Diabetisk macula ødem – ny behandlingsmulighed? – nyt fra ...

4
Hævelse af nethinden
(maculaødem).
Karrene er utætte,
og blod (rødt), væske
(blåt) og proteiner
(grønt) trænger
ud i vævet og
medfører hævelse
(ødem).
AF
CARL MARTIN VINTEN
RESERVELÆGE,
AKADEMIINGENIØR
KLINISK ØJENFYSIOLOGI,
KAS HERLEV
ILLUSTRATIONER:
MEDIAFARM
VOS · 3-2005
F I G U R 1
Nethinden
Forstørrelse af de små blodårer (kapillærer)
NYT FRA FORSKNINGSFRONTEN:
Diabetisk macula ødem
– ny behandlingsmulighed?
Introduktion
Nethindeskader hos sukkersygepatienter
udgør et stigende og
alvorligt sundhedsproblem, særligt i
den vestlige verden. Ca. halvdelen af
disse skader hidrører fra hævelse af
nethindens gule plet, hvilket er det
Snit tegning uden hævelse
Snit tegning med hævelse
sted på nethinden, hvor vi ser skarpt.
Dette vanskeliggør læsning, fjernsyn
osv. Hævelse af nethinden kaldet macula
ødem optræder overvejende hos
personer med type 2 diabetes, men
kan også ses hos patienter med type 1
diabetes. Årsagen til at hævelsen op-

står, er stadig ikke fuldstændig kendt
trods intensiv forskning.
Man ved, at de mindste blodkar (kapillærerne)
i nethinden bliver utætte
efter længere tids sukkersyge og, at
der derfor siver væske, æggehvidestoffer
og blod ud i nethinden (se
Figur 1).
Behandlingen af macula ødem er
i første omgang nøje regulation af
blodsukker og blodtryk. Derudover
kan det blive nødvendigt med laserbehandling
af nethinden i det område,
hvor hævelsen befinder sig. Laserbehandling
virker ved at destruere de
områder i nethinden, hvor de utætte
F I G U R 2
Gule plet (macula)
blodkar findes. Laserbehandling har
vist sig relativ effektiv til at kontrollere
hævelsen, men der er tale om en
destruktiv påvirkning af nethinden.
Desuden er der mange tilfælde, hvor
hævelsen består til trods for laserbehandling.
Der har gennem mange år foregået
en intensiv jagt på nye lægemidler/
behandlingsmetoder, som kan afløse
eller supplere laserbehandlingen.
Behandling med binyrebarkhormon
indsprøjtet direkte i øjets glaslegeme
(se Figur 2) har gennem de senere
år vist sig særdeles virksomt overfor
nethindehævelse på baggrund af
Binyrebarkhormonindsprøjtes
i øjets
glaslegeme
- der består af
en nærmest
geléagtig, vandig,
klar masse,
som holder øjet
udspændt og
rundt.
VOS · 3-2005
5

6
VOS · 3-2005
sukkersyge, også i de tilfælde, hvor
laserbehandling ikke har vist sig effektivt.
Der er også en række studier,
som viser forbedret synsstyrke efter
denne behandling. Behandlingen er
dog heller ikke uden problemer. Der
er risiko forbundet med selve injektionen,
og i efterforløbet udvikler nogle
personer forhøjet tryk i øjet. Det har
desuden vist sig, at den gavnlige effekt
på macula ødemet kun holder i ca. 6
mdr., og hvis man vælger at gentage
behandlingen, er der en tendens til
aftagende behandlingseffekt.
Formålet med mit studie er at undersøge
ændringen i blodkarrenes
lækage ved behandling af maculaødem
med binyrebarkhormon. Vi ved,
at macula ødem er forbundet med
øget lækage fra nethindens blodkar,
og vi ved, at binyrebarkhormon indsprøjtet
i øjet har en gavnlig virkning
på macula ødem. Det er derfor vores
postulat, at binyrebarkhormon nedsætter
blodkarrenes lækage.
Metode og foreløbige resultater
Vi planlægger at undersøge ca. 10
patienter med type 2 diabetes og
macula ødem for hvem, der er stillet
indikation for indsprøjtning af binyrebarkhormon
i glaslegemet. Patienternes
ubehandlede øje indgår som
kontrol. Alle patienter vil tidligere
have modtaget laserbehandling, uden
at den har været i stand til at fjerne
hævelsen. Patienterne bliver undersøgt
inden indsprøjtningen og igen
ca. 1 uge efter.
Undersøgelsen består af måling af
synsstyrken, nethindetykkelsen og
nethinde-blodkarrenes lækage. Synsstyrken
bliver bestemt vha. synstavle.
Nethindetykkelsen bliver målt med
optisk kohærens tomografi (OCT), som
er en scanning, hvor man er i stand
til at bestemme nethindens tykkelse
med en nøjagtighed på 1/1000 mm.
Lækagen fra nethindens blodkar bliver
målt ved glaslegeme-fluorometri,
der er en metode, hvor der indsprøjtes
et farvestof i en blodåre i armen.
Efterfølgende er det muligt at måle,
hvor meget af dette farvestof som
er sivet gennem nethinden og ind
i øjets glaslegeme og ud fra det beregne
nethindeblodkarrenes lækage
(permeabilitet).
Foreløbige resultater tyder på, at
indsprøjtning af binyrebarkhormon i
øjets glaslegeme medfører en betydelig
nedsættelse af lækagen fra nethindens
blodkar, og samtidig findes
en reduktion af nethindetykkelsen.
Det tyder altså på, at vores hypotese
er sandt.
Diskussion og perspektiver
Anvendelsen af binyrebarkhormon
indsprøjtet i øjet er effektivt, men
desværre forbundet med en række
bivirkninger, hvorfor nye lægemidler
er meget ønskede. Vi håber på, at vi
med vores undersøgelse får skabt en
metode til at sammenligne effekten
af nye lægemidler med effekten af
binyrebarkhormon.

På nuværende tidspunkt er der
flere nye lægemidler/behandlingsformer
under udvikling, som forhåbentlig
vil vise sig virksomme mod diabetisk
macula ødem. Det er vores opfattelse,
at måling af nethindens lækage er en
fundamental parameter, når disse nye
behandlingsformer skal afprøves, især
fordi lækagen befinder sig et niveau
før nethindefortykkelsen i årsagskæden
til macula ødem.
Vi har tidligere vist, at lækagen er
forhøjet hos diabetespatienter før,
der opstår macula ødem. Hos denne
patientgruppe vil man kunne måle
effekten på lækagen af nye behandlingsmetoder.
På den måde vil man i
løbet af relativ kort tid have et godt
grundlag for vurdering af effekten.
Denne vurdering er ellers meget tidskrævende,
da man skal observere den
behandlede gruppe for udvikling af
macula ødem i forhold til en ikkebehandlet
gruppe. Dette tager ofte
flere år og er meget ressourceforbrugende.
Der resterer fortsat et stort videnskabeligt
arbejde med at udforske
de mekanismer, som forårsager, at
nethindens blodkar bliver utætte hos
diabetikere. Det arbejde vil pågå gennem
mange år og vil fortsat kræve
mange ressourcer. Det er vort håb, at
dette studie kan være medvirkende til,
at der i løbet af en overskuelig årrække
vil komme nye og bedre behandlingstilbud
til patienter med diabetiske
øjenforandringer.
Donation af
hornhinder
via nettet
– let og hurtigt
– også hvis man skulle
skifte mening
Information om at blive organdonor
findes på Sund-hedsstyrelsens
hjemmeside www.sst.dk
- hvor man også kan tilmelde sig
Donorregistret. En blanket kan udfyldes
på skærmen og indsendes
elektronisk, idet der kan vælges
mellem forskellige muligheder for
donation - herunder også specifikt
hornhinder - med eller uden
de pårørendes accept. Man kan til
enhver tid ændre på sit valg. Såfremt
man i stedet ønsker forbud
mod transplantation af ens organer,
kan dette ligeledes meddeles
Donoregistret, som Indenrigs- og
Sundhedsministeriet er data- og
registeransvarlig for.
Redaktionen
VOS · 3-2005
7