Tekst 3

1
5
10
15
20
25
30
35
40
Tekst 3
Jakob Ejersbo: Sushi Sunshine
Fra novellesamlingen “Supergo“, 2000
Jeg sidder forholdsvis bombet og spiser
sushi sammen med Misha i en kølig
japansk joint på Boulevarden, og hendes
røde mund lugter af frisk fisk, da hun
peger eksalteret op på tv’et under loftet,
der kører med MTV-awards. Tre piger stiger
op på scenen for at modtage en pris.
”Åhhh, hun er nok stadigvæk på Sunshine-centeret,“
siger Misha med afgrundsdyb
bekymring.
”Hvem?” spørger jeg. Misha sender
mig et irriteret blik:
”Leila - den fjerde pige,” forklarer
hun.
”Sunshine-centeret,” spørger jeg - vi
er i gang med vores mest meningsfulde
ordveksling i to uger, selvom jeg ikke
aner, hvad den drejer sig om. Misha kigger
mig ind i øjnene:
”Hun har spisevægring,” fortæller hun
med nærmest andægtig stemmeføring –
beundring, tror jeg det er. I det samme
træder en af pigerne ved prisuddelingen
hen til mikrofonen. Jeg koncentrerer mig
for at opfange, hvad der bliver sagt:
”Hey Leila. This award is yours too.
We miss you S00000 much!”
Misha nærmest stønner i ekstase, slår
hænderne patetisk 1 sammen foran sig –
skæbnefællesskabet er overvældende.
Faktisk er det derfor vi spiser fisk: protein,
næsten intet fedt. Jeg sidder og overvejer,
hvordan det hænger sammen med
Mishas alkoholforbrug. Om hun tror
alkohol er fedtfri, fordi det er en væske,
eller om hun simpelthen ikke er perfekt?
Jeg når ikke nogen konklusion, idet min
Ericsson-mobiltelefon ringer. Da jeg tjekker
displayet, viser det et nummer, som
jeg ikke kender, men jeg beslutter mig for
at modtage opkaldet, hvilket viser sig at
være en fejl. Det er min far, som siger:
”Skadestuen fik en herre ind, som fortalte,
at han bar 250 gram ren heroin i
1 patetisk: Overdrevent følelsesladet
2 mutere: Undergå en mutation: pludselig ændring af arveanlæg
45
50
55
60
65
70
75
80
85
Side 1 af 2 sider
maven eller i tarmen, pakket ind i kondomer,
samt at det ikke var ham muligt at få
dem ført ud af sit system, selvom han
havde indtaget et afføringsmiddel.”
Jeg lytter til dette med vigende interesse,
fordi Misha sidder over for mig og
spiser rå fisk. Måske ved hun ikke hvad
sushi betyder - måske tror hun, at det er
noget man drikker, eller muligvis betegnelsen
for en japansk stilart inden for
indretningsarkitektur.
Min far, den berømte overlæge, taler
videre:
”Manden var netop ankommet fra
Thailand og ifølge hans egne beregninger
var det tre timer siden kondomerne burde
været ætset igennem. Grunden til, at
denne hændelse endnu ikke var indtruffet,
mente han var, at han havde indtaget
67 små thailandske beholdere med kaffefløde
i Chiang Mai Lufthavn for at modvirke
mavesyren.”
”Smart,” siger jeg - imponeret. Beretningen
har fanget mig.
Misha tager min hånd tværs over bordet,
mens hun tygger velopdragent med
lukket mund. Jeg opdager, at der sidder et
mikroskopisk stykke laks ganske yderligt
ved hendes mund, umiddelbart over
læberne. Det ligner en laksefarvet skønhedsplet,
som er ved at mutere 2 til en
vorte. Måske er hun følelsesløs omkring
munden, måske er overlæbens nerver
destabiliserede? Beretningen strømmer
fortsat ud af telefonen:
”Mine assistenter hastede denne herre
ind på operationsstuen og åbnede hans
mave. Kondomerne var intetsteds at
finde!” Mit fædrene ophavs stemme
begynder at antage det på én gang prædikende
og beordrende tonefald, som jeg
kender så godt.
Misha lader sin lyserøde tunge glide
først den ene vej langs indersiden af sin

90
95
100
105
110
115
120
125
overlæbe. Da hun ser, at hun har fanget
min opmærksomhed, lader hun tungen
glide den modsatte vej tilbage, mere
yderligt på læben, og fanger i den anledning
den laksefarvede vorte, som hun
indtager, og det giver mig et stik af ærgrelse
– jeg var begyndt at sætte pris på
denne umiddelbart lokalisérbare fejl i
hendes fremtoning.
”Som konsekvens måtte vi … måtte
jeg fremdrage tarmsystemet fra denne
mands bug samt undersøge det meter for
meter, i håbet om at lokalisere heroinen,”
fortæller min far. Det er blevet meget
interessant. Jeg siger intet, idet jeg er
bange for at sige noget skadeligt, noget
der kan afværge det ellers uundgåelige i
hans talestrøm – det resultat, der har
været målet for mange anstrengelser fra
min side.
Kirurgen med diamantfingrene holder
en overdrevent lang kunstpause. Han kan
ikke dy sig for at forsøge at skabe yderligere
spænding, som hvis han var i færd
med at tiltale kolleger, hvis motoriske
evner var mindre fuldkomne. Alligevel
sitrer tavsheden med hans foragt. Jeg
vælger at hjælpe ham lidt på vej, siger:
”Du undersøgte hans … afføring, før
den var, øhhm … fuldbyrdet? … så at
sige … nedkommet?”
”Præcis,” svarede min far, ”MEN DER
VAR IKKE NOGET!” Jeg har lige tabt et
væddemål på 20.000 kroner og føler mig
ualmindelig godt tilpas. Den moralske
sejr er i hus, og jeg har delvist dækket
mine tab ved at spille på begge mulige
udfald.
http://www.litteratursiden.dk/sw3184.asp
http://www.litteraturpriser.dk/aut/ej.htm
http://www.litteratursiden.dk/sw13329.asp
http://www.statsbiblioteket.dk/Standart/2000-3/Superego.html
130
135
140
145
150
155
160
Side 2 af 2 sider
”Hvad mener du?” spørger jeg. ”Hvor
var heroinen henne?”
”Et væddemål, min kære søn,” siger
min far sammenbidt, ”den herre havde
væddet 20.000 kroner med en af sine tidligere
gymnasiekammerater. Et væddemål
om hvorvidt han kunne blive opereret
af mig under fuld narkose inden for
24 timer.”
”Jeg håber han giver gode drikkepenge,”
siger jeg, mens jeg overvejer om
jeg skal spørge min far, hvor han opfører
den slags tilfælde i sin rekordstatistik, da
han råber:
”ER DET NOGET DU KENDER
NOGET TIL?!“
”Lad være med at råbe ad en fattig
mand,” siger jeg og spørger så:
”Har, øhhh, patienten det godt?”
”ÅHHHRRRRR …,” råber min far og
knalder røret på. Nu skylder min mor mig
10.000 kroner, mens min lillesøster kun
satsede det halve på væddemålet, så jeg
er 5.000 bagud., men det er alle pengene
værd.
Jeg slukker telefonen, folder den sammen
og lægger den tilbage i inderlommen;
rejser mig op og går ud mens Misha
sidder målløs tilbage med munden åben,
så jeg kan se noget lyserødt som enten er
hendes tunge eller endnu et stykke død
laks. Hun må klare regningen, jeg har
allerede brugt for mange penge i dag; jeg
ved i hvert fald, at hun er klar over, hvordan
man benytter sig af et kreditkort.
Desuden har jeg travlt. Solen skinner stadig
da jeg smyger mig ind i min tindrende
Alfa Romeo. Jeg skal på sygebesøg.