PÅ VEJ MOD DET FOTOGRAFISKE BILLEDE - Tardrup

Set i et historisk perspektiv er fotografiet på mange måder blevet kategoriseret som
værende enten dokumentarisk eller iscenesat. Min tese er, at sammensmeltes det
dokumentariske og det iscenesatte overkommes de kategoriseringer, som de begge har været
begrænset af i den kunstneriske kontekst: at det iscenesatte hører til det ikke-virkelige,
fiktionens og kunstens verden og at dokumentarismen (re)præsenterer virkeligheden og
sandheden. Jeg ser fusionen som et mulighedsfelt, hvor både iscenesættelsen og
dokumentarismen kan generere noget nyt sammen – frem for at stå som to modpoler, der ikke
kan forenes eller tale sammen.
Min indgangsvinkel er, at denne tendens allerede har vist sig inden for samtidskunsten.
Kunstnerne medierer mellem disse to genrer og skaber et samlet fotografisk udtryk, der bevidst
bearbejder og undersøger nogle af de mange mulige virkemidler, udsagn og virkeligheder, som
det fotografiske medie rummer. Denne tendens kan på mange måder sammenlignes med en
genre, som man inden for tv- og filmverden kalder ”faktion” 2. Faktion dækker over
medieproduktioner der benytter blandingen af fakta og fiktion som udtryksmiddel. En form som
ses allerede i det ældre medie, skønlitteraturen – som engang var det dominerende massemedie.
I nogle af 1700’tallets romaner forekommer blandingen af det saglige og det opdigtede, hvilket
kan ses som datidens bud på faktion. Idéen om at blande det faktuelle og det fiktive er derfor
ikke ny, men nyt inden for det fotografiske medie. Fusionen er særlig indenfor fotografiet –
måske særligt svær – fordi mediet udfordres direkte på dets status som objektivt ved det
modsætningsfyldte møde mellem det saglige og det opdigtede.
Omdrejningspunktet for nærværende tekst er således sammenblandingen mellem det
dokumentaristiske- og det iscenesatte fotografi som kunstnerisk udtryksmiddel. Jeg har valgt at
definere dette felt, som en helt ny fotografisk genre, som jeg kalder fakticitetsfotografiet. Ordet
fakticitet kan forstås på flere måder: fakticitet kommer af det franske facticité, hvilket er afledt fra
det latinske factum som står for noget der er gjort – en handling. Denne handling ser jeg dels
som det bevidste kunstneriske greb, der sammenfletter det realistiske og det kunstige og dels
som hele den fotografiske handling, hvor fotografen gør brug af både koncept, konstruktion,
kontekst og ikke mindst kameraet.
Genrefusionen er umiddelbart kontradiktorisk, fordi det dokumentariske og det
iscenesatte i et historisk perspektiv har været modsætninger, men fakticitetsfotografiet udnytter
de to genres forskelligartede potentialer og det kunstneriske udtryk intensiveres i
spændingsfeltet mellem dem. Min påstand er, at troen på fotografiets objektivitet er dets fald,
men at det er svært at løbe fra realitetsoverlejringen fra virkeligheden i fotografiet, da den som
2 Larsen, s. 15 / Faktion som udtryksmiddel
4