geotoper - Danmarks nationalparker

PROJEKTRAPPORT 

Østsjællands Museum 

Rambøll 

Landskabselementer og 

geotoper på Østmøn 

af Tove Damholt, Østsjællands Museum 

og Niels Richardt, Rambøll 

Rapport til Natur- og 

Geologigruppen, 

Pilotprojekt Nationalpark Møn 

Januar 2005

Indhold 

1. Indledning ………………………………………………………….. ………. 2 

2. Tilblivelsen af det geomorfologiske kort ………………………….……….. 3 

3. Tilblivelsen af geotopkortet …………………………………..…………….. 3 

4. Det Geomorfologiske kort …………………………………....…………….. 4 

5. Geotopkort og geotopkatalog...…………………………………….………. 5 

5.1 Geotopkatalog – Randmorænebakker og randmorænestrøg …………………. 5 

5.2 Geotopkatalog – Andet morænelandskab (skråning, moræneflade, o.l.)……. 10 

5.3 Geotopkatalog – Morænelandskab kortlagt som sandjord…………………... 11 

5.4 Geotopkatalog – Kamebakker og hatformede bakker ……………………….12 

5.5 Geotopkatalog – Åse ………………………………………………………... 13 

5.6 Geotopkatalog – Større dalstrøg …………………………………………… 14 

5.7 Geotopkatalog – Andre større lavbundsarealer …………………………….. 15 

5.8 Geotopkatalog – Marine flader ……………………………………………... 15 

5.9 Geotopkatalog – Klitter …………………………………………………….. 16 

5.10 Geotopkatalog – Kystklinter ……………………………………………….. 17 

6. Referencer ………………………………………….……………………… 18 

Bilag 1: Geomorfologisk kort 

Bilag 2: Geotopkort 

Bilag 3: Geotopkort øst 

Bilag 4: Geotopkort vest 

Bilag 5: Høje Møn randmorænestrøg 

1

1. Indledning 

Møns enestående geologi er selve forudsætningen for at etablere en nationalpark på øen. 

Møns Klint er en geologisk lokalitet i verdensklasse, og på hele Møn findes et utal af særegne 

geotoper, dvs. afgrænsede områder med særlige geologiske kvaliteter. Variationen i geotoper, 

også kaldet den geologiske mangfoldighed, er stor. Den geologiske mangfoldighed er 

interessant i sig selv og et væsentligt argument for at etablere en nationalpark, men den 

geologiske mangfoldighed har også en helt grundlæggende betydning for udviklingen af den 

biologiske mangfoldighed såvel som for det kulturhistoriske særpræg og udviklingen af 

kulturmiljøer. Den geologiske viden er således grundlæggende for en lang række videre 

undersøgelser af landskabsanalytisk, biologisk og kulturhistorisk art. 

På baggrund af det ovenstående og i erkendelse af, at der eksisterede en række alvorlige huller 

i den helt basale viden om Møns geologi, blev der i samarbejde mellem Arbejdsgruppen for 

Natur og Geologi under Pilotprojekt Nationalpark Møn og Østsjællands Museum opstillet et 

firepunkts undersøgelsesprogram med det formål at give et forbedret geologisk 

vidensgrundlag for det fortsatte arbejde med nationalparkprojektet. Undersøgelsesprogrammet 

bestod af følgende punkter: 

1. Sammenstilling af eksisterende viden om stratigrafi og rumlig geologi, det vil sige om 

Møns geologiske historie. 

2. Geologisk jordartskort over Østmøn, kortlægning og afrapportering udført af 

Danmarks og Grønlands geologiske undersøgelser, GEUS. 

3. Geomorfologisk landskabsanalyse. Tolkning og digitalisering af eksisterende viden 

resulterende i et digitalt landskabskort i GIS-format. 

4. Opstilling og afgrænsning af geotoper – baseret på resultaterne af punkt 1-3. 

Møns geologiske historie er afrapporteret af Damholt (2005), mens det geologiske 

jordartskort afrapporteres af Pedersen og Gravesen (2004). I denne rapport, der er udarbejdet i 

samarbejde mellem Østsjællands Museum og Rambøll, afrapporteres arbejdet med 

geomorfologisk landskabsanalyse og med opstilling og afgrænsning af geotoper. Projektets 

tidligste faser er udført i samarbejde med lektor Michael Houmark-Nielsen og stud. scient 

Nanna Kandrup, Geologisk Institut, Københavns Universitet. Hovedvægten i rapporten ligger 

på geotoperne med præsentation af hvad, der efter forfatternes bedste overbevisning er 

Danmarks første katalog over geotoper. 

Mens biologisk mangfoldighed og biotoper er gamle og veletablerede begreber, er geologisk 

mangfoldighed og geotoper relativt nye begreber – i hvert fald i Danmark. En dansk definition 

af de nye begreber er udarbejdet af Arbejdsgruppe under Nordisk Ministerråd (2003): ”Ved 

den geologiske mangfoldighed forstår man de variationer, der findes i de geologiske 

dannelser, i landskabet samt i alle de geologiske processer, som til stadighed opbygger og 

nedbryder jordskorpen. … Den geologiske mangfoldighed finder sit fysiske udtryk gennem 

geotoper. En geotop er et afgrænset område med særlige geologiske kvaliteter. En geotop kan 

bestå af et enkelt geologisk fænomen – f.eks. en ås eller en krumodde – eller den kan omfatte 

et udsnit af et mere sammensat geologisk område, som f.eks. hævet havbund med tilgroede 

klinter og klitter af flyvesand. Ethvert område på jorden indgår i én eller flere geotoper.” 

2

Herunder følger først en beskrivelse af udarbejdelsen af det geomorfologiske kort (kort over 

landskabselementer) og geotopkortene. Derefter følger en kort beskrivelse af det 

geomorfologiske kort og endelig en gennemgang af de opstillede geotoper på den østlige 

halvdel af Møn. Da mange af geotoperne er baseret på landskabselementer indgår der også 

mange landskabselement-beskrivelser i geotopbeskrivelserne. 

2. Tilblivelsen af det geomorfologiske kort 

Kortet over landskabselementer er fremstillet ved at sammenholde eksisterende 

geomorfologiske kort med nye tolkninger af landskabet baseret på kurveplaner, det 

geologiske jordartskort (Pedersen og Gravesen 2004) og viden om områdets geologiske 

historie (Damholt 2005 og referencer heri). De eksisterende geomorfologiske kort, der er 

benyttet, er Haarsted (1956), Smed (1981), Aber et al. (1989) og Rasmussen (1999). 

Tolkningsarbejdet er foretaget i GIS-programmet MapInfo. Kurveplaner og geologisk 

jordartskort er modtaget på digital form. De eksisterende geomorfologiske kort er scannet og 

lagt ind i MapInfo som rasterkort. 

”Markante bakkerygge” er tolket alene på baggrund af kurveplaner. ”Randmoræner og 

randmorænestrøg” dækker både over unge randmoræner dannet af den sidste (ungbaltiske) is, 

der overskred Møn fra sydlige og østlige retninger, og over lidt ældre randmoræner dannet af 

Hovedfremstødets isfremstød fra nordøst (NØ-isen). For geologisk historie se Damholt 

(2005). De fleste randmoræner og randmorænestrøg følger overordnet Rasmussen (1999), 

men den mere detaljerede geometri er nytolket ud fra kurveplaner og jordartskort, lige som 

enkelte bakker er helt nytolkede. 

”Andet morænelandskab” består af et relativt bredt spektrum af landskaber, der blandt andet 

inkluderer bølget morænelandskab, småkuperet morænelandskab og skråninger. På de 

eksisterende geomorfologiske kort er der oftest tale om utolkede/udifferentierede områder. 

Ved udarbejdelsen af det nye geomorfologiske kort og af geotopkortene er der foretaget en 

zonering af områderne baseret på kurveplanerne og det geologiske jordartskort. 

”Kamebakker og hatformede bakker” er nytolkede på basis af kurveplaner og det geologiske 

jordartskort, idet disse landskabselementer ikke forekommer på de eksisterende 

geomorfologiske kort. Åse følger delvist Rasmussen (1999) men er justerede, så de passer 

med kurveplanerne. 

”Større dalstrøg” følger overordnet Haarsted (1956). Detailgeometrien er baseret på 

kurveplaner og geologisk jordartskort. ”Andre større lavbundsarealer” er nytegnede på basis 

af det geologiske jordartskort og kurveplaner. 

”Marine flader” er nytolkede på baggrund af geologisk jordartskort og kurveplaner. Der er 

store områder i de større dalstrøg, der også har været havdækkede, f.eks. Maglemose og Borre 

Sømose. Disse områder er imidlertid ikke medtaget i marine flader, fordi de har et yngre 

landskabeligt overpræg af sø og mose. ”Strandvolde” og ”klitter” er kopieret direkte fra det 

geologiske jordartskort. 

”Undersøiske morænerygge” og ”undersøiske dale” er digitaliseret efter Jensen (1992). 

3

3. Tilblivelsen af geotopkortet 

Geotopkortet er for størstedelens vedkommende baseret på det geomorfologiske kort. 

”Simple” landskabselementer som f.eks. åse, kamebakker og enkeltstående 

randmorænebakker er overført direkte fra det geomorfologiske kort. For mere sammensatte 

landskabselementers vedkommende er der i mange tilfælde foretaget en underopdeling i zoner 

med mere ensartede karakteristika. Som et eksempel på dette kan nævnes Ulvshale, hvor de 

marine flader er delt op i en nordøstlig zone, der er domineret af strandvolde, og som er 

aflejret i et vind- og bølgeeksponeret højenergimiljø, og en sydvestlig zone, der mangler 

markante strandvolde, og som er aflejret i et lavenergimiljø i læ af strandvoldene mod 

nordøst. Også inden for landskabselementerne ”randmorænebakker og randmorænestrøg”, 

”andet morænelandskab” og ”større dalstrøg” er der foretaget en underopdeling i zoner med 

mere ensartede karakteristika. 

Landskabselementerne fra det geomorfologiske kort er suppleret med et ekstra element, 

nemlig ”morænelandskab kortlagt som sandjord”. Der er tale om områder, der vurderet på 

kurveplanen fremtræder som bølget eller svagt bølget morænelandskab, men som på det 

geologiske jordartskort er karteret som smeltevandssand (jordartssignatur ”DS” i GEUS’s 

terminologi). 

Inden for randmorænestrøget Høje Møn er der ud over en underopdeling i zoner også set på 

jordarter. På basis af det geologiske jordartskort er der udskilt fire generelle jordartstyper: 

”lerede jordarter”, ”sandede jordarter”, ”kalkmoræne” og ”lavbundsaflejringer”. Lerede 

jordarter dækker over blandt andet moræneler og smeltevandsler. Sandede jordarter dækker 

over blandt andet smeltevandssand og morænesand, og lavbundsaflejringer dækker blandt 

andet over tørv og gytje. 

Kalkmoræne identificeret på det geologiske jordartskort er suppleret med kalkmoræne 

udpeget på flyfotos. De sidstnævnte forekomster er ikke kontrollerede i felten og må derfor 

anses som mere usikre end forekomsterne fra det geologiske jordartskort. 

De landskabsmæssigt baserede geotoper er suppleret af kystklinter. 

Udpegningen af kystklinter er udført i samarbejde med stud. scient Nanna Kandrup, 

Geologisk Institut, Københavns Universitet. Alle øvrige geotoper og geotopzoner er udpeget 

og afgrænset af forfatterne. 

Samtlige geotoper og geotopzoner er forsynet med et navn og beskrevet kort i et 

geotopkatalog. De i Høje Møn randmorænestrøget identificerede områder med forskellige 

jordartstyper er ikke definerede som separate geotopzoner, men hvis der ønskes en meget 

detaljeret lokal tilgang til geotoper i dette område, vil det være oplagt at tage udgangspunkt i 

jordartstyperne. På samme måde vil man på Ulvshale kunne forfine geotopinddelingen ved at 

tage udgangspunkt i forekomsten af hver enkelt strandvold suppleret med tørvebassiner m.v. 

fra det geologiske jordartskort. 

4

4. Det geomorfologiske kort 

Et geomorfologisk kort med de identificerede landskabselementer ses i bilag 1. Det 

geomorfologiske kort viser ud over landskabselementer på den østlige halvdel af Møn også 

forekomsten af undersøiske morænerygge og undersøiske dale digitaliseret fra Jensen (1992). 

Forekomsten af undersøiske dale viser, at dalstrøget, der inkluderer Borre Sømose, er en del 

af et stort regionalt dalsystem, der sandsynligvis er dannet af smeltevand under isen i 

forbindelse med én eller flere isoverskridelser af området. Denne type af dale dannet under is 

kaldes tunneldale, og dalstrøget tolkes altså som en del af et tunneldalssystem. Den fire 

kilometer længere mod vest liggende dal, der indeholder en række åse, og som også 

indeholder Stege Nor, er på flere eksisterende geomorfologiske kort (f.eks. Smed, 1981; 

Rasmussen, 1999) tolket som en tunneldal. Denne tolkning fastholdes her. 

De enkelte landskabselementer vil ikke blive yderligere kommenteret hér. Korte beskrivelser 

af landskabselementerne og i nogle tilfælde af delområder af landskabselementerne 

(geotopzoner) ses i geotopkataloget i næste kapitel. 

5. Geotopkort og geotopkatalog 

I bilag 2 ses et geotopkort over hele undersøgelsesområdet. I bilag 3 og bilag 4 ses det samme 

kort i større skala for henholdsvis den østlige og den vestlige del af undersøgelsesområdet. På 

kortene i bilag 3 og bilag 4 ses de numre på geotoperne, som er brugt i geotopkataloget 

herunder. Klint-geotoperne er i stedet for numre angivet ved navne. Endelig ses i bilag 5 et 

kort over Høje Møn randmorænestrøget med angivelse af jordartstyper. 

Herunder følger et katalog over de identificerede geotoper: 

5.1 Geotopkatalog – Randmorænebakker og randmorænestrøg 

Randmorænestrøg dannes foran fremrykkende gletschere, hvor der langs isens rand bulldozes 

materiale op i store bakker. Formen og placeringen af disse randmorænebakker afspejler 

således formen og placeringen af gletscherens rand. De mønske randmorænebakker og 

randmorænestrøg tolkes som dannet foran sidste istids to yngste gletschere: NØ-isen og det 

ungbaltiske isfremstød. Fra det ungbaltiske isfremstød ses tegn på, at gletscheren har haft flere 

små fremstød, dvs. den har først rykket frem, så smeltet lidt tilbage, for så atter at have rykket 

frem fra en lidt anden retning. Randmorænebakker indeholder ofte flager af ældre materiale, 

som gletscheren har skudt op fra undergrunden. På Møn indeholder mange 

randmorænebakker kridtflager, som det ses så spektakulært på Møns Klint, med de mere end 

100 meter store opskudte kridtflager. 

Randmorænestrøg har tit et dødisoverpræg. Dette overpræg dannes, når der i aktive 

randmorænestrøg ligger dødis, som er efterladt af den store gletscher. Når dødisen smelter 

bort dannes småbakker og afløbsløse lavninger. På Møn har en række af disse afløbsløse 

lavninger med stejle sider tidligere været tolket som jordfaldshuller dannet ved opløsning af 

kalk (karst). Denne tolkning er afvist i nye undersøgelser, der dokumenterer istidsaflejringer 

og ikke kalk i hullerne, som derfor tolkes som huller efter dødis (Pedersen pers. komm. 2005). 

5

Geotop 

nummer 

Navn Beskrivelse og tolkning 

Rand 01 Høje Møn Imponerende sammensat randmorænestrøg hvor opskudte 

kridtflager udgør kernen i randmorænens markante bakker. 

Bakkeryggenes orientering varierer indenfor området, og 

sammen med orienteringer af kridtflager målt i Møns Klint 

viser de, at området er deformeret gentagne gange fra 

forskellige retninger. Ifølge den nyeste tolkning er området 

først blevet skubbet op af gletschere fra syd hvorefter de 

nordligste dele af området er skudt op fra en gletscher fra 

østnordøst-lig retning (Pedersen 2000). Begge gletschere 

stammer formodentlig fra den sidste nedisning, som ramte 

området i sidste istid (det ungbaltiske isfremstød). Det 

småkuperede overpræg på landskabet vidner om et tydeligt 

dødisoverpræg. Tidligere tolkninger af områdets mange 

lavninger med stejle sider som jordfaldshuller dannet ved 

opløsning af kalk (karst) er afvist i nye undersøgelser, der 

dokumenterer istidsaflejringer og ikke kalk i hullerne, som 

derfor tolkes som dødishuller (Pedersen pers. komm. 

2005). 

Rand 01A Høje Møn – Sydlige del af Høje Møn randmorænestrøget. Zonen er 

zone A karakteriseret ved markante, langstrakte Ø-V orienterede 

bakkestrøg med mellemliggende langstrakte dale og 

slugter. Jordarten består af kalkmoræne og 

smeltevandsaflejringer (sand). Se bilag 5. 

Ferskvandsdannelser af tørv og ler dækker lokalt bunden af 

langstrakte lavninger, der også kan rumme små langstrakte 

søer eller moseområder. Orienteringen af bakkerygge viser 

ligesom arkitekturen i den tilhørende del af Møns Klint en 

opskydning af flager fra en sydlig retning, dvs. zonen er 

dannet ved opskydning af flager af en gletscher, der kom 

fra Hjelm Bugt. Se også Rand 01. 

Rand 01B Høje Møn – Centrale del af Høje Møn randmorænestrøget. Zonen er 

zone B karakteriseret ved markante bakkerygge, med en 

orientering, der overordnet udgør en stor halvbueform, 

åben mod øst. Blandt bakkerne findes Høje Møns største 

bakker Aborrebjerg (143 m) og St. Ørnebjerg (138 m) samt 

Havrehøj (133). Jordarten er domineret af kalkmoræne og 

smeltevandsaflejringer (sand), og lokalt af 

moræneaflejringer og i enkelte lavninger af 

ferskvandsaflejringer (tørv). Se bilag 5. Orienteringen af 

bakkerygge tyder på opskydning fra en ØNØ-lig retning. 

Arkitekturen i den tilhørende del af Møns Klint tyder på en 

opskydning af flager fra en sydlig retning, efterfulgt af en 

opskydning fra ØNØ-lig retning, dvs. først en 

gletschertunge fra Hjelm Bugt efterfulgt af en gletscher fra 

havet udfor Møns Klint. Se også Rand 01. 

Rand 01C Høje Møn – Indre centrale del af Høje Møn randmorænestrøget. Zonen 

6

Rand 01D Høje Møn – 

zone D 

Rand 01E Høje Møn – 

zone E 

zone C er karakteriseret ved markante bakker og dale med 

varierende orienteringer. Områdets lavninger rummer 

blandt andet de tre store søer: Hunosø, Aborresø, Store 

Gedddesø. Jordarten er domineret af moræneler, 

smeltevandsaflejringer (sand og ler) og i de mange 

lavninger findes ferskvandsaflejringer (tørv). Se bilag 5. 

Bakkeryggenes varierende orienteringer tyder på, at 

bakkerne er skudt op af gletschere fra flere forskellige 

retninger. Kalkflagerne står ikke højt i dette område. De 

mange søer og afløbsløse lavninger viser et dødispræg. Se 

Rand 02 Busemarkeområdet 

Rand 02A Busemarkeområdet 

– 

zone A 

Rand 02B Busemarkeområdet 

– 

zone B 

også Rand 01. 

Nordlige del af Høje Møn randmorænestrøget. Zonen er 

karakteriseret ved langstrakte NNV-SSØ orienterede 

bakkerygge med et småkuperet overpræg med mange små 

retningsløse bakker og lavninger. Jordarten består af 

moræneler og i mindre områder af smeltevandsaflejringer 

(sand). Se bilag 5. Ferskvandsdannelser af tørv og ler 

dækker lokalt bunden af lavninger, der også kan rumme 

små søer. Orienteringen af bakkerygge tyder på en 

opskydning af flager fra ØNØ. Bakkeryggene kan følges i 

havområdet nord for Møn (Jensen 1992). Mod nord skæres 

området af kystklinten ved Stubberup Have. Se også Rand 

01 og Klint: Stubberup Have. 

Vestlige centrale del af Høje Møn randmorænestrøget. 

Zonen er karakteriseret ved et bakket landskab uden 

markant orientering af bakkerne og af mange afløbsløse 

lavninger samt ved to markante dødisbakker (Kame 01 og 

02). Området fremtræder altså med et kraftigt dødispræg. 

Se også Rand 01, Kame 01 og Kame 02. 

Isolerede randmorænebakker spredt i det relativt 

lavtliggende område omkring Busemarke: fra Kraneled i 

øst til Råbylille Strand i vest. De lave randmorænebakker 

har jordart af moræneler eller smeltevandssand. Bakkernes 

overordnede orientering er Ø-V, ligesom bakkerne i den 

sydligste del af Høje Møn randmorænestrøget (Rand 01A). 

Orienteringen tyder på, at randmorænebakkerne er skubbet 

foran en gletscher, der kom fra Hjelm Bugt. Bakkerne er 

formodentlig skubbet op af en gletscher under sidste istids 

yngste isfremstød: det ungbaltiske isfremstød. 

Isoleret randmorænebakke ved Kraneled. Jordarten er 

moræneler. Bakken er formodentlig skubbet op foran en 

gletscher fra Hjelm Bugt under sidste istids yngste 

isfremstød: det ungbaltiske isfremstød. Se også Rand 02. 

Isoleret randmorænebakke sydvest for Mandemarke. 

Jordarten er smeltevandssand og moræneler. Bakken er 

formodentlig skubbet op foran en gletscher fra Hjelm Bugt 

under sidste istids yngste isfremstød: det ungbaltiske 

isfremstød. Se også Rand 02. 

7

Rand 02C Busemarkeområdet 

– 

zone C 

Rand 02D Busemarkeområdet 

– 

zone D 

Rand 02E Busemarkeområdet 

– 

zone E 

Rand 02F Busemarkeområdet 

– 

zone F 

Rand 02G Busemarkeområdet 

– 

zone G 

Rand 02H Busemarkeområdet 

– 

zone H 

Isoleret randmorænebakke nord for Busemarke. Jordarten 

er smeltevandssand. Bakken er formodentlig skubbet op 

foran en gletscher fra Hjelm Bugt under sidste istids yngste 

isfremstød: det ungbaltiske isfremstød. Se også Rand 02. 

Isoleret randmorænebakke vest for Gunildsbjerg v. 

Klintholm Gods. Jordarten er moræneler. Bakken er 




Isoleret randmorænebakke sydvest for Busemarke. 

Jordarten er smeltevandssand, og bakken ligger som en del 

af et større område med smeltevandssand i de øverste 

jordlag. Bakken er formodentlig skubbet op foran en 


isfremstød: det ungbaltiske isfremstød. Se også Rand 02 og 

Sand 02. 

Isoleret randmorænebakke nord for Klintholm Havn. 

Jordarten er smeltevandssand, og bakken ligger som en del 


jordlag. Bakken er formodentlig skubbet op foran en 



Sand 02. 

To isolerede randmorænebakker vest for Busemarke Mose. 

Jordarten er smeltevandssand, og bakkerne ligger som dele 


jordlag. Bakkerne er formodentlig skubbet op foran en 



Sand 02. 

Isoleret randmorænebakke ved Kobbelgård. Jordarten er 

moræneler. Havet har skåret et snit gennem randmorænen, 

så man i kystklinten kan se randmorænes indre (Klint: 

Kobbelgård). Bakken er formodentlig skubbet op foran en 



klint Kobbelgård. 

Rand 03 Råbymagle Randmorænebakker på moræneflade (Moræne 06) i 

området omkring Råbymagle. De langstrakte bakker 

fremstår isoleret på morænefladen. Jordarten er 

overvejende moræneler med underordnet smeltevandssand. 

Tolkningen af bakkerne er usikker, da bakkernes 

orientering kan tolkes både som tegn på, at bakkerne er 

randmorænebakker fra NØ-isen og senere er overskredet af 

det ungbaltiske isfremstød, eller som tegn på, at de er 

randmorænebakker fra det ungbaltiske isfremstød, som har 

skubbet dem op sydfra. 

Rand 03A Mindre randmorænebakke dannet af NØ-isen og senere 

8

overskredet eller dannet af den ungbaltiske is. Jordarten er 

moræneler. Se også Rand 03. 

Rand 03B Mindre randmorænebakke dannet af NØ-isen og senere 


moræneler. Se også Rand 03. 

Rand 03C Mindre randmorænebakke dannet af NØ-isen og senere 


moræneler og smeltevandssand. Se også Rand 03. 

Rand 04 Elmelunde Stort ensartet randmorænestrøg i området nord for 

Elmelunde. Randmorænestrøget fremstår som et 

bakkemassiv, hvor de enkelte bakkerygge har en 

overvejende orientering NV-SØ. Jordarten er domineret af 

moræne med enkelte områder med smeltevandsaflejringer 

(sand). Området har mange små lavninger og isolerede små 

bakker. I lavningerne findes små søer eller vådområder og 

ferskvandsaflejringer (tørv og gytje). Orienteringen af 

bakkerne tyder på, at området er skudt op af sidste istids 

næstsidste isfremstød: NØ-isen. Randmorænestrøget har 

efter opskydningen af NØ-isen været overskredet af sidste 

istids sidste gletscher: det ungbaltiske isfremstød. Det 

sidste isfremstød har ikke ændret bakkernes foretrukne 

orientering. De mange små lavninger og isolerede små 

Rand 05 Hegnede 

Bakke 

Rand 05A Hegnede Bakke 

- zone A 

(øst for 

Maglemose) 

Rand 05B Hegnede Bakke 

- zone B 

(Klosterskovgård) 

Rand 05C Hegnede Bakke 

- zone C 

bakker viser et dødisoverpræg. 

Isolerede randmorænebakker i området nord og vest for 

Maglemose ud mod Hegnede Bakke. Bakkerne ligger på 

en moræneflade (Moræne 05, 07, 11, 12) og skæres af 

udløbet fra Maglemose (Dal 04). Bakkerne fremtræder som 

isolerede, langstrakte bakker med et let kurvet bakkeryg og 

en overordnet NV-SØ orientering. Jordarten er moræneler. 

Bakkeryggenes orientering tyder på, at bakkerne er skudt 

af sidste istids næstsidste isfremstød NØ-isen ligesom og 

formodentlig samtidig med randmorænestrøget ved 

Elmelunde (Rand 04). Bakkerne har efter opskydningen af 

NØ-isen været overskredet af sidste istids sidste gletscher: 

det ungbaltiske isfremstød. 

Randmorænebakke nord for Maglemose opskudt af NØisen 

og derefter overskredet under det ungbaltiske 

isfremstød. Se Rand også 05. 

Isoleret randmorænebakke opskudt af NØ-isen og derefter 

overskredet under det ungbaltiske isfremstød. Se også 

Rand 05. 

Randmorænebakke opskudt af NØ-isen og derefter 

overskredet under det ungbaltiske isfremstød. Se også 

Rand 05. 

9

Rand 06 Udby- 

Keldbymagle 

Rand 06A Se Rand 06. 

Rand 06B Se Rand 06. 

Rand 06C Se Rand 06. 

Rand 06D Se Rand 06. 

Rand 06E Se Rand 06. 

Rand 07 Syd for Stege 

Nor 

Mulige randmorænebakker med usikker tolkning. 

Bakkerne er muligvis dannet ved opskydning af NØ-isen, 

hvorefter de fleste karakteristika er slettet af senere 

isoverskridelse under sidste istids sidste isfremstød: det 

ungbaltiske isfremstød. Jordarten er moræneler. 

Enkelte randmorænebakker på lavtliggende moræneflade 

(Moræne 09). Bakkernes overordnede orienteringer er NØ- 

SV. Bakkernes orientering tyder på at de er skubbet op 

foran en gletscher fra Hjelm Bugt under sidste istids yngste 

isfremstød: det ungbaltiske isfremstød. Jordarten er 

moræneler. 

Rand 07A Keldbylille Langstrakt, lav randmorænebakke ved Keldbylille. Bakken 

er formodentlig skubbet op foran en gletscher fra Hjelm 

Bugt under sidste istids yngste isfremstød: det ungbaltiske 

Rand 07B Maglebjerg v. 

Svensmarke 


Isoleret randmorænebakke ved Svensmarke. Bakken er 




5.2 Geotopkatalog – Andet morænelandskab (skråning, moræneflade, o.l.) 

Andet morænelandskab på Møn omfatter bølgede moræneflader, småbakket morænelandskab, 

større terrænskråninger mv. Fælles for disse landskaber er, at de er dannet under en gletscher. 

Et dødispræget landskab med småbakker og afløbsløse huller viser dog, at dele af landskabet 

er dannet oven på en nedsmeltende stagneret (død) gletscheris. 

Morænefladerne er generelt dækket af ungbaltisk moræne og har deres yngste præg fra 

dette isfremstød, selvom de kan dække over flere generationer af morænelandskaber skabt af 

tidligere isfremstød. 

Geotop 

nummer 

Navn Beskrivelse 

Moræne 01 Østvendt skråning, der forbinder Høje Møn 

randmorænestrøget (Rand 01) med Borrelavningen (Dal 01). 

Morænefladen har et dødispræg med mindre afløbsløse 

huller og småbakker i området nord for Egebjerg (Kame 

03). Jordarten er moræneler bortset fra hullernes 

blødbundsaflejringer (tørv og gytje). 

Moræne 02 Østvendt skråning, der forbinder Høje Møn 

randmorænestrøget (Rand 01) med lavereliggende 

landskaber. Jordarten er moræneler. 

Moræne 03 Sydvendt skråning, der forbinder Høje Møn 

randmorænestrøget (Rand 01) med lavtliggende 

10

moræneflade (Moræne 04). Jordarten er moræneler. 

Moræne 04 Bølget moræneflade med jordarten moræneler. 

Moræne 05 Skråning, der omkranser randmorænestrøgene omkring 

Elmelunde (Rand 04, Rand 03) og afgrænser de 

højtliggende randmorænestrøg fra de omkringliggende 

dalsystemer mod vest, syd og øst (Dal 01, 02, 03 og 04). 

Jordarten er moræneler. 

Moræne 06 Højtliggende, småbakket moræneflade, der indeholder et 

antal langstrakte bakker tolket som randmorænebakker 

(Rand 03). Hele området inkl. Sand 03 og Rand 03 kan evt. 

tolkes som et randmorænestrøg dannet af NØ-isen 

(Hovedfremstødet) og senere overskredet og udglattet af den 

ungbaltiske is. Jordarten er moræneler. 

Moræne 07 Bølget moræneflade, som overordnet skråner mod vest. 

Jordarten er moræneler. 

Moræne 08 Morænebakke beliggende i dalsystemet Dal 02/03. Bakken 

repræsenterer sandsynligvis en erosionsrest af et ældre 

landskab. Jordart er moræneler. 

Moræne 09 Svagt bølget moræneflade med jordarten moræneler. Fladen 

indeholder enkelte store lavninger (Lav 03, 04) og 

randmorænebakker (Rand 07). 

Moræne 10 Morænedækket tærskel i dalstrøget mellem Dal 03 og Dal 

04. Tærsklen når ca. 8 meter over nuværende havniveau. 

Moræne 11 Bølget moræneflade med større bakkeknuder (Rand 06), der 

muligvis kan tolkes som overskredne randmoræner dannet 

af NØ-isen (Hovedfremstødet) og senere overskredet og 

udglattet af den ungbaltiske is. Jordarten er moræneler. 

Moræne 12 Lavtliggende moræneflade. Jordarten er moræneler. 

Moræne 13 Nyord Enkeltstående morænebakke. Jordarten er moræneler. 

5.3 Geotopkatalog – Morænelandskab kortlagt som sandjord 

Områder, der umiddelbart optræder som dele af moræneflader, men hvis overflade består af 

smeltevandssand. Sandet kan være ældre smeltevandssand, der har været overskredet af 

senere gletscherfremstød, men hvor disse har efterladt ingen eller kun et tyndt lag af 

moræneler. Alternativt kan sandet repræsentere yngre smeltevandsaflejringer, typisk aflejret i 

tilknytning til smeltevandsstrøg under isen (tunneldale) eller ved isens rand. 

Geotop 

nummer 


Sand 01 Møns Fyr Syd for Fyrvej, fra Busene Have til fyret. Jordarten er 

smeltevandssand. 

Sand 02 Store områder med jordarten smeltevandssand. I området 

findes sandede randmoræner (Rand 2E, 2F og 2G). 

Placeringen i og på kanten af et regionalt dalsystem (se 

jordartskort Bilag 1) og tilstedeværelsen af sandede 

randmoræner tyder på, at landskabet er dannet ved fronten 

af en gletscher i et område med stor afsætning af materiale i 

11

smeltevandsfloder og randmoræner. Geotopen tolkes, 

ligesom randmorænebakkerne (Rand 2E, 2F, og 2G) som 

dannet i forbindelse med den ungbaltiske nedisning. 

Sand 02A Bølget flade dannet i forbindelse med den ungbaltiske 

nedisning. Se også Sand 02. 

Sand 02B Bølget flade dannet i forbindelse med den ungbaltiske 


Sand 02C Bølget flade dannet i forbindelse med den ungbaltiske 


Sand 02D Borgbjerg Bølget flade dannet i forbindelse med den ungbaltiske 

nedisning. Fladen gennemskæres ved kysten af en lille 

kystklint (Klint: Borgbjerg). Se også Sand 02 og Klint: 

Borgbjerg. 

Sand 02E Bølget flade dannet i forbindelse med den ungbaltiske 

nedisning. Kan evt. tolkes som lille randmorænebakke. Se 

også Sand 02. 

Sand 03 Mindre bølgede flader med jordarten smeltevandssand. 

Området har formodentlig været overskredet af det 

ungbaltiske isfremstød, der har formet landskabet uden 

aflejring af moræneler. 

Sand 03A Bølget moræneflade med jordarten smeltevandssand. Se 


Sand 03B Bølget moræneflade med jordarten smeltevandssand. Se 


Sand 04 Sand på flankerne af tunneldalen (Dal 03). Sandet er 

sandsynligvis aflejret under isen, mens tunneldalen (Dal 03) 

fungerede som smeltevandskanal under den ungbaltiske is. 

Se også Dal 03. 

Sand 05 Mindre bølget moræneflade med jordarten smeltevandssand 

beliggende på moræneflade (Moræne 11) mellem de to 

mulige randmorænebakker (Rand 06C og 06D). Området 

har formodentlig været overskredet af det ungbaltiske 

isfremstød, der har formet landskabet uden aflejring af 

moræneler. 

5.4 Geotopkatalog – Kamebakker og hatformede bakker 

Kamebakker dannes i en lavning ved fronten af eller foran en gletscher, hvor grus og sand 

aflejres fra gletscherens smeltevand. Kamebakker har ofte stejle sider og flad top. Hatformede 

bakker dannes delvist som kamebakker, men adskiller sig fra disse ved at have været 

overskredet af en gletscher, hvilket har forstyrret og foldet lagene af grus og sand og giver 

bakkerne deres hatform. Gletscheroverskridelsen har ofte givet bakkerne et (tyndt) dække af 

moræneler over de sandede og grusede lag. Kamebakkerne mangler disse lerlag og har derfor 

jordarten sand eller grus. 

12

Geotop 

nummer 


Kame 01 Ørkensbanke Markant isoleret bakke med stejle sider. Bakken ligger vest 

for Magleby og rejser sig med sine 81 meter markant over 

områdets øvrige niveau. Bakkens form tyder på, at den er 

dannet som en kame-bakke. Bakken ligger i et 

randmorænestrøg (Rand 01E). Bakkens jordart er karteret 

som moræneler. Dette mangler dog at blive verificeret. 

Kame 02 Gunildsbjerg Markant isoleret bakke med flad top og stejle sider. Bakken 

ligger mellem Klintholm Gods og Busemarke og rejser sig 

med sine 83 meter markant over områdets øvrige niveau. 

Bakkens form tyder på, at den er dannet som en kamebakke. 

Bakken ligger i et randmorænestrøg (Rand 01E). 

Bakkens jordart er karteret som moræneler. Dette mangler 

dog at blive verificeret. 

Kame 03 Egebjerg Lille isoleret bakke øst for Magleby. Jordarten er 

smeltevandssand. Bakken ligger på en skrånende 

moræneflade (Moræne 01) Bakkens form og jordartstype 

tyder på, at den er dannet som en kame-bakke. 

Kame 04 Maglebjerg Lille isoleret bakke sydøst for Råbymagle. Bakken hæver 

sig med sine 24 meter over morænefladens generelle højder 

på 10-15 meter (Moræne 06). Jordarten er moræneler. 

Bakkens form og jordartstype tyder på, at den er dannet 

som en hatformet bakke. 

5.5 Geotopkatalog – Åse 

Åse er langstrakte bakker af sand og grus. En ås dannes når smeltevand fra gletschere aflejrer 

sand og grus i kanaler og tunneler i eller under isen. Åse findes ofte nede i eller nær 

tunneldale (som også er dannet af smeltevand under isen). En ås består ofte af flere afbrudte 

bakker, kaldet ås-perler. 

Geotop 

nummer 


Ås 01 Råbylille ås- Råbylille ås-sytem er dannet under sidste istids sidste 

system 

gletscher, den ungbaltiske is. Åsen består af en række 

ås-perler, der alle har jordarten sand. 

Ås 01A Råbylille åssystem 

- Zone A 

Lille ås-perle. Jordarten er sand. 

Ås 01B Råbylille Ås Råbylille Ås er den største ås-perle i Råbylille åssystem. 

Jordarten er sand. 

Ås 01E Råbylille åssystem 

- Zone C 


Ås 01D Råbylille åssystem 

- Zone D 


Ås 01E Råbylille ås- Muligt fragment af Råbylille ås-system. Isoleret bakke, 

system - Zone E med tvivlsom dannelse. Jordarten er sand. 

13

5.6 Geotopkatalog – Større dalstrøg 

Dalene på Møn udgør et større sammenhængende dalsystem, som kan følges ud i de 

omkringliggende havområder (se geomorfologisk kort Bilag 1). Dalene formodes at have en 

lang og kompleks dannelseshistorie. Dalene kan være dannet under istiderne som tunneldale 

eller smeltevandsdale eller som en kombination. Smeltevandsdale dannes når 

smeltevandsfloder skærer sig ned i underlaget foran gletschere. Tunneldale dannes, hvor 

smeltevand løber i tunneller under en gletscher. Tunneldale har ofte stejle sider og ujævn 

bund, med lavninger adskilt af tværgående tærskler. Dalene kan også være gjort bredere af 

gletscheres erosion. 

Store områder i dalstrøgene på Møn har været fjorde efter sidste istid. Disse områder har, efter 

de blev afsnøret fra havet, ligget som sø- og moseområder. Områderne har derfor en 

sammensat lagfølge af aflejringer afsat i hav, sø og mose efter sidste istid. 

Geotop 

nummer 


Dal 01 Borrelavningen Stor nord-syd-gående dal, som inkluderer Borre Sømose. 

Dalen er del af et regionalt dalsystem, der kan følges i 

havområdet nord og syd for Møn (geomorfologisk kort 

Bilag 1). Dalen har sandsynligvis en meget kompleks 

historie som tunneldal og smeltevandsdal. 

Sammenhængen med dalene nord og syd for, og 

forekomsten af tærsklen til Dal 02 (Busemarke Mose) 

tyder på, at dalen har været en tunneldal. På et sent 

tidspunkt i forbindelse med afsmeltningen af den 

ungbaltiske is har dalen fungeret som smeltevandsdal 

mens isranden stod omkring randmorænebakkerne Rand 

02. Boringer i dalen viser op til 15 meter tykke lag afsat 

efter sidste istid (Mikkelsen 1949). 

Dal 02 Busemarke Dalen er del af et regionalt dalsystem, der kan følges i 

Mose/Råby Sø havområdet nord og syd for Møn (jordartskort Bilag 1). 

Dalen har sandsynligvis på et tidspunkt været en del af et 

tunneldalssystem (se Dal 01 og 03). Siden sidste istid har 

dalen været fjord, sø og mose. 

Dal 03 Dal med et overordnet nord-syd-gående forløb, og med 

én kilometers øst-vest forsætning. Dalen er 

sammenhængende med Dal 02. Dalens bund er ujævnt 

stigende og faldende og rummer områdets eneste ås: 

Råbylille ås-system (Ås 01). Dalens ujævne bund og 

forekomsten af en ås viser, at dalen er dannet som 

tunneldal formodentlig under sidste istids sidste 

isfremstød: det ungbaltiske isfremstød. Efter sidste istid 

er der i dalen afsat lag fra hav, sø og mose. 

Havaflejringerne er begrænset til dalens to sydlige ben 

og området nær Stege Nor. 

Dal 04 Maglemose og Dalen udgøres af to lavninger adskilt af en tærskel. Dalen 

området ved hænger naturligt sammen med Dal 03 blot adskilt af en 

Klosterskov- tærskel (Moræne 10). Sammenhængen med Dal 03 tyder 

gård (Sillebros- på at dalen er dannet som tunneldal under det ungbaltiske 

14

lukker, Kieldby 

Mose) 

isfremstød. Efter sidste istid er der afsat lag fra hav, sø og 

mose. Den indre del (selve Maglemose) er formodentlig 

afsnøret fra havet tidligere end Borrelavningen. 

5.7 Geotopkatalog – Andre større lavbundsarealer 

Større lavninger i terrænet, hvor der i tiden efter sidste istid har været sø eller mose, hvori der 

er afsat lavbundsaflejringer som gytje, tørv, ler og sand. 

Geotop Navn Beskrivelse 

nummer 

Lav 01 Langemose Udbredelsen af dette lavbundsareal er taget direkte fra det 

geologiske jordartskort. Detaljer i udbredelsen er 

tilsyneladende i konflikt med kurveplanen. Jordarten er 

angivet som gytje. 

Lav 02 Ved Store lavninger i moræneflade (Moræne 09). 

Keldbylille 

Lav 02A Stor lavning i moræneflade. Jordarten er ferskvandssand. 

Lav 02B Stor lavning i moræneflade. Jordarten er ferskvandssand, - 

ler og gytje. 

Lav 02C Stor lavning i moræneflade. Jordarten er ferskvandsler og 

gytje. 

Lav 02D Stor lavning i moræneflade. Jordarten er ferskvandsler. 

Lav 03 Oddermose Stor lavning i moræneflade (Moræne 09). Jordarten er tørv 

og gytje. Lavningen indeholder muligvis marine aflejringer. 

Lav 04 S. for Stor lavning i moræneflade (Moræne 04). Jordarten er 

Kraneled gytje. Lavningen indeholder muligvis marine aflejringer. 

Lav 05 Busene Have Stor lavning i moræneflade (Moræne 04). Jordarten er tørv 

samt senglacialt ler (ler afsat efter isafsmeltningen i 

slutningen af sidste istid). 

5.8 Geotopkatalog – Marine flader 

Marine flader er områder, der i perioder har været havdækkede efter sidste istid. Områderne 

fremtræder i dag som landområder, enten fordi landet har hævet sig, eller fordi de marine 

aflejringsprocesser har bygget området op over det havniveau. På Møn, hvor landhævningen 

er og har været meget lille, er det den sidstnævnte proces, der har været dominerende i 

opbygningen af de marine flader. De marine flader kan dannes i miljøer med høj energi 

præget af vind, havstrømme og bølger eller i miljøer med lav energi præget af mere rolige 

forhold. Strandvolde dannes i områder med høj energi, når stormbølger kaster sten og grus op 

på stranden. 

Geotop 

nummer 


Hav 01 Nyord Store flade arealer med jordbund af havaflejret sand aflejret 

i forholdsvist roligt miljø i tiden efter sidste istid. 

Hav 02 Tyreholm og Sandbanker mellem Nyord og Ulvshale med havaflejret 

Klyholm sand aflejret i forholdsvist roligt miljø i tiden efter sidste 

istid. 

15

Hav 03 Ulvshale 

Nord 

Stort krumoddekompleks med strandvolde af sten og grus 

overvejende af flint. Strandvoldene på det geomorfologiske 

kort og geotopkortet er kopieret direkte fra jordartskortet. 

Krumoddekomplekset er opbygget af en række krumodder, 

der kan følges på kortet via strandvoldene, som ligger 

ovenpå de sandede og grusede krumodder. Krumodderne 

dannes når strømme langs kysten tilfører materiale til 

området. Materialet hentes fra områder i hav og på land 

længere mod øst, f.eks. klinterne ved Stubberup Have og 

Møns Klint. Krumodderne bygger ud fra syd mod nord, så 

de ældste krumodder og strandvolde findes nærmest 

Hegnede Bakke. På flyfotos ses at nye strandvolde stadig 

dannes mod nord og at en ny krumodde af sand dannes mod 

nordvest. I større lavninger mellem strandvoldene findes en 

række tørve- og gytje-bassiner. Langs den nordøstvendte 

kyst findes mindre klitter af flyvesand (Klit 01). 

Hav 04 Ulvshale Syd Marin flade hvor marint sand og ler afsættes under rolige 

forhold i læ af krumodderne mod nord (Hav 03). 

Hav 05 Møns Smal stribe af marine dannelser, som strækker sig langs 

nordkyst kysten fra Ulvshale til Borrelavningen. De marine dannelser 

domineres af strandvolde, som danner en fod for 

morænelandskabets bakker og danner en naturlig afsnøring 

for den nordlige del af dalen med Maglemose 

(Sillebroslukker) og Borrelavningen (Dal 01 og 04). 

Hav 06 Stege Nor Langs bredderne af Stege Nor findes bræmme af marint 

sand og ler afsat siden slutningen af sidste istid under rolige 

forhold. 

5.9 Geotopkatalog – Klitter 

Klitter dannes, når sand transporteres af vinden og danner bakker. Når klitterne vandrer kan 

de efterlade lag af sand. Der er derfor ikke nødvendigvis klitter at se på overfladen, selvom 

jordarten er kortlagt som flyvesand. Klitterne på Møn er dannet efter sidste istid i forbindelse 

med sandstrande, hvor den tilgængelige sandmængde har været tilstrækkelig. De klitter, der er 

medtaget i geotopkataloget, findes alle på jordartskortet. Mindre klitter kan findes lokalt langs 

mange af øens kyster. 

Geotop 

nummer 


Klit 01 Ulvshale Klitområde langs Ulvshales nordøstkyst. Sandet er afsat 

som mindre klitter af flyvesand efter sidste istid. 

Klit 02 Pumpestation Klit – vest for pumpestationen ved Borre Sømose. Jordarten 

er rent sand. Sandet er afsat som mindre klitter af flyvesand 

efter sidste istid. 

Klit 03 Klintholm Klitområde øst for Klintholm Havn og mindre område vest 

Havn for Klintholm havn. Sandet er afsat som mindre klitter af 

flyvesand efter sidste istid. 

16

Klit 04 Råbylille 

Strand 

Klitområde fra kystklinten ved Kobbelgård til lavningen 

ved Oddermose. Sandet er afsat som mindre klitter af 

flyvesand efter sidste istid. 

5.10 Geotopkatalog – Kystklinter 

Klinterne er snit, som havet har skåret i landskabet, og de giver mulighed for at studere 

landskabets indre. Blandt de mønske klinter står Møns Klint som noget ganske enestående, 

men også klinterne omkring Klintholm Havn har stor betydning for forståelsen af områdets og 

hele Danmarks historie under sidste istid. 

Geotop navn Beskrivelse 

Stubberup Have/ 

Pomlerende 

Beskrivelse baseret på Kandrup (2004): Den tre kilometer lange klint 

gennemskærer den nordlige del af Høje Møn randmorænestrøget 

(Rand 01D). I klinten ses kridtflager og aflejringer fra sidste istid. 

Aflejringerne fra sidste istid består af sand samt af lag, som 

repræsenterer tre forskellige perioder med isdække, nemlig 

moræneler fra hhv. de Gammelbaltiske gletschere, NØ-isen og øverst 

i klinten moræneler fra det Ungbaltiske isfremstød. Disse lag ses 

bedst blottet i klintens vestlige del. Klinterne ved Stubberup Have 

indeholder fine eksempler på lag, der er foldet af isen og danner store 

og iøjnefaldende strukturer. 

Møns Klint Møns Klint er et cirka 6 km langt storslået klintprofil, hvor hvide 

flager af kridt skudt op i spir og tinder når højder på over 100 meter. 

Kridttinderne veksler med lavninger, hvor lagene består af 

istidsaflejringer af ler, sand og grus. Kridtflagerne danner markante 

rygge, som kan følges i landskabet bag klinten (Rand 01). De 

mægtige hvide kridtflager gør Møns Klint dramatisk og 

imponerende, og klinten er blandt Danmarks vigtigste geologiske 

lokaliteter. Klintens dramatiske udseende skyldes, at store opskudte 

flager af skrivekridt veksler med løse glaciale sedimenter, som lettere 

eroderes og skrider ned og derfor fremstår som dale, de såkaldte 

”fald”. 

Kridtet, der ses i klinten, er skrivekridt fra den yngste del af 

kridttiden, og klinten har dannet basis for studier af skrivekridtets 

fauna og stratigrafi. Mest berømt er klinten dog for sin tektonik, som 

har været et omdiskuteret emne siden 1700 tallet, og som er 

behandlet i en lang række studier og stadig er et emne for forskning 

og diskussion (Damholt 2005). I den nyeste tolkning af Møns Klints 

dannelse tolkes klinten som dannet af en første opskydning af flager 

fra syd forårsaget af et ungbaltisk isfremstød, og en anden 

deformationsfase fra øst forårsaget af et sent ungbaltisk genfremstød 

fra østlig retning (Pedersen 2000). 

En god dansksproget beskrivelse af klinten findes i tidsskriftet Varv 

(Surlyk, 1971). En tolkning af opskydninger af klinten findes som 

nævnt i Pedersen (2000). 

17

Kraneled Klinten gennemskærer en bølget moræneflade (Moræne 04) og langs 

den knapt 1 km lange klint ses flager af kridt foldet sammen med 

moræneler fra næstsidste istid, ler fra sidste mellemistid og 

aflejringer fra sidste istid. Leret fra sidste mellemistid er afsat i havet 

og indeholder en karakteristisk muslinge- og sneglefauna. 

Aflejringerne fra sidste istid inkluderer to enheder af moræneler fra 

sidste istids første nedisninger fra østlig retning (de gammelbaltiske 

isfremstød), og søaflejringer fra sidste istids isfri perioder. Alle disse 

lag er skubbet og foldet rundt af isfremstød fra sydøst. Henover 

ligger moræneler fra den sidste is der overskred området: det 

ungbaltiske isfremstød. Forekomsten af de to lag af moræneler, der 

er tolket som afsat af et isfremstød tidligt i sidste istid, samt 

forekomsten af søaflejringer fra istidens isfrie perioder har givet 

lokaliteten en vigtig plads i forståelsen af den ældre del af sidste 

istid, især med hensyn til diskussionen af de gammelbaltiske 

isfremstød. Der er skrevet en række videnskabelige artikler om 

klinterne Kraneled og Kobbelgård (se f.eks. Houmark-Nielsen 1994). 

Borgbjerg Klinten gennemskærer et morænelandskab, der er kortlagt som 

sandjord og tolket som formet under den ungbaltiske nedisning (Sand 

02D). I klinten ses tydeligt, at sandet har strukturer, der viser, at 

sandet er afsat i strømmende vand. 

Kobbelgård Klinten gennemskærer den lille randmoræne (Rand 02H), som 

adskiller Råby Sø fra Hjelm Bugt. I den ca. 500 meter lange kystklint 

ses foldede lag af moræneler fra et Gammelbaltisk isfremstød og en 

tyk serie af aflejringer fra den store sø, som dækkede området i en 

lang isfri periode midt i sidste istid. Disse lag er foldet fra sydlig og 

sydøstlig retning under det ungbaltiske isfremstød i slutningen af 

sidste istid. I forbindelse med det ungbaltiske isfremstød afsattes 

også det lag af moræneler, der visse steder ses øverst i klinten. 

Den store tykkelse og generelt gode blotningsgrad af lagene afsat i en 

sø under sidste istid, har gjort lokaliteten til en nøglelokalitet for 

undersøgelser af forholdene på dette tidspunkt (se f.eks. Bennike, 

Houmark-Nielsen, Böcher og Heiberg 1994). 

Referencer: 

Arbejdsgruppe under Nordisk Ministerråd (2003): "Geologisk mangfoldighed." Nordisk Ministerråd. 9 s. 

Bennike, O., M. Houmark-Nielsen, J. Böcher og E.O. Heiberg (1994). "A multi-disciplinary macrofossil study of 

Middle Weichselian sediments at Kobbelgård, Møn, Denmark." Palaeogeography, Palaeoclimatology, 

Palaeocology 111: 1-15. 

Damholt, T. (2005). ”Møns geologi – en præsentation af den geologiske litteratur om Møn. Rapport til Natur- og 

Geologigruppen, Pilotprojekt Nationalpark Møn.” Østsjællands Museum og Pilotprojekt Nationalpark Møn. 

17 s. 

Haarsted, V. (1956). "De kvartærgeologiske og geomorfologiske forhold på Møn." Meddelelser fra Danmarks 

Geologiske Forening 13(2): 124-126. 

Houmark-Nielsen, M. (1994). "Late Pleistocene stratigraphy, glaciation chronology and Middle Weichselian 

environmental history from Klintholm, Møn, Denmark." Bull. geol. Soc. Denmark 41: 181-202. 

Jensen, J. B. (1992). "Late Weichselian deglaciation pattern in the southwestern Baltic: Evidence from glacial 

deposits off the island of Møn, Denmark." Bulletin of the geological Society of Denmark 40: 314-331. 

Kandrup, N. (2004). "Møns Geologi. " Upubliceret rapport. Østsjællands Museum. 27 s. 

Mikkelsen, V. M. (1949). "Præstø Fjord." Dansk Botanisk Arkiv 13(5). 

18

Pedersen, S.A.S. og P. Gravesen (2004). "Geologisk kortlægning af det østlige Møn" Danmarks og Grønlands 

Geologiske Undersøgelse 2004. Pilotprojekt Nationalpark Møn. 15 s. 

Pedersen, S.A.S. (2000). "Superimposed deformation in glaciotectonics." Bull. geol. Soc. Denmark 46: 125-144. 

Rasmussen, M. B. (1999). "Glacialmorfologisk kort over Sjælland, Lolland-Falster, Møn og omgivende øer. " 

Skov og Naturstyrelsen. København. 3 s. 

Smed, P. (1981). "Landskabskort over Danmark. Blad 4, Sjælland, Lolland, Falster, Bornholm. " 

Geografforlaget. 

Surlyk, F. (1971). "Skrivekridtklinterne på Møn." Varv. Ekskursionsfører 2: 5-24. 

19

NYORD 

Ulvshale 

0 1 2 3 4 km 

STEGE 

Stege Nor 

Lendemarke 

Udby 

Maglemose 

Grundmateriale © Copyright Kort & Matrikelstyrelsen, tilladelsenummer: 1992/KD.86.1037, Storstrøms Amt 

Borre 

Sømose 

Borre 

Klintholm Havn 

Wind 

Østsjællands 

Museum 


Geologisk karakterisering 

Landskabselementer og geotoper 

Landskabselementer 

! Randmorænebakker og randmorænestrøg 

Markante bakkerygge 

! Andet morænelandskab (skråning, moræneflade, o.l.) 

! Kamebakker og hatformede bakker 

! Åse 

! Større dalstrøg 

! Andre større lavbundsarealer 

! Marine flader 

Strandvolde 

! Klitter 

Rev. Dato Udført 

1 2005-01-14 NLR 

Sag 4412056 

Undersøiske morænerygge 

Undersøiske dale 

Undersøiske morænerygge og undersøiske dale 

efter Jensen (1992). 

For kilder til øvrige tolkninger se tekst. 

Byområde 

Sø 

Vandløb 

Veje 

Kontrolleret Godkendt 

TD TD 



Teknikerbyen 31 

2830 Virum 

Tlf 45 98 60 00 

Fax 45 98 67 00 

Web://www.ramboll.dk 

Geomorfologisk kort Bilag 1

NYORD 

Ulvshale 

0 1 2 3 4 km 

STEGE 

Stege Nor 

Lendemarke 

Udby 

Maglemose 


Kobbelgård 

Borre 

Sømose 

Borgbjerg 

Borre 


Stubberup Have 

Kraneled 

Pomlerende 

Wind 

Møns 

Klint 


Museum 




Geotoptyper 




! Morænelandskab kortlagt som sandjord (DS) 


! Åse 




Strandvolde 

! Klitter 

Rev. Dato 

1 

2005-01-14 

Sag 4412056 

Grænser mellem geotopzoner af samme type 

Geologisk vigtige kystklinter 

For kilder til tolkninger se tekst 

Byområde 

Sø 

Vandløb 

Veje 

Udført 

NLR 


TD TD 




2830 Virum 

Tlf 45 98 60 00 

Fax 45 98 67 00 


Geotopkort Bilag 2

Rand05C 

Hav05 

Maglemose 

Dal04 

Moræne11 

d06D 

Rand07A 

Lav02A 

Lav02B 

Moræne09 

0 

Rand06E 

Hav06 

Lav02C 

Lav02D 

Moræne07 

Rand05A 

Moræne10 

Sand04 

Ås01E 

1 2 km 

Ås01D 

Ås01C 

Ås01B 

Dal03 

Moræne08 

Rand04 

Sand03B 

Sand03A 

Ås01A 

Klit04 

Rand03C 

Rand03B 

Klit02 

Moræne06 

Moræne05 

Kobbelgård 

Borre 

Sømose 

Dal02 

Dal01 

Borgbjerg 

Borre 

Kame04 

Rand03A Sand02C 

Rand02G 

Rand02H 

Sand02D 


Moræne01 

Sand02E 

Lav01 

Rand02E 

Klit03 

Kame03 

Sand02B 

Rand02F 


Stubberup Have 

Rand01D 

Rand01E 

Kame01 

Rand02D 

Kame02 

Rand02C 

Moræne02 

Rand02B 

Moræne04 

Sand02A Rand02A 

Kraneled 

Pomlerende 

Rand01C 

Lav04 

Rand01A 

Moræne03 

Rand01B 

Sand01 

Lav05 

Møns 

Klint 

Wind 


Museum 




Geotoptyper 






! Åse 




Strandvolde 

! Klitter 


1 2005-01-14 NLR 

Sag 4412056 



For kilder til tolkninger se tekst 

Byområde 

Sø 

Vandløb 

Veje 


TD 

TD 




2830 Virum 

Tlf 45 98 60 00 

Fax 45 98 67 00 


Geotopkort øst Bilag 3

0 

Moræne13 

Hav01 

NYORD 

1 2 km 

Hav02 

Hav03 

Ulvshale 

Hav04 

STEGE 


Stege Nor 

Lendemarke 

Hav05 

Rand05B 

Moræne12 

Rand05C 

Rand06A 

Rand06B 

Rand07B 

Udby 

Rand06C 

Sand05 

Rand06D 

Moræne11 

Lav03 

Dal04 

Maglemose 

Rand06E 

Rand07A Lav02A 

Lav02B 

Moræne09 

Lav02C 

Lav02D 

Rand05A 

Moræne07 

Moræne10 

Ås01E 

Ås01D Sand03A 

Dal03 

Sand04 

Moræne05 

Ås01A 

Wind 

Rand04 

Sand03B 

Rand03C 

Ås01C 

Moræne06 

Ås01B 

Rand03B 

Klit04 

Dal02 


Museum 




Geotoptyper 






! Åse 




Strandvolde 

! Klitter 


1 2005-01-14 NLR 

Sag 4412056 



For kilder til tolkninger se tekst. 

Byområde 

Sø 

Vandløb 

Veje 


TD 

TD 




2830 Virum 

Tlf 45 98 60 00 

Fax 45 98 67 00 


Geotopkort vest Bilag 4

0 

1 km 


Wind 


Museum 




Jordarter og andre karakteristika 


! Randmoræne med lerede jordarter 

! Randmoræne med sandede jordarter 

! Randmoræne med kalkmoræne fra jordartskort 

! Randmoræne med kalkmoræne fra flyfoto 

! Lavbundsområde i randmoræne 


Zonegrænser i Høje Møn randmorænestrøget 


1 2005-01-28 NLR 

Sag 4412056 

Byområde 

Sø 

Vandløb 

Veje 


TD 

TD 



Høje Møn randmorænestrøget 


2830 Virum 

Tlf 45 98 60 00 

Fax 45 98 67 00 


Bilag 5

geotoper - Danmarks nationalparker

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?