Inform 268 - marts 2012 - Busselskabet Århus Sporveje

Marts 2012
BUSSELSKABET AARHUS SPORVEJE
Kvalitets-
standarder
i hele
Busselskabet
Læs side 10-13
Omlægning af
trafikken i Aarhus
Læs side 4
Fokus på kvalitet,
service og kørestil
= færre skader
Læs side 8-9
Køreplan 2012-2013
Læs side 14-15

2
Indhold
Roser
Passagerernes dag den 4. juni
– Vi er her for kundernes skyld
Omlægning af trafikken i Aarhus
Køretidsmålinger
Effekten af på- og afstigning
ved alle døre kan ikke måles
Bøvl med billetautomaterne
Hjertestartere på alle stationer
Billetautomaterne driller stadig
Fokus på kvalitet, service og
kørestil = færre skader
Kvalitetsstandarder
i hele Busselskabet
Køreplan 2012/13
Anlægsprojekter efter K11
Læs Inform på
www.busselskabet.dk
Opholdshuse, cykelstier
og læskærme
Tag en løbetur med kollegerne
Incitamentsbonus
Fra kommunalt monopol til
konkurrencedygtigt selskab
10 og 25 års jubilarer
Chaufførintro til ny Solaris 14,56
– skadesfri kørsel?
Goddag og Farvel
Synspunkt
InFORM nr. 268 / Marts 2012
Internt personaleblad for Busselskabet Aarhus Sporveje
Busselskabet Aarhus Sporveje
Jegstrupvej 5
8361 Hasselager
www.busselskabet.dk
Redaktion: Torben Høyer (ansv.)
og Anja L. Mathiesen (red.)
Grafisk layout: CAMway Artdirecting / www.camway.dk
Tryk: UNITRYK / www.unitryk.dk
Oplag: 900 stk.
Næste blad udkommer: Juni/Juli 2012
Eftertryk ikke tilladt
2
2
4
5
5
6
6
7
8
10
14
16
16
17
18
18
20
21
22
23
24
[Roser]
”Smil til verden, og verden vil
smile til dig”
Ella Wheeler Wilcox (1855-1919)
Af stationsleder Tommy Hansen
3619 Charlotte (Lotte) Richter har fået ros
af en passager for sin positive fremtoning og
gode service. Passageren, som bruger rollator
er meget rørt over, at Lotte var opmærksom
på hende og sagde: ”bliv siddende stille og
roligt til jeg standser”, da passageren gjorde
sig klar til at stå af, og: ”Stille og roligt nu, der
er tid nok”, da passageren rejste sig.
3619 Charlotte (Lotte) Richter har fået ros
af en passager for at have et smil tilovers for
børnene i bussen.
3619 Charlotte (Lotte) Richter har fået ros af
en passager for sin venlighed og gode kørsel
på linje 13. Passageren roser, at Lotte starter
med at byde velkommen til de sidstankomne
i bussen og i øvrigt gør opmærksom på, at
passagererne skal holde øje med cyklisterne
ved udstigning af bussen og desuden slutter
af med at ønske alle en god dag.
I Busselskabet er alle dage
passagerernes dag, men i
forbindelse med ”Open by
night” i Aarhus ønsker vi at
gøre noget ekstraordinært for
vores kunder
Af direktør Torben Høyer
Busselskabet Aarhus Sporveje har haft et godt
år. Økonomien var god for 2011, ikke mindst
fordi alle ansatte leverer varen. Nemlig kørsel
til borgerne i og omkring Aarhus.
Vi leverer ca. 100.000 passagerrejser på hverdage,
og vi gør det stabilt. Mange af rejserne
er naturligvis mellem hjem og arbejde, men
også mange af kunderne i Salling, Magasin
og de øvrige detailbutikker i Aarhus bruger de

3619 Charlotte (Lotte) Richter har fået ros af en mor
til en 13-årig passager. Moren beskriver Lotte som en
nærværende og opmærksom chauffør, som giver datteren
en god oplevelse i bussen. Den 13-årige pige er
glad for, at Lotte byder velkommen til nye passagerer, gør
opmærksom på, at man ikke skal stå for tæt på dørene,
og at man skal passe på cyklisterne, når man træder ud
af bussen mv.
3861 Leif Lundgaard Jensen har fået ros af en passager,
fordi han var morgenfrisk og ønskede alle en god
dag undervejs. Passageren er ked af at han/hun ikke fik
sagt ”I lige måde”.
3507 Jan Stricker Hermann har fået ros af en passager
for den måde, hvorpå han tacklede situationen, da passageren
om natten fik et anfald i bussen. Passageren siger
tak for at Jan tilkaldte en ambulance og undskylder,
at hendes anfald var skyld i, at Jan blev forsinket på sin
rute.
3366 Cemal Yildiz har fået ros af en passager for rigtig
god betjening.
3632 Mogens Veis Jensen har fået ros af en passager
for at skabe en god og positiv stemning på linje 1A mod
Skejby. Passageren beskriver, hvordan Mogens fik passagererne
i den ret fyldte bus til at smile og le, når han i
højtaleren sagde: ”Ved næste stoppested bor der en bager.
Velkommen til Nørregade” og: ”Ved næste stoppested har
de mere X-faktor end andre steder. Velkommen til Stjernepladsen”
Passageren ser Mogens som et menneske med
stort overskud og arbejdsglæde og krydser fingre for, at
Mogens ofte kører den pågældende tur.
1729 Vagner Thomsen har fået ros af en passager for
stor imødekommenhed, godt humør og hjælpsomhed bl.a.
da en passagerer med barnevogn skulle ind i en ikkelavgulvsbus.
Passageren roser også Vagners kørsel og
skriver, at det er en fornøjelse at køre med bussen, når det
bliver gjort til sådan en god oplevelse.
3434 Anders Mikkelsen Dam har fået ros af en passager
på linje 1A, fordi han efter passagerens mening hele
vejen gjorde en ekstra indsats for at give folk en god oplevelse.
Passageren roser, at Anders holdt tilbage for andre
biler og cyklister og hele tiden gav den smule ekstra, som
han ikke behøvede, og i den grad signalerede overskud
og et ønske om at sprede glæde. Passageren synes, det
var meget inspirerende og tankevækkende hvor meget,
man kan give andre mennesker fra et chaufførsæde.
Ros af nye busser. Busselskabet har modtaget en henvendelse
fra en passager, som roser de nye busser. Passageren
synes, at der er dejlig siddekomfort med brede
sæder og god plads til benene og at bussen er støjsvag.
Passageren, som benytter bybusserne dagligt, takker for
en god oplevelse og roser Busselskabet, for at gjort et
godt stykke arbejde med de nye busser.
Generel ros til chaufførerne. En passager roser Busselskabets
chauffører for deres kørsel trods storm, væltede
stilladser og andre forhindringer. Passageren roser særligt
chaufførernes indsats i forbindelse med afspærringen af
Park Allé, hvor chaufførerne ifølge passageren var rigtig
søde og lydhøre, da der skulle findes alternative ruter i
starten, før sms’en med omkørsel kom.
Passagerernes dag den 4. juni
– Vi er her for kundernes skyld!
gule busser dagligt. Så detailbutikkerne er glade for, at
vi leverer så mange kunder lige ind på deres dørtrin på
alle åbningsdage hele året. Vi har en plan om at få detail-
handelen med på passagerernes dag og med dem forsøge
at lave et fællesprojekt.
Derfor er den 4. juni valgt som dagen, idet Aarhus Cityforening
netop den dag har planlagt at holde ”Open by
night” som en del af arrangementet ”Verdensbilleder”. Vi
prøver at koble os på det projekt, så vi – også den dag –
kan være med til at bringe kunderne til og fra byen.
I Busselskabet er alle dage passagerernes dag, så på
denne dag skal der ske noget helt specielt. Vi er i gang
med at være kreative, så vores passagerer får en
ekstraordinær god oplevelse.
3

4
Letbane, Lighthouse og ændring af trafikmønsteret i Aarhus
Omlægning af
trafikken i Aarhus
Af direktør Torben Høyer
Der vil ske store omvæltninger i trafikken fra august 2012.
Havnegade indskrænkes fra 4 til 2 baner, og trafikken
både fra syd og nord hen over havnen skal ”flyttes” et
andet sted hen. Enten af ”Allégade-ringen”, Ringgaden,
eller Ringvejen.
Eksperterne er uenige. Nogle mener det bliver umuligt,
andre at trafikanterne finder andre veje. Aalborg nævnes
som et eksempel, hvor det er lykkedes.
Baggrunden er dels forberedelserne til letbanen men også
det store havneprojekt, som Lighthouse er en del af, kommer
til at fylde meget. Fremover skal både den kollektive
og den individuelle trafik vænne sig til en meget mere fredelig
havnefront, uden den store gennemkørende trafik,
som vi kender i dag.
Busselskabet som aktiv medspiller
Sådan er vilkårene. Et milliardprojekt som den nye havnefront
bliver gennemført og ligeså letbanen. Begge dele vil
helt sikkert samlet give et kæmpe løft til byen Aarhus. Så
Busselskabets opgave er at lægge konsekvenserne frem,
og i øvrigt i så høj grad som overhovedet muligt at bidrage
til, at den samlede løsning bliver så god som mulig for
vores passagerer.
Busselskabet har allerede nu, sammen med Midttrafik,
været inddraget i en række orienterende, forberedende
møder om trafikændringerne. Det vi ved nu, er at linjerne
12, 13 og 15, der nu kører på Havnegade, kommer gennem
Busgaden, som man også kan se i artiklen af Rigmor
Korsgaard fra Trafik og Veje på s. 14-15. Hvorvidt der
kommer blå busser gennem Busgaden, vides endnu ikke.
Allerede nu er Busgaden jo godt brugt i myldretidsperioderne,
men lad os nu se, hvad der sker.
Aarhus i rivende udvikling
Den traditionelle reaktion er selvfølgelig KAOS, og ”hvordan
skal det gå”. Men det dur ikke og kan ikke bruges til
noget konstruktivt og fremadrettet. Vi skal se i øjnene, at
vi skal kunne håndtere den slags udfordringer de næste
mange år.
Aarhus er en pulserende by, der er i rivende udvikling som
et naturligt centrum for hele det midtjyske område. Så det
skal vi kun være glade for. For det er jo svært at se en
rivende udvikling i Aarhus, uden også at se en udvikling af
den kollektive trafik i byen.
“Trafik i Aarhus 2030”
Aktuelt skal Aarhus Kommune i løbet af foråret tage stilling
til et debatoplæg fra Trafik og Veje, der hedder ”Trafik
i Aarhus 2030”. Heraf fremgår det, at biltrafikken vil øges
med 60 % frem mod 2030. Det er meget. Der lægges tre
scenarier frem til debat. Et grundscenarie, et bilscenarie
og et kollektiv- og cykelscenarie. Byrådet skal tage politisk
stilling i løbet af 2012, om hvorvidt den ene eller den anden
vej skal vælges, eller om det bliver en kombination.
Fordelen ved den kollektive trafik er, at den kan afvikle
mere trafik på det samme vejareal end biltrafik, så den
kendsgerning betyder, at den kollektive trafik en vil få en
væsentlig rolle også i den fremtidige trafikudvikling

Køretidsmålinger
Hvem måler – og hvor ofte, hvordan og hvorfor
af Buschef Frits Vittrup
Køretidsmålingerne i forhold til Busselskabets busser
foretages af Busselskabet. Udvalgte sekvenser af de opsamlede
GPS-data bearbejdes af Busselskabet, og resultatet
anvendes internt i Busselskabet eller fremlægges for
afdelingen for Trafik og Veje med henblik på at indgå i den
fremadrettede køreplanlægning.
Hvor ofte og hvordan måles der?
Køretidsmålingerne foretages uafbrudt og de opsamlede
data arkiveres umiddelbart. Alle busser har en GPS-enhed
monteret, som afgiver en position hvert 15. sekund i
hele døgnet.
Vi har fastlagt målepunkter på alle buslinjer. Disse
målepunkter svarer til checkpunkterne på køretavlerne.
GPS’en afgiver et tidspunkt, en position og bussens
hastighed, når et målepunkt passeres.
De opsamlede GPS-data sammenlignes med køretiderne
på køretavlerne, og det fremgår således, om bussen er for
tidlig, rettidig eller forsinket i forhold til sin køreplan.
Pr. 2. januar blev det muligt for passagererne i Busselskabets busser at stige ind og ud af alle døre i bussen. Det er en ordning,
som man har gode erfaringer med i Hamborg, Hannover, Køln, München og Geneve. Vi bringer her en uredigeret artikel om emnet
skrevet af en journalistelev.
Effekten af på- og
afstigning ved alle
døre kan ikke måles
Af journalistelev Jonas Kildegaard Rasmussen,
12. februar 2012
Det har endnu ikke været muligt for Aarhus Sporveje at
måle effekten af den nye ordning, som Midttrafik besluttede,
da de gjorde det lovligt at gå ind og ud af bussen
både foran, i midten og bagved.
”Vi måler hele tiden på alle linjer med GPS-system, men
vi har ikke registreret nogen ændringer endnu på ind-
og udstigningstiderne,” siger Aarhus Sporvejes direktør,
Torben Høyer. I selve bussen kan chauffør Hassan Abdi
ikke mærke den nye ordning.
”Passagererne går stadigvæk ind af bagdøren og ud af
fordøren. Ved stoppestederne, hvor vi hurtigt får tømt og
fyldt bussen via alle dørene, bliver vi alligevel nødt til at
vente for at overholde køretiderne,” siger Hassan Abdi.
Der arbejdes på sagen
”Vi arbejder altid på vores køretider, og det er svært at
sige, om køretiden ændrer sig på grund af det ene eller
det andet,” siger Torben Høyer.
Hvordan bruges data?
Busselskabet har fastlagt fire perioder henover året, hvor
lagrede køretidsdata bearbejdes og vurderes med henblik
på eventuelle justeringer til den kommende køreplan.
I princippet kan der på hvilket som helst tidspunkt
foretages køretidsvurderinger
af den gennemførte
kørsel, hvis der
skønnes at være
behov for det.
Der var stor debat mellem århusianerne op til beslut-
ningen om, hvorvidt det skulle være muligt at benytte sig
af samtlige døre til både ind- og udgang, da Aarhus var
kendt for, at man steg på bagest i bussen og gik ud forrest
i bussen.
”Jeg tvivler på, at beslutningen vil blive ændret. Nogle af
de største byer i Europa har samme model som os, så det
er et spørgsmål om tilvænning, og så passer ordningen
bedre til vores tre-dørsbusser,” siger Torben Høyer.
Positive tilbagemeldinger
Ordningen gør, at ældre og gangbesværede skal bevæge
sig mindre i bussen, og kunder med periodekort behøver
ikke gå ind i billetteringsområdet, og det passer godt til
tre-dørsbusserne.
Trods skepsissen fra kunderne har der siden årsskiftet,
hvor ordningen trådte i kraft, ikke været nogen negative
tilbagemeldinger fra hverken passagerer eller chauffører.
”Vores ældre chauffører var skeptiske op til indførelsen af
ordningen, men de er faldet til ro igen. Samtidig har en
journalistisk rundspørge også vist, at passagererne har
været tilfredse med ordningen,” siger Torben Høyer.
5

6
Bøvl med
automaterne,
men der kommer
penge i kassen
Der er noget bøvl med de automater, men nogen IC4 skandale er det nu ikke.
Busserne, kører og der kommer også penge i kassen
Af direktør Torben Høyer
Jeg har løbende snakket med mine venner og bekendte om
automaterne, om jeg vil det eller ej. De deler sig i to dele.
Den ene del bruger bussen ret sjældent og har dankort
eller mønter med. De synes, det er træls med problemerne
med automaterne, og det er jo i den grad rigtigt.
Den anden del bruger bussen ofte. Den gruppe har enten
klippekort eller periodekort. De daglige kunder, der
jo står for ca. 85 procent af indtægterne til Midttrafik, har
ingen problemer på grund af automaterne, for de køber
et månedskort eller et klippekort. Det er trods alt mellem
25 og 50 % billigere end en kontantbillet. Et månedskort
i Aarhus til 2 zoner koster 355 kroner. Sidst jeg fyldte 60
liter benzin på min bil, kom jeg af med 731,40 kr. Og det
holder ca. ½ måned og var på tilbud.
Hjertestartere på alle stationer
Pr. 9. februar 2012 er der opsat en hjertestarter på hver station
Af kommunikationsmedarbejder Anja L. Mathiesen
Foto: Mediane Hjertevagt ApS
Når et menneske rammes af hjertestop, tæller hvert
eneste minut. Ifølge hjemmesiden www.hjertevagt.dk siger
man som tommelfingerregel, at chancen for at overleve et
hjertestop falder med ca. 10 % for hvert minut, der går
uden behandling. På hjemmesiden hedder det endvidere,
at man i en undersøgelse fra USA har påvist en chance for
at overleve på over 70% for personer, der blev behandlet
med hjertestarter inden for 3 minutter.
Men selvfølgelig skal de da virke de automater, og det
er træls, at de ikke gør det. Både for passagerer og for
chaufførerne. Men kontantindtægterne dækker kun ca. 15 %
af de samlede indtægter som Midttrafik får og som er
basis for Aarhus Kommunes indtægter. Busselskabets
indtægter kommer fra de kørte køreplantimer. Og her er
der stor stabilitet. Vi kører stadig mere end 99,8 % af alle
afgange.
Så der er ingen fare for, at Busselskabet lukker, som en
chauffør udtrykker bekymring for i en artikel i Jyllands-
Posten den 27. februar. Busselskabets stabilitet hiver
mange penge i kassen til Midttrafik og Aarhus Kommune,
og det trods trængslerne med automaterne.
På baggrund af MEDudvalgets arbejde med Busselskabets
sikkerhedshjul (BAAShjulet) og efter aftale mellem Busselskabet
og Arbejdsmiljøgrupperne, er der pr. 9. februar
opsat hjertestartere på Busselskabets 3 stationer. På Jegstrupvej
findes hjertestarteren i forgangen ved kantinen.
På Stokagervej og Munkevejen er hjertestarterne placeret
udenfor til højre for hoveddøren.
For at forhindre tyveri og for at sikre, at hjertestarterne kun
bruges, når det er nødvendigt, aktiveres der en alarm, når
boksen med hjertestarteren åbnes. Alarmen deaktiveres
automatisk efter en periode.

Billetautomaterne driller stadig
Af Jesper Andersen, konsulent for Midttrafik
Som I kan se i jeres hverdag i bybusserne, er der fortsat en
række problemer med billetmaskinerne. Der er simpelthen
for mange fejl i løbet af driftsdøgnet. Hos Midttrafik arbejder
vi hårdt på at få løst problemerne, men det er bestemt
ikke helt enkelt at finde ud af, hvad de egentlige tekniske
fejl er.
Det gør det heller ikke lettere, at en automat kan være
nede på ét tidspunkt, og 5 minutter senere kører den igen.
Især er der færre problemer med automaten, når bussen
er tilbage på stationen.
En del af de fejl, I ser og indberetter ude fra ruten, er for-
svundet, når serviceteknikerne ser på automaten på værkstedet
den følgende dag. Automaternes software har en
funktion, hvor den automatisk kan genstarte maskinen og
selv rette en række af fejlene.
Det er vigtigt, at du fortsat indberetter fejl
En væsentlig forudsætning for at vi kan finde ud af, hvilke
type fejl vi har, og hvilke automater der er særlig mange
fejl på, er den fejlindberetning med koder, som vi får fra jer
og fra kontrollørerne.
Disse indberetninger bruger vi hver eneste dag til at
bestemme hvilke automater/busser, der skal sendes til
service. Det er vigtigt, at I fortsætter med dette arbejde,
selv om I ikke umiddelbart har kunnet se resultatet i form
af færre fejl på automaterne.
Anvendelse
Hvordan de anvendes, fremgår af den vejledning, som er
opsat ved siden af hjertestarterne.
Yderligere information kan findes på www.hjertevagt.dk.
Nederst til venstre på startsiden findes links til en trinvis
vejledning i brugen af hjertestarteren samt en række
demo- og træningsvideoer.
Hjertestarter-netværket
Busselskabets hjertestartere er tilmeldt Hjertestarter-
Netværket. Det er et register over hjertestartere i Danmark,
som alarmcentraler landet over kan bruge til at
dirigere førstehjælpere hen til den nærmeste hjertestarter.
På netværkets hjemmeside www.hjertestarter.dk kan man
også selv søge sig frem til den nærmeste hjertestarter.
Vi tror imidlertid, at vi - blandt andet ved hjælp af jeres
indberetninger - er ved at være på sporet af nogle af de
væsentligste fejltyper. Noget tyder på, at den måde Dankort-
køb gennemføres på giver rigtig mange fejl, og derfor er
vi i gang med sammen med leverandøren og Nets (tidl.
PBS) at finde en anden metode til at gennemføre køb med
Dankort på.
Udover det, gennemfører vi teknikerraids på gaden, hvor
teknikerne i løbet af en dag tjekker et stort antal busser/
automater for fejl. Disse tjek fortsætter, indtil vi har nedbragt
antallet af fejl.
nogle automater udsættes også for hærværk
Udover elektroniske fejl er der også en anden kedelig type
fejl, hvor nogle få passagerer øver hærværk på automater
ved at putte papir i kortlæseren og flere mønter ad gangen
i møntindkastet. Den type aktivitet betyder jo, at automaten
ikke kan bruges resten af dagen, hvis Busselskabet
ikke har erstatningsbusser at indsætte, og det er til stor
irritation for både chauffører og kunderne.
Fakta
• 12 busser reserveres til tømning og reparation.
• 8-10 busser serviceres/repareres
• Heraf er 4-5- busser med fejl
7

8
Kombinationseffekten af Fly High, incitamentsbonus, mere rutinerede chauffører
Fokus på kvalitet, service
Af økonomichef Ingerlise Kirkegaard
Direktøren og jeg klunsede om, hvem der skulle have lov
til at skrive denne artikel. Jeg vandt!
Tilbage i 2009 skrev jeg sammen med produktionschef
Finn Mikkelsen en artikel med titlen ”Verden bedste
buschauffører” til INFORM. På det tidspunkt var der mange
gode buschauffører i Busselskabet, men bl.a. antallet af
skader viste, at der var plads til forbedringer. Og der er
sket forbedringer siden 2009.
Udviklingen i antallet af skader mellem 2010 og 2011 er
meget positiv. Antallet af skader på vores egne busser er
faldet med 22 %, og eftersom antallet af køreplantimer
mellem 2010 og 2011 kun faldt med 3 %, må det siges at
være en stor forbedring.
Baggrunden for det faldende skadestal
Jeg tror, at faldet i antallet af skader for 2010-2011 skyldes
en kombination af en lang række faktorer, der har haft en
positiv indflydelse på chaufførernes kørestil, som igen har
Her er plads til alle!
Vi fejrer tolerancen…

mm. har betydet et stort fald i antallet af skader fra 2010 til 2011
og kørestil = færre skader
indflydelse på antallet af skader. Opremset er det: Efteruddannelse,
Fly High og EU-kvalifikationsuddannelsen;
kvalitetsstandarderne, mere rutinerede chauffører, omprogrammering
af gearingen i Solaris-busserne; Sirius og
incitamentsbonussen. Det vigtigste i forhold til kørestilen
er dog, at den enkelte chauffør tager ansvar for sin egen
adfærd i trafikken, da man kun har meget begrænset indflydelse
på alle de andre trafikanters adfærd.
Fly High og EU-kvalifikation
Alle chauffører har været på Fly High, hvor der var fokus
på kvalitet og service i forhold til kunden. Resultat af Fly
High forløbet var, at Busselskabet blev kåret til Midttrafiks
bedste busselskab. Internt har chaufførerne efterfølgende
udarbejdet en kvalitetsstandard, man som chauffør skal
leve op til. Det kvalitetspunkt, der har særlig relevans
for kørestilen er ’vi kører passagervenligt’. Bliver kørestilen
bedre, falder antallet af skader. En stor del af alle
chauffører har været på EU-kvalifikationsuddannelse, og
resten kommer af sted i løbet af ’12 og ’13.
Solarisbussernes gearing og Sirius
På den tekniske side, blev gearingen i Solarisbusserne
omprogrammeret i begyndelsen af 2010, hvorved accelerationen
blev mindre. Dermed er opstarten fra stoppe-
steder og lyskryds blevet langsommere og mere behagelig
for passagerne. Helt konkret har det medført et markant
fald i antallet af personskader, der skyldes fald i bussen.
Ydermere er der på den tekniske side ligeledes blevet
installeret Sirius, som i høj grad er blevet og bliver brugt
i arbejdet med at sikre at de rigtige køretider, således at
rammerne er på plads til at kunne køre fornuftigt og fortsat
kunne nå sin køreplan.
Mød op på Bispetorv i
Aarhus, onsdag d. 21.
marts kl. 16.00!
Der vil være musik,
taler og underholdning.
Incitamentsbonus
Dernæst er der en gulerod i form af incitamentsbonussen,
hvor bl.a. antallet af skader har indflydelse på bonussens
størrelse. Men selvom antallet af skader lå over incitamentsmåltallet,
så er tendensen den rigtige; antallet af
skader falder.
Jeg er overbevidst om, at alle disse faktorer har været
med til at øge den enkeltes forudseenhed i kørslen og
dermed kørestil, således at man er mere opmærksom ved
indkørsel til og start fra stoppesteder, på vej mod et rødt
kryds osv. Bare man løfter foden fra speederen nogle få
sekunder tidligere, vil såvel nedbremsning som opstart
blive mere behagelig for kunderne. Forudseenhed og en
anelse langsommere fart giver både buschaufføren, kunder
og de andre trafikanter mere tid at reagere i. Hvilket kan
være afgørende for om der sker noget eller ikke.
”Verdens bedste buschauffører”
Som afsluttende bemærkning vil jeg gentage det sidste
afsnit i artiklen ”Verdens bedste buschauffører”, da jeg
mener, det stadig holder:
”Chaufførerne skal have karakter. Kørslen skal være
behagelig, sikkerheden skal være i top, og skaderne skal
begrænses. Det er chaufførerne, der er kernen i forretningen.
Det er dem, der møder kunderne ude i busserne,
og vi er sikre på, at vi med endnu flere stolte, glade og
kundevenlige chauffører, vil skabe gode rejseoplevelser
med busserne. Og så skal kunderne nok komme. Fremkommelighed
og højere hastighed er vigtige faktorer for at
skabe større kundetilfredshed, men karakterfulde, stolte
chauffører – og via dem flere glade kunder – er nøglen til
ny succes. Det er ude i busserne, kampen om de mange
nye kunder skal vindes.”
9

10
Kvalitetsstandarder
i hele Busselskabet
Af HR-chef Bjarne Larsen
MEDudvalget har godkendt den samlede kvalitets- og servicepolitik
i Busselskabet, herunder standarder for de enkelte
områder. Derved er det mål, der blev sat i forbindelse
med Fly High-kurserne nået, nemlig at alle medarbejdergrupper
selv har udarbejdet den standard, som beskriver,
hvilke forventninger, man kan have til den enkelte medarbejder
i afdelingen.
Standarderne kan ses på de to næste sider. Det arbejde,
der er lavet er meget ambitiøst, og standarderne er ikke
noget, man bare lige lever op til. Der skal arbejdes for det
i dagligdagen.
Der er siden de første Fly High-kurser og frem til nu samlet
meget viden sammen, lige fra det der er nævnt som
svært i jobbet, indholdet i de personlige handlingsplaner,
til de problemer, der kan være, hvis man skal leve op til en
standard. Derfor skal der nu arbejdes hårdt videre.
Positive effekter
Jeg oplever, at arbejdet med Fly High og kvalitets- og servicepolitikken
har haft en generel positiv effekt for Busselskabet.
Konkret har det haft betydning i flere sammenhænge.
Lad mig nævne et par eksempler.
Eksempel 1: Passagervenlig kørsel
På chaufførområdet har der løbende været fokus på at
køre passagervenligt. I chaufførernes standard står der
følgende:
VI KØRER PASSAGERVEnLIGT
Det betyder i dagligdagen at:
• Vi møder rettidigt
• Vi kører behageligt, så passagerne får en god
tranport
• Vores kørsel er forudseende og derved flyd-
ende
• Vi er ekstra opmærksomme på gang
besværede og ældre passagerer
• Vi kører ind til kantstenen og evt.
sænker bussen
• Vi overholder færdselsloven
Som det beskrives her i bladet på side 8-9, viser tallene for
passageruheld i busserne aktuelt væsentlig fald. Ligesom
antallet af skader er faldet i perioden. Dette sker på trods
at problemer med køretider på enkelte linjer i efteråret.
Chaufførerne har altså valgt at levere den aftalte standard
til passagerne.
Eksempel 2: Uddannelse af chauffører
I selve kvalitets- og servicepolitikken har ledelsen lovet
følgende:
“Ledelsen i hver enkelt afdeling er ansvarlig for, at det
bliver lettest muligt at levere kvalitet og service til passagererne”.
Som man kan læse her i bladet på s. 22 besluttede
Trafikafdelingen i forbindelse med opstarten af de nye
14,56 Solaris, at alle chauffører, der skal køre disse
busser, skal igennem et introforløb for at sikre, at den
enkelte chauffør også i en ny bustype fortsat kan levere
varen i forhold til passagerne.
Det fremadrettede arbejde
Men der skal arbejdes for at nå i mål med de forskellige
standarder. Derfor er det aftalt at iværksætte aktiviteter i
relation til følgende områder:
1. Standarderne som en del af hverdagen
Alle afdelinger skal vurdere, hvad de lokalt kan gøre for
at få nå den standard, der er opstillet. Hvordan kan standarden
blive en del af hverdagen og ikke bare et stykke
papir for både medarbejdere og ledere. Der vil i løbet af
foråret blive gennemført en dialog med alle afdelinger om
dette.
2. Fejlrapporter
Fejlrapporter har siden i gangsætning af Fly High været
et tilbagevendende tema på mange møder i forskellige
afdelinger. Der er ingen tvivl om, at de problemer, der ligger
i arbejdet med fejlrapporter, vil kunne give kvaliteten
et løft, hvis der kan findes fremgangsmåder, der løser den
række problemer, der er rejst.
I foråret vil det i dialog med Trafikafdelingen og Værk-
stedet blive afklaret, hvilke forslag der er i forhold til at skabe
forbedringer på området. Herefter vil tiltag blive testet,
inden de evt. implementeres i hele Bussleskabet.

Alle medarbejdergrupper har nu udarbejdet en kvalitetsstandard,
som beskriver, hvilke forventninger, man kan have til den enkelte
medarbejder i afdelingen. Nu skal der iværksættes konkrete aktiviteter
3. Beklædning og soignering
Beklædning og soignering har ligesom fejlrapporten været
på dagsordenen på de fleste møder i Trafikafdelingen. Der
har mange gange været fremsat ønske om at få niveauet
løftet. Derfor vil der blive igangsat to aktiviteter i løbet af
2012. Dels skal der ske en kritisk gennemgang af beklædningsartiklerne,
da der er sket en ændring af logo m.v.
flere gange, hvilket giver et noget uens udtryk. Dels vil der
senere blive igangsat aktiviteter under overskriften ”Vi ser
godt ud – men vi kan blive kønnere”.
4. Samarbejdet mellem Klargøring og Værksted
Arbejdet med standarderne viste, at der i samarbejdet
mellem Klargøringen og Værkstedet er behov for dialog,
hvis de ambitiøse mål skal nås. I første omgang vil dette
blive forsøgt på Jegstrupvej, hvor repræsentanter for medarbejderne
vil indgå i et fælles arbejde.
5. Ledelse, samarbejde og information på Værkstedet
På Værkstedsområdet blev det på møderne om standarderne
klarlagt, at der er behov for mere ledelsestilstedevær
på Stokagervej og Munkevejen. Desuden blev der rejst
visse problemer i samarbejdet og omfanget af information.
Konkret er der igangsat tiltag, hvor man tager fat på problemerne,
og sammen med TR og AMR vil man løbende
vurdere, hvad der skal tages fat på.
6. Kursus for alle ledere
De ledelsesmæssige kompetencer blev drøftet i flere sammenhænge.
Som en fortsættelse af projektet vil konsulent
Carsten Brandt derfor gennemføre et kursus i situationsbestemt
ledelse, herunder MUS samtaler, for alle ledere i
Busselskabet.
En del af hverdagen
Med ovenstående tiltag samt et løbende fokus på kvalitet
og service er det håbet, at temaet glider ind i hverdagen
på alle områder. Dette er ambitionen for den kommende
periode.
Vi er sammen
om arbejdet!
- ikke DEM
og OS...
Vi er
kvalitetsbevidste

12
Kvalitetsstandarder for Busselskabet Aarhus Sporveje marts 2012
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•

•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Kvalitetsstandarder
i hele
Busselskabet
13

14
De nye køreplaner, som skal gælde fra køreplanskiftet den 1. juli i år, er ved at blive
Køreplan 2012/13
Af Rigmor Korsgaard, Trafik og Veje, Aarhus Kommune
Køreplanen kommer som normalt til at gælde et helt år fra
og med skolernes sommerferie 2012 og frem til sommerferien
2013. Her er de største ændringer.
Havnegade-Skolebakken
I sensommeren igangsættes en stor ombygning af Havnegade-Skolebakken
mellem Europaplads og Nørreport.
Ombygningen har flere formål. Vejen skal hæves med
godt ½ meter omkring Europaplads og det nye Multi-
mediehus, hvor der også skal etableres en sluse. Det sker
for at sikre Aarhus Midtby bedre mod oversvømmelse.
Endvidere bliver Havnegade-Skolebakken indskrænket til
ét spor i hver retning. Det sker bl.a. for at skaffe plads til
letbanen, og for at skabe en bedre sammenhæng mellem
by og havn.
Ombygningen af strækningen forventes at udløse nogle
trafikale udfordringer, især i ombygningsfasen. I den periode
har vi valgt at fjerne bybuslinjerne på strækningen.
Linje 12, 13 og 15 omlægges derfor midlertidigt til Busgadeforløbet
fra den 13. august. Omlægningen vil formodentlig
vare i et par år.
Også de regionale ruter langs havnen vil blive omlagt i
byggeperioden, men løsningen for disse ligger endnu ikke
fast. Formodentlig vil Djurslands-ruterne få midlertidig
endestation ved Nørreport, mens en del af de øvrige ruter
omlægges via Mølleparken-Viborgvej-Ringgaden. Der må
nok forventes mere omstigning fra de regionale ruter til
bybusserne.
ny buslinje 33 til nordhavnen
På Nordhavnen er der rigtig kommet gang i nybyggeriet.
De første beboere er allerede flyttet ind, og der kommer
en del flere i løbet af året. Politisk har man ønsket, at der
skulle etableres busbetjening i området helt fra starten.
Til en start etableres derfor en ”lille” buslinje, som skal
køre mellem Rutebilstationen via Busgadeforløbet og Østbanetorvet
til Nordhavnen. Den nye linje 33 starter op efter
sommerferien. Linje 33 skal køre, så længe der endnu kun
er et relativt begrænset passagerunderlag på havnen, og
imens Havnegade ombygges. På længere sigt forventer vi
i stedet at forlænge linje 3A fra Rutebilstationen via Havne-
gade til Nordhavnen.
Sommerplaner
Ligesom i det gamle busnet vil der i skolernes sommerferie
være en særlig sommerplan for buslinjer med
hyppig drift, mens buslinjer med ½-timesdrift kører hele
året igennem efter den samme plan. I sommerplanerne
køres med færre afgange i dagtimerne i forhold til resten
af året, og køretiderne er tilpasset, at der ikke er nær den
samme trafik i ferieperioden.
Der kommer fremover særlige sommerplaner for følgende
linjer: 1A, 2A, 3A, 4A, 5A, 6A, 11, 13, 14, 18, 19 og 31. I
den kommende sommer får også linje 12 og 15 særlige
sommerplaner, fordi de to linjer skal omlægges til Busgadeforløbet
efter sommerferien.

lagt fast
Udvidelse af linje 18
Linje 18 har rigtig mange passagerer med. Derfor udvides
driften på linjen. I stedet for den nuværende ½-timesdrift
mellem Moesgård og Elev bliver der kvarters-drift i myldretiden
og 20-minuttersdrift i øvrige dagtimer samt lørdag
i forretningstiden. Om aftenen og resten af weekenden
udvides den nuværende 1/1-timedrift til ½-timesdrift.
I Lystrup får en del af turene på linje 18 et andet forløb,
for at sikre kortere gangafstande i Elsted-området. Efter
Lystrup Centervej skal nogle af turene køre ad Lystrupvej-
Elstedvej mod Elev mens resten som i dag kører ad
Bystævnet-Per Kjalsvej-Elstedvej.
Lidt færre busser på 1A og 6A
Hyppigheden af busafgangene i myldretiden nedsættes
på linje 1A fra 8 busser i timen til 6 busser i timen, altså fra
7/8-minutters- til 10-minuttersdrift. Tilsvarende nedsættes
hyppigheden af busafgangene i myldretiden på linje 6A fra
12 busser i timen til 10 busser i timen, altså fra 5-minutters-
til 6-minuttersdrift.
Med årets busudskiftninger bliver der forholdsvis flere
store busser og færre 12-meter busser. Med en større andel
af store busser vurderer vi, at der generelt vil være
tilstrækkelig kapacitet på de to linjer, selvom der køres
med lidt færre afgange. Men vi skal formodentlig forvente
at skulle indsætte en eller to dubleringsture på de mest
belastede tidspunkter.
Skejby-Vejlby
På baggrund af tællinger samt en del kundehenvend-
elser bliver linje 12 og 13 omlagt i Vejlby-Skejby området.
Linje 12 rettes ud, så den kommer til at køre ad Vejlby
Centervej-Nydamsvej til Randersvej. Linje 13 kommer til
at køre via Veri-Centret, idet den fra Nordlandsvej til Vorrevangen
følger den gamle linje 7’s forløb ad Grenåvej-
Vejlby Ringvej.
Køretider
I forhold til køretider tager de nye køreplaner udgangspunkt
i de nuværende køreplaner dvs. med de justeringer,
der blev gennemført pr. 2. januar. For at sikre realistiske
køretider er der i vinterhalvåret foretaget GPS-målinger på
alle linjer.
På baggrund af målingerne kan der måske nogle steder
være behov for justering af mellemtider, men der ser ikke
ud til at være behov for yderligere justeringer af den samlede
køretid, i hvert fald ikke på nuværende tidspunkt.
Der er dog ingen tvivl om, at der løbende med nye GPSmålinger
skal følges op på, om køretiderne svarer til det
aktuelle trafikbillede.
15

16
Anlægsprojekter efter K11
Efter igangsættelsen af den nye busplan, er der blevet behov op for nye eller
ændrede anlæg. Derfor er der lavet en plan for yderligere anlægsprojekter
Af Rigmor Korsgaard, Trafik og Veje,
Aarhus Kommune
I forbindelse med at den nye busplan skulle træde i kraft
sidste år, blev der gennemført en lang række anlægs-
projekter med nye endestationer, buslommer, stoppesteder
mv.
Efter igangsættelsen af busplanen, er der dukket behov
op for nye eller ændrede anlæg.
Derfor er der en plan for yderligere anlægsprojekter.
Disse er generelt ved at være færdigprojekteret, arbejdet
udbydes snarest og udføres i løbet af foråret.
Indhold og tidsplan for projekterne er følgende:
Læs Inform på
www.busselskabet.dk
Sønderhøj
Krydset Sønderhøj/Holme Ringvej skal udvides, så der er
mere plads til 6A’eren ved højresving ind på Sønderhøj.
I den modsatte ende af Sønderhøj bliver der mere plads
ved den to-sporede opkørsel på Sønderhøj ud for Mega
Syd fra Ringvej Syd. Arbejdet forventes udført i april/maj
måned.
Lystrup Busvej
Busvejen udvides på en række strækninger, så det bliver
muligt for to busser at passere hinanden. Dette forventes
udført i maj måned.
Endestation Lystenlund/Solbjerg
Der etableres buslomme på den nye stamvej før vende-
Af direktør Torben Høyer
Tidligere ansatte i Busselskabet, som abonnerer på
Inform, vil pr. 1. september ikke længere modtage
bladet i trykt form med posten.

sløjfen, så passagererne får nemmere adgang til bussen,
og så en ankommende bus kan passere en holdende bus.
Dette forventes udført i april/maj måned.
Rødlundvej/næshøjvej
Ny buslomme etableres, hvilket forventes udført i april/maj
måned.
Opholdshuse,
cykelparkering og læskærme
Af Ango Winther, Trafik og Veje, Aarhus Kommune
I forbindelse med den nye trafikplan er flere opholdshuse
blevet renoveret, og nye er kommet til. Ved flere stoppesteder
langs Ringvejen er der etableret anlæg til placering
af cykler, og der er nu ca. 90 læskærme til rådighed til
placering på det nye rutenet.
Opholdshuse
I forbindelse med den nye trafikplan er der taget fire nye
opholdshuse i brug. Syv opholdshuse er flyttet og genbrugt,
og de har i den forbindelse været igennem en større
renovering. Bl.a. er beklædningen udskiftet for at give
plads til øget isolering. Ligeledes er der en øget isolering
i gulvet. Undrer man sig over, at der ved de syv ”genbrugshuse”
er anlagt en rampe frem til indgangsdøren, skyldes
det bygningsregulativet, der forlanger niveaufri adgang.
Efterhånden er alle anlægsarbejder i forbindelse med de
nye endestationer meldt færdige. I vil dog opleve, at der
ved endestationerne ved Vestre Strandallé og i Trige vil
ske en udskiftning af toilettankene, der har vist sig at være
underdimensionerede.
Med de nye og de renoverede huse har vi opholdshuse i
en god stand - med enkelte undtagelser. Vi planlægger at
skifte huset i Mejlby senest foråret 2013.
Cykelparkering
I forbindelse med anlæg af de nye endestationer, har vi
haft held til at koble os på et projekt om anlæg af cykelparkering.
Det betyder, at der bl.a. ved flere stoppesteder
langs Ringvejen er etableret anlæg til placering af cykler.
Det største anlæg er dog etableret ved endestationen
INFORM kan dog stadig læses på www.busselskabet.dk,
og vi vil fremover sikre, at bladet får et endnu mere læsevenligt
format på hjemmesiden.
Busselskabet er glad for, at så mange tidligere ansatte
ønsker at følge med i, hvad der sker på deres gamle
Søndervangs Allé
Der skal lægges ekstra asfalt i busslusen, så bussen ikke
risikerer at ramme bøjler. Dette forventes udført primo
marts.
Marselis Boulevard
Der etableres et stoppested for linje 18 i den nordlige vejside
ved Stadion Allé. Dette forventes udført primo marts.
på Vestre Strandallé. Behovet for dette skyldes ikke
mindst vores placering af linje 6A, men naturligvis også
Grenåbanens stoppested samme sted.
I vil opleve, at der på samme vis bliver anlagt mindre cykelparkeringsanlæg
ved endestationer. Der er mindre anlæg
på vej ved bl.a. linje 2A i Holme og linje 6A i Højbjerg og
Holme, hvor der har vist sig et behov. Skulle der være andre
forslag, hører vi gerne om dem.
Læskærme
Aarhus Kommune har netop indgået en ny aftale med
AFA JCDecaux om levering og vedligehold af byinventar.
Aftalen indeholder en mulighed for yderligere 60 nye
læskærme - 30 reklameskærme og 30 smalle skærme
uden reklamer.
Der er cirka 30 læskærme i overskud fra det gamle rutenet.
Når det opleves, at der stadig står læskærme på det
gamle rutenet, skyldes det, at vi ikke fjerner for at sætte
på lager men venter og foretager en genplacering i én arbejdsgang.
Med 60 nye læskærme og ca. 30 overskydende skærme
fra det gamle rutenet er det muligt at placere ca. 90
læskærme. Det tager tid at få planlagt placeringen af så
mange skærme.
Flere steder tager vi gamle metal- og glasfiberskærme
ned. Mange af dem tåler ikke flytningen, og bliver kasseret,
mens andre genplaceres, hvor der er nye ønsker.
Pt. er der en total ønskeliste på 109 placeringer af
læskærme. I løbet af foråret forventer vi, at alle er på
plads.
arbejdsplads, og vi håber, at I stadig vil følge med, i hvad
der sker i Busselskabet, men altså nu via hjemmesiden.
Dette nummer af INFORM bliver det sidste, som udsendes
med posten til tidligere ansatte i Busselskabet.
17

18
Tag en
løbetur med
kollegerne! Incitam
Busselskabet er tilmeldt hele
4 løb i 2012 og allerede 1 enkelt
i 2013. Så sæt kryds i kalenderen!
Det er muligt at være med i følgende løb i 2012. Mere
information om de enkelte løb udsendes, når tiden for
løbene nærmer sig:
2012
Tækker 1900 Stafet – 22. april
5 x 10 km.
Tilmelding senest den 14. april
www.aarhus1900.dk
nykredit Invest – Aarhus city marathon 3. juni
Tilmelding senest den 20. maj.
www.aarhusmotion.dk
DHL Stafetten 23. august
Løb: 5 x 5 km.
Walk: 5 km.
Tilmelding senest den 1. august
www.aarhusmotion.dk
Marselisløbet
1. september: Marselis cykelløb
28, 50 eller 100 km
2. september: Marselisløbet
Løb: 6 eller 12 km
Walk: 6 km.
Tilmeldingsfrist pt. ukendt
www.aarhus1900.dk
2013
Danisco Cup ’13
5 løb i januar-marts 2013
5 km, 10 km eller 5 km walk
Datoer mv. pt. ukendt
www.aarhusmotion.dk
Tilmelding
Det er muligt at tilmelde sig løbene allerede nu!
Send en mail til:
ik@busselskabet.dk (Ingerlise Kirkegaard) eller
bus@busselskabet.dk (fællespostkassen)
Af controller Brian Prins Riget
I 4. kvartal udviklede nøgletallene sig samlet set i en negativ
retning. Kun tallet for klagerog skader udviklede sig
i en positiv retning. Nøgletallet for diesel og værkstedet
er stort set uændret i 4. kvartal. De øvrige 4 nøgletal udviklede
sig negativt. Specielt er andelen af udgået kørsel
og sygefraværet steget markant.
Det betød, at bonusbeløbet til alle fuldtidsansatte med-
arbejdere faldt fra kr. 5.510 i september til kr. 5.327
i december. Bonusbeløbet faldt dermed med kr. 183.
Af graferne for 2011 fremgik det ikke, hvor meget de
enkelte måneder i 4. kvartal trak ned i bonusbeløbet, da
bonusbeløbet bliver beregnet som et gennemsnit af årets
måneder.
De enkelte måneders indflydelse på årets samlede
bonus kan derfor ses i de 2 nye tabeller nederst på næste
side, som også vil blive brugt i 2012.
nye tabeller for bonus i 2012
Den ene af de to nye tabeller, som incitamentsbonusskemaerne
fremover vil indeholde, vil vise, hvor meget hver
enkelt måned bidrager med til den samlede bonus, som
maksimalt kan blive på kr. 6.000 (12 måneder á kr. 500).
Hver måned kan bidrage med maksimalt kr. 500.
Den anden tabel vil vise den samlede akkumulerede
bonus, der er optjent på nuværende tidspunkt.
De nye tabeller medfører, at vi nu præcis kan vise, hvor
meget hver enkelt måned har påvirket den samlede
bonus. Det bliver herved tydeliggjort, hvilke måneder der
er gode, og hvilke der er knap så gode.
Bonus ved årets udgang pr. medarbejder:
Januar: 5.353
Februar: 5.531
Marts: 5.497
April: 5.564
Maj: 5.597
Juni: 5.584
(Max bonus for hele året udgør i alt 6.000 kr.)
Juli: 5.617
August: 5.553
September: 5.510
Oktober: 5.421
November: 5.407
December: 5.327

0
50
100
150
200
250
200
150
100
50
0
200
150
100
50
0
200
150
100
50
0
Negativ udvikling i flere nøgletal i 4. kvartal samt nye tabeller for 2012
entsbonus
MÅL: Den blå streg skal være UnDER den røde
Indeksering (index 100 = måltal)
Roser Indextal for antal stk. pr. måned
Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec
Klager Indextal for antal stk. pr. måned
= Månedlig udvikling af nøgletallet
= Måltalslinje
= Gennemsnit for 2011
Diesel Indextal for km./l. pr. måned
Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec
0
Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec
De reelle tal mangler
50
Grafen viser kun en umiddelbar tendens
0
Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec
0
Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec
80
90
100
110
120
250
200
150
100
50
Udgået kørsel Indextal for antal procent udgået pr. måned
Indextal for antal for sent fremmødte
Mødepræcision chf. pr. måned
Skader Indextal for antal skadeshændelser pr. måned
250
200
150
100
Værksted Indextal for kr./km. pr. måned Sygefravær
200
150
100
50
Indextal for sygearb.-dage pr. måned for hele
BÅS
Bonus for 2011 Månedens bidrag i kr. Bonus for 2011 Akkumulerede månedlige bidrag i kr.
500
6.000
400
5.000
300
4.000
3.000
200
2.000
100
1.000
0
0
Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec
Udarbejdet d. 12. januar 2012
19

20
Fra kommunalt monopol
til konkurrencedygtigt
selskab
Busselskabet var et punkt på dagsordenen ved Midttrafiks bestyrelsesmøde
den 27. januar
Af direktør Torben Høyer
Busselskabet var et punkt på dagsordenen ved Midttrafiks
bestyrelsesmøde den 27. januar. Følgende blev her fremlagt.
Aarhus Byråd besluttede i 2004, på baggrund af en større
konsulentundersøgelse gennemført i 2003, at det gamle
Aarhus Sporveje skulle opdeles i et trafikselskab og
et busselskab. Trafikselskabet havde en meget kort levetid
og blev i løbet af 2006 fusioneret ind i det nuværende
Midttrafik sammen de andre Trafikselskaber i Midttrafiks
område.
Busselskabet skulle i henhold til byrådsbeslutningen
”kunne sammenlignes med private entreprenører”. Beslutningen
var det foreløbige slutpunkt i en meget lang proces,
der allerede var sat politisk i gang i slutningen af 80’erne,
helt parallelt med New Public Management-bølgen,
der fokuserede på effektivitet og servicemål i hele det offentlige
område.
Udbud = Mere kollektiv trafik for pengene
Over det ganske land, blev der i branchen gennemført
udbud i den kollektive trafik, og i Aarhus blev det første
gennemført i 2008. Busselskabet afgav kontrolbud,
udbuddet blev annulleret, og Busselskabet fik kørslen. Det
samme gentog sig som bekendt i Midttrafiks 25. udbud,
så i det perspektiv er den politiske dagsorden gennemført.
Aarhus Kommune har sikret sig fortsat stabil drift og får
mere kollektiv trafik for pengene end nogensinde. En
budgetredegørelse fra 2009 udarbejdet af Aarhus Kom-
mune forsigtigt anslog en årlig besparelse dengang på
ikke under 25 mio.
Effektiviteten er meget høj, ca. 99,9 % af alle afgange
gennemføres, dog er det faldet til 99,8 % (oktober 2011)
ved opstarten af det nye busnet i Aarhus. Sygefraværet er
lavt. Fraværet pr. chauffør pr. år er éncifret i 2011. I 2007
var det omkring 23 arbejdsdage pr. chauffør.
Der er opbygget en solid egenkapital i Busselskabet. Både
i den vundne kontrakt og i den kontrakt, der indeholder 3.
udbud. Økonomisystemet sikrer, at det på basis af driftsdata
kan dokumenteres på minuttet, hvornår og i hvilket
omfang, der er køb mellem de to og snart tre kontrakter.
Køb mellem kontrakterne bliver derfor afregnet præcist.
Bud på kørsel uden for Aarhus Kommune
Skal Busselskabet fortsætte sin udvikling, betyder det, at
der skal være mulighed for at byde udenfor Aarhus Kommune.
Alternativet er, at Busselskabet afvikles, da det ikke
er realistisk, at Busselskabets kontrolbud i Aarhus er de
bedste i al fremtid.
Får Busselskabet mulighed for at kontrolbyde på lige
vilkår med øvrige selskaber, skal det ske ud fra et aktieselskab.
Det skal understreges, at formålet med at afgive
konkurrencedygtige kontrolbud uden for Aarhus Kommune
er at undgå, at Busselskabet bliver et ”afviklings-
selskab”, og at kørslen i Aarhus bliver dyrere end nødvendig.
Busselskabet kan samtidig være med til at sikre en
skærpet konkurrence i Midttrafiks område, hvor Midttrafik
vurderer, at det er hensigtsmæssigt.
Muligheden er mere kollektiv trafik for pengene, også
uden for Aarhus, og alternativet er en dyr afvikling af Busselskabet.

Vi si’r Tillykke!
25 års jubilarer
Følgende medarbejdere har haft 25 års jubilæum siden
sidste nummer af Inform:
2011
December
1884 Jesper Palsgaard Rasmussen, Buschauffør
2012
Januar
1895 Birgit Dueholm Rasmussen, Buschauffør
1899 Johanne Nissen, Buschauffør
Buschauffør Birgit Dueholm Rasmussen (1895) havde valgt at markere
sin 25 års jubilæumsdag den 6. januar med kaffe og rundstykker
på Station Syd.
Den 10. februar var der igen jubilæumsreception på Station Nord ,
da buschauffør Jens Rønning Bendixen (1913) kunne fejre 25 års
ansættelse i Busselskabet.
10 års jubilarer
Siden sidste nummer af Inform har nedenfor nævnte medarbejdere
i Busselskabet haft 10 års jubilæum, hvilket er
blevet markeret med en officiel gave udleveret af nærmeste
leder.
2011
December
3122 Jan Kjærgaard, Buschauffør
3061 Lene Kerstens Laursen, Buschauffør
Februar
1911 Jørn Rosendahl Kudsk, Buschauffør
1913 Jens Rønning Bendixen, Buschauffør
Marts
5102 Knud Erling Sørensen, Håndværker
Som noget nyt er det blevet muligt at fejre sit 25 års
jubilæum med morgenkaffe og rundstykker fra kl. 5.00 på
den station, man hører til. Det valgte buschauffør Jesper
Palsgaard Rasmussen (1884), da han den 9. december
2011 havde været ansat i Busselskabet i 25 år (ikke
afbilledet).
Buschauffør Johanne Nissen (1899) havde også 25 års jubilæum
den 6. januar, hvilket blev fejret med en frokostreception på Station
Nord.
Den 2. marts var der frokostreception på St. Syd i anledning af
håndværker Knud Erling Sørensens (5102) 25 års jubilæum.
3062 Jørgen Søndergaard, Buschauffør
3069 Jan Bolhøj, Buschauffør
3081 Abdol Razagh Zamini, Buschauffør
3054 Jesper Andre Gram Jespersen, Buschauffør
2012
Februar
3133 Regnar Kristensen, Buschauffør
Marts
3173 Samuel Tchamche, Buschauffør
21

22
Chaufførintro til ny Solaris
14,56 m. – skadesfri kørsel?
De nye 14,56 m. Solarisbusser er blevet vel modtaget. Et introforløb til bussen
er iværksat for at holde skadesfrekvensen nede
Af HR-chef Bjarne Larsen
Foto: John E. nielsen
I januar satte Busselskabet de første nye Solaris 14,56
meter busser i drift. Busserne er kendetegnet ved, at de
er 3-akslede, og sammen med længden betyder dette, at
bagenden kan have et udsving på op til 1,4 meter.
De tilbagemeldinger, der er kommet indtil nu, er alle positive.
Passagerne er tilfredse, og chaufførerne melder
positivt ind. 14,56 meter bussen kører pænt langt på en
liter diesel, og den er OK at gøre ren. Så er der stort set
kun to ting tilbage, der skal være positive for at historien
ender godt.
Det første er, at den skal være driftsstabil. Umiddelbart
forventer Værkstedet, at den præsterer på samme niveau
som de øvrige Solaris-busser – og det er i orden.
Det andet er, at vi kan holde skadesfrekvensen nede. Hvis
en bus får skader, er der to konsekvenser. Først og fremmest
skal skaden udbedres, hvilket ofte koster mere end
man umiddelbart skulle tro. Det næste er, at de dage hvor
bussen står på værksted, skal den undværes, hvilket betyder,
at vi må indkøbe busser til at dække dette.
Chaufførintro til bussen
For at opnå succes med Solaris 14,56, også på skadesdelen,
besluttede Busselskabet, at alle chauffører på de
linjer hvor 14,56 skal køre, skal igennem en kort intro
til bussen. Derfor fik 7 vejledere en uddannelse i ”lange
busser” på en bane i Viborg, hvorefter de var klar til at
hjælpe kollegaerne.
Desuden blev det aftalt med 3F, at introen skulle tilstræbes
at ligge lige op til eller lige efter en vagt, og at de 80 minutter
uddannelsen er sat til, bliver honoreret med 120 minutter
til afspadsering.
Introen har en god effekt
Tilbagemeldingerne fra den korte intro er, at det er en god
måde at blive opmærksom på bussens finurligheder og
finde ud af, hvor man selv måske er lige ”frisk nok”, når
man skal rundt i snævre passager.
I skrivende stund (den 22. februar) har bussen været i drift
i cirka en måned, og resultatet ser fint ud. Der har nemlig
kun været en mindre skade på en bagende, og enkelte
hvor modparten er ansvarlig. Hvis vi kan fastholde dette
niveau, vil alene elleve 14,56’ere i busparken have en
positiv indflydelse på bonusordningen.
Set fremadrettet skal vi lære af dette. Har den nævnte
tendens en langtidseffekt, vil Busselskabet overveje
lignende tiltag ved nye bustyper.
I øvrigt kan det oplyses, at der i august er indkøbt yderligere
11 stk. 14,56 Solaris. Bussernes fordeling på de tre
stationer er ikke fastlagt.

Goddag og farvel
nyt Januar personale 2012
i 2012
Februar 2012 Februar 2012 Februar 2012 Marts 2012 Marts 2012 Marts 2012
3884
Per Thorkild
Jessen
buschauffør
August 2011
Fratrådt
personale
december
2011 til
februar 2012
Januar 2012 Januar 2012 Januar 2012
3877
Ayhan Esen
buschauffør
3886
Gheorge Predut
buschauffør
December 2011 December 2011 December 2011 December 2011 December 2011 December 2011
1090
Pay Randlev
buschauffør
3879
Steen Kristian
Simon
buschauffør
3887
Henrik
Hede Pedersen
buschauffør
2994
Martin L. Pedersen
buschauffør
3880
Hassan Abdiomar
buschauffør
3888
Brian
Petersen
buschauffør
3734
Allan R. Hildan
buschauffør
3889
Teddy Lennart
Thomsen
buschauffør
3759
Ilse C. Rasmussen
buschauffør
Februar 2012 August 2011 16. Januar 2012
Februar 2012 Februar 2012 Februar 2012
3881
Aden
Mohamed Abdi
buschauffør
3882
Richard
Christiansen
buschauffør
3890
Henning
Sørensen Gaarsdal
buschauffør
3838
Jens B. Deigaard
buschauffør
August 2011
3883
Lars Andersen
buschauffør
3891
Ole Philbert
buschauffør
3845
Per Jensen
buschauffør
December 2011 December 2011 Januar 2012 Januar 2012 Januar 2012 Februar 2012 Februar 2012
3847
Steen M. Madsen
buschauffør
Februar 2012
2714
Leo L. Hansen
buschauffør
6046
Jens Blom
specialarbejder
Februar 2012
3059
Michael
S. Andersen
buschauffør
2896
Sadegh Shoaibi
buschauffør
4268
Bent Pauli
Jørgensen
buschauffør
3470
Jonas Espensen
buschauffør
6289
Dursun Barut
specialarbejder
✝
3777
Werner
Dieter Sulger
2327
Son Minh Pham
buschauffør
Af Ole Henriksen
Marts 2012
2622
Hans Chr.
Pedersen
buschauffør
23

RETURADRESSE: Busselskabet Aarhus Sporveje | Jegstrupvej 5 | 8361 Hasselager
SYNSPUNKT
Ledelse og medarbejdere
Af direktør Torben Høyer
Vi har alle været på Fly High og
har lært, at hvis en gruppe løser
en opgave hurtigt, så tæller det
ikke rigtigt, hvis opgaven reelt
først er løst, når alle andre også
har løst deres opgaver. Det var
noget med et tov, og en flaske
der skulle placeres på toppen af
en pæl af to teams.
Det er kun en kortvarig glæde,
hvis man synes, at man gør et godt stykke arbejde selv,
men hvis kunden så synes, at det gør ens kollega ikke.
Kunderne fokuserer ofte på det, der ikke fungerer. Og vi
er jo alle kunder et eller andet sted, så vi kender godt mekanismen.
Hvad gør man ved det?
Man skal hjælpe hinanden så den samlede opgave løses
til kundernes tilfredshed. Man skal hjælpe kolleger – også
dem i andre afdelinger. Klargøringen skal hjælpe chaufførerne
og omvendt. Chaufførerne skal hjælpe værkstedet
og omvendt. Derfor skal der arbejdes som i teams, der
hjælper hinanden. Det skal bl.a. ske på stationsmøderne
men også i dagligdagen.
Hvad laver ledelsen egentlig?
Den 28. februar holdt Nils Villemoes foredrag for alle Busselskabets
ansatte. Det var meget underholdende, men
gav også stof til eftertanke. Efter hans opfattelse sidder
ledelsen med lukkede øjne og får ideer. Øjnene er lukkede
så ideerne ikke slipper væk, før de får set dem!!
En anden variant er, at ledelsen sætter kursen, så en virksomhed
får den bedst mulige økonomi og det bedst mulige
Jegstrupvej 5 | 8361 Hasselager
Tlf.: +45 7240 9900 | Fax: +45 7240 9901
bus@busselskabet.dk | www.busselskabet.dk
omdømme. En god økonomi giver ro og respekt i det politiske
bagland. Så ledelsens opgave er først og fremmest
at sørge for, at det samlede produkt er godt. Der er nok
skrammel i verden, og det er ikke sjovt at lave skrammel.
Ledelsen skal skabe rammerne for, at den enkelte med-
arbejder lettest muligt kan løse sine opgaver. Dagligdagens
problemer og udfordringer skal kunne håndteres hurtigt og
enkelt. Materiellet skal være i orden, der skal ansættes
de rigtige medarbejdere, og der skal være de bedst mulige
forhold indenfor den økonomiske ramme, så det bliver
attraktivt, at være en del af Busselskabet.
Lederne skal være klædt på til at være ledere. De skal
være fagligt dygtige og gode til at kommunikere. De skal
kunne lytte, og de skal kunne handle effektivt og hurtigt,
når det gælder. Ofte skal de kunne handle uden at have
100 % viden om den konkrete situation, med de muligheder
for fejl, det giver.
Alle skal tage ansvar
Men det gælder egentlig for alle: Man skal kunne handle
selvstændigt og hurtigt, hvis situationen kræver det. Men
der vil ske fejl. For kun den, der sidder på sine hænder
altid, er fejlfri.
Heldigvis hjælper vi hinanden i Busselskabet. Buschaufførerne
hjælper hinanden i trafikken, og på tværs af
afdelingerne hjælper man hinanden. Det er det mest
effektive, og så er det også det sjoveste.
Samtidig skal vi have lov til at brokke os. Over hinanden
og os selv og over ledelsen selvfølgelig. Den daglige
”utilfredshedsbalance”, som Nils Villemoes, kalder det,
skal jo gå op. I en god virksomhed skal der altid være
noget ”bøvl”. Uden “bøvl” sker der ingen udvikling.
Godt forår til alle.