geotoper - Danmarks nationalparker

4. Det geomorfologiske kort
Et geomorfologisk kort med de identificerede landskabselementer ses i bilag 1. Det
geomorfologiske kort viser ud over landskabselementer på den østlige halvdel af Møn også
forekomsten af undersøiske morænerygge og undersøiske dale digitaliseret fra Jensen (1992).
Forekomsten af undersøiske dale viser, at dalstrøget, der inkluderer Borre Sømose, er en del
af et stort regionalt dalsystem, der sandsynligvis er dannet af smeltevand under isen i
forbindelse med én eller flere isoverskridelser af området. Denne type af dale dannet under is
kaldes tunneldale, og dalstrøget tolkes altså som en del af et tunneldalssystem. Den fire
kilometer længere mod vest liggende dal, der indeholder en række åse, og som også
indeholder Stege Nor, er på flere eksisterende geomorfologiske kort (f.eks. Smed, 1981;
Rasmussen, 1999) tolket som en tunneldal. Denne tolkning fastholdes her.
De enkelte landskabselementer vil ikke blive yderligere kommenteret hér. Korte beskrivelser
af landskabselementerne og i nogle tilfælde af delområder af landskabselementerne
(geotopzoner) ses i geotopkataloget i næste kapitel.
5. Geotopkort og geotopkatalog
I bilag 2 ses et geotopkort over hele undersøgelsesområdet. I bilag 3 og bilag 4 ses det samme
kort i større skala for henholdsvis den østlige og den vestlige del af undersøgelsesområdet. På
kortene i bilag 3 og bilag 4 ses de numre på geotoperne, som er brugt i geotopkataloget
herunder. Klint-geotoperne er i stedet for numre angivet ved navne. Endelig ses i bilag 5 et
kort over Høje Møn randmorænestrøget med angivelse af jordartstyper.
Herunder følger et katalog over de identificerede geotoper:
5.1 Geotopkatalog – Randmorænebakker og randmorænestrøg
Randmorænestrøg dannes foran fremrykkende gletschere, hvor der langs isens rand bulldozes
materiale op i store bakker. Formen og placeringen af disse randmorænebakker afspejler
således formen og placeringen af gletscherens rand. De mønske randmorænebakker og
randmorænestrøg tolkes som dannet foran sidste istids to yngste gletschere: NØ-isen og det
ungbaltiske isfremstød. Fra det ungbaltiske isfremstød ses tegn på, at gletscheren har haft flere
små fremstød, dvs. den har først rykket frem, så smeltet lidt tilbage, for så atter at have rykket
frem fra en lidt anden retning. Randmorænebakker indeholder ofte flager af ældre materiale,
som gletscheren har skudt op fra undergrunden. På Møn indeholder mange
randmorænebakker kridtflager, som det ses så spektakulært på Møns Klint, med de mere end
100 meter store opskudte kridtflager.
Randmorænestrøg har tit et dødisoverpræg. Dette overpræg dannes, når der i aktive
randmorænestrøg ligger dødis, som er efterladt af den store gletscher. Når dødisen smelter
bort dannes småbakker og afløbsløse lavninger. På Møn har en række af disse afløbsløse
lavninger med stejle sider tidligere været tolket som jordfaldshuller dannet ved opløsning af
kalk (karst). Denne tolkning er afvist i nye undersøgelser, der dokumenterer istidsaflejringer
og ikke kalk i hullerne, som derfor tolkes som huller efter dødis (Pedersen pers. komm. 2005).
5