i nicaragua - Den jydske Haandværkerskole
i nicaragua - Den jydske Haandværkerskole
i nicaragua - Den jydske Haandværkerskole
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
andagIster<br />
lærer om sikkerhed<br />
energimessen<br />
Vidste du at: elafdelingen er ved at<br />
forberede en ny aktivitet til energimessen den<br />
29. oktober, hvor gæsterne kan tilmelde sig en<br />
lysvandring, og blive informeret om lyseffekt,<br />
udbytte og besparelse ved brug af forskellige<br />
lyskilder og styringer.<br />
I en lille uges tid hvert år er der på DjH en gruppe<br />
usædvanlige elever. De bor på skolehjemmet og indgår<br />
i dagligdagen som skolens øvrige elever. De falder<br />
derfor helt naturligt ind i billedet, selvom halvdelen<br />
af dem som regel er piger. Det er deres fag, der er<br />
anderledes.<br />
Af Anne Hansen Aamand<br />
Ugens gæsteelever er ved at uddanne sig til bandagister<br />
og i gang med deres grundforløb, hvor de til<br />
dagligt møder på Learnmark, Horsens. Men når det<br />
kommer til den del af undervisningen, der handler<br />
om omgangen med sundhedsskadelige stoffer flytter<br />
de ind på DjH, for at blive klogere på netop det<br />
område. I plastafdelingen tager Peter Kjærsgaard og<br />
Jakob Lykke Jensen sig godt af gæsteeleverne. De<br />
sørger for, at de bliver indført i teorien om håndtering<br />
af epoxy og polyester, og for at teorien bliver<br />
prøvet i værkstedet, så bandagisterne i deres fremtidig<br />
virke kan håndtere de farlige materialer på sikker<br />
vis.<br />
Anne Lene Bisgaard Sørensen, Stine Odgaard Tøttrup<br />
og Andreas Børresen er sammen med fire<br />
medstuderende i gang i glasfiberværkstedet. Alle er<br />
indhyllet i hvide dragter, sikkerhedsbriller og åndedrætsværn,<br />
så det er svært at se, hvem der er hvem,<br />
men det er nødvendigt når arbejdet kræver nærkontakt<br />
med farlige materialer.<br />
”Vi prøver at arbejde i glasfiber, med egenskaber<br />
der ligger tæt op af kulfiber, som er meget brugt til<br />
fremstilling af proteser,” fortæller Andreas. Der i<br />
øvrigt sammen med pigerne kun har positive ting<br />
at sige om opholdet på DjH, hvor campusmodellen<br />
og kombination af at bo, spise og gå i skole er en ”sej<br />
oplevelse”. Anne Lene sammenligner det lidt med<br />
højskolelivet.<br />
”Det er dejligt, at man impulsivt kan finde sammen<br />
og lave noget i fritiden”, siger hun, og henviser til den<br />
forrige aftens hyggelige kortspil på værelset.<br />
uddannelse i danmark og sverige<br />
Bandagistuddannelsen er et studie på 5½ år. Det<br />
begynder med ½ års grundforløb i Horsens. Derefter<br />
er der tre års studie i Jönkøbing, Sverige og til<br />
sidst to års turnus, hvor den studerende gennemgår<br />
en række praktiske udfordringer på et bandageri i<br />
ind- eller udland. Uddannelsen kombinerer teknik<br />
og sundhed. Da uddannelsen i Sverige benævnes<br />
ortopædingeniør kan man bygge videre på den og<br />
opnå en kandidatgrad.<br />
Andreas valgte uddannelsen fordi det var en ingeniøruddannelse<br />
med meget matematik og fysik og<br />
samtidig rummede fag som psykologi og anatomi.<br />
Samtidig er der meget menneskelig kontakt i faget.<br />
Han vil gerne til USA i turnusårene, og tænker så<br />
småt på engang at bygge ovenpå med yderligere studier.<br />
Specielt er han interesseret i armproteser og den<br />
udvikling, der sker på området inden for elektronik.<br />
Anne Lene valgte uddannelsen fordi hun gerne vil<br />
hjælpe mennesker og føle, hun gør et stykke meningsfyldt<br />
arbejde. Også hun kan godt lide kombinationen<br />
af teknik og sundhed.<br />
gips fylder mest<br />
Til fremstilling af proteser og ortoser anvendes<br />
materialer som plast, aluminium og kulfiber, men<br />
egentlig er gips det materiale, der bruges allermest.<br />
Gipsafstøbninger af legemsdele er basis for opbygning<br />
af en protese eller en ortose.<br />
”En protese erstatter en legemsdel og en ortose<br />
støtter en svag legemsdel”. Forklaringen kommer<br />
prompte som svar på journalistens spørgende udtryk.<br />
”En ortose kan for eksempel være et korset, som kan<br />
støtte et barns ryg i vokseperioden. Det er brugt,<br />
hvis der er konstateret skoliose, og skal så bæres 23<br />
timer i døgnet, indtil man er udvokset. Korsetter kan<br />
også støtte mulithandicappede og forhindre dem i<br />
at synke sammen”, forklarer Stine. Ortoser er også<br />
skoindlæg eller skinner til støtte af legemsdele efter<br />
en nervelidelse. For eksempel polio.<br />
stine odgaard tøttrup, andreas børresen<br />
og anne lene bisgaard sørensen<br />
har i en lille uges tid sammen med fire<br />
medstuderende bandagister været<br />
på sikkerhedskursus i plastafdelingen.<br />
De lærte at omgås farlige stoffer som<br />
epoxy og polyester.<br />
18 DjH·punkT DjH·punkT 19