22.09.2013 Views

i nicaragua - Den jydske Haandværkerskole

i nicaragua - Den jydske Haandværkerskole

i nicaragua - Den jydske Haandværkerskole

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

andagIster<br />

lærer om sikkerhed<br />

energimessen<br />

Vidste du at: elafdelingen er ved at<br />

forberede en ny aktivitet til energimessen den<br />

29. oktober, hvor gæsterne kan tilmelde sig en<br />

lysvandring, og blive informeret om lyseffekt,<br />

udbytte og besparelse ved brug af forskellige<br />

lyskilder og styringer.<br />

I en lille uges tid hvert år er der på DjH en gruppe<br />

usædvanlige elever. De bor på skolehjemmet og indgår<br />

i dagligdagen som skolens øvrige elever. De falder<br />

derfor helt naturligt ind i billedet, selvom halvdelen<br />

af dem som regel er piger. Det er deres fag, der er<br />

anderledes.<br />

Af Anne Hansen Aamand<br />

Ugens gæsteelever er ved at uddanne sig til bandagister<br />

og i gang med deres grundforløb, hvor de til<br />

dagligt møder på Learnmark, Horsens. Men når det<br />

kommer til den del af undervisningen, der handler<br />

om omgangen med sundhedsskadelige stoffer flytter<br />

de ind på DjH, for at blive klogere på netop det<br />

område. I plastafdelingen tager Peter Kjærsgaard og<br />

Jakob Lykke Jensen sig godt af gæsteeleverne. De<br />

sørger for, at de bliver indført i teorien om håndtering<br />

af epoxy og polyester, og for at teorien bliver<br />

prøvet i værkstedet, så bandagisterne i deres fremtidig<br />

virke kan håndtere de farlige materialer på sikker<br />

vis.<br />

Anne Lene Bisgaard Sørensen, Stine Odgaard Tøttrup<br />

og Andreas Børresen er sammen med fire<br />

medstuderende i gang i glasfiberværkstedet. Alle er<br />

indhyllet i hvide dragter, sikkerhedsbriller og åndedrætsværn,<br />

så det er svært at se, hvem der er hvem,<br />

men det er nødvendigt når arbejdet kræver nærkontakt<br />

med farlige materialer.<br />

”Vi prøver at arbejde i glasfiber, med egenskaber<br />

der ligger tæt op af kulfiber, som er meget brugt til<br />

fremstilling af proteser,” fortæller Andreas. Der i<br />

øvrigt sammen med pigerne kun har positive ting<br />

at sige om opholdet på DjH, hvor campusmodellen<br />

og kombination af at bo, spise og gå i skole er en ”sej<br />

oplevelse”. Anne Lene sammenligner det lidt med<br />

højskolelivet.<br />

”Det er dejligt, at man impulsivt kan finde sammen<br />

og lave noget i fritiden”, siger hun, og henviser til den<br />

forrige aftens hyggelige kortspil på værelset.<br />

uddannelse i danmark og sverige<br />

Bandagistuddannelsen er et studie på 5½ år. Det<br />

begynder med ½ års grundforløb i Horsens. Derefter<br />

er der tre års studie i Jönkøbing, Sverige og til<br />

sidst to års turnus, hvor den studerende gennemgår<br />

en række praktiske udfordringer på et bandageri i<br />

ind- eller udland. Uddannelsen kombinerer teknik<br />

og sundhed. Da uddannelsen i Sverige benævnes<br />

ortopædingeniør kan man bygge videre på den og<br />

opnå en kandidatgrad.<br />

Andreas valgte uddannelsen fordi det var en ingeniøruddannelse<br />

med meget matematik og fysik og<br />

samtidig rummede fag som psykologi og anatomi.<br />

Samtidig er der meget menneskelig kontakt i faget.<br />

Han vil gerne til USA i turnusårene, og tænker så<br />

småt på engang at bygge ovenpå med yderligere studier.<br />

Specielt er han interesseret i armproteser og den<br />

udvikling, der sker på området inden for elektronik.<br />

Anne Lene valgte uddannelsen fordi hun gerne vil<br />

hjælpe mennesker og føle, hun gør et stykke meningsfyldt<br />

arbejde. Også hun kan godt lide kombinationen<br />

af teknik og sundhed.<br />

gips fylder mest<br />

Til fremstilling af proteser og ortoser anvendes<br />

materialer som plast, aluminium og kulfiber, men<br />

egentlig er gips det materiale, der bruges allermest.<br />

Gipsafstøbninger af legemsdele er basis for opbygning<br />

af en protese eller en ortose.<br />

”En protese erstatter en legemsdel og en ortose<br />

støtter en svag legemsdel”. Forklaringen kommer<br />

prompte som svar på journalistens spørgende udtryk.<br />

”En ortose kan for eksempel være et korset, som kan<br />

støtte et barns ryg i vokseperioden. Det er brugt,<br />

hvis der er konstateret skoliose, og skal så bæres 23<br />

timer i døgnet, indtil man er udvokset. Korsetter kan<br />

også støtte mulithandicappede og forhindre dem i<br />

at synke sammen”, forklarer Stine. Ortoser er også<br />

skoindlæg eller skinner til støtte af legemsdele efter<br />

en nervelidelse. For eksempel polio.<br />

stine odgaard tøttrup, andreas børresen<br />

og anne lene bisgaard sørensen<br />

har i en lille uges tid sammen med fire<br />

medstuderende bandagister været<br />

på sikkerhedskursus i plastafdelingen.<br />

De lærte at omgås farlige stoffer som<br />

epoxy og polyester.<br />

18 DjH·punkT DjH·punkT 19

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!