geotoper - Danmarks nationalparker

More documents

Recommendations

Info

Herunder følger først en beskrivelse af udarbejdelsen af det geomorfologiske kort (kort over landskabselementer) og geotopkortene. Derefter følger en kort beskrivelse af det geomorfologiske kort og endelig en gennemgang af de opstillede geotoper på den østlige halvdel af Møn. Da mange af geotoperne er baseret på landskabselementer indgår der også mange landskabselement-beskrivelser i geotopbeskrivelserne. 2. Tilblivelsen af det geomorfologiske kort Kortet over landskabselementer er fremstillet ved at sammenholde eksisterende geomorfologiske kort med nye tolkninger af landskabet baseret på kurveplaner, det geologiske jordartskort (Pedersen og Gravesen 2004) og viden om områdets geologiske historie (Damholt 2005 og referencer heri). De eksisterende geomorfologiske kort, der er benyttet, er Haarsted (1956), Smed (1981), Aber et al. (1989) og Rasmussen (1999). Tolkningsarbejdet er foretaget i GIS-programmet MapInfo. Kurveplaner og geologisk jordartskort er modtaget på digital form. De eksisterende geomorfologiske kort er scannet og lagt ind i MapInfo som rasterkort. ”Markante bakkerygge” er tolket alene på baggrund af kurveplaner. ”Randmoræner og randmorænestrøg” dækker både over unge randmoræner dannet af den sidste (ungbaltiske) is, der overskred Møn fra sydlige og østlige retninger, og over lidt ældre randmoræner dannet af Hovedfremstødets isfremstød fra nordøst (NØ-isen). For geologisk historie se Damholt (2005). De fleste randmoræner og randmorænestrøg følger overordnet Rasmussen (1999), men den mere detaljerede geometri er nytolket ud fra kurveplaner og jordartskort, lige som enkelte bakker er helt nytolkede. ”Andet morænelandskab” består af et relativt bredt spektrum af landskaber, der blandt andet inkluderer bølget morænelandskab, småkuperet morænelandskab og skråninger. På de eksisterende geomorfologiske kort er der oftest tale om utolkede/udifferentierede områder. Ved udarbejdelsen af det nye geomorfologiske kort og af geotopkortene er der foretaget en zonering af områderne baseret på kurveplanerne og det geologiske jordartskort. ”Kamebakker og hatformede bakker” er nytolkede på basis af kurveplaner og det geologiske jordartskort, idet disse landskabselementer ikke forekommer på de eksisterende geomorfologiske kort. Åse følger delvist Rasmussen (1999) men er justerede, så de passer med kurveplanerne. ”Større dalstrøg” følger overordnet Haarsted (1956). Detailgeometrien er baseret på kurveplaner og geologisk jordartskort. ”Andre større lavbundsarealer” er nytegnede på basis af det geologiske jordartskort og kurveplaner. ”Marine flader” er nytolkede på baggrund af geologisk jordartskort og kurveplaner. Der er store områder i de større dalstrøg, der også har været havdækkede, f.eks. Maglemose og Borre Sømose. Disse områder er imidlertid ikke medtaget i marine flader, fordi de har et yngre landskabeligt overpræg af sø og mose. ”Strandvolde” og ”klitter” er kopieret direkte fra det geologiske jordartskort. ”Undersøiske morænerygge” og ”undersøiske dale” er digitaliseret efter Jensen (1992). 3
3. Tilblivelsen af geotopkortet Geotopkortet er for størstedelens vedkommende baseret på det geomorfologiske kort. ”Simple” landskabselementer som f.eks. åse, kamebakker og enkeltstående randmorænebakker er overført direkte fra det geomorfologiske kort. For mere sammensatte landskabselementers vedkommende er der i mange tilfælde foretaget en underopdeling i zoner med mere ensartede karakteristika. Som et eksempel på dette kan nævnes Ulvshale, hvor de marine flader er delt op i en nordøstlig zone, der er domineret af strandvolde, og som er aflejret i et vind- og bølgeeksponeret højenergimiljø, og en sydvestlig zone, der mangler markante strandvolde, og som er aflejret i et lavenergimiljø i læ af strandvoldene mod nordøst. Også inden for landskabselementerne ”randmorænebakker og randmorænestrøg”, ”andet morænelandskab” og ”større dalstrøg” er der foretaget en underopdeling i zoner med mere ensartede karakteristika. Landskabselementerne fra det geomorfologiske kort er suppleret med et ekstra element, nemlig ”morænelandskab kortlagt som sandjord”. Der er tale om områder, der vurderet på kurveplanen fremtræder som bølget eller svagt bølget morænelandskab, men som på det geologiske jordartskort er karteret som smeltevandssand (jordartssignatur ”DS” i GEUS’s terminologi). Inden for randmorænestrøget Høje Møn er der ud over en underopdeling i zoner også set på jordarter. På basis af det geologiske jordartskort er der udskilt fire generelle jordartstyper: ”lerede jordarter”, ”sandede jordarter”, ”kalkmoræne” og ”lavbundsaflejringer”. Lerede jordarter dækker over blandt andet moræneler og smeltevandsler. Sandede jordarter dækker over blandt andet smeltevandssand og morænesand, og lavbundsaflejringer dækker blandt andet over tørv og gytje. Kalkmoræne identificeret på det geologiske jordartskort er suppleret med kalkmoræne udpeget på flyfotos. De sidstnævnte forekomster er ikke kontrollerede i felten og må derfor anses som mere usikre end forekomsterne fra det geologiske jordartskort. De landskabsmæssigt baserede geotoper er suppleret af kystklinter. Udpegningen af kystklinter er udført i samarbejde med stud. scient Nanna Kandrup, Geologisk Institut, Københavns Universitet. Alle øvrige geotoper og geotopzoner er udpeget og afgrænset af forfatterne. Samtlige geotoper og geotopzoner er forsynet med et navn og beskrevet kort i et geotopkatalog. De i Høje Møn randmorænestrøget identificerede områder med forskellige jordartstyper er ikke definerede som separate geotopzoner, men hvis der ønskes en meget detaljeret lokal tilgang til geotoper i dette område, vil det være oplagt at tage udgangspunkt i jordartstyperne. På samme måde vil man på Ulvshale kunne forfine geotopinddelingen ved at tage udgangspunkt i forekomsten af hver enkelt strandvold suppleret med tørvebassiner m.v. fra det geologiske jordartskort. 4
Page 1 and 2: PROJEKTRAPPORT Østsjællands Museu
Page 3: 1. Indledning Møns enestående geo
Page 7 and 8: Geotop nummer Navn Beskrivelse og t
Page 9 and 10: Rand 02C Busemarkeområdet - zone C
Page 11 and 12: Rand 06 Udby- Keldbymagle Rand 06A
Page 13 and 14: smeltevandsfloder og randmoræner.
Page 15 and 16: 5.6 Geotopkatalog - Større dalstr
Page 17 and 18: Hav 03 Ulvshale Nord Stort krumodde
Page 19 and 20: Kraneled Klinten gennemskærer en b
Page 21 and 22: NYORD Ulvshale 0 1 2 3 4 km STEGE S
Page 23 and 24: Rand05C Hav05 Maglemose Dal04 Moræ
Page 25: 0 1 km Grundmateriale © Copyright

geotoper - Danmarks nationalparker

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?