Mad med X-faktor - Bloddonorerne i Danmark

Lynet kan ramme
TO gange
Det er efterår, og den kolde, grå
danske kulde blandet med en
heftig vind rusker i træerne på
villavejen i Charlottenlund nord
for københavn. Inde bag en af
ruderne er der ulideligt varmt, for
her sidder den alvorligt syge far til
fire, kristian Cordtz:
– En af de store bivirkninger ved
den her sygdom er, at man bliver
så ufatteligt kuldskær, siger han
stille og sætter sig til rette i en stol
tæt ved to radiatorer.
Falder på badeværelset
kristian er 63 år, men har de
sidste 18 år været på pension
efter en akut hjernesvulst tilbage
i 1992. Det i sig selv er meget
alvorligt, men kristian kom sig
igen, og nød sin tilværelse i
familiens hus.
Den rolige tilværelse blev dog
med et slag ændret for to år siden,
4 Donor Nyt • april 2010
Langt de fleste mennesker kommer ikke i kontakt
med sygehusene, før de er godt oppe i alderen,
men døden har allerede banket på hos Kristian
to gange. Sidste gang blev han reddet af en
masse blod samt knoglemarv fra en dansk donor.
Tekst: Mikkel Dybtved Andersen
Foto: Privat
da han natten mellem en fredag
og lørdag i marts 2008 faldt om
på badeværelset:
– Hvad pokker var det, det er
da irriterende, erindrer kristian at
tænke, mens han lå på badeværelsesgulvet:
– Man tænker slet ikke på kræft,
fortæller han.
Hurtigt på sygehus
Den efterfølgende uge går
kristian til læge, og lige så hurtigt
bliver han sendt til undersøgelse
på Herlev Hospital, hvorefter
weekenden går med at vente på
prøvesvarene.
De kommer allerede tirsdag
og viser, at kristian lider af akut
myeloid leukæmi. Han bliver
indlagt tirsdag eftermiddag og får
den første gang kemoterapi.
– Når det virkelig kniber,
arbejder sygehusvæsnet faktisk
AkuT MyElOID lEukæMI
Opstår i celler, som under
normale forhold ville blive til
modne hvide blodlegemer af den
type, som cirkulerer i blodet. De
rigtig hurtigt, konstaterer kristian
med henvisning til, at der kun gik
halvanden uge, fra han faldt om,
til han var i behandling.
Jeg får ikke tilbagefald
Da lægerne fortalte kristian, at han
havde leukæmi, var den første tanke:
– ”Javel”, og da snakken faldt
på behandling og tilbagefald, var
tanken bare, at det da kun er de
andre, der får tilbagefald, siger
kristian, der i den kommende
måned var indlagt til kraftig
kemobehandling:
– Jeg flygtede lidt fra de grimme
tanker ved at læse en masse
krimier, fortæller kristian, der var
glad for, at indlæggelsen ikke
varede længere:
– Jeg blev ærligt talt lidt træt af
krimier, siger han med et smil.
Efter den første tur på sygehuset
så prøvetallene fine ud, og i det
syge celler vil fortrænge de raske,
hvilket er dødeligt, hvis det ikke
bliver behandlet. læs mere på
cancer.dk