PÅ VEJ MOD DET FOTOGRAFISKE BILLEDE - Tardrup

Man troede altså på, at det fotografiske billedes fastfrosne øjeblik kunne åbenbare
(metafysiske) ting, der ikke var synlige i virkeligheden. I dag går man dog ikke så overtroisk til
værks – selvom tiltroen til mediet som en ’virkeligheds fastholder’ stadig eksisterer. Fotografiet
er, trods alt, et perfekt medie til at registrere vores omgivelser på. Spørgsmålet er bare, hvad
det egentligt er for en virkelighed vi ser på, når vi ser på fotografier. Måske en perfekt illusion af
den sanselige verden? Det er et temmelig stort spørgsmål, men jeg vil forsøge at svare på det ud
fra idéen om, at der i den post-fotografiske æra (som er tiden efter-fotografiet, dvs. det digitale
fotografi) er opstået en ny måde at se fotografiet på og at fakticitetsfotografiet er en af de
måder. For at forstå denne ’nye måde’ vil jeg opridse nogle af de realisme- og
repræsentationspolemikker, der knytter sig til fotografiet og derfor ligger til grunde for dette
nye syn på fotografiet.
I fotografiets 170 års historie har vi (næsten) lært, at selvom fotografi kan forekomme identisk
med virkeligheden, så er det ikke virkeligheden. Fotografiet har svært ved at fravride sig
autenticiteten, en autenticitet som fotografiet altid implicerer. I det daglige møde med fotografiet
fremstår det ofte, som et vindue mod verden og ikke som de visuelle gestaltninger som
fotografiet snare er. Der er en "selvtilstrækkelighed over billedet" 4 , som kunsthistorikeren Mette
Sandbye engang har sagt. Denne "selvtilstrækkelighed” er rigtig interessant. For hvad er det der
gør, at et fotografi fremstår som et visuelt sandfærdigt vidnesbyrd, til trods for det ikke er det?
Hvorfor bliver ’realismen’ ved med at klæbe til fotografiet, når fotografiet er en konstruktion?
Det fotografiske billede er mere et billede på en virkelighed end et billede af en virkelighed, dvs.
et fotografi er altid et billede af noget (uanset om det er genkendeligt eller ej) men dette noget
forvandles i den overordnede læsningen af motiv og kontekst og bliver således et billede på
noget.
Den virkelighed der repræsenteres gennem kameraets objektiv 5 vil, til trods for det
vildledende navn for kameraets linse, altid blive subjektiv frem for objektiv, en repræsentation
frem for en præsentation, en medieret virkelighed frem for en real virkelighed. Det kan derfor
være frugtbart at anskue fotografiet som bevidsthedsform og erfaringsmedium - og ikke som et
virkelighedsrepræsenterende medie. Fotografiet skal derfor ses som et værktøj eller filter i
måden at se og forholde sig til verden på. Man kan sige, at det fotografiske billede foreslår en
mulig virkelighed ud af mange virkeligheder. Jeg beskriver virkeligheden i flertal, da disse mange
virkelighedsmuligheder defineres af både fotografen, det fotograferede, fotografiet og beskueren
i en sammensat, kompleks og konstant perceptions- og kommunikationsproces. Man kan derfor
4 Foredrag af Mette Sandbye, på Det Kongelige Danske Kunstakademi, 2011.
5 På fransk lige som på dansk bruges betegnelsen objektiv, men ikke på engelsk
7