanning særlig
er anvendelig til større kortlægning, er
helikopter baseret laserscanning mere
anvendelig til det, man kan betegne som
en vejkorridor (smalle strækninger), som
derfor anvendes til mere begrænsede områder,
men stadig med en god dækning på
25-50 pkt./m2 og en ret stor nøjagtighed
på belagte arealer (kørebane/nødspor) med
2-3 cm i højden..
Da mange vejprojekter i dag er udvidelser
af eksisterende motorveje eller højt klassifi-
Målebladet NR2/11

cerede statsveje, er det de samme veje, hvor
døgntrafik tallet er stort, og det er derfor
blevet næsten med livet som indsats at
udføre traditionelt terrestrik opmåling som
grundlag for projektet. Her er det så,den
mobile laserscanning kommer ind som et
nyt og nyttig værktøj i en hastig og fortsat
udvikling og med en større nøjagtighed og
detaljering end den flybårne laserscanning.
Siden 2007 har man i Vejdirektoratet fulgt
og anvendt samt taget test på den mobile
laserscanning og konstateret kortere opmålingstid
i marken, ingen afspærring, og
her skal i parentes bemærket en væsentlig
besparelse, da det er ikke nogen lille sag
længere at afmærke forskriftmæssigt efter
de gældende vejregler. Det bevirker derfor
bedre fremkommelige for trafikanterne og
begrænset fare ved opmålingen.
Svend Elgaard viste eksempler på udbud af
laserscanning med beskrivelse af opgaver
på 100 km motorvej i fuldt omfang med
2 spor i begge retninger + til og fra kørsels
ramper.
Leverance beskrivelse omfatter en
Punktsky, som kan specificeres klassificeret
i terræn og øvrige punkter, levering
af RGB- værdier (farvede punkter) og
med nøjagtighed krav 1-2 cm i højden
og 3-4 cm i plan. Endelig digitalisering
af kørebanekanter og dokumentation af
nøjagtighed.
Vurdering af den udførte test med opgørelse
af nogle fordele så som opfyldelse af
nøjagtighedskravet til kørebanekanter, detaljeret
beskrivelse af kørebanens overflade,
måling af fritrummet under broer, der bl.a.
har betydning ved belægningsfornyelser.
Hertil kommer alle de fordelagtige sikkerhedsforhold
for landmåler og trafikken,
og for at nævne nogle af ulemperne, som
f.eks. anskaffelse af udstyr, der er særdels
dyrt p.t. ½ Euro, hertil kommer, at det
er umuligt at håndtere punktskyer( millioner
af punkter) i eksisterende systemer.
Man, d.v.s. Vejdirektoratet, konkluder, at
metoden er velegnet til opmåling af kørebanekanter
og kantstriber på Motorvej,
og at man (VD) ikke vil anskaffe udstyret,
men benytte underleverandører ved udbud.
Så fremtidige forventninger er: At mobil
laserscanning er løsningen, når der skal
måles på motorveje med en medfølgende
nøjagtighed inden for såvel pris som nøjagtighedkravene.
Endvidere et forventet
standardværktøj til håndtering af punktskyer
til en omsætning af mange millioner
punkter til digitale linier og punkter, som
f.eks. broer, fordi man generelt ønsker at
opholde sig så lidt som muligt på motorvej
ved opmåling.
Svend Elgaard havde rigeligt med konkrete
eksempler med til at anskueliggøre laserscanningens
fortræffelighed i en fager ny
verden, så vi kan som tilhørere kun sige tak
for et spændende indlæg, der ligeledes vil
kunne ses i fuldt omfang på hjemmesiden.
Svend Elgaard
Målebladet NR2/11 11

12
Sik Cambon Jensens indlæg
Målebladet NR2/11

Medlemstal og arbejdsløshed
Af Jens Erik Bundgaard
Pr. april 2011 var vi 562 aktive medlemmer,
hvilket er en nedgang på 10 medlemmer
fra januar måned. Til gengæld er der blevet
11 flere elever, i alt 44. Det passive medlemstal
er faldet med 4 til 125. I alt er vi
nu 731 medlemmer. I januar måned var vi
samlet 3 medlemmer mere.
Arbejdsløshedstallet pr. februar måned
viser 36 ledige eller 6,35 %. De 17 kommer
fra Hovedstaden, 6 fra øvrige Sjælland, 8
fra Midtjylland, 3 fra Sydjylland og 0 fra
Nordjylland.
Af de 36 ledige var de 8 dimittender
Nedenfor kan i to skemaer, som er udarbejder
pr. 27. april 2011, aflæses hvor mange
mænd og kvinder der er ansat på de forskellige
arbejdssteder. Dette er i procenter
også vist i det ene af skemaerne.
Målebladet NR2/11 13

Lidt fra KEA, Københavns Erhvervsakademi
Skolebesøg
Af næstformand Henrik Pangel
Det var en fornøjelse første gang for mit
vedkommende, at besøge en skole hvor
vores kommende kolleger uddannes.
Under besøget, der fandt sted mandag
d. 21. jan deltog foruden undertegnede
også fra HB, Martin Aspelund, der er
kontaktpersonen til skolerne. Vi besøgte
begge hold, både de ”nye” og de ”gamle”.
Traditionen tro så var FTF-A også tilstede,
hvor de fortalte om hvordan de generelle
regler på deres område er. Der var tid til
en snak med den enkelte studerende,
dette var også nødvendigt, fordi flere af de
studerende er medlemmer i forvejen, også
Besøg på VIA i Horsens
Af Johnny Humlebæk
I forlængelse af næstformand Henrik
Pangels beretning på et skolebesøg i København
havde jeg den ære og fornøjelse
sammen med Martin Aspelund at deltage
i et tilsvarende arrangement på VIA University
College i Horsens onsdag den 23.
marts. Programmet var ligesom på KEA, at
FTF-A var repræsenteret ved n., som lagde
Kort nyt
Råstoffer
Ny brancheforening for råstoffer i Danmark
En ny og ambitiøs brancheforening
Danske Råstoffer har her i foråret meldt
sig på banen. Årsagen er efter det oplyste,
at man følte sig fuldstændig kørt over af
politikere, som man udtrykker det med
vedtagelsen af den sidste råstoflov. Det
handler derfor om indsats overfor allerede
udpegede områder og den kommunale
sagsbehandling samt genanvendelse.
Matriklen
I Geoforum nr. 123 side 9 er en meget
fin artikel af landinspektør Jakob Højgaard
–Geraae KMS om den nye Danske
Matrikel under overskriften: ”En dansk
matrikel”, som beretter om den samling af
14
af andre A-kasser og dette kunne man så
forholde sig til.
Martin fortalte om KLF og fordelene
ved at være medlem af en fagforening.
Jeg fortalte om de igangværende OK
forhandlinger. Spørgelysten var stor til
alle indlæggende. De studerende på sidste
semester fortalte om sig selv, da der blev
spurgt ind til hvordan den 10 ugers praktikperiode
var forløbet. Alle havde været
glade for de 10 uger, og følte at de virkelig
havde fået meget ud af det. Derimod var
de studerende lidt kede af, at de allerede
snart var færdige, fordi de følte ikke, at
de havde lært nok til at kunne gå ud i en
praktisk hverdag og arbejde som faglært
ud med at redegøre for A-kasse forholdene
som dimittend, medlemskab af andre kasser,
overflytninger, faldgruber og meget
mere af den slags, og i sagens natur var
der mange spørgsmål omkring A-kasse.
Om KLF foreningsforhold/organisationsstruktur
redegjorde vi på bedste vis,
herunder besvarede de mange spørgsmål,
matrikelvæsnet i Danmark, som nu er en
realitet og har været det siden 1. oktober
2010, samt hvilke vanskeligheder der har
været forbundet med at gennemføre det..
OBS ! KLF’s Stamoplysninger
Det er vigtig for dig som medlem, at dine
oplysninger i vores medlemsregister til en
hver tid er korrekte. Det betyder noget for
arbejdet omkring overenskomstforhandlinger,
samt den hjælp og støtte KLF kan
yde og bistå dig med. Derfor sørg for at
dine oplysninger bliver løbende ajourført
lige fra din bopæl til arbejdsted og kontaktoplysninger.
Specielt må du meget gerne
melde din mail- adresse ind, hvis du ikke
allerede har gjort det.
Kort og Landmåler. Hertil svarede Martin
at sådan er det og sådan følte han det også
i sin tid som studerende. Når man kommer
ud skal man selvfølgelig først for alvor lære
kunsten, ligesom med et kørekort, man
bliver først god når man opnår en daglig
rutine, og det er arbejdsgiverne da også
helt klar over.
Så efter første gang at have besøgt en skole,
er jeg sikker på, at vi også fremover får
nogle gode Kort og landmålingsteknikere.
Seancen gentog sig den følgende onsdag
hvor Martin og FTF-A besøgte vores
studerende i Horsens, men her deltog jeg
desværre ikke.
der blev stillet. Som Henrik udmærket udtrykker
det i ovenstående stykke, så er jeg
ligeledes sikker på, at de kommende KLT
er i stand til løse kommende opgaver for
vores fag. Det vidner det engagement om,
som de studerende gav til kende.
KLF Beklædning
På det nylige afholdte Årsmøde/Generalforsamling
var der medlemmer, der
efterlyste de sædvanlige T shirts m.v. med
KLF logoet på . Vi beklager, at man ikke
havde medtaget omtalte kollektion.. Det
rådes der nu bod på. Du kan bestille direkte
på hjemmesiden eller i sekretariatet.
SE annoncen
Regionstræf
Onsdag den 7. september kl. 16,00 holders
regionmøde i Regionsklub Midt. Det finder
sted i Viborg på Hedeselskabets Museum.
Invitationer vil blive udsendt senere.
Johnny Humlebæk
Målebladet NR2/11

Hvenegaard & Jens Bo Landinspektører A/S er autoriserede forhandler, konsulent, og
undervisningspartner for Bentley. Vi kan derfor tilbyde følgende kursusprogram, med omfattende
kursusmateriale, og kurserne bliver afholdt ved maks. 5 deltagende på hvert kursus.
Kursus program efteråret 2011
KURSUS Antal dage Bornholm Hillerød Vejle
MicroStation V8i
Opdatering/grundkursus
2 20. & 21.
September
27. & 28.
September
MicroStation v8i
1 22.
29.
Tips og tricks
September September
Bentley Navigator 1 3.
November
MicroStation 3D grundkursus
2 6. & 7.
December
Bentley Map grundkursus
1 8.
December
MicroStation programmering
1 15.
.Net C#
December
Inroads grundkursus
terræn modellering
1 7.
November
TerraModeller 1 1.
November
Udnyt potentialet i WFS
1 13.
& WMS i MicroStation
Oktober
Diverse oplysninger
4. & 5.
Oktober
6.
Oktober
2.
November
29. & 30.
November
1.
December
14.
December
9.
November
10.
November
11.
Oktober
Kurserne afholdes med maks. 5 deltagere pr. hold, og afholdes på Bornholm, Hillerød eller Vejle. Alle kurser kan
afholdes som firmakurser hos jer. Få uforpligtende tilbud.
Nærmere information om kurserne kan du få på vores hjemmeside www.hvenegaard.dk, eller ved at kontakte Jan
Thinglev Olsen på E-mail jto@hvenegaard.dk
Tilmelding til kurserne sker ved at sende mail til jto@hvenegaard.dk
Priser
1 dags kurser koster 3.900,- kr. + moms
2 dags kurser koster 7.500,- kr. + moms
Kursusprisen inkluderer
Kursusmateriale på USB nøgle
Morgenmad, frokost, the, kaffe, eftermiddags kage mv.
Kurserne afholdes i moderne undervisnings lokaler, og hver kursist får stillet PC til rådighed.
Målebladet NR2/11 15

Møde i klub Region Midtjylland
Af Johnny Humlebæk
Onsdag den 9. marts 2011 blev det første
klubmøde afholdt i Region Midtjylland.
Arrangementet fandt sted på Århus havn,
der velvilligt havde stillet guide og lokaler
til rådighed til det efterfølgende traktement.
Mødet var kommet i stand via KLF
medlem og tidligere tegnestueleder på
Århus havn, Jørn Kirkegård. Med et par
afbud var vi 22, der kl. 15 påmønstrede den
bus, der var stillet til rådighed af havnen
for at besigtige de 13 km kajanlæg. Efter
at hovedstyrelsesmedlem Jimmy Petersen
på Regionsklubbens vegne havde budt velkommen,
overlod han mikrofonen til vores
guide, havnedirektør Bjarne Mathiesen.
Han lagde ud med at mindes sin studietid
med opmåling i Jægersborg Dyrehave, hvor
man som kommende civilingeniør kunne
prøve teorierne af i praksis.
Derefter fik vi en beskrivelse af ”Havnehuset”
fra 1995 der er tegnet af arkitektfirmaet
C. F. Møllers tegnestue og fremstår som en
femetagers flot rødstensbygning, hvor der i
midten af bygningen er et tårn til trapper
og elevator, der er drejet 45 grader i forhold
til den øvrig bygnings facade. Havnehuset
er det centrale sted, hvor 130 ansatte har til
huse, og hvor administrationen af Århus
havn med kontorer, tegnestue, møderum
og betjening af diverse anlæg, kraner,
lodstjeneste m.v. forgår. Det blev indviet
16
samtidig med, at Århus havn havde 150 års
jubilæum som regulær havn. Havnehusets
placeringen opad Århus Å, der hvor det
hele startede, som Bjarne Mathiesen sagde,
nemlig ved udløbet af Århus å (adressen
Mindet 2. Mindet = munding, å munding),
der var Vikingernes anløbsplads AROS.
Næste punkt på dagsordenen var turen
rundt i Østhavnen, som bl.a. omfatter
Containerterminalen med 8 store krananlæg,
og som tegner sig for 60-65% af
containertrafiken i Danmark. Ca. 700.000
container om året eller omkring 9 til 10
mio tons gods behandles her og er dermed
en af de størst i containerhavne i Danmark,
men lille på europæisk plan og endnu
mindre på verdensplan. Østhavnen, der
ligger omkring to km ude i Århus Bugt,
er opført på 10-12m vanddybde. Turen gik
videre igennem Multiterminal og oliehavn.
At der er en livlig trafik på Århus havn er
synlig for enhver der besøger den, og med
faste skibsforbindelser til ikke mindre end
60 forskellige havne rundt om i verden, er
der mange transporter, der skal passere.
Det giver indtjening til havnen, der igen
kan omsættes til servicering af kunderne.
Selvom Århus havn er kommunal, er den
holdt ude af det øvrige kommunale budget
og skal hvile i sig selv. Der er ca. 150 private
virksomheder, der har tilknytning til
Århus havn bl.a. Aarhus Karlshamn (med
produktion af vegetabilsk olie), landing af
råstoffer, sten, grus og olieforsyning til det
østjyske område.
Afslutningsvis var vi en tur omkring den
gamle Nordhavn, der er solgt fra og i dag er
Århus største byggeplads med opførelsen
af Ligthouse og Isbjerget for at nævne et
par stykker. Her er anlæg af vandkanaler og
havnebad, store projekter med lejligheder
af mange slags, også almennyttige boliger
og etablering af virksomheder som Bestseller,
samt bygning af et nyt kulturhus.
Efter en god og detaljeret gennemgang,
sluttede havnedirektøren af - så stor tak til
ham. Herefter fortsatte vi i et af havnens
mødelokaler med lidt godt til ganen og
Jimmy’s orientering om fremtidige regionsklubmøder,
hvor man er velkommen
til at komme med gode ideer og forslag til
fremtidige arrangementer, så konklusionen
må være, at det på alle måder var en fin
eftermiddag.
P.S. Århus Havn hedder i dag officielt
Aarhus Havn
Målebladet NR2/11

ProMark 500 + ProFlex 500
maximum flexibility
Multi-constellation RTK Surveying by Magellan
Designed by our GNSS experts, ProMark 500 survey solution delivers
state-of-the art RTK features in a light, rugged cable-free rover that gives you
maximum mobility and flexibility in the field. Its unique GNSS engine insures
fast initialization, long-range accuracy, robust signal tracking, and secures
future constellation evolutions.
ProMark 500 and now the new ProFlex 500 for backpack and remote
antenna applications bring the best Magellan technologies for the survey
market. These receivers include all the features that users expect for
productive and reliable RTK GNSS positioning.
Embedded BLADE technology provides the best possible measurements
from three constellations GPS+GLONASS+SBAS and full interoperability with
any vendor’s reference station transmitting GPS+GLONASS L1/L2.
To learn more about the unique BLADE technology, and take full benefit of
any available GLONASS corrections, visit www.pro.magellanGPS.com today.
Keep copy as is or add your own call-to-action. Copy not to exceed two lines.
EIVA a/s
Teglbækvej 8-10
DK-8361 Hasselager
Denmark
www.eiva.dk
Add your company info here
©2009 Magellan Navigation, Inc. All rights reserved. Magellan, the Magellan logo, ProMark, ProFlex,
BLADE and FAST Survey are trademarks of Magellan Navigation, Inc.
Kæmpe udsalg af T-shirts fra KLF
Priser T-shirts: pr. stk. Priser Polo-shirts: pr. stk.
ved køb af 1 stk. 45 kr. ved køb af 1 stk. 50 kr.
ved køb af 2 stk. 40 kr. ved køb af 2 stk. 45 kr.
ved køb af 3 stk. 35 kr. ved køb af 3 stk. 40 kr.
ved køb af flere 30 kr. ved køb af flere 35 kr.
Ring eller mail
til sekratariatet
Priserne inkl. forsendelse
Størrelser: S, M, L, XL, XXL
Målebladet NR2/11 17

Oplyst af FTF-A:
Så mange er tilmeldt efterlønsordningen
I alt betaler 56 % af FTF-A’s omkring
131.000 medlemmer til efterlønnen, og
ordningen er især populær blandt de ældre
medlemmer. Her er 71 % af medlemmerne,
der betaler til efterlønsordningen. Men det
er kun 38 % af dem under 45 år, der er med.
18
Der er også store variationer fra et fag til
et andet.
For Kort- og Landmålingsteknikernes
Forening ser tallene for tilmeldte således
ud:
Under 45 år: 41 %
Over 45 år: 55 %
Over 60 år og på efterløn i dag: 40 %.
Topcon præsentere den næste generation af GNSS satellit modtager
Topcon’s GR-5 satellitmodtager sætter nye standarder for signal følsomhed, præcision og hastighed.
Med GR-5 introducerer Topcon også sin
patenterede Fence Antenna teknologi
og udvidet kanal antal. GR-5 leverer
førende signal følsomhed og multipath
afvisning i en kompakt og let pakke. Brugen
af Fence Antenna teknologien gør,
at GR-5 er i stand til, at spore satellitter
ned til en lavere højder. Samtidigt tilbyder
GR-5 en hidtil uset signal følsomhed.
I 2006 introducerede Topcon GR-3 GNSS
modtager, der gjorde udtrykket ”præcis
positionering” hverdagskost og satte
den globale standard for satellit signal
modtagelse og opmålings nøjagtighed.
Med ankomsten af GR-5 hæves standarten
igen: det bedste er lige blevet
endnu bedre.
Ray O’Connor, præsident og CEO for
Topcon Positioning Systems (TPS), udtaler:
”Topcon’s innovative Universal
Signal Tracking og patenterede antenne
teknologi er grundlaget for den nye GR-
5. Med 216 universal-kanaler og multikonstellation
tracking, er investeringen i
Topcon´s GR-5 en garanterer investering
i Topcon’s branche førende teknologi
der er sikret langt ud i fremtiden. ”
Han tilføjede, ”GR-5 er smart og hårdfør.
Det kan udføre alle de opgaver for
landmålere, ingeniør eller konstruktører
med uovertruffen lethed og pålidelighed.
Med sine robuste I-bjælke design kan den
modstå et to meter fald på beton. Vores
engagement i vedvarende innovation i
udviklingen af avancerede GPS signal og
RTK algoritmer sikrer, at GR-5 vil levere
overlegen ydeevne i de mest krævende
miljøer. ”
Med den foreslåede udvidelse af satellitsystemer
med kommende konstellationer
såsom Galileo, Kompas, Quasi-Zenith og
mere, har man brug for en GNSS modtagere
med flere satellit kanaler end nogensinde
før. GR-5 tilbyder hel 216 kanaler.
Hver af dem i stand til, at spore hvert
eneste signal, der aktuelt er til rådighed og
alle planlagte (med forbehold for firmware
opdateringer).
Topcon’s GR-5 GNSS system bruger deres
innovative Paradigm G3 chipset. Med
en reduktion på 75 procent i størrelse i
forhold til den tidligere Paradigm chip
samt et mindre strøm forbrug har Topcon
stadig kunne tilføje G3 chippen mere
JEB
processorkraft til fuldt ud, at udnytte
de ekstra signaler samt eksisterende og
kommende satellitsystemer.
Topcon’s GR-5 afløser den ”gamle” GR-3
der allerede nu er gået ud af produktion.
Prisen på den nye GR-5 kommer til at
ligge på samme niveau som den udgående
GR-3 model.
Målebladet NR2/11

grafit-werbeagentur.de
IS Imaging Station
Banegraven 2 · 3550 Slangerup
Tlf.: 47 199 299 · E-Mail: info@topptopo.com
- Digital imaging teknologi
- iCONTROL WiFi fjernkontrol
- 2000 meter uden reflektor
- iSCAN ”Feature Detection”
- ImageMaster 3D modellering
IS Imaging Station
Kun fra Topcon, pionere inden
for digital foto opmåling.
www.topptopo.dk
Målebladet NR2/11 19

Norsk eventyr
Tidligere FFL formand, Jørgen
Ravn, fortalte i KLF´s jubilæumsbog
om foreningens første år. Her er fortællingen
om en dansk landmålingsteknikers
færd ud i den vide verden.
Norge
Olieeventyret var lige startet i Norge.
STATOIL skulle i gang med at bygge det
første landbaserede gasbehandlingsanlæg
på Kårstø lidt øst for Haugesund på nordsiden
af Stavangerfjorden. Jeg blev ansat i
Bloms Oppmåling på dette projekt.
Det blev en stor omvæltning både socialt
og faglig, jeg skulle lære at pendle, og
lære at arbejde i en stor organisation. De
faglige udfordringer var spændende. Den
første opgave var at måle fikspunktgrundlaget
for ilandføring af gasledningen. Fra
kysten blev der sprængt grøft over Karmøy.
Herfra blev der sprængt to undersøiske
tunneller frem til fabriksområdet på
Kårstø.
Nigeria
Det første ophold på Kårstø blev kort.
Blom havde vundet en kontrakt på fotogrammetrisk
kortlægning af 525 km 2
i Nigeria. Området dækkede Akure, som
er provinshovedstaden i Ondo State. Jeg
blev tilbudt jobbet som projektleder på
markarbejdet.
Det var et enormt kulturchok for os 5
landmålere da vi landede i Lagos. Vi blev
guidet gennem byen til et sikkert hotel af
20
Bloms lokale partnere, men efter nogen
dage med praktisk mobilisering kørte vi
til Akure.
Transport
Transport blev den første udfordring. Det
var planlagt, at vi ikke skulle køre selv,
men bruge lokale chauffører pga. sikkerhed.
For at sige det mildt, var trafikkulturen
noget speciel, har man bil, er man rig,
er man rig, må andre vige. Det medfører
mange tragiske ulykker, og landets retssystem
fungerede ikke. Den rige vinder,
for han kan købe sig fri, derfor er det helt
normal praksis at skadevolderen lynches,
hvis ofrenes pårørende klarer at få fat i
vedkommende. Typisk væltes bilen om på
siden, og der sætte ild på, så skadevolderen
brændes levende. Det var den
barske virkelighed vi skulle leve med.
Efter at have oplevet en køretur gennem
en landsby, med tophastighed i en 6
cylindret Nissan Patrol, ændrede vi praksis.
Børn, høns og grise måtte springe for
livet, landsbyen blev efterladt i en kæmpe
støvsky.
Vi kunne ikke kommunikere budskabet:
”at tage hensyn”, chaufførerne trak på
skuldrene og svarede bare ”it’s only poor
people”
Vi besluttede, at vi skulle køre selv
og at der skulle udvises stor forsigtighed,
men vi måtte lidt mod vores vilje lave evakueringsplaner,
om uheldet skulle være
ude.
Hvor er vi
Første udfordring var at få defineret området,
vi skulle kortlægge. Der var tilgang
på kort i 1:50000, men de var meget
mangelfulde, og vi fandt hurtigt ud af, at
stednavne på kortet var helt forkerte, navnene
eksisterede, men var strøet helt tilfældig
ud over kortet (lavet af englændere
i 50’erne), og der var kun de få hovedveje
på kortet.
Ilandføring af gasledning på Karmøy.
Vi startede med en meget grov kortlægning
af lokalveje, med kompas og bilens
triptæller, og en masse polaroid foto
for at genkende lokaliteter. En del af vejene
var mere ”foot path” end vej. Vi kom
virkelig ud i alle kroge af området. Vi vakte
en del opsigt, det var ikke normalt med
hvide mennesker i landsbyerne i bushen.
Landsbyboerne var prægtige mennesker,
som levede af landbrug, men der var
enorm fattigdom set med vores målestok.
Jeg lavede mange aftaler med lokale om at
rydde for os, når vi skulle hugge stier for
at komme op på bjergtoppene, det fungerede
fint.
Signalering
Området var et ”grønt helvede” rent landmålingsteknisk.
Det var en udfordring
at finde egnede pladser at signalere, vi så
ikke himlen på grund af tæt vegetation.
Selv dyrkede arealer er omgivet af høje
træer, og dette er helt nødvendigt for at
afgrøderne ikke skal brændes væk af solen.
Der er enormt frugtbart, ananas, banan,
yams, kakao papaya mm.
Signalering i landsbyerne var problematiske
af flere grunde. Der var meget
støv, så efter kort tid var signalerne lige
så røde som den omkringliggende jord. Vi
benyttede plaststrimler, men dem måtte
vi perforere med kniv ellers blev det brugt
til tagdækning på hytterne.
Opmålingen
Opmålingsarbejdet var delt op. Vi havde
ansvaret for at koordinatbestemme ca.
300 punkter, nivellement af disse og ca.
300 signalerede punkter var tildelt en lokal
sub-contractor.
Hovednettet bestod af ca. 30 punkter
som blev etableret på bjergtoppene.
Det var helt specielle bjergformationer,
nærmest kuglerunde så det var vanskelig
at finde steder at komme op, fordi foden
af bjergene bestod af lodrette vægge. Vi
måtte ofte gå langt for at finde en hylde
eller sprække som vi kunne komme op.
Der var ikke meget hjælp at få fra lokale.
De så undrende på os - hvem i himmelens
navn kunne finde på at gå op på toppen
af et bjerg uden skygge i over 40 graders
varme.
Hovednettet blev målt med Wild T2,
AGA 14 som vi klarede at måle 11 km
med.
Hovednettet blev tilknyttet eksisterende
punkter i området ved en transfor-
Målebladet NR2/11

Eksempel på en afbrændt bil, der aldrig er blevet ryddet væk.
mation. Englænderne havde i 50’erne gået
et 125 km langt polygontræk som gik diagonalt
gennem området. Vi fik tilknyttet
med rimelig jævn fordeling over ca. 30
km. Residualer ved transformationen på 2
til 30 cm. Vi kunne konstatere at englænderne
havde gjort et godt stykke arbejde
med datidens metoder.
I tillæg blev der målt 275 km polygontræk.
Efter indledende møder med
sub-contractor var jeg blevet så skeptisk,
at det blev besluttet at måle trigonometriske
højder i forbindelse med polygontræk.
Det skulle vise sig at være en god
beslutning.
Korruption
Vi fik vores lektion i korruption. Punkterne
skulle nummereres (mærkes på støbte
punkter i marken), punktnumre skulle tildeles
af Surveyor General i Lagos, men
det var ikke så enkelt. Bloms eksportchef
forhandlede om prisen på disse punktnumre
i to måneder, det var ren afpresning
for vi måtte være færdige før regntiden
satte ind.
Korruptionen var omfattende, vi fik
selvfølgelig kontakt med andre selskaber
som arbejdede i området, de rystede på
hovedet og grinede ad os, fordi vi faktisk
udførte arbejdet iht. kontrakt, det var
normalt at stikke penge under bordet, for
så at indgå en ny kontrakt på det samme
igen senere.
Nivellementet gik dårligt. Bloms
partner som var uddannet Licensed Surveyor
i Canada, og delansvarlig over for
Nigerianske myndigheder skulle kontrahere
med sub-contractor. Han valgte en
stråmand og stoppede pengene i egen
lomme, så vi fik brug for den trigonometriske
højdebestemmelse, og måtte i tillæg
re-nivellere alle signalerede punkter.
Vi kom faktisk igennem med markarbejdet
iht. kontrakt, og Blom fik betaling
iht. aftale.
Zimbabwe
Efter Nigeria blev det en opgave i Zimbabwe.
Efter borgerkrigen og Ian Smith
regimets fald lavede vi en såkaldt ”siltsurvey”
som en del af et udviklingsprojekt
i regi af Norad.
Zimbabwe har mange små og store
damanlæg som er helt afgørende for at
opretholde en stabil landbrugsproduktion.
Landet rammes ofte af tørkeperioder
i årevis, i disse perioder er dammene
livsnerven i de lokale samfund.
Borgerkrigen medførte at mange hvide
farmere var flygtet eller dræbt. Landskabet
fortalte sin egen historie. Når vi
kørte rundt, så vi nedbrændte gårde med
maskingeværsalver i murværket som lå
side om side med gårde som var helt uberørt
af borgerkrigen.
Erosion
De efterladte gårde blev udsat for et alt
for intensivt kvæghold som ikke efterlod
vegetation langs flodbredderne, det medførte
en uhyggelig erosion. Vi så eksempler
på træer som stod på en 6-7 meter
jordhøje med rødderne strittende ud til
alle sider, omgivelserne var skyllet i floden,
og selvfølgelig videre i dammene.
Efter en tørkeperiode på 6 år bevilgede
Norad penge til at kortlægge skaderne
på dammene. Alle de små damme var tør-
lagte så dem kunne vi måle rationelt med
fotogrammetri, de største damme blev
målt som en kombination af fotogrammetri
og ekkolodning. Studiet skulle bruges
til at planlægge tiltag for at øge volumet
ved nybygning og evt. oprensning.
Opgaven for mig var egentlig mere logistik
end landmåling. Jeg skulle signalere
og måle paspunkter for fotogrammetrisk
kortlægning, samt koordinatbestemme
punkter som skulle benyttes til at positionere
båden ved ekkolodningen.
Det var et helt cirkus som skulle flyttes
rundt til 30 forskellige damme. En
stab på 8 personer med campingvogne,
survey-båd, gummibåd, instrumenter, generator,
brændstof i tromler størrelse ++.
Natur oplevelse
Det var en fantastisk naturoplevelse, specielt
i de vandførende damme. Her var et
rigt dyreliv, vort daglige arbejde var blandt
flodheste og krokodiller. Krokodillerne så
vi ikke meget til de er meget sky, men vi
skulle ikke falde udenbords.
Flodhestene er det dyr som kræver
flest menneskeliv, det er ikke fordi de er
aggressive, men der opstår ofte konflikt
mellem befolkningen og flodhestene når
de går på rov i afgrøderne. Flodhesten
er livsfarlig hvis man opholder sig mellem
den og vandet, som er dens naturlige
flugtvej. I vandet er det lidt hyggeligt,
når de dukker op og slår ørene frem og
tilbage. Ofte er de neddykkede når man
nærmer sig med båd. Når motoren stoppes
kommer de frem.
Hwange National Park
I tillæg til naturoplevelserne i forbindelse
med arbejdet, fik vi anledning til at tage
Måleteam på en ekspedition til en bjergtop. De bedst klædte var ansat i Blom, de andre er
lokalt hyrede farmere.
Målebladet NR2/11 21

Der var ekstremt varmt. Der kunne blive
op til 40 grader i skyggen. Af og til blev
cowboybukserne for stive af sved, så det var
godt, at de lokale havde et afslappet forhold
til påklædning - det smittede af på os!
Survey-bilen til Hwange National Park,
det er en flot oplevelse på egen hånd at
finde og følge dyrene. Vi så imponerende
flokke med gnuer, giraffer og et enkelt
næsehorn. Vi havde næsten opgivet at
finde elefanter, vi så ekskrementer og væltede
træer, men ikke skyggen af en elefant.
Da vi næsten havde opgivet, og var
på vej til campen, traf vi tilfældig på en
stor flok. Det var fantastisk at sidde der
i skumringen og iagttage dyrene på nært
hold når de passerede.
Lake Kariba
Lake Kariba er en kunstig sø ”down
stream Victoria Falls” på grænsen mellem
Zimbabwe og Zambia. Der gik på det
tidspunkt en lille færge på langs ad søen.
Turen tog et lille døgn, det var lidt af en
22
udfordring at få Landcruiseren om bord,
for vandstanden var meget lav pga. tørken,
og beton er en mangelvare, så rampen var
brat og det var ikke hele dækket som var
inde på rampen, men min kolleger Peter
rykkede om bord med sikker hånd.
Det blev en uforglemmelig oplevelse
at sejle stille og roligt op ad søen. Pga.
den lave vandstand var der mange små øer
som stak op af vandet, der var træer med
nøgne grene som lavede silhuetter mod
horisonten. Solnedgang og solopgang
bød på fantastiske dyreoplevelser når de
søgte til søbredden får at drikke.
Det er trist at landet ødelægges af et
korrupt styre, da jeg var dernede i 83, havde
jeg faktisk stor tro på at Mugabe kunne
bygge landet op. Der var stadig nogen
uroligheder mellem ham og Nkomo som
ledede frihedsbevægelsen i Matabeleland,
men vi kunne bevæge os forholdsvis frit.
Vi kunne dog ikke have lokalt personel
fra Harare med ind i Matabeleland, dammene
her måtte vi måle selv og sørge for
at bo på hotel før mørkets frembrud.
Jeg kan varmt anbefale Zimbabwe
som rejsemål når forholdene tillader det.
Olie industrien
Medens jeg var i Afrika havde entreprenøren
sprængt og planeret fabriksområdet
på Kårstø. Blom fik kontrakt med
entreprenørselskabet som havde vundet
civilkontrakten med STATOIL.
Blom skulle stille 6 måleteam som
skulle udføre entreprenørens egenkontrol
og As-built dokumentation.
Jeg blev teamleder, og det blev starten
på en lang rejse ind om landbaseret olievirksomhed
langs den norske vestkyst.
Procesanlæg er komplicerede konstruktioner
for de projekteres oppefra,
Det kan være vanskeligt at finde vej. Godwin, til venstre, udtrykte det på denne måde: ”To
much of no road is no good”.
men må jo nødvendigvis bygges nedefra.
Små ændringer i processerne medfører
ofte store forandringer på fundamentering
og rørsystemer i grunden. I tillæg
er det et stort puslespil som involverer
mange aktører. Komponenter produceres
forskellige steder i verden der er mange
grænsesnit som skal passe sammen ved
montering på anlæggene.
Det stiller store krav til sikre rutiner,
der må ikke gå noget galt, for det kan
udløse ekstreme omkostninger til ombygning
og forsinkelser.
Det blev en udfordring at finde målemetoder,
en evig millimeterjagt med brug
af datidens instrumenter. Wild T2 og
Teamet er i gang med at montere opmålingssignal.
telerometer MA100. Det var så tungt, at
punkterne måtte være støbte søjler, stativ
opstillinger var ikke stabile nok. Vi måtte
lave mange fikspunkter, som blev målt
med overbestemmelser og beregnet som
netudjævning. Dette var før telefax, så observationerne
blev sendt på telex til Oslo.
Vi tolkede produktionstegninger uafhængigt
af entreprenørens personale, som
satte konstruktionerne af, vi foretog kontrolmåling
og udarbejdede kontrolrapporter
som grundlag for støbetilladelse
eller tilladelse til at genfylde grøfter. Efter
at forskallingen var revet ned, blev der
kontrolmålt igen for at sikre at specielt
indstøbningsgods, som bolte og ankerplader,
var rigtig monteret, betonen blev også
kontrolleret. Afvigelser uden for tolerance
blev rapporteret til projektets byggeledelse
(Ordnung muss sein) og tegninger
opdateret til As-built status.
Der blev også udført en del målinger
som grundlag for økonomisk opgør af regulerbare
mængder (quantity survey)
Det blev en hektisk byggeperiode med
et ekstremt dårlig vejr, regnen piskede ind
fra sydvest hele efteråret. Det var lidt af en
prøvelse, men jeg lærte utrolig meget. Det
var min første store prøve som mellemleder,
bindeled mellem direktion, kolleger
og kunde.
Målebladet NR2/11

EDB på anlæg
Det blev til flere tilsvarende projekter
langs kysten, i 86 kom jeg til Mong-stad
Projektet, et eksisterende olieraffinaderi
som skulle udvides og ombygges medens
det var i drift. Et kæmpe projekt. Det var
dårligt planlagt, så økonomien kom helt
ud af kontrol. Overskridelsen blev på 18
milliarder norske kroner, populært kaldet
1 mong.
Jeg havde leget med tanken om at bruge
EDB på anlægget til at løse de tunge
beregningsopgaver, og udarbejde As-built
dokumentation digitalt. Det lykkedes mig
at få overtalt Blom og entreprenøren, dette
ville selvfølgeligt koste penge, men det
blev til en kontrakt med STATOIL.
Vi var lidt tidlig ude, for STATOIL
havde ingen systemer som kunne tage i
mod disse data, derfor måtte alt leveres
analogt i tillæg, så vi måtte have plot af
tegninger i produktionslinien med alt bureaukratiet
som hører med.
Der var op til 8 måleteam på det meste
på kontrolsiden, entreprenøren beskæftigede
20 -25 team på afsætning.
Soft As-built
Indføring af EDB-teknologi på anlægget
gav stor gevinst på kontrolsiden, vi fik en
jævn arbejdsmængde, for vi kunne klargøre
kontrolrapporter på forhånd, og med
det samme en konstruktion var støbt og
indmålt var det hurtigt at foretage kontrolberegninger.
Det gjorde at vi kunne indføre en rutine
med kontrol før betonen begyndte
at hærde, ved eventuelle fejl i forbindelse
med støbningen (ustabil forskalling), blev
systemforskallingen åbnet og betonen
spulet ud med vand, dermed kunne armering
og indstøbningsgods genbruges.
For As-built på rør og kabelanlæg
blev der udarbejdet detaljeret procedure
for datafangst, temakode (Layer) målereference,
krav til nøjagtighed mm. Det gik
også vældig godt med målearbejdet.
6-8 måleteam producerer ganske
mange data i løbet af et års tid, og vi havde
store problemer med at få den programvare
som var nødvendig. Plotterprogrammet
fungerede, men redigeringssoftwaren
kom aldrig. Det blev et alvorligt problem.
Jeg var på et tidspunkt udbrændt og fik en
loyalitetskrise i forhold til firma, kunder
og kolleger, kolleger som jeg drev rovdrift
på. Jeg sagde min stilling op.
Det store spring
Jeg blev opfordret af entreprenørselskabet
til at fortsætte. Der var meget prestige i at
lykkes med digital As-built for dem, og
Mammoet løfter/kører et 50 m langt modul på plads. Der er mange krævende grænsesnit mellem
modulerne indbyrdes og installationerne under jorden.
selvfølgelig også for mig, for det var min
baby.
Jagten på egnet programvare blev sat
ind. Det var vanskeligt på det tidspunkt.
Alle DOS-baserede programmer havde
ikke nødvendig kapacitet, jeg undersøgte
Syscan, Kongsberg, Cartie IBM m.fl.
På FFL’s generalforsamling i Vejle
fandt jeg løsningen, GeoCAD. Programmet
passede perfekt til opgaven, det havde
effektive redigeringsrutiner, gode muligheder
tage vare på sporbarheden i data,
og som det væsentligste en fleksibel tilpasning.
Det blev GeoCAD på Vax VMS
platform, som redede projektet. Vi kom
godt i mål, men der gik 4 år før STATO-
IL var klar med en forvaltningsplatform.
De valgte MicroStation, konvertering fra
GeoCAD til MicroStation gik problemfrit.
Scan Survey as
I 1989 startede jeg firmaet sammen med
en kollega, Poul Jørgensen fra Brande.
Firmaet har i dag 13 ansatte, og vi beskæftiger
os stadig med landbaseret
olievirksomhed, men efterhånden er udbygning
af infrastruktur, vej og jernbane
(S-bane og sporvogn) blevet et væsentligt
satsningsområde.
Vi er i øjeblikket engageret på 4 store
vejprojekter i Oslo-området, en 4-årig
kontrakt med STATENS VEGVESEN.
Det største af projekterne omfatter sænketunnel
under Oslofjorden som skal
forbinde Ekkeberg-tunnelen på østsiden,
med Festnings-tunnelen på vestsiden af
fjorden.
Digitale modeller som grundlag for
projekteringer er et væsentligt forretningsområde.
Vi måler der hvor fotogrammetri
og laserscanning fra fly ikke
når frem, eller hvor der er behov for specielle
detaljer og stor nøjagtighed.
I forbindelse med ombygning af centrale
veje og pladser, er der økonomi i at
lave præcise, detaljerede modeller, således
at f. eks. belægning i granit kan fremstilles
på fabrik og lægges uden tilskæring på
arbejdspladsen.
GeoCAD
GeoCAD er fremdeles det centrale værktøj
i vores produktion, vi har et meget
godt samarbejde med Jens Juhl, som har
programmeret mange løsninger, både til
brug i olieindustrien og samfærdselsprojekter.
Det er jo lidt morsomt at tage nogle
danske løsninger med, og jeg har stor
tro på at der vil komme flere i fremtiden.
Vi har god datakommunikation til
planlægningsværktøjet NovaPoint, som
også bruges af amterne i DK.
Poul Jørgensen, landmålingstekniker fra
Brande og i dag min kompagnon i Scan Survey,
arbejdede i 1988 med as-built målinger
på Mongstad. Computerplatform VAX WMS.
Målebladet NR2/11 23

Afs:
KLF
Tinglevgade 1,
8000 Århus C.
OPDAG HVORDAN DU KAN NÅ MERE
TRIMBLE
TOTALSTATIONER -
LØSNINGER DER LEVER OP TIL
DINE BEHOV !
DE NYE
STJERNER
FRA TRIMBLE
Trimble R4
Ukompliceret
Trimble R5
Fleksibel
GNSS-LØSNINGER FRA TRIMBLE
Trimble R6
Gennemprøvet
Trimble R7
Omfattende
B
Trimble R8
Førsteklasses
Sag: 0600110.6
Har du ikke allerede prøvet kombineret GPS og GLONASS med korrektioner fra GPSnet.dk bør du prøve det nu !
Men pas på - det er stærkt vanedannende !
24
Målebladet NR2/11
GEOTEAM A/S • Energivej 34, 2750 Ballerup • www.geoteam.dk • Telefon: 7733 2233 • e-mail: info@geoteam.dk