Rapport 418 Miljørapport - Vejdirektoratet

RUTE 18 

MoToRvEj HERNING − HoLSTEBRo 

oG vEjfoRBINdELSE TIL GødSTRUp 

vvM-undersøgelse >>> Miljørapport 

RappoRt 418 - 2012

RUTE 18 

MoToRvEj HERNING - HoLSTEBRo oG vEjfoRBINdELSE TIL GødSTRUp 

VVM-redegørelse >>> Miljørapport 

Rapport 418 - 2012 

Undersøgelsen er løbende blevet drøftet og koordineret i et teknikerudvalg med følgende medlemmer: 

Søren Gais Kjeldsen, Direktør for Teknik og Miljø, Holstebro Kommune 

Anette Vognbjerg, Afdelingschef Trafik og Park, Holstebro Kommune 

Søren Hemdorff, Afdelingschef Planlægning, Holstbro Kommune 

Eva Kanstrup, Direktør for Teknik og Miljø, Herning Kommune 

Tommy Jonassen, Afdelingsleder i Veje, Trafik og Byggemodning, Herning Kommune 

Ole Kirk, Strategichef, Vejdirektoratet 

Birgitte Henriksen, Planlægningschef, Vejdirektoratet 

Mads Holm Petersen, Chefkonsulent, Vejdirektoratet 

Anne Marie Gejlager, Ingeniør, Vejdirektoratet 

Leif Hald Pedersen, Projektleder, Vejdirektoratet 

Ole Gregor, Specialkonsulent i Naturstyrelsen, har deltaget som observatør i teknikerudvalget. 

Et rådgiverkonsortium bestående af Orbicon, Møller & Grønborg og COWI har bidraget med natur- og 

miljøundersøgelser. Konsulentfirmaet Amphi Consult har bidraget med kortlægning af padder og krybdyr 

til dette arbejde. 

Konsulentfirmaet Rambøll har bidraget med ydelser indenfor vejprojektering, afvanding og bygværker. 

Konsulentfirmaet COWI har bidraget med trafikberegninger. 

Konsulentfirmaet Tetraplan har bidraget med effektberegninger. 

Konsulentfirmaet Grontmilj har bidraget med ledningsoplysninger. 

Museerne i Holstebro og Herning har ydet bidrag om arkæologi og kulturarv. 

REdAKTIoN: Anne Eiby og Simon Blauenfeldt Leonhard 

dATo: Juni 2012 

LAYoUT: Lone Jensen, COWI 

foToS: Vejdirektoratet, Orbicon, COWI 

GRUNdKoRT: © Copyright Kort- og Matrikelstyrelsen 

ISBN (NET): 9788770606912 

ISBN: 9788770606929 

CopYRIGHT: Vejdirektoratet, 2012 

2

RUTE 18 

MoToRvEj HERNING - HoLSTEBRo 

oG vEjfoRBINdELSE TIL GødSTRUp 

VVM-redegørelse >>> Miljørapport 

Rapport 418 - 2012

Kapitel 1 – indledning og sammenfatning 

Indhold 

1. IndlednIng og sammenfatnIng 4 

1.1 sammenfatning 6 

1.2 Hovedforslag og alternativer 12 

2. landskab og jordbund 16 

2.1 metode og afgrænsning 16 

2.2 Relevante planforhold 16 

2.3 eksisterende forhold 20 

2.4 Vurdering af virkninger af vejanlægget 29 

2.5 eventuelle mangler 29 

3. Plante- og dYrelIV 30 




3.4 Vurdering af virkninger af hovedforslaget 58 

3.5 Vurdering af virkninger af alternativ 1 

Herningvej og Holstebro Ringvej 75 


ny motorvej øst om Holstebro 76 


ny motorvej vest om Herning 86 


ny motorvej øst om Holstebro og 

vest om Herning 91 

3.9 Vurdering af virkninger af tilvalg 1 

nordre Ringvejs forlængelse 95 


Motortrafikvej vest om Herning 96 


motorvej vest om Herning 99 

3.12 sammenligning af alternativer 99 

3.13 0-alternativet 99 


4. kulturarV 100 









2 




ny motorvej øst om Holstebro og 

vest om Herning 117 


forlængelse af nordre Ringvej i Holstebro 

fra ellebækvej til Vilhelmsborgvej 117 


ny motortrafikvej vest om Herning 118 



4.12 afværgeforanstaltninger 119 

4.13 oversigt over konsekvenser 

af hovedforslag og alternativer 119 



5. frIluftslIV 120 






(udvidelse af Ringvejen i Holstebro) 126 


(ny motorvej øst om Holstebro) 128 


(ny motorvej vest om Herning) 129 


(ny motorvej øst om Holstebro og 

vest om Herning) 130 


(forlængelse af nordre Ringvej i Holstebro 

fra ellebækvej til Vilhelmsborgvej) 131 


(ny motortrafikvej vest om Herning) 131 


(ny motorvej vest om Herning) 132 


5.13 sammenligning af hovedforslag 

og alternativer 132 


5.15 eventuelle mangler 132

6. oVerfladeVand 134 




6.4 Vurderinger af virkninger – generelt 145 


7. grundVand 156 


7.2 Relevante planforhold 

- drikkevandsinteresser 157 


7.4 Vurdering af virkninger 

af vejanlægget 163 



8. forurenet jord 166 



8.3 Vurdering af virkninger 

af vejanlægget 168 


8.5 mangler 173 

9. råstoffer og affald 176 


9.2 samlet opgørelse 176 

9.3 genanvendelse og bortskaffelse af affald 177 

9.4 Vurdering af virkninger 178 


10. støj og VIbratIoner 180 

10.1 støj 180 




10.5 Resultater for alternativer 190 


10.7 støj og vibrationer i anlægsfasen 210 

10.8 Vibrationer i driftsfasen 210 



11. luft og klIma 212 

11.1 metode 212 

11.2 eksisterende forhold (0-alternativet) 213 

11.3 Vurdering af virkninger og 

afværgeforanstaltninger 213 

12. befolknIng, materIelle goder 

og afledte socIo-økonomIske 

konsekVenser 216 




12.4 Vurdering af virkninger fra projektet 220 


13. referencer 224 

13.1 landskab og jordbund 224 

13.2 plante- og dyreliv 225 

13.3 Kulturarv 226 

13.4 friluftsliv 226 

13.5 Overfladevand 227 

13.6 grundvand 228 

13.7 forurenet jord 228 

13.8 Råstoffer 228 

13.9 støj og vibrationer 229 

13.10 luft og klima 229 

13.11 Befolkning, materielle goder og afledte 

socio-økonomiske konsekvenser 229 

3


1. indledning og 

sammenfatning 

i den politiske aftale om ”Bedre mobilitet” fra 26. november 

2010 blev det aftalt at gennemføre en VVm-undersøgelse 

for strækningen Herning-Holstebro med en vejforbindelse til 

det kommende regionshospital i gødstrup, vest for Herning. 

VVm-undersøgelsen er gennemført i perioden fra foråret 

2011 til sommeren 2012, og omfatter bl.a. beskrivelse af 

projektets påvirkning af omgivelserne, herunder påvirkning 

af natur og miljø samt de arealmæssige konsekvenser af 

vejprojektet. 

desuden omfatter VVm’en også vurderinger af projektets 

samfundsmæssige værdi i form af en samfundsøkonomisk 

forrentning i forhold til den økonomiske investering i vejanlægget. 

4 

VVm-undersøgelsen belyser: 

■ Ét hovedforslag 

■ fire alternativer 

■ tre tilvalg 

et rådgiverteam bestående af orbicon, CoWi samt møller & 

grønborg har bistået med vurderingen af de miljømæssige 

konsekvenser af udbygningen af rute 18 til motorvej, som er 

indeholdt i nærværende rapport. Vurderingerne er sket på 

baggrund af tekniske forhold og konkrete forhold omkring 

de enkelte forslag til linjeføringer, hvorfor udarbejdelsen af 

rapporten er sket i en tæt koordination med Vejdirektoratets 

tekniske stab samt øvrige tilknyttede rådgiver på vejprojektet. 

►figur 1.1 Undersøgelseskorridor for mulig udvidelse 

af rute 18 inden for hvilken miljøforholdene er kortlagt.

der henvises til den sammenfattende rapport ”RUte 18 

HeRning – HolsteBRo, motorvej til Holstebro og vejforbindelse 

til gødstrup, VVm-redegørelse” for et ikke teknisk 

resumé af hele undersøgelsen og dens konklusioner. 

Vejprojektet er på det nuværende stadie et såkaldt ”skitseprojekt”, 

hvilket vil sige, at der stadig kan forekomme 

justeringer af vejprojektet, inden det er færdigprojekteret og 

Undersøgelseskorridor 

Kommunegrænse 

0 5 km 


klar til at blive bygget. sådanne justeringer omfatter typisk 

mindre tilpasninger af vejens linjeføring og længdeprofil, udformningen 

af tilslutningsanlæg, placeringen af støjskærme 

og regnvandsbassiner samt placeringen af nye lokalveje til 

vejbetjening af ejendomme langs vejprojektet. det forventes 

ikke, at disse justeringer vil have væsentlige konsekvenser 

for de miljømæssige vurderinger, der fremgår af denne rapport. 

 

5


1.1 sammenfatning 

1.1.1 VVm-undersøgelsen 

VVm-undersøgelsen gennemføres for at kunne beskrive og 

vurdere, hvilke virkninger etableringen af et nyt vejanlæg 

vil få på befolkning, dyr, planter, landskab, kulturarv m.m. 

Undersøgelsen skal sikre, at anlægget udformes, så dets 

virkninger på miljøet begrænses mest muligt, og at der udpeges 

foranstaltninger, der kan kompensere for anlæggets 

eventuelle negative virkninger. 

i det følgende sammenfattes resultaterne af miljøundersøgelserne 

og vurderingerne af vejprojektet, der præsenteres 

som ét hovedforslag, fire alternativer til dette hovedforslag, 

samt tre mulige tilvalg. 

1.1.2 effekter på natur og miljø 

når rute 18 udbygges til motorvej, vil der være en række 

miljøforhold, som bliver påvirket. der er derfor lavet en 

miljøvurdering af hovedforslaget, de fire alternativer og de 

tre tilvalg for at kunne forudsige miljøpåvirkningerne og om 

muligt afværge dem. 

samlet set vil de naturmæssige, landskabelige konsekvenser 

og konsekvenser for friluftslivet og kulturarv være 

mindst i Hovedforslaget, alternativ 1 og 3, mens de er størst 

i alternativ 2 og 4, da disse forslag berører ådalene øst for 

Holstebro. 

Med hensyn til grundvand og overfladevand er vurderet, at 

der ikke er væsentlig forskel mellem de undersøgte forslag. 

på grund af merkørsel vil der ske en relativt beskeden stigning 

af Co2 udslippet – stigningen vil være størst i alternativ 

2 og 4. generelt vurderes luftkvaliteten ikke at blive forringet 

i væsentligt omfang. Blandt de forskellige løsningsmuligheder 

vil alternativ 4 være støjmæssigt marginalt bedre end de 

øvrige forslag. 

Landskab og jordbund 

landskabet, som i dag gennemskæres af rute 18 og linjeføringerne 

for den planlagte udvidelse af vejen til motorvej, 

er fortrinsvis et storbakket landskab skabt af gletchernes 

frem- og tilbagerykninger under istiderne, og efterfølgende 

udjævnet af erosion. 

størstedelen af linjeføringen, fra tilslutningerne syd og øst 

for Herning til området syd for Holstebro, ligger på den nordøstlige 

kant af skovbjerg Bakkeø, et storbakket morænelandskab 

stærkt præget af erosion og udjævning. 

Bakkeøens landskab fremstår med en meget afvekslende 

bevoksning. Overfladen er mange steder sandet og stenet 

på grund af udvaskning og vinderosion, mens undergrunden 

indeholder de almindeligt kendte istidsaflejringer, moræneaflejringer 

og smeltevandsaflejringer. 

6 

nordøst for skovbjerg Bakkeø, gennem Holstebro og øst 

om Holstebro passerer linjeføringerne Karup Hedeslette, 

som er dannet i forbindelse med isens tilbagesmeltning fra 

hovedopholdslinjen. Hedeslettens landskab har sit højeste 

niveau ved isranden og terrænet falder således fra øst mod 

vest. Hedeslettens sandede jordbund er dannet under isens 

afsmeltning. de sandede dyrkningsarealer er typisk beplantet 

med læhegn, der skal mindske sandflugten. 

linjeføringen øst om Holstebro afsluttes mod nordvest i et 

højere liggende moræne- og dødislandskab, der fremstår 

som et småbakket landskab ofte med afløbsløse lavninger, 

også kaldet dødishuller, hvor der i bunden ofte findes mindre 

søer eller moser. landskabet er et åbent dyrkningslandskab. 

Jordbunden er leret, og der er kun få afskærmende læhegn 

omkring de spredte landsbrugsejendomme. 

landskabsdannelsen har affødt mange vandløb og mindre 

vådområder. storådalen er et markant landskabselement, 

der krydses dels af linjeføringen gennem Holstebro ved 

Vandkraftsøen, dels af linjeføringen øst om Holstebro, som 

passerer hen over både tvis Å, storå og savstrup Å. 

linjeføringen gennemskærer arealer, der er udpegede som 

landskabelige interesseområder, ved tilslutningen øst for 

Herning, i området nord for gødstrup og ved området vest 

for sinding. endvidere gennemløber den planlagte linjeføring 

øst om Holstebro særlige landskabsområder i storådalen. 

linjeføringerne berører ingen større uforstyrrede landskaber 

eller områder af geologisk interesse, men skovbjerg 

Bakkeø udgør et markant landskabselement i området vest 

for undersøgelseskorridoren. 

i kommuneplanerne er der udpeget lavbundsarealer i 

undersøgelseskorridorens østlige forløb rundt om Herning, 

hvor arealerne delvist er sammenfaldende med en del af 

landskabsområdet omkring Herningsholm Å. lavbundsarealer 

kan være egnede til genetablering af vådområder. 

Både ved gennemførelsen af Hovedforslaget og alternativerne 

vil etableringen af en ny motorvej mellem Holstebro 

og Herning have konsekvenser for de landskabelige forhold. 

Konsekvenserne for de landskabelige forhold er størst ved 

gennemførelse af løsningerne med linjeføring øst om Holstebro 

(alternativ 2 og 4), der vil gennemskære landskabsområderne 

omkring de større vandløb i storå systemet og 

mejrup Kirkeby. 

Hovedforslaget og alternativ 1 vurderes at medføre den 

mindste påvirkning af landskab og jordbund. 

Plante- og dyreliv 

de største naturmæssige værdier i undersøgelseskorridoren 

findes i ådalene. Øst for Holstebro er det omkring 

savstrup Å, storå og tvis Å. de tre ådale vurderes at have

stor spredningsmæssig betydning, og vandløbene har god 

biologisk kvalitet og relativt naturlige forløb. 

Omkring vandløbene findes beskyttede naturtyper, som 

bidrager til den spredningsmæssige værdi af ådalene. især 

naturtyperne mose og eng omkring tvis Å og en eng ved 

savstrup Å har høj biologisk værdi, mens værdierne i øvrige 

naturtyper omkring de nævnte vandløb er mindre. 

syd for aulum løber løven Å og ved sinding en strækning 

af Herningsholm Å. disse vandløb er mindre end de tre 

førstnævnte, men er begge omgivet af beskyttede naturtyper 

og har spredningsmæssig betydning. naturtyperne 

omkring de to vandløb har dog kun lav eller middel biologisk 

værdi, da de er præget af udtørring og næringsbelastning. 

nordøst for Herning løber Bjallerbæk Bæk, som siden løber 

ud i den større Herningsholm Å vest for gødstrup sø. 

langs begge vandløb er der beskyttede naturtyper på dele 

af strækningen, hvilket giver spredningsmuligheder for dyr 

og planter. 

Endelig findes der en lang række bevoksninger, hvoraf 

nogle er omfattet af fredskovspligt. størstedelen af bevoksningerne 

er plantager med lav biologisk værdi, men der 

findes også enkelte løvtræsbeplantninger med ældre træer, 

bl.a. i søndre plantage i Holstebro og i nogle mindre områder 

vest for Herning. 


området er allerede i dag præget af infrastruktur. de eksisterende 

veje udgør barrierer for spredningen af dyr, herunder 

større pattedyr som rådyr og krondyr, men også mindre 

dyr som padder. projektet medfører ikke påvirkning, hverken 

direkte eller indirekte, af natura 2000-områder. 

Der er fundet flere arter af særligt beskyttede dyrearter 

(bilag IV-arter) i området, herunder brunflagermus, vandflagermus, 

sydflagermus og damflagermus. Der er ikke konstateret 

konkrete raste- eller ynglelokaliteter for flagermus 

i undersøgelseskorridoren, men enkelte bevoksninger kan 

potentielt anvendes af flagermus. 

af andre særligt beskyttelseskrævende arter er odder vidt 

udbredt langs vandløb i området, birkemus findes med stor 

sandsynlighed langs flere af åerne, spidssnudet frø og stor 

vandsalamander er fundet på mere end 10 lokaliteter, og 

grøn kølleguldsmed er fundet langs storå. 

det er primært i området øst for Holstebro og ved vandløbene 

nord for Herning, at der er fundet forekomster af beskyttede 

dyrearter. 

desuden forekommer store bestande af krondyr i nærheden 

af rute 18. 

projektet har konsekvenser for plante- og dyreliv i anlægsfasen 

og i driftsfasen. Konsekvenserne søges minimeret ved 

7


8 

midlertidige og permanente afværgeforanstaltninger, samt 

ved etablering af erstatningsnatur. som en del af vejprojektet 

vil der blive etableret et antal faunapassager kombineret 

med hegn til større og mindre pattedyr, samt beskyttede 

paddearter. afværgeforanstaltningerne vurderes for alle 

alternativer at sikre den økologiske funktionalitet. dels for 

området som sådan og dels for de strengt beskyttede arter. 

det vurderes, at alternativ 4 og alternativ 2 medfører de 

største konsekvenser for plante- og dyreliv, da ådalene 

langs savstrup Å, storå og tvis Å øst for Holstebro påvirkes. 

Konsekvenserne for hovedforslaget, alternativ 1 og 

alternativ 3 adskiller sig kun i mindre grad fra hinanden. alle 

tre tilvalg vurderes at medføre yderligere, men ret begrænsede 

konsekvenser i forhold til Hovedforslaget. 

Kulturarv 

i forhold til de kulturhistoriske elementer og områder kan der 

konkluderes, at Hovedforslaget, alternativ 1 og alternativ 3 

vil have færrest påvirkninger på de kulturhistoriske intersser. 

dette gælder også selvom måbjerg Kirke og egekirkegården 

vil blive påvirket i anlægafasen, og en bræmme af egekirkegården 

inddrages til udvidelsen af Ringvejen i alternativ 

1 og 3. 

friluftsliv 

der er ingen rekreative områder eller aktiviteter, der går tabt 

eller forringes væsentligt ved gennemførelse af Hovedforslaget, 

hverken i anlægs- eller driftsfasen, og konsekvenserne 

vurderes ikke at være væsentlige. det samme gør sig 

gældende for alternativ 1 og alternativ 3. 

selvom ingen rekreative områder eller aktiviteter går direkte 

tabt ved gennemførelse af alternativ 2 og alternativ 4, vil det 

rekreative potentiale omkring ådalene øst for Holstebro forringes 

betydeligt. alternativ 2 og 4 vurderes derfor at have 

væsentlige konsekvenser for friluftsliv. 

Overfladevand 

i forbindelse med udbygningen af den eksisterende rute 18 

er der - alt efter valg af løsningsforslag - flere vandløb med 

fastsatte miljømål, som direkte eller indirekte vil modtage 

vejvand fra regnvandsbassiner. to af disse vandløb - storå 

og stokvad Bæk - opfylder målsætningen om en høj økologisk 

tilstand, mens kun halvdelen af de øvrige berørte 

vandløb lever op til målsætningen om god økologisk tilstand. 

Vandkraftsøen, der gennemstrømmes af storå, forventes 

ikke, hverken direkte eller indirekte, at blive påvirket af 

udbygningen. 

Hovedparten af de vandløb, der er planlagte som de primære 

modtagere af vejvandet fra bassinerne, er imidlertid 

mindre vandløb uden udpegede miljømål. Heraf er flere

modtagere grøfter eller stærkt modificerede eller delvist rørlagte 

vandløb som alle generelt har en lav vandføring. flere 

af disse mindre vandløb lever i dag ikke op til de generelle 

miljømål i vandplanerne om en god økologisk tilstand på 

grund af dårlige fysiske forhold, okkerpåvirkning, forurening 

fra ejendomme eller periodisk udtørring. 

Vejudbygningen vil medføre, at det samlede befæstede 

vejareal forøges, og der vil ske en stigning i mængden af 

vejvand, der afledes til vandløbene. I OSD-områder ledes 

vejvandet i et lukket system med kantopsamling til våde 

regnvandsbassiner med reguleret afløb. I øvrige områder 

anvendes ikke kantopsamling, men opsamling af vejvand i 

trug og grøfter/ledninger, hvorfra vandet ledes til bassiner. 

Bassinerne dimensioneres således at udledningerne fra 

bassinerne tilpasses recipienten med sjældne overløb til 

sårbare recipienter. 

Vejvand indeholder en række stoffer herunder miljøfremmede 

stoffer, næringssalte og vejsalt. størsteparten af disse 

stoffer tilbageholdes og omsættes i bassinerne, hvorved 

risikoen for forurening af vandløbene begrænses. Vejsalt, 

der anvendes til glatførebekæmpelse i vintermånederne, 

opløses i vand og omsættes ikke som næringssaltene i 

bassinerne, hvilket bevirker at saltkoncentrationen forøges 

i vandløbene. den normalt høje vandføring på denne årstid 

medfører dog en væsentlig fortynding i vandløbene, som 

bevirker, at vejvandets saltindhold ikke mærkbart vil forringe 

vandløbenes økologiske tilstand, selv om salt er giftigt for de 

fleste vandløbsorganismer. 

Ud over at tilbageholde og reducere mængden af forurenende 

stoffer vil bassinerne medvirke til at forsinke afstrømningen 

fra det befæstede vejareal og dermed mindske erosion 

og oversvømmelser af vandløbene. de beregnede udledninger 

fra regnvandsbassinerne vil være i overensstemmelse 

med retningslinjerne i gældende planer, herunder vandplanerne. 

Endvidere kan den forsinkede vandafledning fra bassinerne 

medvirke til, at flere af de mindre vandløb kan opretholde 

en vandføring gennem længere tid i perioder med lav 

afstrømning. tilskuddet af renset vejvand fra bassinerne kan 

yderligere medføre en forbedring af den økologiske tilstand 

i mindre vandløb, der i forvejen er belastet af okker eller 

forurening fra ejendomme, skønt koncentrationerne af visse 

miljøfremmede stoffer på en kortere strækning kan overskride 

kvalitetskravene. 

i forhold til i dag vil der ved etableringen af regnvandsbassinerne 

kunne ske en forbedring, idet et eventuelt større spild 

på vejen vil ledes til bassinerne, hvorfra en eventuel forurening 

kan fjernes. dette vil kun kunne ske på de strækninger, 

hvor der etableres kantopsamling, og hvor bassinerne 


etableres med en lukkemekanisme, således at forureningen 

kan forhindres i at nå vandløbene. 

Hovedforslaget og alternativ 1 vil kunne påvirke stokvad 

Bæk, men vil derudover næsten udelukkende berøre mindre 

vandløb, herunder vandløb der i forvejen modtager vejvand 

fra eksisterende bassiner langs motortrafikvejen nordøst om 

Herning. De større vandløb, der direkte berøres af afledningen 

fra regnvandsbassinerne, er løven Å og Herningsholm 

Å, der begge har en stor vandføring, hvorved det rensede 

vejvand fortyndes kraftigt. Herningsholm Å er i forvejen belastet 

af en stor afstrømning og vil i beskeden grad yderligere 

blive belastet af afledningen af vand fra regnvandsbassinerne. 

af hensyn til den høje økologiske tilstand af stokvad Bæk 

og det forventede relativt store afløb af vejvand til bækken 

bør det undersøges, hvorvidt der kan etableres nedsivning 

til det terrænnære grundvand for derigennem at rense vandet 

yderligere. stokvad Bæk ligger i et område med særlige 

grundvandsinteresser (osd) og nedsivning til dybereliggende 

grundvandsmagasinerne skal derfor generelt undgås. 

Alternativ 2 vil ikke berøre Stokvad Bæk og afledning af vejvand 

vil foruden til løven Å og Herningsholm Å yderligere 

ske til store vandløb med stor vandføring, hvor påvirkningen 

som følge af udledningen vil være ubetydelig og uden konsekvens 

for tilstanden selv i storå, der i dag opretholder en 

høj økologisk tilstand. 

alternativ 3 vil stort set berøre samme vandløb som hovedforslaget 

undtaget vandløbene nordøst for Herning. Ud over 

allerede etablerede regnvandsbassiner, etableres yderligere 

regnvandsbassiner på strækningen f 

grundvand 

store dele af undersøgelseskorridoren ligger inden for 

områder med særlige drikkevandsinteresser samt inden for 

kildeplads og/eller indvindingsopland til en række almene 

vandværker. Vejprojektet berører særligt sårbare indvindingsområder 

ved Holstebro, aulum, snejbjerg og syd for 

Herning. inden for områder med særlige drikkevandsinteresser 

(OSD) etableres kantopsamling med afledning til regnvandsbassiner, 

for at beskytte grundvandet mod nedsivning 

af forurenende stoffer. 

Under normale driftsforhold vil der ikke være risiko for forurening 

af grundvandet, og et eventuelt spild på kørebanen 

vil via afløbssystemet kunne begrænses til regnvandsbassinerne. 

der forventes ikke udført anlægsaktiviteter, der forudsætter 

en grundvandssænkning. 

9


der vurderes ikke at være forskel mellem Hovedforslaget og 

de forskellige alternativer i forhold til en eventuel påvirkning 

af grundvandet. 

forurenet jord 

Vejprojektet berører arealer, der er områdeklassificerede 

som lettere forurenede eller muligt opfyldte arealer, som kan 

indeholde forurenende stoffer. 

Ved struer landevej, Ringvejen og Herningvej i Holstebro 

ligger nogle større erhvervsområder med en del kortlagte 

lokaliteter, hvoraf 17 grænser direkte op til linjeføringsforslaget. 

to af lokaliteterne er kortlagt på vidensniveau 2 (V2) og 

de øvrige på vidensniveau 1 (V1). størstedelen af arealerne 

ved de nævnte vejstrækninger er endvidere områdeklassificeret 

og dermed som udgangspunkt lettere forurenede. 

Nogle enkelte kortlagte lokaliteter findes langs hver af Hovedforslagets 

øvrige delstrækninger, ligesom enkelte små 

arealer er områdeklassificerede. Alternativ 1 og Alternativ 3, 

der begge omfatter udbygning af struer landevej, Ringvejen 

10 

og Herningvej i Holstebro, vil således berøre flere kortlagte 

lokaliteter og områdeklassificerede arealer end både Alternativ 

2 og alternativ 4. 

Herudover vil der ved både Hovedforslaget og alternativerne 

skulle foretages arbejder i vejjord, der kan være forurenet 

med metaller, olie og tjærestoffer og som udgangspunkt 

betragtes som lettere forurenet. Vejjord vil i videst muligt 

omfang blive genanvendt i projektet dog under hensyntagen 

til områder med særlige drikkevandsinteresser (osd) og 

kildepladser for drikkevandsindvindinger. 

Håndtering af forurenet jord, dokumentation af forureningsgrad, 

etablering af midlertidige jorddepoter, bortskaffelse og 

genanvendelse af jord vil ske efter gældende regler. 

Hverken Hovedforslag eller alternativer vurderes at ville 

påvirke forurenede arealer, således at det kan medføre 

væsentlig miljømæssig påvirkning.

åstoffer og affald 

Flere råstofgraveområder og råstofinteresseområder ligger 

i umiddelbar nærhed af vejprojektet. nærliggende råstofgraveområder 

vil eventuelt kunne være med til at forsyne 

vejbyggeriet med vejmaterialer. Råstofforbruget forventes at 

være størst i alternativ 2 og alternativ 4. 

der forventes ikke væsentlige påvirkninger af miljøet som 

følge af vejbyggeriets råstofforbrug og affaldsproduktion. 

Støj og vibrationer 

de danske vejledende grænseværdier for vejstøj fremgår af 

miljøstyrelsens vejledning nr. 4/2007 ”støj fra veje”. grænseværdierne 

for vejstøj angives i decibel (dB) og svarer til 

støjens gennemsnitlige værdi over døgnet beregnet for et 

helt år. grænseværdien for helårsboliger er 58 dB. 

Ud fra de beregnede trafikmængder i de forskellige forslag, 

vejenes placering og omgivende terræn og boliger mm., er 

der gennemført beregninger af støjudbredelsen fra vejtrafikken. 

på baggrund af støjkortlægningen er muligheder og 

behov for støjreducerende foranstaltninger blevet vurderet. 

det endelige omfang af anvendelse af støjreducerenede 

asfaltbelægning vil blive fastsat i forbindelse med detailprojekteringen 

af vejen. denne belægning reducerer i gennemsnit 

støjniveauet med 2 dB i forhold til en traditionel 

asfaltbelægning. 

desuden indeholder vejprojektet støjskærme ved et antal 

sammenhængende boligområder i nærheden af den kommende 

vej. for Hovedforslagets vedkommende drejer det 

sig om en støjskærm på østsiden af vejen ved ljørring, samt 

en støjskærm på vestsiden af vejen ved sinding. i alternativ 

1 og alternativ 3 er der desuden planlagt støjskærme på den 

bynære strækning i Holstebro ved følgende boligområder: 

■ syd for skivevej på østsiden af Ringvejen 

■ nord for egekirkegården på østsiden af Ringvejen 

■ nord for Viborgvej på vestsiden af Ringvejen 

■ syd for Viborgvej på øst- og vestsiden af Ringvejen 

■ nord og syd for prins Buris Vej på vestsiden af Ringvejen. 

i alternativ 3 er desuden planlagt, at der etableres støjafskærmning 

på en strækning syd for snejbjerg på nordsiden 

af motorvejen. 

støjafskærmningen ved sinding er ligeledes indeholdt i 

alternativ 4. 


for hvert løsningsforslag er der foretaget en optælling af 

antallet af støjbelastede boliger over 58 dB. samlet vurderes 

alle løsningsmulighederne at medføre stort set samme 

antal støjbelastede boliger, som i den situation, hvor der 

ikke bygges ny motorvej. Blandt de forskellige løsningsmuligheder 

er alternativ 4 (motorvej fra Holstebro n til Herning 

s) støjmæssigt marginalt bedre end de øvrige løsninger. 

Luft og klima 

Trafikkens CO2-udslip har primært betydning i et globalt 

perspektiv, da Co2 er en drivhusgas, som bidrager til den 

globale opvarmning med tilhørende risiko for klimaforandringer. 

der er i driftsfasen for Hovedforslaget tale om en relativ 

beskeden stigning i Co2-udslip i forhold til 0-alternativet, og 

generelt er der ikke de store forskelle mellem alternativerne. 

på basis af de udførte beregninger vurderes det, at udbygningen 

vil indebære en mindre stigning i emissionen 

af luftforurening i forhold til 0-alternativet. da stigningen 

primært sker i landområder med god spredning, forventes 

udbygningen af rute 18 ikke at give anledning til, at luftkvaliteten 

forringes i væsentligt omfang. 

Befolkning, materielle goder 

og afledte socio-økonomiske effekter 

de væsentligste konsekvenser for befolkning, materielle 

goder og afledte socioøkonomiske forhold i anlægs- og 

driftsfasen vedrører arealinddragelse. desuden vil der 

kunne forekomme mindre ændringer med hensyn til støjog 

luftemissioner samt fremkommelighed. 

etableringen af rute 18 vil generelt medføre bedre og 

hurtigere transport. dette vil blandt andet komme pendlere 

til gode, hvorved fastholdelse og rekruttering af arbejdskraft 

lettes. ligeledes lettes virksomhedernes logistikopgaver og 

transport af gods. 

i forhold til befolkningen vil den nye vej betyde mindre 

rejsetid mellem Holstebro og Herning (varierende i forhold 

til valg af alternativ). Den mindre trafik på hovedlandevejen 

er desuden til gavn for cyklisternes sikkerhed og de øvrige 

trafikanter, der bruger vejen. 

1.1.3 eventuelle mangler 

der er ikke fundet væsentlige mangler i oplysningerne om 

eksisterende forhold eller virkning på omgivelserne som 

følge af udbygningen af rute 18. 

11


1.2 HoVedforslag og alternatiVer 

1.2.1 Hovedforslaget 

Hovedforslaget omfatter motorvej fra Holstebro syd til 

Herning nord (sundsvej) og en 2-sporet landevej vest om 

Herning mellem rute 18 og rute 15. desuden udbygges 

Herningvej i Holstebro på en 1,7 km strækning, således at 

der er en højklasset forbindelse fra motorvejen til Ringvejen 

i Holstebro. Hovedforslaget ses på figur 1.2. 

12 

Krunderup 

HOLSTEBRO 

16 

Ørnhøj 

Grønbjerg 

Vind 

11 

11 

Herborg 

MÅBJERG 

Nørre Fellding 

Hjerm 

MEJDAL 

Hvam Mejeriby 

Mejrup Kirkeby 

Sørvad 

Vid debæk Vorgod 

Tvis 

figur 1.2 Hovedforslaget 

FIGUR 1.1 Hovedforslaget 

18 

Timring 

Barde 

Ryde 

Borbjerg 

Storå 

Vildbjerg 

i Vejdirektoratets rapport nr. 417 ”Rute 18, motorvej 

Herning-Holstebro og vejforbindelse til gødstrup. VVm 

redegørelse,Projektplaner” findes mere detaljerede kort, der 

viser delstrækningerne i de forskellige forslag. 

på strækningen fra Holstebro syd til aulum anlægges vejen 

i nyt tracé, mens motorvejen på strækningen fra aulum til 

Herning nord etableres ved en udbygning af den eksisterende 

motortrafikvej. Forbindelsesvejen vest om Herning 

anlægges ligeledes i nyt tracé. 

den samlede motorvejsstrækning udgør ca. 30,1 km, hvoraf 

de ca. 15,5 km er motorvej i nyt trace, og de resterende 14,6 

km er udbygning af eksisterende motortrafikvej. Forbindelsesvejen 

vest om Herning mellem rute 18 og rute 15 er ca. 

7,3 km. 

Den nuværende rute 18 nedklassificeres til kommunevej på 

strækningen fra Holstebro til aulum. 

motorvejen designes til en hastighedsgrænse på 130 km/t, 

mens forbindelsesvejen vest om Herning og på Herningvej i 

Holstebro designes til en hastighedsgrænse på 80 km/t. 

Skave 

Aulum 

Fjelstervang 

Sinding 

15 

Havnstrup 

Hodsager 

Skibbild d 

16 

Gødstrup 

Studsgård 

Feldborg 

SNEJBJERG 

Hovedforslag 

12 

Herrup 

18 

TJØRRING 

HERNING 

41 

15 

LIND 

18 

Høgild 

Dueholm 

14 

Haderup 

34 

Simmelkær 

Sunds 

Sjørup 

12 

GJELLERUP 

40

Krunderup 

HOLSTEBRO 

16 

Ørnhøj 

Grønbjerg 

Vind 

11 

11 

Herborg 

MÅBJERG 

Nørre Fel lding 

Hjerm 

MEJDAL 

Hvam Mejeriby 


Sørvad 


Tvis 

Timring 

Ryde 

Borbjerg 

Storå 

Vildbjerg 

FIGUR 

figur 1.3 

1.2 

alternativ Alternativ 1 1 

FIGUR figur 1.4 1.3 alternativ Alternativ 2 2 

1.2.2 alternativ 1 

alternativ 1 omfatter hovedforslaget (inkl. forbindelsesvej 

vest om Herning) suppleret med udbygning af struer landevej 

og Ringvejen i Holstebro. 

den 2-sporede struer landevej-Ringvejen udbygges, så 

der bliver 4 gennemgående kørespor på hele strækningen. 

i de signalregulerede kryds på strækningen, hvor der er stor 

svingende trafik, etableres svingbaner i det omfang kapacitetsbehovet 

fordrer dette. strækningen fra nordre Ringvej til 

Herningvej er i alt 6,1 km lang. alternativ 1 ses på oversigtskortet 

figur 1.3. 

Vejen udbygges til en 4-sporet vej med 2 m midterabat og 

cykelstier i begge sider. alle bygværker (broer og tunneller) 

udbygges, for at tage hensyn til den større vejbredde. en del 

af bygværkerene renoveres i forbindelse med ombygningen. 

den skiltede hastighed, som fastsættes i samarbejde med 

politiet, forventes at blive 70 km/t. 

Skave 

4-SPORET VEJ 

18 

LANDEVEJ 

Barde 

Aulum 

Fjelstervang 

15 

Havnstrup 

Hodsager 

Skibbild d 

16 

Gødstrup 

Studsgård 

Feldborg 

SNEJBJERG 

12 

Alternativ 1 

Herrup 

18 

TJØRRING 

HERNING 

41 

15 

LIND 

18 

Høgild 

Dueholm 

14 

Haderup 

34 

Simmelkær 

Sunds 

Sjørup 

12 

GJELLERUP 

40 

Krunderup 


HOLSTEBRO 

16 

Ørnhøj 

Grønbjerg 

Vind 

11 

11 

Herborg 

MÅBJERG 


Hjerm 

MEJDAL 

Hvam Mejeriby 


Sørvad 


18 

Tvis 

Timring 


på strækningen fra Holstebro nord til aulum anlægges en 

motorvej i et nyt trace, øst om mejrup og tvis og vest om 

Aulum til den eksisterende motortrafikvej umiddelbart syd 

for aulum. 

på strækningen fra aulum til Herning anvendes samme 

løsning som beskrevet i hovedforslaget. 

Ryde 

Borbjerg 

Storå 

Vildbjerg 

motorvejsstrækning fra Holstebro nord til Herning n (sundsvej) 

er ca. 39,4 km lang. af den samlede motorvejsstrækning 

er de ca. 24,8 km ny motorvej, og de resterende ca. 

14,6 km er udbygning af eksisterende motortrafikvej. 

desuden etableres - som i hovedforslaget - en forbindelses 

vej mellem rute 18 og rute 15, til regionssygehuset i 

gødstrup, vest for Herning. denne vej anlægges som en 

landevej og er ca. 7,3 km lang. alternativ 2 ses på oversigtskortet 

figur 1.4. 

motorvejen designes til en hastighedsgrænse på 130 km/t 

på hele strækningen fra Holstebro n til Herning n (sundsvej). 

Den nuværende rute 18 nedklassificeres til kommunevej på 

strækningen fra Holstebro til aulum. 

Skave 

Aulum 

LANDEVEJ 

Barde 

Fjelstervang 

15 

Havnstrup 

Hodsager 

Skibbild d 

16 

MOTORVEJ 

Gødstrup 

Studsgård 

Feldborg 

SNEJBJERG 

12 

Alternativ 2 

Herrup 

18 

TJØRRING 

HERNING 

41 

15 

LIND 

18 

Høgild 

Dueholm 

14 

Haderup 

34 

Simmelkær 

Sunds 

Sjørup 

12 

GJELLERUP 

40 

13


FIGUR 

figur 1.5 

1.4 

alternativ 

Alternativ 

3 

3 

figur FIGUR 1.6 1.5 alternativ Alternativ 4 4 


alternativ 3 adskiller sig fra de tre tidligere beskrevne løsninger 

ved, at motorvejen her føres vest og syd om Herning til 

den eksisterende messemotorvej syd for Herning. etableringen 

af motorvejen vest og syd om Herning erstatter en 

udbygning af den eksisterende motortrafikvej fra Sundsvej til 

Herning nord. 

på strækningen fra Holstebro til tilslutningsanlægget ved 

sindingvej/trehøjevej, nord for Herning, er alternativ 3 ens 

med hovedforslaget og alternativ 1. 

I Alternativ 3 vil eksisterende motortrafikvej fra Trehøjevej/ 

sindingvej til Herning n (sundsvej) forblive med den nuværende 

standard som motortrafikvej. Motorvejen vest og syd 

om Herning vil dermed være den overordnede vejforbindelse 

mellem nordvestjylland og det sydøstjyske område 

og de overordnede vejforbindelser mod fyn, sjælland og 

sønderjylland. 

den samlede motorvejsstrækning er på ca. 34,3 km. dertil 

kommer udbygning af struer landevej, Ringvejen og Herningvej 

i Holstebro på en 7,7 km strækning. af den samlede 

motorvejsstrækning bliver de ca. 11 km etableret ved 

udbygning af eksisterende motortrafikvej. Alternativ 3 ses på 

oversigtskortet figur 1.5. 

14 

Krunderup 

HOLSTEBRO 

16 

Ørnhøj 

Grønbjerg 

Vind 

11 

11 

Herborg 

MÅBJERG 


Hjerm 

MEJDAL 

Hvam Mejeriby 


Sørvad 


Tvis 

Timring 

Barde 

Ryde 

Borbjerg 

Storå 

Vildbjerg 

Skave 

4-SPORET VEJ 

18 

MOTORVEJ 

Fjelstervang 

15 

Havnstrup 

Hodsager 

Skibbild d 

16 

MOTORVEJ 

Gødstrup 

Studsgård 

Feldborg 

SNEJBJERG 

12 

Alternativ 3 

Herrup 

18 

TJØRRING 

HERNING 

41 

15 

LIND 

18 

Høgild 

Dueholm 

14 

Haderup 

34 

Simmelkær 

Sunds 

Sjørup 

12 

GJELLERUP 

40 

Krunderup 

HOLSTEBRO 

16 

Ørnhøj 

Grønbjerg 

Vind 

11 

11 

Herborg 

MÅBJERG 


Hjerm 

MEJDAL 

Hvam Mejeriby 


Sørvad 


18 

Tvis 

Timring 

Ryde 

Borbjerg 

Storå 

Vildbjerg 

MOTORVEJ 

Barde 

på strækningen vest og syd om Herning designes motorvejen 

til en hastighedsgrænse på 110 km/t, mens den nordlige 

del af motorvejen mellem sinding syd og Holstebro vil have 

en hastighedsgrænse på 130 km/t. 


alternativ 4 er en kombination af elementer fra alternativ 2 

og alternativ 3. løsningen består af ny motorvej fra Holstebro 

n i en linjeføring øst om mejrup og tvis, og videre vest 

om Aulum til den eksisterende motortrafikvej. Motortrafikvejen 

udbygges til motorvej frem til cirka midt mellem sinding 

og tjørring, hvorfra en ny motorvej forløber syd og vest om 

Herning og Snejbjerg til rute 15. Motortrafikvejen fra Snejbjerg 

til messemotorvej udbygges til motorvej. 

I Alternativ 4 vil eksisterende motortrafikvej fra Trehøjevej/ 

sindingvej til Herning n (sundsvej) forblive med den nuværende 

standard som motortrafikvej. 

den samlede motorvejsstrækning er på ca. 44,6 km. af den 

samlede motorvejsstrækning bliver de ca. 11 km etableret 

ved udbygning af eksisterende motortrafikvej. Alternativ 4 

ses på figur 1.6. 

på strækningen vest og syd om Herning designes motorvejen 

til en hastighedsgrænse på 110 km/t, mens den nordlige 

del af motorvejen mellem sinding syd og Holstebro nord vil 

have en hastighedsgrænse på 130 km/t. 

Skave 

Fjelstervang 

15 

Havnstrup 

Hodsager 

Skibbild d 

16 

MOTORVEJ 

Gødstrup 

Studsgård 

Feldborg 

SNEJBJERG 

12 

Alternativ 4 

Herrup 

18 

TJØRRING 

HERNING 

41 

15 

LIND 

18 

Høgild 

Dueholm 

14 

Haderup 

34 

Simmelkær 

Sunds 

Sjørup 

12 

GJELLERUP 

40

Krunderup 

HOLSTEBRO 

16 

Ørnhøj 

Grønbjerg 

Vind 

11 

11 

MÅBJERG 


Hjerm 

MEJDAL 

FIGUR figur 1.7 1.6 tilvalg Tilvalg 1-3 1 - 3 

Hvam Mejeriby 

TILVALG 1 


Sørvad 

TILVALG 1: 

Ndr. Ringvej i Holstebro 

18 

Tvis 

Timring 

TILVALG 2: 

Motortrafikvej mellem rute 18 

Barde 

og rute 15 


TILVALG 3: 

Motorvej mellem rute 18 

Herborg og rute 15 

Ryde 

Borbjerg 

Storå 

Vildbjerg 

1.2.6 tre mulige tilvalg 

VVm-undersøgelsen har - ud over de ovenfor beskrevne 

hovedforslag og alternativer - også belyst tre mulige tilvalg 

til vejprojektet. 

Tilvalg 1: forlængelse af Nordre ringvej i Holstebro 

forlængelsen af den eksisterende nordre Ringvej mod vest 

fra mozartsvej til Vilhelmsborgvej er en færdiggørelse af 

nordre Ringvej i Holstebro, som delvist er anlagt af kommunen. 

tilvalget vil give en bedre forbindelse mellem området 

nordvest for Holstebro og den planlagte motorvej fra Holstebro 

til Herning. 

strækningen er på ca. 2,7 km og vil i begge ender blive koblet 

på det kommunale vejnet. etablering af denne landevej 

er dermed ikke direkte sammenhængende med statsvejnettet, 

og som sådan et selvstændigt projekt, uafhængig af 

valget af motorvejsløsning. 

Tilvalg 2: Motortrafikvej vest om 

Herning mellem rute 18 og rute 15 

i Hovedforslaget samt alternativ 1 og alternativ 2 er vejforbindelsen 

mellem rute 18 og rute 15 vest om Herning til 

hospitalsområdet ved gødstrup udformet som en landevej 

med kryds i niveau (rundkørsler). 

en mere højklasset vejforbindelse på strækningen kan etableres, 

enten i form af en motortrafikvej eller en motorvej. 

Skave 

TILVALG 2 + 3 

Fjelstervang 

15 

Havnstrup 

Hodsager 

Skibbild d 

16 

Gødstrup 

Studsgård 

Feldborg 

SNEJBJERG 

12 

Herrup 

18 

TJØRRING 

HERNING 

41 

LIND 

18 

Høgild 

Tilvalg 

15 

Dueholm 

14 

Haderup 

34 

Simmelkær 

Sunds 

Sjørup 

12 

GJELLERUP 

40 


Motortrafikvejsløsningen har samme linjeføring som den 7,3 

km lange landevejsløsning og begynder ved det eksisterende 

tilslutningsanlæg på rute 18 (trehøjevej/sindingvej). 

Motortrafikvejen adskiller sig fra landevejsløsningen ved, at 

alle kryds udformes som niveaufrie kryds (tilslutningsanlæg), 

samt at der etableres asfaltbelagte nødspor på strækningen. 

Motortrafikvejen vil have en hastighedsbegrænsning på 90 

km/t. 

Tilvalg 3: Motorvej vest om 

Herning mellem rute 18 og rute 15 

Hovedforslaget samt alternativ 1 og 2 kan også opgraderes 

med en endnu mere højklasset løsning i form af en motorvej 

vest om Herning mellem rute 18 og rute 15. 

den vil have to kørespor og nødspor i hver retning og vil 

have det samme forløb og de samme tilslutningsanlæg som 

motortrafikvejsløsningen (Tilvalg 2). 

motorvejen vil i sydgående retning ophøre ca. 400 m nord 

for rute 15, hvorefter kørebanen indsnævres til ét kørespor 

frem til en 5-grenet rundkørsel. i nordgående retning vil 

vejen kunne etableres som motorvej umiddelbart nord for 

rundkørslen ved rute 15. 

motorvejsstrækningen mellem rute 18 og rute 15 vil have en 

hastighedsgrænse på 110 km/t. 

15

Kapitel 2 – laNDSKaB OG JORDBUND 

2. LANDSKAB OG JORDBUND 

2.1 METODE OG AFGRÆNSNING 

landskabet og jordbunden omkring Rute 18 er beskrevet 

og kortlagt på grundlag af feltbesigtigelser samt oplysninger 

indhentet fra bl.a.: 

■ Topografiske kort 

■ per Smeds landskabskort (geomorfologisk kort) 

■ Jordartskort, 1:200.000 

■ 4-cm kort, ældre målebordsblade, 

■ Ortofotos 

■ Diverse faglige rapporter og videnskabelige publikationer 

■ Kommuneplanerne, og fredningsplanlægning 

■ Miljøportalen, MiljøGis og dkconline 

■ De landskabsæstetiske vurderinger og visualiseringer 

(beskrevet i forudsætningsnotatet landskabsanalyse og 

visualisering). 

16 

For at kunne vurdere konsekvenserne for landskabet på et 

ensartet grundlag, er der i kortlægningen taget udgangspunkt 

i paradigmerne for ”landskabskaraktermetoden” 

(Miljøministeriet, 2007b). Metoden integrerer natur- og 

kulturgeografiske data med visuelle værdier. 

2.2 RELEVANTE PLANFORHOLD 

på baggrund af Holstebro og Herning Kommuners kommuneplaner 

og gældende råstofplan for Region Midtjylland 

(Kristiansen, 2008) er det analyseret, hvilke udpegninger og 

retningslinjer der gælder for områder inden for og omkring 

korridoren. i Holstebro og Herning Kommuner er der fastlagt 

rammebestemmelser for følgende planområder:

■ landskabsområder og større uforstyrrede landskaber 

■ Geologiske interesseområder 

■ lavbundsområder 

■ Skovrejsningsområder 

■ Råstofinteresseområder. 

Rammeområdernes beliggenhed kan ses af figur 2.1, figur 

2.7, figur 2.8. 

2.2.1 Landskabsområder og 

større uforstyrrede landskaber 

Det planlagte vejtracé gennemløber ”landskabelige interesseområder” 

og ”landskabsområder” udpeget i kommuneplanerne 

for hhv. Herning Kommune og Holstebro Kommune 

(Herning Kommune, 2009; Holstebro Kommune, 2009). 

Større uforstyrrede landskaber berøres ikke. 

i henhold til Kommuneplanen for Holstebro Kommune skal 

de landskabelige værdier og større uforstyrrede landskabsområder, 

som ikke eller kun lidt er visuelt eller støjmæssigt 

påvirket af tekniske anlæg, bevares. 

Retningslinjer for Holstebro Kommunes landskabsområder: 

■ i landskabsområder, tillægges landskabelige værdier 

særlig stor vægt. Ønsker om etablering af byggeri og 

tekniske anlæg, samt ændringer af arealanvendelse, der 

kan forringe landskabets karakter, skal vurderes med 

udgangspunkt i landskabets særkende. 

■ Det større uforstyrrede landskab, skal så vidt muligt 

friholdes for nye større tekniske anlæg. 

landskabelige værdier er primært de visuelle oplevelser, 

man kan få i landskabet. landskabsoplevelsen kan være 

sammensat af forskellige landskabselementer; terræn, 

beplantning, farver, fysisk struktur og udsigter. 

Kommuneplan 2009-2020 for Herning Kommune 

i henhold til kommuneplanen for Herning kommune knytter 

landskabelige værdier sig primært til de visuelle oplevelser, 

man kan få i landskabet. landskabsoplevelsen kan være 

sammensat af forskellige landskabselementer; terræn, 

beplantning, farver, fysisk struktur, udsigter mv. alle landska- 


ber har egne karakteristika, men nogle skiller sig ud pga. et 

særligt kraftigt udtryk af elementerne. 

Retningslinjer for Herning Kommunes landskabsområder: 

■ Det åbne land friholdes for byggeri og anlæg, der ikke er 

samfundsmæssigt nødvendigt. 

■ i de udpegede landskabsområder med landskabelige 

værdier, der fremgår af planens kortbilag 1, skal der i 

særlig grad tages hensyn til områdets landskabelige 

værdi. 

■ Ønsker om etablering af byggeri og tekniske anlæg, 

samt ændringer af arealanvendelse i de udpegede 

landskabsområder skal vurderes med udgangspunkt i 

landskabets særkende. 

■ Større uforstyrrede landskaber skal så vidt muligt 

friholdes for nye større tekniske anlæg. Større tekniske 

anlæg omfatter jernbaner, motor- og hovedlandeveje, 

højspændingsledninger (150/400 kV), vindmølleparker, 

masteanlæg, teletårne, større virksomheder, by- og 

sommerhusområder, campingpladser og andre ferie og 

fritidsanlæg. enkeltstående vindmøller anses ikke i den 

her sammenhæng for et større teknisk anlæg. 

Retningslinjerne er primært rettet mod større byggerier og 

tekniske anlæg, hvis placering kan have stor betydning for 

landskabets egnstypiske særpræg. 

2.2.2 Geologiske interesseområder 

Det ”geologiske rammeområde”/”værdifulde geologiske 

område”, ”Skovbjerg Bakkeø”, ligger umiddelbart vest for 

tracéet for den kommende Rute 18, figur 2.7. Området danner 

rammen om flere lokaliteter; ”nationale geologiske interesseområder”. 

De geologiske områder berøres ikke direkte 

af den kommende vej/vejudvidelse, men Skovbjerg Bakkeø 

er et markant landskabselement i området. Desuden ligger 

det nationale geologisk interesseområde ”Herning Mose” 

uden for korridoren i den vestlige udkant af Herning. Mosen 

indeholder søaflejringer fra Eem mellemistiden og Brørup 

interstadialtiden. Forekomsten er overlejret af op til 15 m 

tykke aflejringer fra Weichsel Istiden. 

17


2.2.3 Lavbundsområder 

i henhold til Kommuneplanen så har Holstebro Kommune 

og Herning Kommune udpeget potentielle vådområder, som 

er vurderet til at have potentialer til stor tilbageholdelse af 

næringssalte, og hvor genetablering samtidig vil medføre en 

naturgevinst i det pågældende område. Retningslinjerne for 

disse lavbundsområder er i kommuneplanerne for Herning 

og Holstebro kommuner identiske. 

Retningslinjer for Holstebro og Herning Kommuners lavbundsarealer: 

■ Der er udpeget lavbundsarealer som er potentielt egnede 

til vådområder. 

■ lavbundsarealer, som er potentielt egnede til vådområder, 

friholdes for bebyggelse m.v. der vanskeliggør eller 

forhindrer genetablering af vådområder. Der kan ikke 

meddeles landzonetilladelse til byggeri og anlæg m.v., 

som hinder genskabelse af den naturlige vandstand. 

Byggeri og anlæg, der er nødvendigt for jordbrugets drift, 

er ikke omfattet. 

Der er kun udpegede lavbundsarealer i undersøgelseskorridorens 

østlige forløb rundt om Herning ved Gullestrup. 

lavbundsarealerne er delvist sammenfaldende med den 

del af landskabsområdet omkring Herningsholms Å, der 

ligger imellem Vesterholmvej, løvbakkevej og den Midtjyske 

Motorvej. 

2.2.4 Skovrejsningsområder/ 

områder hvor skovrejsning er uønsket 

tracéet løber igennem skovrejsningsområder omkring trælund, 

albæk og Sinding, ligesom tracéet på større strækninger, 

løber igennem områder hvor skovrejsning er uønsket. 

Retningslinjer for Herning Kommunes skovrejsningsområder 

og områder hvor skovrejsning er uønsket: 

■ Der er udpeget skovrejsningsområder og områder, hvor 

skovrejsning er uønsket. Dyrkning af pyntegrønt og 

juletræer er undtaget. 

■ Der vil i særlige tilfælde kunne meddeles tilladelse til 

tilplantning, hvor skovrejsning er uønsket, hvis tilplantningen 

ikke slører værdifulde natur-/landskabs- eller 

kulturhistoriske værdier 

■ Skovrejsning vil ikke kunne finde sted hvor, 

• eventuelle råstoffer i udpegede råstofgraveområder 

og råstofinteresseområder er uudnyttede 

• tilplantning er placeret nærmere end 2 km vest for 

et eksisterende eller et i kommuneplanen udpeget 

vindmølleområde 

• tilplantning over 25 meter er til gene for indflyvningsplan 

til en flyveplads samt på forsvarets arealer, når 

tilplantning hæmmer oversigtsforhold og radarsignaler 

18 

• udpegningsgrundlaget for et fuglebeskyttelsesområde 

er gæs, svaner eller vadefugle 

Retningslinjer for Holstebro Kommunes skovrejsningsområder 

og områder hvor skovrejsning er uønsket: 

■ Der er udpeget skovrejsningsområder og områder, hvor 

skovrejsning er uønsket. Dyrkning af pyntegrønt og 

juletræer er undtaget. 

■ i de områder hvor skovrejsningsområder, råstofgraveområder 

og råstofinteresseområder er sammenfaldende 

skal råstofferne udnyttes inden skovrejsning tillades. 

■ Der vil i særlige tilfælde kunne meddeles tilladelse til 

tilplantning, hvor skovrejsning er uønsket, hvis tilplantningen 

ikke slører værdifulde landskabstræk og 

• området ikke er Ramsarområde, eF-Fuglebeskyttelsesområde 

eller eF- Habitatområde, 

• eventuelle råstoffer i råstofgraveområder og råstofinteresseområder 

er udnyttede, 

• tilplantningen ikke er placeret nærmere end 2 km 

vest for et eksisterende eller et i regionplanen udpeget 

vindmølleområde. 

2.2.5 Råstofområder 

i Region Midtjyllands Råstofplan 2008 (Kristiansen, 2008) 

er der udpeget råstofgraveområder, råstofinteresseområder. 

Der er endvidere stillet forslag om nye graveområder i Forslag 

til Råstofplan 2012 (Region Midtjylland, 2011), figur 2.1. 

Nedenstående er et uddrag af retningslinjerne for råstofgravning 

i Råstofplan 2008 for region Midtjylland 

■ Der reserveres arealer til råstofgraveområder og til råstofinteresseområder 

som vist på kortbilagene i planen. 

Råstofgraveområder og råstofinteresseområder skal 

som udgangspunkt friholdes for aktiviteter, som varigt 

kan forhindre eller besværliggøre senere råstofindvinding. 

Råstofindvinding kan kun finde sted inden for de 

udlagte råstofgraveområder - jf. dog retningslinje 2. 

■ Råstofindvinding kan undtagelsesvis foregå uden for 

de udlagte råstofgraveområder, når samfundsmæssige 

interesser taler for det, når hensyn til grundvands-, jordbrugs- 

og øvrige beskyttelsesinteresser ikke konkret taler 

imod, og når arealforbruget er begrænset. Regionsrådet 

skal i hvert enkelt tilfælde acceptere råstofindvinding 

uden for råstofgraveområder. Hvis der gives tilladelse 

uden for udlagte områder, skal tilladelsen være afsluttet 

indenfor 4 år eller udlægges som nyt råstofgraveområde 

i den førstkommende råstofplan. 

■ Vigtige råstofressourcer skal bevares tilgængelige for 

fremtidig udnyttelse.


Figur 2.1 Råstofindvindingsområder langs 

linjetracéet for Rute 18 Herning-Holstebro (Region 

Midtjylland, 2011). 

19


■ indvindingen af råstoffer skal foregå på en bæredygtig 

måde. Når en råstofgrav er åbnet, bør forekomsten i det 

pågældende areal udnyttes fuldt ud, med mindre der er 

særlige forhold, som forhindrer dette eller taler afgørende 

imod det. 

■ Der skal ske gennemgravning af skel mellem gravearealer, 

der udnyttes af forskellige firmaer; eller på forskellige 

tidspunkter. Vilkår om gennemgravning af skel skal tinglyses 

på de berørte ejendomme indtil restforekomsterne 

er udnyttet. 

Ved aulum ligger råstofgraveområdet ”aulum Vest” og råstofinteresseområde 

”Aulum Øst” ligger øst her for. Desuden 

ligger råstofgraveområderne omkring Skave, øst for Holstebro, 

samt forslag til råstofgraveområde ”Gødstrup”, vest 

for Herning, umiddelbart op til undersøgelseskorridoren. 

Nærliggende råstofgraveområder vil evt. kunne være med til 

at forsyne vejbyggeriet med vejmaterialer. 

2.3 EKSISTERENDE FORHOLD 

Undersøgelseskorridoren løber inden for Skovbjerg Bakkeø 

fra kote ca. 40 m DVR90 til kote ca. 60 m DVR90, figur 2.2, 

figur 2.3. Ude på hedesletten sydvest for Holstebro falder 

terrænet til omkring kote 14 DVR90 ved tvis Kloster. terrænet 

stiger igen nord for Holstebro til omkring 40 m DVR 

90 med højdepunkter omkring Munktoft Krunderup på op til 

omkring 64 m DVR90. 

Ude på hedesletten sydvest for Holstebro falder terrænet til 

omkring kote 14 DVR90 ved tvis Kloster. terrænet stiger 

igen nord for Holstebro til omkring 40 m DVR 90 med højdepunkter 

omkring Munktoft Krunderup på op til omkring 64 m 

DVR90. 

2.3.1 Landskabsdannelse og jordtyper 

tracéet for Rute 18 løber overvejende igennem et morænelandskab 

fra næstsidste istid, Saale istiden, figur 2.3. Landskabet 

udgør for størstedelen af tracéet en del af Skovbjerg 

Bakkeø, men ved Holstebro og øst her for strækker tracéet 

sig ud på Karup Hedeslette, der er en smeltevandsslette 

fra sidste istid, Weichsel istiden. Længst mod nord i det 

nordlige Holstebro afslutter tracéet sit forløb i det højere liggende 

morænelandskab fra sidste istid. landskabet er her 

primært et dødislandskab med et bagvedliggende randmorænestrøg, 

der repræsenterer en del af Hovedopholdslinjen, 

som angiver den maksimale udbredelse af Weichsel isen 

(larsen, et al., 1994). 

Skovbjerg Bakkeø kan erkendes som en forholdsvis højtliggende 

flade, der generelt er stærkt præget af erosion og 

udjævning (larsen, et al., 1994). Det højeste punkt på 

bakkeøen er Tihøje på 111 m med Trehøje på 103 m lige 

syd derfor. Begge høje er beliggende lige vest for tracéet 

20 

for Rute 18 og udgør en del af et forgrenet kompleks af bakkedrag, 

der tolkes som rester af randmoræner, tilhørende 

Saale. 

Skovbjerg Bakkeø er overordnet dannet af smeltevandsaflejringer 

af sand, grus og ler. De spredte forekomster 

af moræneler og morænesand i bakkeøen repræsenterer 

muligvis rester af randmoræner fra tidlige isfremstød under 

Saale Istid, figur 2.4. Der ses et større område med aflejringer 

af moræneler omkring aulum. på bakkeøen ses ligeledes 

tydeligt nordvest-sydøst gående erosionsdale, hvorfra 

erosionsmaterialer er ført ned i de lavere liggende områder. 

Dalene er efterfølgende fyldt op med smeltevandsler og 

især postglaciale aflejringer. Eksempelvis løber Vegen Å i 

en af disse dale. 

Karup Hedeslette, der er en generelt svagt vestlig hældende 

flade, omgiver Skovbjerg Bakkeø. Nordgrænsen af Skovbjerg 

Bakkeø ned mod Karup Hedeslette er markeret ved en 

lang retlinjet stejl skrænt, eroderet af smeltevandet, der blev 

drænet fra Hovedopholdslinjen nord om bakkeøen og ud 

mod vest til Nordsølavningen (larsen, et al., 1994). Der er 

overordnet kortlagt senglaciale aflejringer på hedesletten og 

postglaciale aflejringer i erosionsdalene, hvor bl.a. Tvis Å og 

Storå i dag har deres løb. Storåen følger Karup Hedeslettes 

forløb nord om Skovbjerg Bakkeøå og videre ud mod vest. 

Spredt ses endvidere postglaciale flyvesandsaflejringer, der 

fremstår som dæksand eller mindre indlandsklitter i området. 

Desuden ligger det nationale geologiske interesseområde 

”Herning Mose” uden for korridoren i den vestlige udkant af 

Herning. Mosen indeholder søaflejringer fra Eem mellemistiden 

og Brørup interstadialtiden. Forekomsten er overlejret af 

op til 15 m tykke aflejringer fra Weichsel Istiden. 

2.3.2 Okkerpotentielle områder 

Undersøgelseskorridoren løber igennem lavbundsområder 

med varierende risiko for okkerudledning, figur 2.5, figur 2.6. 

Det er på de lavere liggende arealer øst for den eksisterende 

Rute 18, der er størst risiko for okkerudledning, især 

langs ådalene i den sydlige del af undersøgelseskorridoren 

hvor de større vandløb, løven Å og Herningsholm Å, krydser 

Rute 18. 

Okkerpotentielle områder er sammenfaldende med udpegede 

lavbundsarealer, som er kortlagt for svovlsurhed 

(pyritindhold) (Miljøministeriet, 2011a). Kortlægningen af 

potentielt svovlsure jorder i Jylland blev udført 1980’erne 

i henhold til lov nr. 57 af 18. februar 1981 om tilskud til 

nedbringelse af okkergener i vandløb med senere ændringer. 

Udpegningen er sket på baggrund af 8.000 boringer i 

lavbundsområder i Jylland.


Overhøjning 10 

Figur 2.2 Undersøgelseskorridorens forløb i det 

topografiske landskab i delvist fugleperspektiv (Kort 

& Matrikelstyrelsen, 2008). 

21


22

◄Figur 2.3 Udsnit af per Smeds landskabskort 

(Smed, 1981) med angivelse af Skovbjerg Bakkeø, 

der er beliggende vest for tracéet for Rute 18. 


Figur 2.4 Udsnit af jordartskortet (GeUS, 2011). Undersøgelseskorridoren 

for Rute 18’s forløb mellem Herning og Holstebro er vist med rød streg. Dl= 

Smeltevandsler, DSG= Smeltevandssand og -grus, ES= Postglacial flyvesand, 

F= Postglaciale aflejringer, T= Senglaciale aflejringer, ML= Moræneler, MSG= 

Morænesand- og grus, GC=Miocæn brunkul, Gl= Glimmerler. 

23


Figur 2.5 Okkerpotentielle områder i den 

nordlige del af undersøgelsesområdet. 

Med hensyn til okker er lavbundsområderne inddelt i 

følgende klasser: 

Klasse i: Stor risiko for okkerudledning (> 50 % af 

profilerne indeholder stærkt forsurede prøver) 

Klasse ii: Middel risiko for okker udledning (20-50 % 

af profilerne indeholder stærkt forsurede prøver) 

Klasse iii: lille risiko for okkerudledning (

udvaskning. en midlertidig sænkning af grundvandstanden 

i op til ca. 3-4 uger vurderes dog ikke at give anledning til 

problemer, så længe grundvandet ikke er jernholdigt. Hvis 

oppumpet grundvand i forvejen er jernholdigt skal det, inden 

eventuel tilledning til recipienter, renses i f.eks. midlertidige 

okkerudfældningsbassiner. Der henvises i øvrigt til afsnit xx 

om overfladevand. 


Figur 2.6 Okkerpotentielle områder i den 

sydligste del af undersøgelsesområdet. 

Med hensyn til okker er lavbundsområderne inddelt i 

følgende klasser: 

Klasse i: Stor risiko for okkerudledning (> 50 % af 

profilerne indeholder stærkt forsurede prøver) 

Klasse ii: Middel risiko for okker udledning (20-50 

% af profilerne indeholder stærkt forsurede prøver) 

Klasse iii: lille risiko for okkerudledning (


Figur 2.7 landskabselementer i og 

langs den nordlige undersøgelseskorridor 

(Holstebro Kommune, 2009). 

26


Figur 2.8 landskabselementer i og 

langs den sydlige undersøgelseskorridor 

(Herning Kommune, 2009). 

27


2.3.3 Landskabselementer 

Vejtracéet for Rute 18, krydser eller tilgrænser nedenfor 

omtalte vigtige landskabselementer udpeget i kommuneplanerne 

for Holstebro og Herning kommuner (Holstebro 

Kommune, 2009) (Herning Kommune, 2009): 

■ et område nordvest for Mejrup Kirkeby 

■ Områderne langs tvis Å, Storå, Savstrup Å og Vandkraftsøen 

■ Området omkring Vegen Å og Stokvad Bæk syd for 

Holstebro (vest for Rute 18) 

■ et område omkring Sinding 

■ De våde engarealer omkring Herningholm Å nordvest for 

Sundvej (og syd for denne). 

For de udpegede landskabselementer i Holstebro Kommune 

er der ikke i kommuneplanen angivet et nærmere specificeret 

udpegningsgrundlag. 

Et område nordvest for Mejrup Kirkeby 

landskabsområdet nordvest for Mejrup Kirkeby er i kommuneplanen 

for Holstebro Kommune udpeget som et 

landskabsområde. Udpegningen skyldes formentlig de 

topografiske forhold, da afgrænsningen af landskabsområdet 

følger 50 m højdekurven (Holstebro Kommune, 2011). 

landskabsområdet udgør en markant bakke i det højere 

liggende morænelandskab nord for Karup Hedeslette. 

Området omkring Vegen Å og 

Stokvad Bæk syd for Holstebro (vest for rute 18) 

Undersøgelseskorridoren tilgrænser landskabsområdet 

omkring Vegen Å og Stokvad Bæk. Udpegningsgrundlaget 

er ikke specifikt angivet (Holstebro Kommune, 2009). Det 

skønnes at landskabsområdet oprindeligt er udlagt på grund 

af ådalsystemet omkring Vegen Å, og de markante formelementer 

dette system udgør. endvidere er kulturinteresserne 

omkring de mange gravhøje og hulvejen også vigtige 

landskabselementer inden for og tilgrænsende landskabsområdet. 

landskabsområdet og undersøgelseskorridoren er 

perifert sammenfaldende omkring Skautrup. 

28 

Områderne langs Tvis Å, Storå, 

Savstrup Å og Vandkraftsøen 

landskabsområdet inden for undersøgelseskorridoren, er 

beliggende i Holstebro Kommune. landskabsudpegningen 

følger åforløbet, og det vurderes at området oprindeligt er 

udpeget på grund af det meget markante element ådalsystemet 

udgør i landskabet. Storåen er Danmarks tredje 

største å, som strækker sig fra udspringet sydøst for ikast til 

udløbet i Nissum Fjord. 

Storådalen skærer sig ned i den flade Karup Hedeslette. 

Ådalen udgøres af en bred dalbund, som stedvis afgrænses 

af skarptskårne dalsider. til systemet hører tvis Å, Savstrup 

Å og Vandkraftsøen. 

Undersøgelseskorridoren for den østligste forbindelse 

omkring Holstebro gennemskærer landskabsudpegningerne 

omkring tvis Å, Storå og Savstrup Å. 

Der foreligger ikke noget udpegningsgrundlag eller beskrivelser 

for landskabsområderne; men ådalsystemerne 

er markante landskabselementer med de karakteristika, 

Holstebro Kommune har opstillet for udpegning af landskabsområderne. 

Vandkraftsøen er en ca. 64 ha stor kunstig sø, der ligger 

umiddelbart øst for Holstebro by. Den blev dannet i 1941 

ved en opstemning af Storåen i forbindelse med etablering 

af et elværk. Vandkraftsøen er ca. 5 km lang og er intet sted 

bredere end 300 m. 

Et område omkring Sinding 

Vandløbene løven Å, Herningsholm Å, Storå, Sunds Nørreå 

og Røjenkær Bæk løber sammen i et område omkring 

landsbyerne Ørre og Nybro, der er beliggende nordvest for 

Sinding. alle vandløbene er stærkt regulerede og skærer 

sig dybt ned i terrænet. Dalsiderne er ikke markante og 

områdets ådalskarakter fremstår svagt pga. megen bevoksning 

og tilgroning. Vest for Sinding er området karakteriseret 

ved markante bakker og skrænter (også kaldet bjergene i 

Sinding) og den lavere liggende Karlsmose (Herning Kommune, 

2008a).

De våde engarealer omkring Herningsholm Å 

Herningsholm Å løber mod nord igennem Herning, og 

dalforløbet har jævnt skrånende sider. Undersøgelseskorridoren 

breder sig ind over den sydlige del af Gødstrup Sø. 

Omkring Skibbild Bro bliver dalsiderne mere markante. 

Meget af ådalen afgræsses af kvæg, og ådalen fremstår 

således meget tydeligt i landskabet. 

2.4 VURDERING AF 

VIRKNINGER AF VEJANLÆGGET 

linjeføringen for hovedforslaget og for alle de 4 alternativer 

gennemskærer arealer, der er udpegede som landskabelige 

interesseområder i området nord for Gødstrup og ved 

området vest for Sinding. Hovedforslag samt alternativ 1 og 

2 gennemskærer desuden landskabelige interesseområder 

ved tilslutningen øst for Herning. endvidere gennemløber 

den planlagte linjeføring for alternativ 2 og 4 øst om Holstebro 

særlige landskabsområder i Storådalen. 

Der er udpegede lavbundsarealer i hovedforslagets samt alternativ 

1 og 2 linjeføringens østlige forløb rundt om Herning 

ved Gullestrup. lavbundsarealerne er delvist sammenfaldende 

med en del af landskabsområdet omkring Herningsholm 

Å. 

For yderligere vurdering af hovedforslagets og alternativernes 

påvirkning af landskabet henvises til bilag XX, ”landskabsanalyse 

og arkitektur”. 

2.5 EVENTUELLE MANGLER 

Udpegningsgrundlaget for især landskabsområderne i 

Holstebro Kommune er usikkert, da kommunen ikke har 

landskabsbeskrivelser af områderne. i beskrivelsen af 

områderne har de kulturelle, geologiske og naturmæssige 

forhold derfor været betydende for tolkningen af områdernes 

landskabelige værdi. 


29

Kapitel 3 – plaNte- OG DYReliV 

3. PLANTE- OG DYRELIV 

3.1 METODE OG AfGRæNsNING 

Kortlægningen af plante- og dyreliv er gennemført inden for 

undersøgelseskorridoren. 

De eksisterende forhold er beskrevet på baggrund af indsamling 

af oplysninger fra en række kilder. Desuden er nye 

kortlægninger udarbejdet på grundlag af feltarbejde udført i 

2011. 

De anvendte kilder fremgår af referencelisten og omfatter 

bl.a. databaserne Miljøportalen (Miljøministeriet, 2011a), 

DOF-Basen (Dansk-Ornitologisk-Forening, 2011), Det nye 

svampeatlas (Foreningen-til-svampekundskabens-fremme, 

2011), Bugbase (lepidopterologisk-Forening, 2011) og fugleognatur.dk 

(Holm, 2011). 

Herudover er der indhentet data fra atlas Flora Danica 

(Botanisk-Forening, 2011), Dansk pattedyratlas (Baagøe, et 

30 

al., 2007), Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag 

iV (Søgaard, et al., 2007) og Dansk Ornitologisk Forenings 

registrering af vigtige fuglelokaliteter (Dansk-Ornitologisk- 

Forening, 1997). 

endelig er der taget kontakt til Herning Kommune og Holstebro 

Kommune, Danmarks Miljøundersøgelser, Naturstyrelsens 

lokale enhed og lokalkendte for indhentning af 

yderligere oplysninger 

Nye kortlægninger har omfattet registreringer af naturtyper 

og på udvalgte lokaliteter eftersøgning af specifikke arter. 

3.1.1 Metode for kortlægning 

af naturtyper og arter 

Registrering af lokaliteter er gennemført for alle områder, 

der på forhånd blev vurderet at rumme biologiske værdier. 

Det vil sige områder, der er registreret som § 3 beskyttede,

Figur 3.1 Blåvinget pragtvandnymfe 

andre områder der vurderes at kunne være omfattet af § 3, 

skove/bevoksninger, levende hegn, sten- og jorddiger, ældre 

brakmarker, gravhøje og øvrige områder, der vurderes at 

kunne have biologisk værdi, f.eks. som levested for arter på 

habitatdirektivets bilag iV eller fuglebeskyttelsesdirektivets 

bilag i, rødlistede arter eller andre sjældne arter. 

Ved registreringen blev COWis feltskemaer anvendt. Skemaerne 

omfatter en biologisk værdisætning af lokaliteten på 

en skala fra 1 til 5 (meget lav til meget høj værdi), en beskrivelse 

af lokaliteten samt artslister for de dyr og planter, der 

blev observeret i forbindelse med besigtigelsen. Værdisætningen 

af lokaliteter er subjektiv og er fastlagt på baggrund 

af de konstaterede arter, deres antal og sjældenhed samt en 

overordnet vurdering af lokalitetens tilstand, potentiale og 

økologiske sammenhæng. 

Feltskemaerne for alle undersøgte lokaliteter er indtastet i 

en access-database. 

3.1.2 Metode for kortlægning af arter 

Som supplement til den generelle lokalitetsregistrering 

er der foretaget målrettede eftersøgninger af arter. i den 

forbindelse har der været særlig fokus på arter opført på 

habitatdirektivets bilag iV, såkaldte bilag iV-arter. De arter, 

der er eftersøgt, er: 

■ Alle arter af flagermus 

■ Odder 

■ Birkemus 

■ Markfirben 

■ padder (med særlig fokus på løgfrø, 

stor vandsalamander og spidssnudet frø) 

■ Grøn kølleguldsmed. 

Metoden for eftersøgning af de enkelte arter er kort beskrevet 

nedenfor. 

Øvrige arter er ikke blevet specifikt eftersøgt i forbindelse 

med feltarbejdet, men er blevet registreret, hvor de er observeret 

i forbindelse med øvrige registreringer. 

Flagermus 

Flagermus blev eftersøgt om natten på syv udvalgte lokaliteter. 

alle lokaliteterne (lægård Bæk i Holstebro (034), Vandkraftsøen 

i Holstebro (036), Savstrup Å (009 og 010), Storå 

(012 og 013), tvis Å (018), Herningsholm Å ved Herning 


(085a) og Gødstrup Sø (093)) blev besøgt én gang i starten 

af august 2011. De fem førstnævnte lokaliteter blev genbesøgt 

i anden halvdel af september 2011 (de to sidstnævnte 

påvirkes ikke af de endelige linjeføringer og er ikke nærmere 

beskrevet). Besøget i september blev på grund af blæsende 

og regnfuldt vejr i starten af september udsat til efter den 

anbefalede optimale undersøgelsesperiode, som slutter 15. 

september (Dahl, et al., 2011), men på grund af det lune efterår 

var der stor aktivitet af flagermus, og besøget vurderes 

derfor at være fyldestgørende. 

lokaliteterne var udvalgt, så de omfattede potentielle 

ledelinjer og værdifulde fourageringsområder, samt områder 

med sandsynlige raste-/ynglelokaliteter. Om dagen blev 

potentielle raste- og yngletræer kortlagt. 

Alle nætter havde temperaturer over 15˚ C, vindhastigheder 

under 6 m/s og ingen nedbør. Hver lokalitet blev besøgt 

i 0,5 til 1,5 time, og undersøgelserne blev udført med en 

flagermusdetektor af mærket Petterson (model D1000X og 

D240X) tilsluttet en digital optager. Disse typer detektorer 

har indbyggede faciliteter til artsbestemmelse i felten og 

optagemuligheder til senere artsbestemmelse med computerprogram. 

artsbestemmelsen er foretaget ved hjælp af 

programmet BatSound 4 (petterson electronic aB). eksisterende 

data om flagermus er indhentet fra Dansk Pattedyratlas 

(Baagøe, et al., 2007), Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets 

bilag iV (Søgaard, et al., 2007), fra Miljøportalen 

og fra de to kommuner. 

Odder 

Odder blev eftersøgt ved underføringer af vandløb i og nær 

undersøgelseskorridoren. Her blev der kigget efter spor, 

veksler og ekskrementer. Undersøgelserne blev udført i 

august, som ikke er det optimale tidspunkt for eftersøgning 

af odder (bedst i det tidlige forår), men er vurderet at være 

fyldestgørende i forhold til at kunne vurdere en evt. påvirkning 

af arten. Feltundersøgelserne er suppleret med oplysninger 

fra Miljøportalen (Miljøministeriet, 2011a) og Herning 

og Holstebro kommuner. 

Birkemus 

Birkemus er eftersøgt i forbindelse med en række besigtigelser 

i 2011. Der er ikke gennemført fældefangst, og derfor er 

der kortlagt sandsynlige levesteder for birkemus i stedet for 

egentlige forekomster. De sandsynlige levesteder håndteres 

í vurderingen som om, arten var fundet. 

31


Krybdyr 

Eftersøgningerne af krybdyr var fokuseret på markfirben, 

men øvrige arter (skovfirben, stålorm, snog og hugorm) blev 

registreret, hvor de blev observeret. Markfirben blev eftersøgt 

på lokaliteter med tidligere registreringer og på egnede 

lokaliteter herunder § 3 overdrev, § 3 hede, råstofgrave, 

vej- og jernbaneskråninger samt øvrige lokaliteter, der på 

baggrund af flyfotos og lokalkendskab så egnede ud. 

Markfirben blev eftersøgt i maj, juni og august 2011, som 

er de tre perioder, der er mest egnede for eftersøgning af 

markfirben. I maj blev der kigget efter kønsmodne hanner, i 

juni efter kønsmodne, solbadende hunner og i august efter 

solbadende voksne dyr og unger. 

eftersøgningen af krybdyr er suppleret med indhentning af 

eksisterende data fra fugleognatur.dk (Holm, 2011), Miljøportalen 

(Miljøministeriet, 2011a) og fra Herning og Holstebro 

kommuner. 

Padder 

Undersøgelsen er udført af anden rådgiver (Hesselsøe & 

Christensen, 2011) 

Undersøgelserne af padder var målrettet mod de bilag iVarter, 

som er vurderet potentielt at kunne findes i området. 

Det drejer sig om spidssnudet frø, stor vandsalamander og 

løgfrø. Øvrige paddearter, der ikke er omfattet af habitatdirektivets 

Bilag iV, som lille vandsalamander, butsnudet frø 

og skrubtudse, er registreret, hvor de er fundet, men er ikke 

eftersøgt specifikt. 

alle vandhuller og vådområder inden for undersøgelseskorridoren 

er undersøgt for forekomster af padder. lokaliteterne 

er fundet ud fra Miljøportalens temaer om beskyttet natur, 

flyfotos samt lokaliteter, der blev opdaget i forbindelse med 

feltarbejdet. 

alle vandhuller blev besigtiget i april, hvor deres egnethed 

for padder blev vurderet. Det gælder dog ikke vandhullerne 

i korridoren omkring linjeføringen øst om Holstebro 

og omkring Nordre Ringvej, hvor undersøgelserne først 

blev igangsat i slutningen af maj. Fra de dele af områder er 

datamaterialet således begrænset af manglende information 

fra forårsundersøgelser af padder. Det blev på baggrund 

af forårsbesigtigelserne afgjort, hvilke vandhuller der skulle 

genbesøges for at eftersøge arter, der kunne forekomme, 

men som ikke var optimale at registrere i april. et vandhul 

kan derfor være besøgt mellem 1 og 3 gange i perioden 

april-august 2011 på tidspunkter og under vejrforhold, som 

var egnede for den art, der var fokus på (f.eks. besøg om 

natten ved eftersøgning af løgfrø). 

Der blev udfyldt et feltskema med oplysninger om arter og 

antal observeret i forskellige livsstadier (æg, larver, voksne 

mm) og taget fotos. alle disse oplysninger fremgår af kortlægningsrapporten 

(Hesselsøe & Christensen, 2011). 

32 

Desuden udfyldtes et skema med strukturoplysninger om 

vandhullet. til dette anvendes DMU’s skema, der er udarbejdet 

til brug for kommunernes naturkvalitets-planlægning. 

For hver lokalitet med forekomster af bilag iV-padder er 

artens forekomst evalueret og vurderet kvantitativt på en 

tredelt skala (få, middel, mange). Formålet med dette er at 

præsentere artens kvantitative forekomst i forhold til øvrige 

undersøgte lokaliteter i området. 

endelig er der lavet en værdisætning af vandhullerne baseret 

på forekomst af bilag iV-arterne på en skala fra 1 til 5 

med følgende kriterier: 

1. lokalitet med ynglesucces for sjældne bilag iV-padder 

dvs. løgfrø og/eller strandtudse eller et værdifuldt ynglevandhul 

for stor vandsalamander eller spidssnudet frø. 

2. Ynglested for bilag iV-arten stor vandsalamander eller 

spidssnudet frø, eller observationer af de sjældne bilag 

iV-padder. 

3. lokalitet med observation af ikke-ynglende stor vandsalamander 

eller spidssnudet frø eller lokalitet, som vurderes 

at være egnet for som ynglested for bilag iV-padder, 

men uden observationer i indeværende undersøgelse. 

4. lokalitet uden observationer af bilag iV-padder, men 

potentiale for bilag iV-arter, hvis den plejes. 

5. lokalitet som ikke er egnet som ynglested for bilag 

iV-padder, og som er meget omkostningskrævende at 

pleje. 

eftersøgningen af padder er suppleret med indhentning af 

eksisterende data fra fugleognatur.dk (Holm, 2011), Miljøportalen 

(Miljøministeriet, 2011a) og fra Herning og Holstebro 

kommuner. 

guldsmede 

Undersøgelserne efter guldsmede var fokuseret på bilag iVarten 

grøn kølleguldsmed, der er kendt fra Storå. arten blev 

specifikt eftersøgt langs de større vandløb vest for Holstebro 

(Storå, Savstrup Å og tvis Å). eftersøgningen skete i artens 

flyvetid i starten af august og på dage med solskin og svag 

vind. arten er kendt fra Storå, men ikke fra de øvrige lokaliteter, 

som dog er del af det samme vandløbssystem. 

Øvrige arter af guldsmede blev registreret i det omfang, de 

blev observeret i forbindelse med registreringerne. 

eftersøgningen af guldsmede er suppleret med indhentning 

af eksisterende data fra fugleognatur.dk (Holm, 2011), 

Miljøportalen (Miljøministeriet, 2011a) og fra Herning og 

Holstebro kommuner. 

Pattedyr 

arter omfattet af bilag iV er omtalt ovenfor. Rådyr og krondyr 

blev kortlagt på baggrund af eksisterende data fra Herning 

og Holstebro kommuner, Naturstyrelsens lokale enhed, 

sweiss-sekretariatet, Danmarks Jægerforbund, Danmarks 

Miljøundersøgelser, Dansk pattedyratlas (Baagøe, et al.,

Nissum Nissum Nissum Nissum Nissum Nissum Nissum Nissum Nissum Fjord Fjord Fjord Fjord Fjord Fjord Fjord 

Fjord 

0 

Hovedforslag 

alternativ / tilvalg 

Habitatområde 

Fuglebeskyttelsesområde 

10 km 

Figur 3.2 Natura 2000-områder (habitat- og fuglebeskyttelsesområder) i 

nærheden af undersøgelseskorridoren 

2007) og DMU’s registrering af trafikdræbte dyr (Andersen, 

et al., 2007). De dyr, der blev set i forbindelse med feltundersøgelserne, 

blev registreret. 

Fugle 

Der blev ikke udført feltundersøgelser specifikt målrettet 

fugle. Fugle er i stedet kortlagt på baggrund af informationer 

fra DOFbasen (Dansk-Ornitologisk-Forening, 2011) og fra 

DOF’s registrering af fuglelokaliteter (Dansk-Ornitologisk- 

Forening, 1997). endvidere er kortlægningen suppleret med 

registreringer af fugle, der blev observeret i forbindelse med 

feltundersøgelserne. 

Fisk 

Fisk blev ikke kortlagt i forbindelse med feltundersøgelserne. 

i stedet er der indhentet informationer om forekomst af arter 

fra bl.a. nærtliggende Natura 2000-områders basisanalyser. 


Sønder Sønder Sønder Sønder Sønder Feldborg Feldborg Plantage 

Plantage 

Ovstrup Ovstrup Ovstrup Ovstrup Hede Hede med med røjen røjen Bæk 

Bæk 

 

Sommerfugle 

Sommerfugle blev ikke specifikt eftersøgt, men arter observeret 

i forbindelse med feltundersøgelserne blev noteret. 

eksisterende data blev indsamlet fra hjemmesiden fugleognatur.dk 

(Holm, 2011) og fra Bugbase (lepidopterologisk- 

Forening, 2011). 

Karplanter 

Rødlistede karplanter blev eftersøgt i forbindelse med feltundersøgelserne, 

hvor der var særlig fokus på at konstatere 

sjældnere arter. Dette blev suppleret med data fra atlas 

Flora Danica (Botanisk-Forening, 2011), Miljøportalen (Miljøministeriet, 

2011a) og fugleognatur.dk (Holm, 2011). 

Svampe 

Svampe blev ikke eftersøgt i forbindelse med registreringerne. 

i stedet er svampe kortlagt på baggrund af informationer 

fra svampeatlas.dk (Foreningen-til-svampekundskabensfremme, 

2011). 

33


3.1.3 Metode for vurdering af virkninger 

Der er lavet en vurdering af, hvilke konsekvenser projektet 

vil have for dyre- og planteliv. Vurderingen er lavet for henholdsvis 

driftsfasen som er anlæggets levetid (ca. 100 år) og 

anlægsfasen som vil tage 3 år. påvirkninger der både sker 

i driftsfasen og anlægsfasen er beskrevet under driftsfasen, 

selvom påvirkningen allerede sker under anlægsfasen 

(f.eks. arealinddragelse). Det skyldes, at vægten i vurderingen 

er lagt på, at påvirkningen er permanent, snarere end 

præcis hvornår påvirkningen sker. 

Påvirkninger der kun finder sted i anlægsfasen er oftest 

midlertidige. Konsekvensen af påvirkningen kan dog være 

permanent, i det omfang den tidligere tilstand af det påvirkede 

areal eller den påvirkede art, ikke kan genetableres. 

For midlertidige påvirkninger er det derfor vurderet, om 

det tidligere naturindhold forventes at kunne genetableres 

indenfor en overskuelig tidshorisont. 

De påvirkninger, der er vurderet, er arealinddragelse, barriereeffekt, 

påvirkninger af nærtliggende arealer gennem 

udledning af miljøfremmede stoffer, støj, vibrationer, lys, 

kvælstofdeposition, midlertidige grundvandssænkninger og 

spredning af invasive arter. 

For hver påvirkning er det vurderet, om den har en væsentlig 

konsekvens for plante- og dyreliv. en væsentlig konsekvens 

kan f.eks. være en tilstandsændring af et § 3 område, 

en påvirkning af den økologiske funktionalitet for en bilag 

iV-art, en forøget risiko for at bestande af rødlistede arter 

uddør eller etablering af en barriere i spredningskorridorer. 

Metode for vurdering af 

nødvendige afværgeforanstaltninger 

afværgeforanstaltninger er tiltag, der søger at undgå en 

påvirkning, mindske en påvirkning og/eller kompensere for 

en påvirkning. 

Væsentlige konsekvenser er så vidt muligt afværget og/eller 

mindsket, f.eks. ved at etablere faunapassager. i de tilfælde 

hvor en påvirkning ikke har kunnet afværges (f.eks. tab af et 

§ 3 beskyttet naturområde), er der kompenseret for påvirkningen 

ved at etablere et nyt område med så vidt muligt 

samme naturindhold på sigt. 

Baggrunden for at indarbejde de enkelte afværgeforanstaltninger 

er, at sikre den samlede økologiske funktionalitet i 

området og en samlet set minimum lige så stor udbredelse 

af natur i området, som inden projektets gennemførelse 

De indarbejdede afværgeforanstaltninger følger lovgivningsmæssige 

krav og normal forvaltningspraksis og følger 

overordnet set nedenstående retningslinjer: 

■ i en tidlig fase er linjeføringen søgt optimeret, således at 

væsentlige naturområder undgår at blive påvirket 

34 

■ Hvor der sker krydsning af ådale og andre vigtige spredningskorridorer 

er det søgt at etablere landskabsbroer. 

Øvrige faunapassager etableres de steder, hvor det 

er teknisk muligt og giver økologisk mening. passager 

etableres, så de ligger langs naturlige ledelinjer, og hvis 

disse ikke findes, bliver de etableret 

■ Hvor § 3 beskyttet natur inddrages, udlægges arealer, 

der kan udvikle sig til § 3 natur på et areal, der er dobbelt 

så stort, som det areal der påvirkes. For arealer, der 

ligger under landskabsbro og således ikke arealinddrages 

permanent, men hvor det er tvivlsomt i hvor høj grad 

natur vil genudvikle sig efter anlægsfasen, kompenseres 

1:1 

■ For § 3 beskyttet natur, der ligger tæt på vejen, og hvor 

en tilstandsændring som følge af indirekte påvirkninger 

ikke kan udelukkes, laves en konkret vurdering om kompensering. 

Som udgangspunkt kompenseres vandhuller 

inden for 20 m 1:1 

■ Der kompenseres ikke for tilstandsændring af § 3 beskyttede 

vandløb 

■ Fredskov, der fældes, genrejses i forholdet 1:2. Genrejsningen 

vil f.eks. blive gennemført i områder, der af 

kommunen er udpeget som skovrejsning ønsket 

■ Skov, der er vurderet at rumme biologiske værdier (minimum 

vurderet til middel biologisk værdi (3)), genrejses 

i forholdet 1:1. Der kompenseres for denne skov, som 

hovedsageligt er løvskov, da løvskove er relativt fåtallige 

lokalt og er vigtige levesteder for en række arter, som 

har dårlige vilkår i de mange nåletræsplantager. De 

biologiske værdier i disse skove er generelt større end i 

mange af de fredskove, hvor der fældes træer 

■ For påvirkninger af bilag iV-arter laves en konkret vurdering 

af, hvordan det sikres, at den økologiske funktionalitet 

for den givne art opretholdes 

■ For påvirkninger af øvrige arter, herunder fredede arter 

og rødlistede arter laves en konkret vurdering af, hvilke 

tiltag der gennemføres. 

3.2 RELEVANTE PLANfORhOLD 

3.2.1 habitatdirektivet 

Habitatdirektivet har til formål at bevare biodiversiteten i eU 

medlemslandene, herunder særligt en række naturtyper og 

arter, der er defineret som ”af fællesskabsbetydning”. Dette 

sker dels gennem udpegning af de særlige bevaringsområder 

kaldet habitatområderne og dels gennem direktivets 

arts¬beskyt-telse. Forhold vedrørende udpegningsgrundlaget 

for habitatområder er behandlet i Natura 2000-screeningen.

artsbeskyttelsen sker i henhold til habitatdirektivets artikel 

12, som pålægger medlemslandene at sikre en streng 

beskyttelse af en række dyre- og plante¬arter, uanset hvor 

de forekommer. Disse arter fremgår af direktivets bilag iV. 

Beskyttelsen indebærer bl.a. forbud mod at beskadige og 

ødelægge yngle- og rasteområder for arterne samt at forstyrre 

eller dræbe individer. Ved eventuel påvirkning af yngle- 

og rasteområder for bilag iV-arterne skal der indbygges 

afværgeforanstaltninger i projektet for at sikre, at områdets 

økologiske funktionalitet for bilag iV-arterne opretholdes. 

I undersøgelseskorridoren er der konstateret flere bilag 

IV-arter. Det drejer sig om odder, brunflagermus, vandflagermus, 

damflagermus, sydflagermus, stor vandsalamander, 

spidssnudet frø, grøn kølleguldsmed og muligvis markfirben. 

Det er for alle disse arter sikret, at den økologiske funktionalitet 

opretholdes, uanset valg af alternativ. 

3.2.2 Natura 2000 – screening 

Der er udført en screening af nødvendigheden af at udføre 

en Natura 2000-konsekvensvurdering. Hvis screeningen viser, 

at væsentlige påvirkninger af udpegningsgrundlaget for 

et habitat- eller fuglebeskyttelsesområde ikke kan udelukkes, 

skal der laves en konsekvensvurdering. Screeningen 

gælder alle de undersøgte alternativer, da den forholder sig 

til den samlede undersøgelseskorridor. Hvor der er forskel i 

vurderingen i forhold til valget af alternativ, er dette nævnt i 

teksten. 

projektet påvirker ingen Natura 2000-områder (habitat- eller 

fuglebeskyttelsesområder) som følge af arealinddragelse, 

da der ikke ligger nogen områder indenfor undersøgelseskorridoren. 

Det Natura 2000-område der ligger nærmest undersøgelseskorridoren 

er habitatområde 249 (Natura 2000-område 

225) Ovstrup Hede med Røjen Bæk. Området ligger ca. 

4 km øst for undersøgelseskorridoren mellem aulum og 

Sunds og har hydrologisk forbindelse til undersøgelseskorridoren 

langs Storå og Løven Å (se figur 3.2 ). Habitatområdet 

ligger opstrøms undersøgelseskorridoren. Udpegningsgrundlaget 

for området omfatter seks naturtyper og tre arter 

(grøn kølleguldsmed, odder og bæklampret). en påvirkning 

af naturtyperne vurderes at kunne udelukkes på grund af 

afstanden, og da lokaliteten ligger opstrøms undersøgelseskorridoren. 

alle tre arter på udpegningsgrundlaget lever i eller langs 

vandløb og kan bevæge sig ind i undersøgelseskorridoren 

langs løven Å eller Storå. 

to af arterne på udpegningsgrundlaget (grøn kølleguldsmed 

og odder, der udover bilag ii også er opført på bilag iV af 

habitatdirektivet og dermed beskyttet, uanset hvor de forekommer) 

findes med sikkerhed i undersøgelseskorridoren. 

Hvorvidt individer i undersøgelseskorridoren tilhører den 


population, der lever i habitatområdet, er uvist, men kan ikke 

udelukkes. 

i miljøvurderingen er det vurderet, at en væsentlig påvirkning 

af den økologiske funktionalitet for de to arter kan udelukkes. 

Vurderingen er lavet for bestanden, der findes i undersøgelsesområdet 

som helhed, og vurderes også at gælde 

for bestanden i habitatområdet. 

For bæklampret vurderes en væsentlig påvirkning at kunne 

udelukkes, da der med de indarbejdede hensyn i anlægsfasen, 

ikke etableres nye spærringer eller i øvrigt sker påvirkninger 

i løven Å eller Storå. 

et andet habitatområde, der står i hydrologisk kontakt med 

undersøgelseskorridoren er H58 Nissum Fjord (Natura 

2000-område 65). Udpegningsgrundlaget for området rummer 

21 naturtyper, herunder 3260 vandløb, og seks arter, 

der alle er knyttet til vandløb (havlampret, bæklampret, flodlampret, 

stavsild, laks, odder og vandranke). Området ligger 

nedstrøms undersøgelseskorridoren og kan derfor potentielt 

blive påvirket af stoffer, der føres med vandet, ligesom dyr, 

der bevæger sig langs åen, kan blive påvirket af barriereeffekt. 

på grund af afstanden på ca. 20 km og den høje 

vandføring og dermed betydelige opblanding i de konkrete 

vandløb og vandområder, vurderes en væsentlig påvirkning 

som følge af tilførsel af vejvand at kunne udelukkes. 

Barriereeffekten for de vandlevende dyr ændres ikke af 

projektet, da der med de indarbejdede hensyn i anlægsfasen 

ikke etableres nye spærringer eller i øvrigt sker påvirkninger 

i de større åer i undersøgelsesområdet. en væsentlig påvirkning 

vurderes derfor at kunne udelukkes. 

Det nærmeste fuglebeskyttelsesområde er F42 Sønder Feldborg 

plantage (Natura 2000-område 63), der ligger mere 

end 10 km fra undersøgelseskorridoren. Kun tinksmed er på 

udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet (området 

er også habitatområde med syv naturtyper på udpegningsgrundlaget). 

en væsentlig påvirkning af udpegningsgrundlaget 

i fuglebeskyttelsesområdet som følge af projektet 

vurderes at kunne udelukkes på baggrund af afstanden. 

på baggrund af ovenstående vurderes det, at en væsentlig 

påvirkning af udpegningsgrundlaget i Natura 2000-områder 

(habitat- eller fuglebeskyttelsesområder) kan udelukkes. Det 

vurderes derfor ikke at være nødvendigt at udføre en egentlig 

Natura 2000-konsekvensvurdering. 

3.2.3 fuglebeskyttelsesdirektivet 

Fuglebeskyttelsesdirektivet har til formål at beskytte og forbedre 

vilkårene for de vilde fuglearter i eU. Dette sker bl.a. 

ved, at medlemslandene forpligter sig til, at udpege Fuglebeskyttelsesområder 

for arter, der er opført på bilag i, samt for 

regelmæssigt tilbagevendende trækfugle, der forekommer i 

betydende antal. 

35


Der er ikke kendskab til væsentlig forekomster af rastende 

fugle i undersøgelseskorridoren. i forbindelse med feltundersøgelserne 

er der konstateret ynglende isfugl og muligvis 

ynglende rørhøg. Der er ikke kendskab til yngleforekomster 

af andre bilag i- arter i undersøgelseskorridoren. ingen 

væsentlige forekomster af arter på bilag i vurderes at blive 

væsentligt påvirket uanset valg af alternativ. 

Naturbeskyttelsesloven 

Naturbeskyttelsesloven har til formål at værne om landets 

natur og miljø. Mange naturområder i Danmark er beskyttet 

af Naturbeskyttelseslovens § 3. Beskyttelsen medfører, 

at der ikke må foretages ændringer af natur¬typer¬nes 

tilstand. Søer med areal på over 100 m 2 , udpegede vandløb 

samt heder, enge, strandenge, moser og overdrev med et 

samlet areal på mindst 2.500 m 2 (eller mindre arealer i forbindelse 

med andre beskyttede naturtyper). i den forbindelse 

skal det bemærkes, at de registreringer, der er offentligt 

tilgængelige på Miljøportalen, kun er vejledende, og at det 

altid vil være en konkret vurdering, om et areal er omfattet. 

Derfor kan der være forekomster af beskyttet natur, som 

ikke fremgår af Miljøportalen. Kommunen er myndighed. 

i undersøgelseskorridoren er der forekomster af beskyttet 

natur, hvis tilstand ændres som følge af projektet. arealet 

varierer mellem alternativerne. De tilstandsændrede naturtyper 

omfatter sø, eng, mose, overdrev, hede og udpegede 

vandløb. 

Skovloven 

Skovloven regulerer anvendelsen af fredskove. langt den 

største del af de danske skove er fredskovspligtige. et 

areal med fredskovspligt skal ifølge skovlovens § 8 holdes 

bevokset med træer, der danner, eller som inden for et rimeligt 

tidsrum vil danne, sluttet skov af højstammede træer. 

Naturstyrelsens lokale enhed er myndighed. 

i undersøgelseskorridoren er der mange områder med 

fredskov (se figur 3.3), og der sker fældning i dele af disse 

områder uanset valg af alternativ. 

Fredning (areal) 

Fredninger er en selvstændig beskyttelse, der laves på baggrund 

af bestemmelser i Naturbeskyttelsesloven. Fredninger 

har ofte til formål at beskytte naturområder, dyr, planter og/ 

eller deres levesteder. Fredningsnævnet er myndighed i 

forhold til dispensation fra fredninger. 

I undersøgelseskorridoren findes en fredning for Gødstrup 

sø, men denne påvirkes ikke, uanset hvilket alternativ der 

vælges, og er derfor ikke nærmere beskrevet 

Fredning (arter) 

Bekendtgørelse om fredning af visse dyre- og plantearter 

mv., indfangning af og handel med vildt og pleje af tilskadekommet 

vildt (artsfredningsbekendtgørelsen) har til formål at 

frede en række plante og dyrearter. ifølge bekendtgørelsens 

§§ 2 og 5 er der forbud mod at skade disse. § 2 ”Vildtleven- 

36 

de dyr, som er omfattet af bilag 1 og 2, må ikke slås ihjel”, og 

§ 5 ”Planter, som er nævnt i bilag 3, må ikke beskadiges eller 

fjernes fra deres voksested (…)”. Naturstyrelsen er myndighed. 

i undersøgelseskorridoren er der fundet padder, krybdyr, 

flagermus og planter, der er fredede og nogle levesteder for 

disse arter påvirkes. 

Kommuneplan retningslinjer 

i Herning og Holstebro kommuners kommuneplaner beskrives 

den naturpolitik og de retningslinjer, der gælder i forhold 

til naturen. Retningslinjerne for natur er de samme for de to 

kommuner. Holstebro Kommune har dog ikke retningslinjer for 

særligt værdifulde paddelokaliteter i kommuneplanen. 

Udover retningslinjer i forhold til øvrig lovgivning (f.eks. internationale 

naturbeskyttelsesområder) findes retningslinjer for 

naturområder, spredningskorridorer og skovrejsningsområder. 

For naturområder og potentielle naturområder (a, B og C - 

målsatte områder samt værdifulde paddelokaliteter) gælder 

følgende retningslinjer: 

■ aktiviteter, der kan forringe naturkvaliteten i naturområderne 

og de potentielle naturområder, skal i videst muligt 

omfang undgås. 

■ For a- og B-målsatte områder gælder, at der kun gives 

dispensation/tilladelse til tilstandsændringer, der understøtter 

naturgrundlaget. 

■ For C-målsatte områder gælder, at der kun i særlige 

tilfælde gives tilladelse til tilstandsændringer, som ikke 

understøtter naturgrundlaget. 

■ For værdifulde paddelokaliteter gælder, at der i områderne 

gøres en særlig indsats både gennem administrativ 

praksis og naturpleje. Dette skal ske for at udvikle forholdene 

for padderne igennem beskyttelse, oprensning og 

nygravning af vandhuller samt udvikling af nye potentielle 

levesteder. 

I undersøgelseskorridoren findes der enkelte A-målsatte 

naturområder langs tvis Å og Savstrup Å. Der er ligeledes 

enkelte B-målsatte områder, men langt størstedelen af de naturområder, 

der findes, er C-målsatte (se figur 3.3). Der findes 

ingen værdifulde paddelokaliteter i undersøgelseskorridoren. 

Spredningskorridorer: inden for de udpegede spredningskorridorer 

skal ubrudte og uforstyrrede natursammenhænge søges 

bevaret og om muligt forbedres. Spredningskorridorerne 

skal så vidt mulig friholdes for byudvikling og tekniske anlæg. 

anlæggelse af nye veje og jernbaner, der skærer spredningskorridorerne, 

skal indrettes med faunapassager, så dyrelivets 

spredningsmuligheder opretholdes.

tilvalg 3 

Figur 3.3 Fredskov, fredninger og temaer med relation til natur 

fra kommuneplaner 

alternativ 1 og 3 

Hovedforslag 


Fredskov 

Fredning, Gødstrup Sø 

Skovrejsning ønsket 

Målsætning for §3 beskyttet natur: 

a målsat 

B målsat 

C målsat 

0 5 km 





 

37


i undersøgelseskorridoren er der ingen udpegede spredningskorridorer. 

Herning Kommune har oplyst, at de kun udpeger 

spredningskorridorer, hvor der er vurderet, at mangle 

økologisk forbindelse. 

Skovrejsning: Skovrejsningsområder (områder hvor 

skovrejsning er ønsket) og områder, hvor ny skovrejsning 

er uønsket, er udpeget. Øvrige områder er områder, hvor 

skovrejsning er mulig. 

i skovrejsningsområder er tilskuddet højere, og ansøgning 

om tilskud har højere prioritet end i områder, der ligger 

uden for skovrejsningsområderne. Områdernes afgrænsning 

danner ikke grundlag for administration af nogen 

anden lovgivning, men kan være begrundet i et ønske om 

grundvandsbeskyttelse eller findes, hvor ny skov kan være 

nytteskov og/eller rekreativt område og levested for vilde dyr 

og planter. 

i undersøgelseskorridoren er der udpeget skovrejsningsområder 

nord for Herning, vest for Herning og i et mindre 

område nordøst for Sinding. Disse områder kan anvendes til 

placering af erstatningsskov. 

i Herning Kommunes kommuneplan er der herudover nævnt 

en Grøn plan for de bynære landskaber ved Herning By. i 

den Grønne plan arbejdes med ringe, der omslutter Herning 

by og forstæderne, samt kiler, der forbinder ringene med 

hinanden, byen og landskabet. Formålet er bl.a. at forbedre 

de karakteristiske landskabstræk og naturindholdet i 

38 

Figur 3.4 

Dukatsommerfugl 

Herning Kommune. ifølge Herning Kommune er Grøn plan i 

øjeblikket under udarbejdelse. 

Herning Kommune har udarbejdet en naturpolitik (Herning 

Kommune 2008). i denne er bl.a. nævnt en række ansvarsarter, 

som kommunen har et særligt ansvar overfor. Det 

drejer sig bl.a. om bilag iV-arter (f.eks. grøn kølleguldsmed), 

bilag ii-arter (f.eks. havlampret), bilag i-fuglearter (f.eks. 

rødrygget tornskade), rødlistede arter (lille blåpil), orkideer, 

vårkobjælde og arter af ulvefod (i alt 50 arter). 

Holstebro Kommune har udarbejdet en naturpolitik (Holstebro-Kommune, 

2011a). i denne er bl.a. nævnt en række 

ansvarsarter, som kommunen har et særligt ansvar overfor. 

Det drejer sig bl.a. om bilag iV-arter (f.eks. birkemus), bilag 

i-fuglearter (f.eks. natravn), rødlistede arter (f.eks. stor tornskade), 

orkideer, vårkobjælde og engblomme (i alt 24 arter). 

rødlisten 

Den danske rødliste er fortegnelsen over de danske plante- 

og dyrearter, der er blevet rødlistevurderet efter retningslinjer 

udarbejdet af den internationale naturbeskyttelsesorganisation 

(iUCN). Disse arter er vurderet og optaget på 

rødlisten i forhold til deres risiko for at uddø. 

Rødlistede arter er henført til en af følgende trusselskategorier: 

Forsvundet (Re), Kritisk truet (CR), Moderat truet (eN), 

Sårbar (VU) og Næsten truet (Nt). Herudover er der for alle 

andre arter, der er rødlistevurderede, men ikke henført til en 

af trusselskategorierne ovenfor, brugt følgende kategorier:

ikke truet (lC), Utilstrækkelige data (DD), Vurdering ikke 

mulig (Na) og ikke bedømt (Ne). 

Rødlistede arter er ikke særligt beskyttede af dansk lovgivning. 

Formålet med rødlisten er dels at tilvejebringe et 

grundlag, som kan bruges til vurdering af udviklingen i den 

biologiske mangfoldighed i Danmark, og dels at opfylde 

internationale forpligtelser i henhold til Biodiversitetskonventionen, 

som Danmark ratificerede i 1994. 

Rødlistede arter er, ud over at være i fare for at uddø, oftest 

sjældne, men også endnu relativt almindelige arter i kraftig 

tilbagegang kan være rødlistede. tab af arter går imod 

målsætningerne om at bremse tilbagegangen i biologisk 

mangfoldighed, som er et mål både regionalt, nationalt og 

internationalt. Sikring mod tab af levesteder for rødlistede 

arter er derfor vigtigt. 

i undersøgelseskorridoren er der fundet én rødlistet sommerfugl 

(dukatsommerfugl) og flere rødlistede pattedyr 

(damflagermus, hare og odder). Herudover karplanten 

strudsvinge, hvis forekomster dog vurderes at være haveflygtninge 

og derfor ikke relevante i denne sammenhæng. 

Det er vurderet, at der ikke sker en væsentlig påvirkning af 

bestande af rødlistede arter, uanset hvilket alternativ der 

vælges. 

3.3 EksIsTERENDE fORhOLD 

3.3.1 Lokaliteter 

De eksisterende forhold er beskrevet for 13 områder, som 

vurderes at rumme de største naturmæssige værdier. De 

eksisterende forhold i små enkeltstående områder er ikke 

beskrevet i rapporten, og for en beskrivelse af disse henvises 

til VD’s baggrundsmateriale. 

Savstrup Ådal 

Savstrup Ådal (figur 3.7) se vurderes at have spredningsmæssig 

betydning, da den løber til Storå mod vest og 

fortsætter mod øst, næsten til de store plantager Borbjerg, 

Sevel og Nordre Feldborg. 

Savstrup Å (010) blev genslynget i 1990’erne, bl.a. pga. 

okkerforurening, efter at være blevet udrettet i 1950’erne. 

Åen fremstår i dag med mange slyngninger. Åen vurderes 

at have høj biologisk værdi. Det nordlige tilløb til Savstrup Å 

var udtørret ved besigtigelsen. Både Savstrup Å og tilløbet 

er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. 

Omkring Savstrup Å og dennes tilløb findes § 3 områder 

med eng og mose, der delvist afgræsses af kvæg. De 

terrestriske områder har en relativt triviel flora. To af § 3 

områderne er C-målsat i kommuneplanen (008 og 009) og 

vurderes at have middel biologisk værdi. § 3 engen mod øst 

(009a) er a-målsat. Baggrunden for denne a-målsætningen 

er formentlig tidligere værdier. i 1997 blev der registreret 


knoldkær med bl.a. hirse-star og trævlekrone (Miljøministeriet, 

2011a). Ved besigtigelsen fremstod lokaliteten meget 

tilgroet, men det kan ikke udelukkes, at arterne stadig er til 

stede. på baggrund af forsigtighedsprincippet og de tidligere 

registreringer vurderes lokaliteten at have høj biologisk 

værdi. I ådalen findes også et overdrev (009c), der fremstår 

eutrofieret. En lille vold i den nordøstlige del af overdrevet er 

bevokset med bl.a. djævelsbid og eng-havre og har betydelige 

naturværdier. Samlet set vurderes lokaliteten at have 

middel biologisk værdi. Syd for åen findes et krat (009b) 

med lav biologisk værdi. 

Storådal 

Storådalen vurderes at have stor spredningsmæssig betydning. 

Storå (013) er på den undersøgte strækning ca. 7-8 m bred 

og fremstår naturligt slynget. Åen, der er omfattet af § 3, 

vurderes at have høj biologisk værdi. på lokaliteten blev der 

registreret ynglende isfugl og forekomst af grøn kølleguldsmed. 

Omkring åen findes en tydelig ådal med stejle brinker 

særligt mod nord. I ådalen findes § 3 eng og mose (011a, 

014), der afgræsses og har indslag af overdrevsvegetation. 

Arealerne er dog floristisk mindre interessante, formentlig på 

grund af eutrofiering. § 3 områderne er C-målsat i kommuneplanen, 

og vurderes alle at have middel biologisk værdi. 

Tvis Ådal 

tvis Ådal er vurderet at være et værdifuldt område med stor 

spredningsmæssig betydning. Der er sammenhængende § 

3 arealer i hele ådalen. alle § 3 områderne inden for korridoren 

er a-målsatte i Holstebro Kommunes naturkvalitetsplan. 

tvis Å (019) er ca. 3 m bred og fremstår naturligt slynget. 

Der er en del bredvegetation langs vandløbet, delvist som 

en høj bræmme af tagrør, men også meget undervandsvegetation, 

som giver gode levemuligheder for vandinsekter. 

Åen er omfattet af § 3 og vurderes at have høj biologisk 

værdi. 

Nord for Tvis Å findes et stort område med § 3 mose (018). 

på delarealer er vegetationen afslået, og lokaliteten fremstår 

derfor også som en varieret og artsrig eng. Her vokser flere 

sjældne plantearter som smuk perikon, mose-troldurt og 

mose-pors. Formentlig på de mere tørre partier i området, er 

der også fundet spæd mælkeurt (Nt, på rødlisten) (Botanisk-Forening, 

2011). 

Øst for mosen findes en fin tuet natureng (018a), der længst 

fra åen er ret fattig/sur (med bl.a. tørvemos), men tættere 

på åen er mere rig og delvist tilgroet. lokaliteten indeholder 

en lille sø omkranset af smalbladet kæruld og en overdrevsbakke, 

der nogle steder er næringspåvirket. lokaliteten 

vurderes at have høj biologisk værdi. 

39


§ 3 engen på sydsiden af tvis Å (020) er relativt tilgroet og 

domineret af høj sødgræs og rørgræs. lokaliteten er mindre 

end den på nordsiden af åen, men stadig, hvor vegetationen 

er lav, med biotoptypiske arter som sværtevæld og hyldebladet 

baldrian. Der blev ved feltundersøgelserne ikke fundet 

sjældnere arter, men på lokaliteten er der i 2004 registreret 

de tre orkideer plettet gøgeurt, maj-gøgeurt og purpur-gøgeurt 

(sidstnævnte er kommunal ansvarsart) samt engblomme 

og trævlekrone. lokaliteten vurderes at have høj biologisk 

værdi. 

tvis Ådal er sin helhed en vigtig spredningskorridor. 

Nord for tvis Å ligger tvis Nordre Kommuneplantage (016). 

plantagen er stor og har i kraft af sin størrelse nogen værdi, 

men den er domineret af nåletræ og vurderes samlet set at 

have lav biologisk værdi. i den østlige udkant af plantagen 

ligger et stort hedeområde (016a) med levesteder for spidssnudet 

frø (oplyst af Holstebro Kommune). Heden er en 

mosaik af våde og tørre områder og med karakterarter som 

klokkelyng, børste-siv og tue-kogleaks. Den sydvestlige del 

er lidt mere tilgroet, men lokaliteten i sin helhed vurderes at 

have høj biologisk værdi. 

Skov og mose ved Havris 

Ved Havris er et stort skovområde (027), der veksler mellem 

bevoksninger og mere åbne områder. pga. størrelsen og 

områdets variation vurderes området at have middel biologisk 

værdi. i bevoksningerne er der typisk fattigbundsvegetation 

med bl.a. alm. kohvede, pille-star, alm. gedeblad 

og bølget bunke. I skoven findes et sten- og jorddige med 

surbundsarter som alm. engelsød, tyttebær og blåbær, og 

diget vurderes at have middel biologisk værdi. 

Mod syd findes et lille område med en tilgroet mose (028). 

i midten er der områder med plantearterne mose-pors 

og blåtop. Mosen var meget tør ved besigtigelsen, men 

tilstedeværelsen af ovennævnte mosearter indikerer, at det 

også kan være vådere, og mosen vurderes at have middel 

biologisk værdi. 

Begge områder står i forbindelse med yderligere områder 

langs Morre Bæk, der er et sideløb til tvis Å, og har således 

en vis spredningsmæssig betydning. 

Holstebro 

lægård Bæk (034) vurderes på strækningen gennem Holstebro 

at have middel biologisk værdi på grund af betydningen 

som ledelinje og spredningskorridor ned mod sammenløbet 

med Storå. lægård Bæk passerer Ringvejen under en 

rekreativ sti, og passagen vurderes at være uegnet for ikke 

vandlevende dyr. længere mod nord er lægård Bæk (006) 

udtørret og omgivet af dyrkede marker. på denne strækning 

vurderes vandløbets biologiske værdi at være lav. på hele 

strækningen er lægård Bæk omfattet af § 3. 

40 

Figur 3.5 

Signaturforklaring til 

figur 3.7, figur 3.11 og 

figur 3.14 

Øst for Ringvejen er lægård Bæk omgivet af § 3 mose 

(C-målsat af kommunen). Det § 3 registrerede område 

(033) når ikke helt op til vejen. Vegetationen fremstår meget 

homogen med dominans af lyse-siv og partier med høj 

sødgræs. ligeledes vurderes spredningspotentialet på de 

ånære arealer at være begrænset, da der stort set ikke 

findes andre terrestriske § 3 arealer langs åen. Lokaliteten 

vurderes at have lav biologisk værdi. 

Storå (036) er meget bred ved krydsningen af Ringvejen i 

Holstebro. Vandløbet fremstår reguleret, da der opstrøms 

er opdæmmet med et stemme- og vandkraftværk ved 

passagen af Ringvejen. Der er lavet et omløb i 1989, som 

sikrer passage for vandlevende dyr. Storå har stor spredningsmæssig 

betydning, men på grund af tilstedeværelsen 

af vandkraftværket vurderes den undersøgte strækning kun 

at have middel biologisk værdi. Der er udarbejdet en plan 

for genopretning med etablering af fri passage for fisk langs 

Storå (Rambøll, 2010). på lokaliteten er der registreret forekomst 

af blåbåndet pragtvandnymfe. 

Søndre plantage (037) er en højstammet bøgeskov på ca. 

100 år. Bundvegetationen er relativt artsfattig med forekomst 

af især skovsyre og bølget bunke. Da naturtypen er relativt 

sjælden i Vestjylland, vurderes lokaliteten at have middel 


Heder og skove ved Skautrup 

Ved Skautup findes to store plantager (039 og 040), der er 

domineret af nåletræ, men formentlig også rummer betydelige 

bestande af rådyr. i 039 er der fundet den rødlistede

Figur 3.6 Savstrup Å med 

omgivende eng og mose set 

fra Hodsagervej 

art spæd mælkeurt (kategori Nt) og mose-troldurt (Holm, 

2011). Dele af den vestlige plantage (039) er omfattet af 

fredskovpligt, og syd for plantagen løber Skautrup Bæk, 

som skaber forbindelse til øvrige naturområder efter sit 

sammenløb med Vegen Å. plantagerne vurderes at have 

lav biologisk værdi på trods af en potentiel betydning som 

spredningskorridor. 

Der findes tre områder med § 3 naturtypen hede. Alle 

områderne er vurderet at have middel biologisk værdi. Det 

østligste og største af hedeområderne (041) er en gammel 

grusgrav med levemuligheder for markfirben (ingen konstateret). 

Heden oven for grusgraven er meget domineret af 

en veludviklet bevoksning af hedelyng, men heden er dog 

under tilgroning med træer. 

Hedeområdet (044) mellem de to plantager rummer flere 

gravhøje bevokset med meget hedelyng og tormentil. Dele 

af området er under tilgroning med blåtop, og hedelyng er 

sparsomt tilstede, særligt mod øst. 

Mod nord ligger flere gravhøje, og området omkring tre af 

disse er registreret som hede (045). Gravhøjene er relativt 

tilgroede med bl.a. pil og birk og med græsser, der til en 

vis grad har erstattet naturlige hedearter som tormentil, 

hedelyng og revling. Området er isoleret på dyrket mark, og 

lokaliteten vurderes at have middel biologisk værdi. 

Løven Å 

Løven Ådal (se figur 3.11) vurderes at have en vigtig funktion 

som spredningskorridor. Forbindelsen til naturområder 


er især god mod øst, mens forbindelsen mod vest er mere 

fragmenteret. 

løven Å (053) er ca. 2 m bred og omfattet af § 3. Der er 

i åen en del grenet pindsvineknop og anden grøde, som 

kan give skjulesteder for dyr. Åen har værdi som ledelinje 

og spredningskorridor og vurderes at have middel biologisk 

værdi. Omkring Løven Å findes en § 3 mose (054), 

der er meget domineret af stor nælde og rørgræs og virker 

næringsstofbelastet. Mosen vurderes at have lav biologisk 

værdi. 

aulum-Sinding Skelgrøft (056), som er ca. 1 m bred og 

omfattet af § 3, vurderes kun at have lav biologisk værdi. 

Omkring den findes en meget udtørret § 3 mose, hvor egentlige 

mosearter som sump-kællingetand og eng-nellikerod 

er fåtallige, mens krybende hestegræs dominerer. Den 

dominerende træart, dunbirk, giver en fin struktur, men den 

biologiske værdi vurderes som lav pga. manglende vand/ 

fugtighed. 

Herningsholm Å ved Sinding 

Ådalen omkring Herningsholm Å har nogen spredningsmæssig 

værdi, men der er kun få § 3 områder eller andre 

naturområder langs åen, hvilket begrænser værdien. 

Ved Sinding er Herningsholm Å (061) relativt bred (5-6 m). 

Vandløbet er reguleret og relativt dybt nedskåret. Der er en 

del grenet pindsvineknop i vandløbet, men ellers kun lidt 

undervandsvegetation. Vandløbet, som er omfattet af § 3, 

vurderes at have middel biologisk værdi. 

41


42 

( 

(((((((((((( 

(( 

( 

( 

( 

((((((( 

((((((((((((((((((((((((( 

((((((((((((( 

((((((((((((((((((((((( 

(((((((((((( 

( 

( 

((((((((((((( 

((((((((((((( 

(((((((((((((((((((((((( (((((((((((((( 

( 

( 

( ( 

( ( ( 

((( 

( 

((((((((((((((((((((( 

(((((((((((((((((( 

( 

( 

( 

((((((( 

( 

( 

( 

Morre Bæk 

lundby Bæk 

Savstrup Å 

Storå 

tvis Å 

Halgård Bæk 

Stokvad Bæk 

lægård Bæk 

Storå 



































































































040 

040 

040 

040 

040 

040 

040 

040 

040 

040 

040 

040 

040 

040 

040 

040 

040 

040 

040 

040 

040 

040 

040 

040 

040 

040 

040 

040 

040 

040 

040 

040 

040 

040 

040 

040 

040 

040 

040 

040 

040 

040 

040 

040 

040 

040 

040 

040 

040 

045 

045 

045 

045 

045 

045 

045 

045 

045 

045 

045 

045 

045 

045 

045 

045 

045 

045 

045 

045 

045 

045 

045 

045 

045 

045 

045 

045 

045 

045 

045 

045 

045 

045 

045 

045 

045 

045 

045 

045 

045 

045 

045 

045 

045 

045 

045 

045 

045 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

044 

044 

044 

044 

044 

044 

044 

044 

044 

044 

044 

044 

044 

044 

044 

044 

044 

044 

044 

044 

044 

044 

044 

044 

044 

044 

044 

044 

044 

044 

044 

044 

044 

044 

044 

044 

044 

044 

044 

044 

044 

044 

044 

044 

044 

044 

044 

044 

044 

036 

036 

036 

036 

036 

036 

036 

036 

036 

036 

036 

036 

036 

036 

036 

036 

036 

036 

036 

036 

036 

036 

036 

036 

036 

036 

036 

036 

036 

036 

036 

036 

036 

036 

036 

036 

036 

036 

036 

036 

036 

036 

036 

036 

036 

036 

036 

036 

036 

034 

034 

034 

034 

034 

034 

034 

034 

034 

034 

034 

034 

034 

034 

034 

034 

034 

034 

034 

034 

034 

034 

034 

034 

034 

034 

034 

034 

034 

034 

034 

034 

034 

034 

034 

034 

034 

034 

034 

034 

034 

034 

034 

034 

034 

034 

034 

034 

034 

032 

032 

032 

032 

032 

032 

032 

032 

032 

032 

032 

032 

032 

032 

032 

032 

032 

032 

032 

032 

032 

032 

032 

032 

032 

032 

032 

032 

032 

032 

032 

032 

032 

032 

032 

032 

032 

032 

032 

032 

032 

032 

032 

032 

032 

032 

032 

032 

032 

033 

033 

033 

033 

033 

033 

033 

033 

033 

033 

033 

033 

033 

033 

033 

033 

033 

033 

033 

033 

033 

033 

033 

033 

033 

033 

033 

033 

033 

033 

033 

033 

033 

033 

033 

033 

033 

033 

033 

033 

033 

033 

033 

033 

033 

033 

033 

033 

033 

035 

035 

035 

035 

035 

035 

035 

035 

035 

035 

035 

035 

035 

035 

035 

035 

035 

035 

035 

035 

035 

035 

035 

035 

035 

035 

035 

035 

035 

035 

035 

035 

035 

035 

035 

035 

035 

035 

035 

035 

035 

035 

035 

035 

035 

035 

035 

035 

035 

030 

030 

030 

030 

030 

030 

030 

030 

030 

030 

030 

030 

030 

030 

030 

030 

030 

030 

030 

030 

030 

030 

030 

030 

030 

030 

030 

030 

030 

030 

030 

030 

030 

030 

030 

030 

030 

030 

030 

030 

030 

030 

030 

030 

030 

030 

030 

030 

030 

029 

029 

029 

029 

029 

029 

029 

029 

029 

029 

029 

029 

029 

029 

029 

029 

029 

029 

029 

029 

029 

029 

029 

029 

029 

029 

029 

029 

029 

029 

029 

029 

029 

029 

029 

029 

029 

029 

029 

029 

029 

029 

029 

029 

029 

029 

029 

029 

029 

031 

031 

031 

031 

031 

031 

031 

031 

031 

031 

031 

031 

031 

031 

031 

031 

031 

031 

031 

031 

031 

031 

031 

031 

031 

031 

031 

031 

031 

031 

031 

031 

031 

031 

031 

031 

031 

031 

031 

031 

031 

031 

031 

031 

031 

031 

031 

031 

031 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

027 

027 

027 

027 

027 

027 

027 

027 

027 

027 

027 

027 

027 

027 

027 

027 

027 

027 

027 

027 

027 

027 

027 

027 

027 

027 

027 

027 

027 

027 

027 

027 

027 

027 

027 

027 

027 

027 

027 

027 

027 

027 

027 

027 

027 

027 

027 

027 

027 

019 

019 

019 

019 

019 

019 

019 

019 

019 

019 

019 

019 

019 

019 

019 

019 

019 

019 

019 

019 

019 

019 

019 

019 

019 

019 

019 

019 

019 

019 

019 

019 

019 

019 

019 

019 

019 

019 

019 

019 

019 

019 

019 

019 

019 

019 

019 

019 

019 

023 

023 

023 

023 

023 

023 

023 

023 

023 

023 

023 

023 

023 

023 

023 

023 

023 

023 

023 

023 

023 

023 

023 

023 

023 

023 

023 

023 

023 

023 

023 

023 

023 

023 

023 

023 

023 

023 

023 

023 

023 

023 

023 

023 

023 

023 

023 

023 

023 

021 

021 

021 

021 

021 

021 

021 

021 

021 

021 

021 

021 

021 

021 

021 

021 

021 

021 

021 

021 

021 

021 

021 

021 

021 

021 

021 

021 

021 

021 

021 

021 

021 

021 

021 

021 

021 

021 

021 

021 

021 

021 

021 

021 

021 

021 

021 

021 

021 

017 

017 

017 

017 

017 

017 

017 

017 

017 

017 

017 

017 

017 

017 

017 

017 

017 

017 

017 

017 

017 

017 

017 

017 

017 

017 

017 

017 

017 

017 

017 

017 

017 

017 

017 

017 

017 

017 

017 

017 

017 

017 

017 

017 

017 

017 

017 

017 

017 

022 

022 

022 

022 

022 

022 

022 

022 

022 

022 

022 

022 

022 

022 

022 

022 

022 

022 

022 

022 

022 

022 

022 

022 

022 

022 

022 

022 

022 

022 

022 

022 

022 

022 

022 

022 

022 

022 

022 

022 

022 

022 

022 

022 

022 

022 

022 

022 

022 

018a 

018a 

018a 

018a 

018a 

018a 

018a 

018a 

018a 

018a 

018a 

018a 

018a 

018a 

018a 

018a 

018a 

018a 

018a 

018a 

018a 

018a 

018a 

018a 

018a 

018a 

018a 

018a 

018a 

018a 

018a 

018a 

018a 

018a 

018a 

018a 

018a 

018a 

018a 

018a 

018a 

018a 

018a 

018a 

018a 

018a 

018a 

018a 

018a 

018 

018 

018 

018 

018 

018 

018 

018 

018 

018 

018 

018 

018 

018 

018 

018 

018 

018 

018 

018 

018 

018 

018 

018 

018 

018 

018 

018 

018 

018 

018 

018 

018 

018 

018 

018 

018 

018 

018 

018 

018 

018 

018 

018 

018 

018 

018 

018 

018 

020 

020 

020 

020 

020 

020 

020 

020 

020 

020 

020 

020 

020 

020 

020 

020 

020 

020 

020 

020 

020 

020 

020 

020 

020 

020 

020 

020 

020 

020 

020 

020 

020 

020 

020 

020 

020 

020 

020 

020 

020 

020 

020 

020 

020 

020 

020 

020 

020 

011a 

011a 

011a 

011a 

011a 

011a 

011a 

011a 

011a 

011a 

011a 

011a 

011a 

011a 

011a 

011a 

011a 

011a 

011a 

011a 

011a 

011a 

011a 

011a 

011a 

011a 

011a 

011a 

011a 

011a 

011a 

011a 

011a 

011a 

011a 

011a 

011a 

011a 

011a 

011a 

011a 

011a 

011a 

011a 

011a 

011a 

011a 

011a 

011a 

011 

011 

011 

011 

011 

011 

011 

011 

011 

011 

011 

011 

011 

011 

011 

011 

011 

011 

011 

011 

011 

011 

011 

011 

011 

011 

011 

011 

011 

011 

011 

011 

011 

011 

011 

011 

011 

011 

011 

011 

011 

011 

011 

011 

011 

011 

011 

011 

011 

010 

010 

010 

010 

010 

010 

010 

010 

010 

010 

010 

010 

010 

010 

010 

010 

010 

010 

010 

010 

010 

010 

010 

010 

010 

010 

010 

010 

010 

010 

010 

010 

010 

010 

010 

010 

010 

010 

010 

010 

010 

010 

010 

010 

010 

010 

010 

010 

010 

013 

013 

013 

013 

013 

013 

013 

013 

013 

013 

013 

013 

013 

013 

013 

013 

013 

013 

013 

013 

013 

013 

013 

013 

013 

013 

013 

013 

013 

013 

013 

013 

013 

013 

013 

013 

013 

013 

013 

013 

013 

013 

013 

013 

013 

013 

013 

013 

013 

038a 

038a 

038a 

038a 

038a 

038a 

038a 

038a 

038a 

038a 

038a 

038a 

038a 

038a 

038a 

038a 

038a 

038a 

038a 

038a 

038a 

038a 

038a 

038a 

038a 

038a 

038a 

038a 

038a 

038a 

038a 

038a 

038a 

038a 

038a 

038a 

038a 

038a 

038a 

038a 

038a 

038a 

038a 

038a 

038a 

038a 

038a 

038a 

038a 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

028 

028 

028 

028 

028 

028 

028 

028 

028 

028 

028 

028 

028 

028 

028 

028 

028 

028 

028 

028 

028 

028 

028 

028 

028 

028 

028 

028 

028 

028 

028 

028 

028 

028 

028 

028 

028 

028 

028 

028 

028 

028 

028 

028 

028 

028 

028 

028 

028 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

043 

043 

043 

043 

043 

043 

043 

043 

043 

043 

043 

043 

043 

043 

043 

043 

043 

043 

043 

043 

043 

043 

043 

043 

043 

043 

043 

043 

043 

043 

043 

043 

043 

043 

043 

043 

043 

043 

043 

043 

043 

043 

043 

043 

043 

043 

043 

043 

043 

039 

039 

039 

039 

039 

039 

039 

039 

039 

039 

039 

039 

039 

039 

039 

039 

039 

039 

039 

039 

039 

039 

039 

039 

039 

039 

039 

039 

039 

039 

039 

039 

039 

039 

039 

039 

039 

039 

039 

039 

039 

039 

039 

039 

039 

039 

039 

039 

039 

042 

042 

042 

042 

042 

042 

042 

042 

042 

042 

042 

042 

042 

042 

042 

042 

042 

042 

042 

042 

042 

042 

042 

042 

042 

042 

042 

042 

042 

042 

042 

042 

042 

042 

042 

042 

042 

042 

042 

042 

042 

042 

042 

042 

042 

042 

042 

042 

042 

037 

037 

037 

037 

037 

037 

037 

037 

037 

037 

037 

037 

037 

037 

037 

037 

037 

037 

037 

037 

037 

037 

037 

037 

037 

037 

037 

037 

037 

037 

037 

037 

037 

037 

037 

037 

037 

037 

037 

037 

037 

037 

037 

037 

037 

037 

037 

037 

037 

027a 

027a 

027a 

027a 

027a 

027a 

027a 

027a 

027a 

027a 

027a 

027a 

027a 

027a 

027a 

027a 

027a 

027a 

027a 

027a 

027a 

027a 

027a 

027a 

027a 

027a 

027a 

027a 

027a 

027a 

027a 

027a 

027a 

027a 

027a 

027a 

027a 

027a 

027a 

027a 

027a 

027a 

027a 

027a 

027a 

027a 

027a 

027a 

027a 

026 

026 

026 

026 

026 

026 

026 

026 

026 

026 

026 

026 

026 

026 

026 

026 

026 

026 

026 

026 

026 

026 

026 

026 

026 

026 

026 

026 

026 

026 

026 

026 

026 

026 

026 

026 

026 

026 

026 

026 

026 

026 

026 

026 

026 

026 

026 

026 

026 

025 

025 

025 

025 

025 

025 

025 

025 

025 

025 

025 

025 

025 

025 

025 

025 

025 

025 

025 

025 

025 

025 

025 

025 

025 

025 

025 

025 

025 

025 

025 

025 

025 

025 

025 

025 

025 

025 

025 

025 

025 

025 

025 

025 

025 

025 

025 

025 

025 

016 

016 

016 

016 

016 

016 

016 

016 

016 

016 

016 

016 

016 

016 

016 

016 

016 

016 

016 

016 

016 

016 

016 

016 

016 

016 

016 

016 

016 

016 

016 

016 

016 

016 

016 

016 

016 

016 

016 

016 

016 

016 

016 

016 

016 

016 

016 

016 

016 

009b 

009b 

009b 

009b 

009b 

009b 

009b 

009b 

009b 

009b 

009b 

009b 

009b 

009b 

009b 

009b 

009b 

009b 

009b 

009b 

009b 

009b 

009b 

009b 

009b 

009b 

009b 

009b 

009b 

009b 

009b 

009b 

009b 

009b 

009b 

009b 

009b 

009b 

009b 

009b 

009b 

009b 

009b 

009b 

009b 

009b 

009b 

009b 

009b 

009a 

009a 

009a 

009a 

009a 

009a 

009a 

009a 

009a 

009a 

009a 

009a 

009a 

009a 

009a 

009a 

009a 

009a 

009a 

009a 

009a 

009a 

009a 

009a 

009a 

009a 

009a 

009a 

009a 

009a 

009a 

009a 

009a 

009a 

009a 

009a 

009a 

009a 

009a 

009a 

009a 

009a 

009a 

009a 

009a 

009a 

009a 

009a 

009a 

009c 

009c 

009c 

009c 

009c 

009c 

009c 

009c 

009c 

009c 

009c 

009c 

009c 

009c 

009c 

009c 

009c 

009c 

009c 

009c 

009c 

009c 

009c 

009c 

009c 

009c 

009c 

009c 

009c 

009c 

009c 

009c 

009c 

009c 

009c 

009c 

009c 

009c 

009c 

009c 

009c 

009c 

009c 

009c 

009c 

009c 

009c 

009c 

009c 

009 

009 

009 

009 

009 

009 

009 

009 

009 

009 

009 

009 

009 

009 

009 

009 

009 

009 

009 

009 

009 

009 

009 

009 

009 

009 

009 

009 

009 

009 

009 

009 

009 

009 

009 

009 

009 

009 

009 

009 

009 

009 

009 

009 

009 

009 

009 

009 

009 

008 

008 

008 

008 

008 

008 

008 

008 

008 

008 

008 

008 

008 

008 

008 

008 

008 

008 

008 

008 

008 

008 

008 

008 

008 

008 

008 

008 

008 

008 

008 

008 

008 

008 

008 

008 

008 

008 

008 

008 

008 

008 

008 

008 

008 

008 

008 

008 

008 

007 

007 

007 

007 

007 

007 

007 

007 

007 

007 

007 

007 

007 

007 

007 

007 

007 

007 

007 

007 

007 

007 

007 

007 

007 

007 

007 

007 

007 

007 

007 

007 

007 

007 

007 

007 

007 

007 

007 

007 

007 

007 

007 

007 

007 

007 

007 

007 

007 

005 

005 

005 

005 

005 

005 

005 

005 

005 

005 

005 

005 

005 

005 

005 

005 

005 

005 

005 

005 

005 

005 

005 

005 

005 

005 

005 

005 

005 

005 

005 

005 

005 

005 

005 

005 

005 

005 

005 

005 

005 

005 

005 

005 

005 

005 

005 

005 

005 

006 

006 

006 

006 

006 

006 

006 

006 

006 

006 

006 

006 

006 

006 

006 

006 

006 

006 

006 

006 

006 

006 

006 

006 

006 

006 

006 

006 

006 

006 

006 

006 

006 

006 

006 

006 

006 

006 

006 

006 

006 

006 

006 

006 

006 

006 

006 

006 

006 

004 

004 

004 

004 

004 

004 

004 

004 

004 

004 

004 

004 

004 

004 

004 

004 

004 

004 

004 

004 

004 

004 

004 

004 

004 

004 

004 

004 

004 

004 

004 

004 

004 

004 

004 

004 

004 

004 

004 

004 

004 

004 

004 

004 

004 

004 

004 

004 

004 

038 

038 

038 

038 

038 

038 

038 

038 

038 

038 

038 

038 

038 

038 

038 

038 

038 

038 

038 

038 

038 

038 

038 

038 

038 

038 

038 

038 

038 

038 

038 

038 

038 

038 

038 

038 

038 

038 

038 

038 

038 

038 

038 

038 

038 

038 

038 

038 

038 

014 

014 

014 

014 

014 

014 

014 

014 

014 

014 

014 

014 

014 

014 

014 

014 

014 

014 

014 

014 

014 

014 

014 

014 

014 

014 

014 

014 

014 

014 

014 

014 

014 

014 

014 

014 

014 

014 

014 

014 

014 

014 

014 

014 

014 

014 

014 

014 

014 

012 

012 

012 

012 

012 

012 

012 

012 

012 

012 

012 

012 

012 

012 

012 

012 

012 

012 

012 

012 

012 

012 

012 

012 

012 

012 

012 

012 

012 

012 

012 

012 

012 

012 

012 

012 

012 

012 

012 

012 

012 

012 

012 

012 

012 

012 

012 

012 

012 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

Håret Visse 

Håret Visse 

Håret Visse 

Håret Visse 

Håret Visse 

Håret Visse 

Håret Visse 

Håret Visse 

Håret Visse 

Håret Visse 

Håret Visse 

Håret Visse 

Håret Visse 

Håret Visse 

Håret Visse 

Håret Visse 

Håret Visse 

Håret Visse 

Håret Visse 

Håret Visse 

Håret Visse 

Håret Visse 

Håret Visse 

Håret Visse 

Håret Visse 

Håret Visse 

Håret Visse 

Håret Visse 

Håret Visse 

Håret Visse 

Håret Visse 

Håret Visse 

Håret Visse 

Håret Visse 

Håret Visse 

Håret Visse 

Håret Visse 

Håret Visse 

Håret Visse 

Håret Visse 

Håret Visse 

Håret Visse 

Håret Visse 

Håret Visse 

Håret Visse 

Håret Visse 

Håret Visse 

Håret Visse 

Håret Visse 

Kantet Konval 

Kantet Konval 

Kantet Konval 

Kantet Konval 

Kantet Konval 

Kantet Konval 

Kantet Konval 

Kantet Konval 

Kantet Konval 

Kantet Konval 

Kantet Konval 

Kantet Konval 

Kantet Konval 

Kantet Konval 

Kantet Konval 

Kantet Konval 

Kantet Konval 

Kantet Konval 

Kantet Konval 

Kantet Konval 

Kantet Konval 

Kantet Konval 

Kantet Konval 

Kantet Konval 

Kantet Konval 

Kantet Konval 

Kantet Konval 

Kantet Konval 

Kantet Konval 

Kantet Konval 

Kantet Konval 

Kantet Konval 

Kantet Konval 

Kantet Konval 

Kantet Konval 

Kantet Konval 

Kantet Konval 

Kantet Konval 

Kantet Konval 

Kantet Konval 

Kantet Konval 

Kantet Konval 

Kantet Konval 

Kantet Konval 

Kantet Konval 

Kantet Konval 

Kantet Konval 

Kantet Konval 

Kantet Konval 

Spæd Mælkeurt 

















































040 

040 

040 

040 

040 

040 

040 

040 

040 

040 

040 

040 

040 

040 

040 

040 

040 

040 

040 

040 

040 

040 

040 

040 

040 

040 

040 

040 

040 

040 

040 

040 

040 

040 

040 

040 

040 

040 

040 

040 

040 

040 

040 

040 

040 

040 

040 

040 

040 

045 

045 

045 

045 

045 

045 

045 

045 

045 

045 

045 

045 

045 

045 

045 

045 

045 

045 

045 

045 

045 

045 

045 

045 

045 

045 

045 

045 

045 

045 

045 

045 

045 

045 

045 

045 

045 

045 

045 

045 

045 

045 

045 

045 

045 

045 

045 

045 

045 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

044 

044 

044 

044 

044 

044 

044 

044 

044 

044 

044 

044 

044 

044 

044 

044 

044 

044 

044 

044 

044 

044 

044 

044 

044 

044 

044 

044 

044 

044 

044 

044 

044 

044 

044 

044 

044 

044 

044 

044 

044 

044 

044 

044 

044 

044 

044 

044 

044 

036 

036 

036 

036 

036 

036 

036 

036 

036 

036 

036 

036 

036 

036 

036 

036 

036 

036 

036 

036 

036 

036 

036 

036 

036 

036 

036 

036 

036 

036 

036 

036 

036 

036 

036 

036 

036 

036 

036 

036 

036 

036 

036 

036 

036 

036 

036 

036 

036 

034 

034 

034 

034 

034 

034 

034 

034 

034 

034 

034 

034 

034 

034 

034 

034 

034 

034 

034 

034 

034 

034 

034 

034 

034 

034 

034 

034 

034 

034 

034 

034 

034 

034 

034 

034 

034 

034 

034 

034 

034 

034 

034 

034 

034 

034 

034 

034 

034 

032 

032 

032 

032 

032 

032 

032 

032 

032 

032 

032 

032 

032 

032 

032 

032 

032 

032 

032 

032 

032 

032 

032 

032 

032 

032 

032 

032 

032 

032 

032 

032 

032 

032 

032 

032 

032 

032 

032 

032 

032 

032 

032 

032 

032 

032 

032 

032 

032 

033 

033 

033 

033 

033 

033 

033 

033 

033 

033 

033 

033 

033 

033 

033 

033 

033 

033 

033 

033 

033 

033 

033 

033 

033 

033 

033 

033 

033 

033 

033 

033 

033 

033 

033 

033 

033 

033 

033 

033 

033 

033 

033 

033 

033 

033 

033 

033 

033 

035 

035 

035 

035 

035 

035 

035 

035 

035 

035 

035 

035 

035 

035 

035 

035 

035 

035 

035 

035 

035 

035 

035 

035 

035 

035 

035 

035 

035 

035 

035 

035 

035 

035 

035 

035 

035 

035 

035 

035 

035 

035 

035 

035 

035 

035 

035 

035 

035 

030 

030 

030 

030 

030 

030 

030 

030 

030 

030 

030 

030 

030 

030 

030 

030 

030 

030 

030 

030 

030 

030 

030 

030 

030 

030 

030 

030 

030 

030 

030 

030 

030 

030 

030 

030 

030 

030 

030 

030 

030 

030 

030 

030 

030 

030 

030 

030 

030 

029 

029 

029 

029 

029 

029 

029 

029 

029 

029 

029 

029 

029 

029 

029 

029 

029 

029 

029 

029 

029 

029 

029 

029 

029 

029 

029 

029 

029 

029 

029 

029 

029 

029 

029 

029 

029 

029 

029 

029 

029 

029 

029 

029 

029 

029 

029 

029 

029 

031 

031 

031 

031 

031 

031 

031 

031 

031 

031 

031 

031 

031 

031 

031 

031 

031 

031 

031 

031 

031 

031 

031 

031 

031 

031 

031 

031 

031 

031 

031 

031 

031 

031 

031 

031 

031 

031 

031 

031 

031 

031 

031 

031 

031 

031 

031 

031 

031 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

027 

027 

027 

027 

027 

027 

027 

027 

027 

027 

027 

027 

027 

027 

027 

027 

027 

027 

027 

027 

027 

027 

027 

027 

027 

027 

027 

027 

027 

027 

027 

027 

027 

027 

027 

027 

027 

027 

027 

027 

027 

027 

027 

027 

027 

027 

027 

027 

027 

019 

019 

019 

019 

019 

019 

019 

019 

019 

019 

019 

019 

019 

019 

019 

019 

019 

019 

019 

019 

019 

019 

019 

019 

019 

019 

019 

019 

019 

019 

019 

019 

019 

019 

019 

019 

019 

019 

019 

019 

019 

019 

019 

019 

019 

019 

019 

019 

019 

023 

023 

023 

023 

023 

023 

023 

023 

023 

023 

023 

023 

023 

023 

023 

023 

023 

023 

023 

023 

023 

023 

023 

023 

023 

023 

023 

023 

023 

023 

023 

023 

023 

023 

023 

023 

023 

023 

023 

023 

023 

023 

023 

023 

023 

023 

023 

023 

023 

021 

021 

021 

021 

021 

021 

021 

021 

021 

021 

021 

021 

021 

021 

021 

021 

021 

021 

021 

021 

021 

021 

021 

021 

021 

021 

021 

021 

021 

021 

021 

021 

021 

021 

021 

021 

021 

021 

021 

021 

021 

021 

021 

021 

021 

021 

021 

021 

021 

017 

017 

017 

017 

017 

017 

017 

017 

017 

017 

017 

017 

017 

017 

017 

017 

017 

017 

017 

017 

017 

017 

017 

017 

017 

017 

017 

017 

017 

017 

017 

017 

017 

017 

017 

017 

017 

017 

017 

017 

017 

017 

017 

017 

017 

017 

017 

017 

017 

022 

022 

022 

022 

022 

022 

022 

022 

022 

022 

022 

022 

022 

022 

022 

022 

022 

022 

022 

022 

022 

022 

022 

022 

022 

022 

022 

022 

022 

022 

022 

022 

022 

022 

022 

022 

022 

022 

022 

022 

022 

022 

022 

022 

022 

022 

022 

022 

022 

018a 

018a 

018a 

018a 

018a 

018a 

018a 

018a 

018a 

018a 

018a 

018a 

018a 

018a 

018a 

018a 

018a 

018a 

018a 

018a 

018a 

018a 

018a 

018a 

018a 

018a 

018a 

018a 

018a 

018a 

018a 

018a 

018a 

018a 

018a 

018a 

018a 

018a 

018a 

018a 

018a 

018a 

018a 

018a 

018a 

018a 

018a 

018a 

018a 

018 

018 

018 

018 

018 

018 

018 

018 

018 

018 

018 

018 

018 

018 

018 

018 

018 

018 

018 

018 

018 

018 

018 

018 

018 

018 

018 

018 

018 

018 

018 

018 

018 

018 

018 

018 

018 

018 

018 

018 

018 

018 

018 

018 

018 

018 

018 

018 

018 

020 

020 

020 

020 

020 

020 

020 

020 

020 

020 

020 

020 

020 

020 

020 

020 

020 

020 

020 

020 

020 

020 

020 

020 

020 

020 

020 

020 

020 

020 

020 

020 

020 

020 

020 

020 

020 

020 

020 

020 

020 

020 

020 

020 

020 

020 

020 

020 

020 

011a 

011a 

011a 

011a 

011a 

011a 

011a 

011a 

011a 

011a 

011a 

011a 

011a 

011a 

011a 

011a 

011a 

011a 

011a 

011a 

011a 

011a 

011a 

011a 

011a 

011a 

011a 

011a 

011a 

011a 

011a 

011a 

011a 

011a 

011a 

011a 

011a 

011a 

011a 

011a 

011a 

011a 

011a 

011a 

011a 

011a 

011a 

011a 

011a 

011 

011 

011 

011 

011 

011 

011 

011 

011 

011 

011 

011 

011 

011 

011 

011 

011 

011 

011 

011 

011 

011 

011 

011 

011 

011 

011 

011 

011 

011 

011 

011 

011 

011 

011 

011 

011 

011 

011 

011 

011 

011 

011 

011 

011 

011 

011 

011 

011 

010 

010 

010 

010 

010 

010 

010 

010 

010 

010 

010 

010 

010 

010 

010 

010 

010 

010 

010 

010 

010 

010 

010 

010 

010 

010 

010 

010 

010 

010 

010 

010 

010 

010 

010 

010 

010 

010 

010 

010 

010 

010 

010 

010 

010 

010 

010 

010 

010 

013 

013 

013 

013 

013 

013 

013 

013 

013 

013 

013 

013 

013 

013 

013 

013 

013 

013 

013 

013 

013 

013 

013 

013 

013 

013 

013 

013 

013 

013 

013 

013 

013 

013 

013 

013 

013 

013 

013 

013 

013 

013 

013 

013 

013 

013 

013 

013 

013 

038a 

038a 

038a 

038a 

038a 

038a 

038a 

038a 

038a 

038a 

038a 

038a 

038a 

038a 

038a 

038a 

038a 

038a 

038a 

038a 

038a 

038a 

038a 

038a 

038a 

038a 

038a 

038a 

038a 

038a 

038a 

038a 

038a 

038a 

038a 

038a 

038a 

038a 

038a 

038a 

038a 

038a 

038a 

038a 

038a 

038a 

038a 

038a 

038a 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

028 

028 

028 

028 

028 

028 

028 

028 

028 

028 

028 

028 

028 

028 

028 

028 

028 

028 

028 

028 

028 

028 

028 

028 

028 

028 

028 

028 

028 

028 

028 

028 

028 

028 

028 

028 

028 

028 

028 

028 

028 

028 

028 

028 

028 

028 

028 

028 

028 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

043 

043 

043 

043 

043 

043 

043 

043 

043 

043 

043 

043 

043 

043 

043 

043 

043 

043 

043 

043 

043 

043 

043 

043 

043 

043 

043 

043 

043 

043 

043 

043 

043 

043 

043 

043 

043 

043 

043 

043 

043 

043 

043 

043 

043 

043 

043 

043 

043 

039 

039 

039 

039 

039 

039 

039 

039 

039 

039 

039 

039 

039 

039 

039 

039 

039 

039 

039 

039 

039 

039 

039 

039 

039 

039 

039 

039 

039 

039 

039 

039 

039 

039 

039 

039 

039 

039 

039 

039 

039 

039 

039 

039 

039 

039 

039 

039 

039 

042 

042 

042 

042 

042 

042 

042 

042 

042 

042 

042 

042 

042 

042 

042 

042 

042 

042 

042 

042 

042 

042 

042 

042 

042 

042 

042 

042 

042 

042 

042 

042 

042 

042 

042 

042 

042 

042 

042 

042 

042 

042 

042 

042 

042 

042 

042 

042 

042 

037 

037 

037 

037 

037 

037 

037 

037 

037 

037 

037 

037 

037 

037 

037 

037 

037 

037 

037 

037 

037 

037 

037 

037 

037 

037 

037 

037 

037 

037 

037 

037 

037 

037 

037 

037 

037 

037 

037 

037 

037 

037 

037 

037 

037 

037 

037 

037 

037 

027a 

027a 

027a 

027a 

027a 

027a 

027a 

027a 

027a 

027a 

027a 

027a 

027a 

027a 

027a 

027a 

027a 

027a 

027a 

027a 

027a 

027a 

027a 

027a 

027a 

027a 

027a 

027a 

027a 

027a 

027a 

027a 

027a 

027a 

027a 

027a 

027a 

027a 

027a 

027a 

027a 

027a 

027a 

027a 

027a 

027a 

027a 

027a 

027a 

026 

026 

026 

026 

026 

026 

026 

026 

026 

026 

026 

026 

026 

026 

026 

026 

026 

026 

026 

026 

026 

026 

026 

026 

026 

026 

026 

026 

026 

026 

026 

026 

026 

026 

026 

026 

026 

026 

026 

026 

026 

026 

026 

026 

026 

026 

026 

026 

026 

025 

025 

025 

025 

025 

025 

025 

025 

025 

025 

025 

025 

025 

025 

025 

025 

025 

025 

025 

025 

025 

025 

025 

025 

025 

025 

025 

025 

025 

025 

025 

025 

025 

025 

025 

025 

025 

025 

025 

025 

025 

025 

025 

025 

025 

025 

025 

025 

025 

016 

016 

016 

016 

016 

016 

016 

016 

016 

016 

016 

016 

016 

016 

016 

016 

016 

016 

016 

016 

016 

016 

016 

016 

016 

016 

016 

016 

016 

016 

016 

016 

016 

016 

016 

016 

016 

016 

016 

016 

016 

016 

016 

016 

016 

016 

016 

016 

016 

009b 

009b 

009b 

009b 

009b 

009b 

009b 

009b 

009b 

009b 

009b 

009b 

009b 

009b 

009b 

009b 

009b 

009b 

009b 

009b 

009b 

009b 

009b 

009b 

009b 

009b 

009b 

009b 

009b 

009b 

009b 

009b 

009b 

009b 

009b 

009b 

009b 

009b 

009b 

009b 

009b 

009b 

009b 

009b 

009b 

009b 

009b 

009b 

009b 

009a 

009a 

009a 

009a 

009a 

009a 

009a 

009a 

009a 

009a 

009a 

009a 

009a 

009a 

009a 

009a 

009a 

009a 

009a 

009a 

009a 

009a 

009a 

009a 

009a 

009a 

009a 

009a 

009a 

009a 

009a 

009a 

009a 

009a 

009a 

009a 

009a 

009a 

009a 

009a 

009a 

009a 

009a 

009a 

009a 

009a 

009a 

009a 

009a 

009c 

009c 

009c 

009c 

009c 

009c 

009c 

009c 

009c 

009c 

009c 

009c 

009c 

009c 

009c 

009c 

009c 

009c 

009c 

009c 

009c 

009c 

009c 

009c 

009c 

009c 

009c 

009c 

009c 

009c 

009c 

009c 

009c 

009c 

009c 

009c 

009c 

009c 

009c 

009c 

009c 

009c 

009c 

009c 

009c 

009c 

009c 

009c 

009c 

009 

009 

009 

009 

009 

009 

009 

009 

009 

009 

009 

009 

009 

009 

009 

009 

009 

009 

009 

009 

009 

009 

009 

009 

009 

009 

009 

009 

009 

009 

009 

009 

009 

009 

009 

009 

009 

009 

009 

009 

009 

009 

009 

009 

009 

009 

009 

009 

009 

008 

008 

008 

008 

008 

008 

008 

008 

008 

008 

008 

008 

008 

008 

008 

008 

008 

008 

008 

008 

008 

008 

008 

008 

008 

008 

008 

008 

008 

008 

008 

008 

008 

008 

008 

008 

008 

008 

008 

008 

008 

008 

008 

008 

008 

008 

008 

008 

008 

007 

007 

007 

007 

007 

007 

007 

007 

007 

007 

007 

007 

007 

007 

007 

007 

007 

007 

007 

007 

007 

007 

007 

007 

007 

007 

007 

007 

007 

007 

007 

007 

007 

007 

007 

007 

007 

007 

007 

007 

007 

007 

007 

007 

007 

007 

007 

007 

007 

005 

005 

005 

005 

005 

005 

005 

005 

005 

005 

005 

005 

005 

005 

005 

005 

005 

005 

005 

005 

005 

005 

005 

005 

005 

005 

005 

005 

005 

005 

005 

005 

005 

005 

005 

005 

005 

005 

005 

005 

005 

005 

005 

005 

005 

005 

005 

005 

005 

006 

006 

006 

006 

006 

006 

006 

006 

006 

006 

006 

006 

006 

006 

006 

006 

006 

006 

006 

006 

006 

006 

006 

006 

006 

006 

006 

006 

006 

006 

006 

006 

006 

006 

006 

006 

006 

006 

006 

006 

006 

006 

006 

006 

006 

006 

006 

006 

006 

004 

004 

004 

004 

004 

004 

004 

004 

004 

004 

004 

004 

004 

004 

004 

004 

004 

004 

004 

004 

004 

004 

004 

004 

004 

004 

004 

004 

004 

004 

004 

004 

004 

004 

004 

004 

004 

004 

004 

004 

004 

004 

004 

004 

004 

004 

004 

004 

004 

038 

038 

038 

038 

038 

038 

038 

038 

038 

038 

038 

038 

038 

038 

038 

038 

038 

038 

038 

038 

038 

038 

038 

038 

038 

038 

038 

038 

038 

038 

038 

038 

038 

038 

038 

038 

038 

038 

038 

038 

038 

038 

038 

038 

038 

038 

038 

038 

038 

014 

014 

014 

014 

014 

014 

014 

014 

014 

014 

014 

014 

014 

014 

014 

014 

014 

014 

014 

014 

014 

014 

014 

014 

014 

014 

014 

014 

014 

014 

014 

014 

014 

014 

014 

014 

014 

014 

014 

014 

014 

014 

014 

014 

014 

014 

014 

014 

014 

012 

012 

012 

012 

012 

012 

012 

012 

012 

012 

012 

012 

012 

012 

012 

012 

012 

012 

012 

012 

012 

012 

012 

012 

012 

012 

012 

012 

012 

012 

012 

012 

012 

012 

012 

012 

012 

012 

012 

012 

012 

012 

012 

012 

012 

012 

012 

012 

012 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

015 

015 

015 

015 

015 

015 

015 

015 

015 

015 

015 

015 

015 

015 

015 

015 

015 

015 

015 

015 

015 

015 

015 

015 

015 

015 

015 

015 

015 

015 

015 

015 

015 

015 

015 

015 

015 

015 

015 

015 

015 

015 

015 

015 

015 

015 

015 

015 

015 

024 

024 

024 

024 

024 

024 

024 

024 

024 

024 

024 

024 

024 

024 

024 

024 

024 

024 

024 

024 

024 

024 

024 

024 

024 

024 

024 

024 

024 

024 

024 

024 

024 

024 

024 

024 

024 

024 

024 

024 

024 

024 

024 

024 

024 

024 

024 

024 

024 

049 

049 

049 

049 

049 

049 

049 

049 

049 

049 

049 

049 

049 

049 

049 

049 

049 

049 

049 

049 

049 

049 

049 

049 

049 

049 

049 

049 

049 

049 

049 

049 

049 

049 

049 

049 

049 

049 

049 

049 

049 

049 

049 

049 

049 

049 

049 

049 

049 

042 

042 

042 

042 

042 

042 

042 

042 

042 

042 

042 

042 

042 

042 

042 

042 

042 

042 

042 

042 

042 

042 

042 

042 

042 

042 

042 

042 

042 

042 

042 

042 

042 

042 

042 

042 

042 

042 

042 

042 

042 

042 

042 

042 

042 

042 

042 

042 

042 

045 

045 

045 

045 

045 

045 

045 

045 

045 

045 

045 

045 

045 

045 

045 

045 

045 

045 

045 

045 

045 

045 

045 

045 

045 

045 

045 

045 

045 

045 

045 

045 

045 

045 

045 

045 

045 

045 

045 

045 

045 

045 

045 

045 

045 

045 

045 

045 

045 

050 

050 

050 

050 

050 

050 

050 

050 

050 

050 

050 

050 

050 

050 

050 

050 

050 

050 

050 

050 

050 

050 

050 

050 

050 

050 

050 

050 

050 

050 

050 

050 

050 

050 

050 

050 

050 

050 

050 

050 

050 

050 

050 

050 

050 

050 

050 

050 

050 

016a 

016a 

016a 

016a 

016a 

016a 

016a 

016a 

016a 

016a 

016a 

016a 

016a 

016a 

016a 

016a 

016a 

016a 

016a 

016a 

016a 

016a 

016a 

016a 

016a 

016a 

016a 

016a 

016a 

016a 

016a 

016a 

016a 

016a 

016a 

016a 

016a 

016a 

016a 

016a 

016a 

016a 

016a 

016a 

016a 

016a 

016a 

016a 

016a 

Håret Visse 

Håret Visse 

Håret Visse 

Håret Visse 

Håret Visse 

Håret Visse 

Håret Visse 

Håret Visse 

Håret Visse 

Håret Visse 

Håret Visse 

Håret Visse 

Håret Visse 

Håret Visse 

Håret Visse 

Håret Visse 

Håret Visse 

Håret Visse 

Håret Visse 

Håret Visse 

Håret Visse 

Håret Visse 

Håret Visse 

Håret Visse 

Håret Visse 

Håret Visse 

Håret Visse 

Håret Visse 

Håret Visse 

Håret Visse 

Håret Visse 

Håret Visse 

Håret Visse 

Håret Visse 

Håret Visse 

Håret Visse 

Håret Visse 

Håret Visse 

Håret Visse 

Håret Visse 

Håret Visse 

Håret Visse 

Håret Visse 

Håret Visse 

Håret Visse 

Håret Visse 

Håret Visse 

Håret Visse 

Håret Visse 

Kantet Konval 

Kantet Konval 

Kantet Konval 

Kantet Konval 

Kantet Konval 

Kantet Konval 

Kantet Konval 

Kantet Konval 

Kantet Konval 

Kantet Konval 

Kantet Konval 

Kantet Konval 

Kantet Konval 

Kantet Konval 

Kantet Konval 

Kantet Konval 

Kantet Konval 

Kantet Konval 

Kantet Konval 

Kantet Konval 

Kantet Konval 

Kantet Konval 

Kantet Konval 

Kantet Konval 

Kantet Konval 

Kantet Konval 

Kantet Konval 

Kantet Konval 

Kantet Konval 

Kantet Konval 

Kantet Konval 

Kantet Konval 

Kantet Konval 

Kantet Konval 

Kantet Konval 

Kantet Konval 

Kantet Konval 

Kantet Konval 

Kantet Konval 

Kantet Konval 

Kantet Konval 

Kantet Konval 

Kantet Konval 

Kantet Konval 

Kantet Konval 

Kantet Konval 

Kantet Konval 

Kantet Konval 

Kantet Konval 

















































Spæd Mælkeurt

◄Figur 3.7 Undersøgte lokaliteter med 

værdisætning og fund af sjældnere planter omkring 

Herning. lokaliteterne vist på dette kort er 

beskrevet under overskrifterne Savstrup Ådal, 

Storådal, tvis Ådal, Skov og mose ved Havris, 

Holstebro og Heder og skove ved Skautrup. Se 

figur 3.5 for signaturforklaring. 

Syd for rute 18 findes en kreaturafgræsset § 3 eng (063) 

langs åen. Engen vurderes at være en tør, eutrofieret 

kultureng med dominans af alm. hvene og rød svingel. Den 

vurderes kun at have lav biologisk værdi. 

Nord for rute 18 findes en § 3 eng (062), der er relativt tilgroet 

med grå-pil og fremstår noget eutrofieret. § 3 området 

ligger ca. 8 m fra vejen. Ved engområdet findes en bevoksning 

af dun-birk med krybende hestegræs og lyse-siv i bunden. 

Bevoksningen er ikke § 3 registreret, men vurderes at 

være omfattet, da den minder meget om de øvrige moser i 

området. Både engen og den mulige mose vurderes at have 

lav biologisk værdi. 

Bjallerbæk Bæk og omgivelser 

Bjallerbæk Bæk (068, se figur 3.14) starter reelt under 

rundkørslen, hvor rute 471 mod Vildbjerg krydser den gamle 

hovedvej mellem Herning og Holstebro. Vandløbet er § 3 

registreret på denne strækning, selvom det ikke fremgår af 

Miljøportalen (oplyst af Herning Kommune). Herfra løber 

bækken først mod vest og derefter mod syd under trehøjevej 

(rute 471) til Herningsholm Å. Bækken vurderes kun at 

have begrænset værdi som spredningskorridor pga. jævnlig 

udtørring, som indikeres af, at der i bunden f.eks. vokser 

knæbøjet rævehale og sump-forglemmigej. Bjallerbæk Bæk 

vurderes at have lav biologisk værdi på denne strækning. 

Omkring bækken findes en række levende hegn og mindre 

områder med beplantning (067). Området er relativt varieret, 

men vurderes kun at have lav biologisk værdi. Herning 

Kommune har oplyst, at der muligvis er orkideer i området, 

men disse blev ikke set i forbindelse med besigtigelsen. at 


Figur 3.8 tvis Å. 

der er potentiale for orkideer i området, indikeres bl.a. af 

tilstedeværelsen af dunet vejbred, der som orkideerne, er 

indikatorart for kalkholdig jord. 

Langs Bjallerbæk Bæk findes en § 3 natureng (069) med 

typiske engplanter som sump-forglemmigej, kær-star, krybhvene, 

kær-snerre og knæbøjet rævehale (se figur 3.15). 

engen vurderes at have middel biologisk værdi, men ikke 

stor spredningsmæssig værdi. 

Nord for bækken findes et hedeområde (069a) med kun 

ringe udbredelse af karakteristiske arter og lav biologisk 

værdi. 

Øst for Bjallerbæk Bæk findes en kratbevoksning (070) med 

flere 80-100 år gamle ege i den nordlige udkant. Bag ved 

egene er bevoksningen domineret af yngre alm. røn. Vegetationen 

er domineret af bølget bunke og alm. hvene, og her 

findes nogle karakterarter for egekrat som lyng-snerre og 

skovstjerne. lokaliteten vurderes at have middel biologisk 

værdi. 

Herningsholm Å ved Bjallerbæk 

Herningsholm Å (080) er ca. 1,5 m bred, men på nogle 

strækninger er vandløbet smallere (ned til 30 cm) og ret dybt 

nedskåret. 

Syd for Trehøjevej findes et større § 3 engområde (076) øst 

for Bjallerbæk Bæk. langs åen er engen meget domineret 

af lyse-siv og mose-bunke, men med partier domineret af 

alm. kvik og opvækst af grå-pil. engen virker tør i bunden, 

43


hvilket sammen med eutrofiering formentlig er årsagen til 

den relativt ensartede vegetation. engen vurderes at have 

middel biologisk værdi bl.a. på grund af sin størrelse, og da 

den har nogen spredningsmæssig betydning i kraft af sin 

placering i ådalen. 

Længere mod syd findes yderligere en § 3 eng (078) og en 

§ 3 mose (079) langs Bjallerbæk Bæk. 

Engen (078) er meget domineret af lyse-siv (se figur 3.16) 

og til dels af mose-bunke. engen virker tør i bunden og med 

homogen vegetation, men med arter som kær-galtetand, 

kær-tidsel, knæbøjet rævehale og kryb-hvene. Disse arter, 

engens størrelse og den spredningsmæssigt vigtige placering 

i ådalen betyder, at lokaliteten vurderes at have middel 

biologisk værdi. Mosen (079) er bevokset med dun-birk som 

giver en fin struktur, men bunden er meget tør, ligesom mange 

af de øvrige moser i området. Bundvegetationen er især 

domineret af mangeløv og mose-bunke og med begrænset 

udbredelse af karakteristiske mosearter. lokaliteten vurderes 

at have lav biologisk værdi. 

Bjallerbæk Bæk (077) løber sammen med Herningsholm Å 

(080) syd for engen (078). Herningsholm Å er omkring passagen 

af trehøjevej ca. 6 m bred. Der er registreret mange 

individer af blåbåndet pragtvandnymfe. Vandløbet vurderes 

at have en vigtig funktion som spredningskorridor, da det 

på dele af strækningen er omgivet af § 3 områder. Herningsholm 

Å vurderes på denne strækning at have middel 


Herningsholm Å ved gødstrup Sø 

Herningsholm Å (085) er ligesom på øvrige strækninger 

ca. 5-6 m bred. på denne strækning er åen omgivet af § 3 

44 

Figur 3.9 lægård Bæks 

passage af Ringvejen i 

en betonkasse under en 

rekreativ sti 

arealer og flyder i en relativt tydelig ådal. I vandløbet er der 

meget svømmende vandaks, mens brinkerne er domineret 

af en vegetation af rørgræs og alm. mjødurt. Åen vurderes 

at have middel biologisk værdi. 

På nordsiden af åen findes et større § 3 engområde (084a). 

Området er en tør og eutrofieret kultureng med lav biologisk 

værdi. Vest for lokaliteten findes et mindre rigkær med 

karakterarter som trævlekrone, smalbladet kæruld og sumpfladstjerne 

samt flere mosser f.eks. Philonotis fontana, som 

er en fin rigkærsart. 

Åkrydsninger langs motortrafikvej nord for Herning 

på strækningen nord for Herning krydser rute 18 tre vandløb. 

Sikær Bæk (095) er ca. en halv m bred, nedskåret og bærer 

præg af regulering (se figur 3.17). Vandløbet er delvist udtørret 

omkring krydsningen af rute 18, hvor der er etableret 

banketter. Vandløbet er omfattet af § 3 og vurderes at have 

nogen værdi som ledelinje til området Sikær mod nord. 

lokaliteten vurderes at have lav biologisk værdi. 

en grøft, der løber til Storå (098), er udtørret ved krydsningen 

med rute 18, som den er ført under i et rør. Grøften 

fremstår meget reguleret, er ca. 30 cm bred og dybt nedskåret. 

Grøften har lav værdi som ledelinje, selvom Storå ligger 

i relativ nærhed, og vurderes at have lav biologisk værdi. 

Grøften er ikke omfattet af § 3. 

Saltholm-lund Skelgrøft (104) er ca. en m bredt med helt 

stillestående vand. Bredvegetationen består især af lyse-siv 

og lav ranunkel. Vandløbet er tørlagt fra den gamle landevej, 

nord for krydsningen af rute 18. Vandløbet er § 3 registreret

fra syd for rute 18 indtil den gamle landevej, ca. 100 m nord 

for rute 18. Vandløbet har kun begrænset spredningsmæssig 

værdi, da det starter ca. 200 m nord for krydsningen af 

motorvejen, og det vurderes at have lav biologisk værdi. 

Natur langs den eksisterende 

motortrafikvej nord for Herning 

Skovområderne langs vejen (097, 099, 100, 101, 103) er 

plantageagtige, lidt ældre skove, uden større biologisk 

interesser i sig selv. De tjener som levesteder for hjortevildt, 

men har kun begrænset værdi for øvrige organismegrupper. 

De har nogen værdi i kraft af størrelsen, men vurderes 

samlet set at have lav biologisk værdi. 

i området eksisterer tre faunabroer over rute 18. Brugen af 

passagerne er undersøgt af DMU (elmeros et al, 2011), som 

konkluderede, at rådyr og ræv jævnligt bruger passagerne, 

mens hare, grævling og små mårdyr bruger dem mere 

sporadisk. Den vestligste faunabro, som ligger i åbent landbrugsland, 

er mindre anvendt end de to østlige, som ligger i 

tilknytning til skov og øvrig natur. 

Ved passagen nær 097 ser der ud til, at en veksel fører op 

til broen, og i sandbedet på broen var der ved besigtigelsen 

spor efter rådyr, ræv, mennesker og formentlig en hund. 

Ved passagen nær 101 er der relativt fugtigt med lav 

vegetation. Vegetationen her har noget engpræg med bl.a. 

kryb-hvene og lyse-siv. i sandbedet på toppen af passagen 

var der ved besigtigelsen spor efter rådyr og ræv. Nord for 

denne passage findes en § 3 mose (102) (se figur 3.18). 


Birk og pilebevoksningen giver mosen samme karakter som 

mange andre moser i området. Mosen har en god struktur, 

men er meget tør i bunden, og der er kun begrænset udbredelse 

af typiske vådbundsarter som eng-viol, kær-tidsel og 

hyldebladet baldrian. i stedet er bundvegetationen domineret 

af krybende hestegræs, mose-bunke og smalbladet 

mangeløv. Mod motorvejen har lokaliteten præg af tæt krat, 

som ikke vurderes at være omfattet af § 3. Registreringen 

er ikke korrekt, da den formentlig ikke er blevet opdateret, 

efter at rute 18 blev bygget i ca. 2005. Området, der i dag er 

vej, er således ikke omfattet af § 3, ligesom området syd for 

vejen ikke vurderes at være omfattet. lokaliteten vurderes 

at have middel biologisk værdi pga. den spredningsmæssige 

sammenhæng til områder mod nord. 

Tæt på Herningsholm Å findes flere opdelte områder, der 

hver især er registreret som § 3 mose (105). De registrerede 

områder er bevoksede med dun-birk og er ligesom mange 

andre moser i området præget af udtørring. Bunden er domineret 

af krybende hestegræs med kun få vådbundsarter 

som kryb-hvene, kær-tidsel og sump-kællingetand. 

Dele af de åbne arealer mellem § 3 moserne, vurderes potentielt 

også at være omfattet af § 3. Her vokser bl.a. en del 

kær-tidsel, og områderne er fugtigere, end de områder der 

er registreret som § 3. Området vurderes at have værdi bl.a. 

for padder, men er i dag påvirket af fragmentering og udtørring. 

Moseområderne vurderes at have middel biologisk 

værdi. Ud for mosen er der opsat paddehegn (i stål) langs 

med rute 18 og etableret paddepassage. 

Figur 3.10 Hedeområdet og grusgraven 

der er en potentiel lokalitet for markfirben 

45


46 

((((((((((( 

((((((((((((((((((((( 

((((((((((((((((((((( 

(((((((((( 

((((((((((((( 

( 

(((((((((((((((( 

(((((((((( 

(((((((((( 

(((((((((( 

(((((((((((( 

løven Å 

Herningsholm Å 

aulum-Sinding Skelgrøft 

lundby Bæk 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

061 

061 

061 

061 

061 

061 

061 

061 

061 

061 

061 

061 

061 

061 

061 

061 

061 

061 

061 

061 

061 

061 

061 

061 

061 

061 

061 

061 

061 

061 

061 

061 

061 

061 

061 

061 

061 

061 

061 

061 

061 

061 

061 

061 

061 

061 

061 

061 

061 

063 

063 

063 

063 

063 

063 

063 

063 

063 

063 

063 

063 

063 

063 

063 

063 

063 

063 

063 

063 

063 

063 

063 

063 

063 

063 

063 

063 

063 

063 

063 

063 

063 

063 

063 

063 

063 

063 

063 

063 

063 

063 

063 

063 

063 

063 

063 

063 

063 

060 

060 

060 

060 

060 

060 

060 

060 

060 

060 

060 

060 

060 

060 

060 

060 

060 

060 

060 

060 

060 

060 

060 

060 

060 

060 

060 

060 

060 

060 

060 

060 

060 

060 

060 

060 

060 

060 

060 

060 

060 

060 

060 

060 

060 

060 

060 

060 

060 

056 

056 

056 

056 

056 

056 

056 

056 

056 

056 

056 

056 

056 

056 

056 

056 

056 

056 

056 

056 

056 

056 

056 

056 

056 

056 

056 

056 

056 

056 

056 

056 

056 

056 

056 

056 

056 

056 

056 

056 

056 

056 

056 

056 

056 

056 

056 

056 

056 

055 

055 

055 

055 

055 

055 

055 

055 

055 

055 

055 

055 

055 

055 

055 

055 

055 

055 

055 

055 

055 

055 

055 

055 

055 

055 

055 

055 

055 

055 

055 

055 

055 

055 

055 

055 

055 

055 

055 

055 

055 

055 

055 

055 

055 

055 

055 

055 

055 057 

057 

057 

057 

057 

057 

057 

057 

057 

057 

057 

057 

057 

057 

057 

057 

057 

057 

057 

057 

057 

057 

057 

057 

057 

057 

057 

057 

057 

057 

057 

057 

057 

057 

057 

057 

057 

057 

057 

057 

057 

057 

057 

057 

057 

057 

057 

057 

057 

054 

054 

054 

054 

054 

054 

054 

054 

054 

054 

054 

054 

054 

054 

054 

054 

054 

054 

054 

054 

054 

054 

054 

054 

054 

054 

054 

054 

054 

054 

054 

054 

054 

054 

054 

054 

054 

054 

054 

054 

054 

054 

054 

054 

054 

054 

054 

054 

054 

053 

053 

053 

053 

053 

053 

053 

053 

053 

053 

053 

053 

053 

053 

053 

053 

053 

053 

053 

053 

053 

053 

053 

053 

053 

053 

053 

053 

053 

053 

053 

053 

053 

053 

053 

053 

053 

053 

053 

053 

053 

053 

053 

053 

053 

053 

053 

053 

053 

052 

052 

052 

052 

052 

052 

052 

052 

052 

052 

052 

052 

052 

052 

052 

052 

052 

052 

052 

052 

052 

052 

052 

052 

052 

052 

052 

052 

052 

052 

052 

052 

052 

052 

052 

052 

052 

052 

052 

052 

052 

052 

052 

052 

052 

052 

052 

052 

052 

050 

050 

050 

050 

050 

050 

050 

050 

050 

050 

050 

050 

050 

050 

050 

050 

050 

050 

050 

050 

050 

050 

050 

050 

050 

050 

050 

050 

050 

050 

050 

050 

050 

050 

050 

050 

050 

050 

050 

050 

050 

050 

050 

050 

050 

050 

050 

050 

050 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

Strudsvinge 

Strudsvinge 

Strudsvinge 

Strudsvinge 

Strudsvinge 

Strudsvinge 

Strudsvinge 

Strudsvinge 

Strudsvinge 

Strudsvinge 

Strudsvinge 

Strudsvinge 

Strudsvinge 

Strudsvinge 

Strudsvinge 

Strudsvinge 

Strudsvinge 

Strudsvinge 

Strudsvinge 

Strudsvinge 

Strudsvinge 

Strudsvinge 

Strudsvinge 

Strudsvinge 

Strudsvinge 

Strudsvinge 

Strudsvinge 

Strudsvinge 

Strudsvinge 

Strudsvinge 

Strudsvinge 

Strudsvinge 

Strudsvinge 

Strudsvinge 

Strudsvinge 

Strudsvinge 

Strudsvinge 

Strudsvinge 

Strudsvinge 

Strudsvinge 

Strudsvinge 

Strudsvinge 

Strudsvinge 

Strudsvinge 

Strudsvinge 

Strudsvinge 

Strudsvinge 

Strudsvinge 

Strudsvinge 

Ræve-Star 

Ræve-Star 

Ræve-Star 

Ræve-Star 

Ræve-Star 

Ræve-Star 

Ræve-Star 

Ræve-Star 

Ræve-Star 

Ræve-Star 

Ræve-Star 

Ræve-Star 

Ræve-Star 

Ræve-Star 

Ræve-Star 

Ræve-Star 

Ræve-Star 

Ræve-Star 

Ræve-Star 

Ræve-Star 

Ræve-Star 

Ræve-Star 

Ræve-Star 

Ræve-Star 

Ræve-Star 

Ræve-Star 

Ræve-Star 

Ræve-Star 

Ræve-Star 

Ræve-Star 

Ræve-Star 

Ræve-Star 

Ræve-Star 

Ræve-Star 

Ræve-Star 

Ræve-Star 

Ræve-Star 

Ræve-Star 

Ræve-Star 

Ræve-Star 

Ræve-Star 

Ræve-Star 

Ræve-Star 

Ræve-Star 

Ræve-Star 

Ræve-Star 

Ræve-Star 

Ræve-Star 

Ræve-Star 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

061 

061 

061 

061 

061 

061 

061 

061 

061 

061 

061 

061 

061 

061 

061 

061 

061 

061 

061 

061 

061 

061 

061 

061 

061 

061 

061 

061 

061 

061 

061 

061 

061 

061 

061 

061 

061 

061 

061 

061 

061 

061 

061 

061 

061 

061 

061 

061 

061 

063 

063 

063 

063 

063 

063 

063 

063 

063 

063 

063 

063 

063 

063 

063 

063 

063 

063 

063 

063 

063 

063 

063 

063 

063 

063 

063 

063 

063 

063 

063 

063 

063 

063 

063 

063 

063 

063 

063 

063 

063 

063 

063 

063 

063 

063 

063 

063 

063 

060 

060 

060 

060 

060 

060 

060 

060 

060 

060 

060 

060 

060 

060 

060 

060 

060 

060 

060 

060 

060 

060 

060 

060 

060 

060 

060 

060 

060 

060 

060 

060 

060 

060 

060 

060 

060 

060 

060 

060 

060 

060 

060 

060 

060 

060 

060 

060 

060 

056 

056 

056 

056 

056 

056 

056 

056 

056 

056 

056 

056 

056 

056 

056 

056 

056 

056 

056 

056 

056 

056 

056 

056 

056 

056 

056 

056 

056 

056 

056 

056 

056 

056 

056 

056 

056 

056 

056 

056 

056 

056 

056 

056 

056 

056 

056 

056 

056 

055 

055 

055 

055 

055 

055 

055 

055 

055 

055 

055 

055 

055 

055 

055 

055 

055 

055 

055 

055 

055 

055 

055 

055 

055 

055 

055 

055 

055 

055 

055 

055 

055 

055 

055 

055 

055 

055 

055 

055 

055 

055 

055 

055 

055 

055 

055 

055 

055 057 

057 

057 

057 

057 

057 

057 

057 

057 

057 

057 

057 

057 

057 

057 

057 

057 

057 

057 

057 

057 

057 

057 

057 

057 

057 

057 

057 

057 

057 

057 

057 

057 

057 

057 

057 

057 

057 

057 

057 

057 

057 

057 

057 

057 

057 

057 

057 

057 

054 

054 

054 

054 

054 

054 

054 

054 

054 

054 

054 

054 

054 

054 

054 

054 

054 

054 

054 

054 

054 

054 

054 

054 

054 

054 

054 

054 

054 

054 

054 

054 

054 

054 

054 

054 

054 

054 

054 

054 

054 

054 

054 

054 

054 

054 

054 

054 

054 

053 

053 

053 

053 

053 

053 

053 

053 

053 

053 

053 

053 

053 

053 

053 

053 

053 

053 

053 

053 

053 

053 

053 

053 

053 

053 

053 

053 

053 

053 

053 

053 

053 

053 

053 

053 

053 

053 

053 

053 

053 

053 

053 

053 

053 

053 

053 

053 

053 

052 

052 

052 

052 

052 

052 

052 

052 

052 

052 

052 

052 

052 

052 

052 

052 

052 

052 

052 

052 

052 

052 

052 

052 

052 

052 

052 

052 

052 

052 

052 

052 

052 

052 

052 

052 

052 

052 

052 

052 

052 

052 

052 

052 

052 

052 

052 

052 

052 

050 

050 

050 

050 

050 

050 

050 

050 

050 

050 

050 

050 

050 

050 

050 

050 

050 

050 

050 

050 

050 

050 

050 

050 

050 

050 

050 

050 

050 

050 

050 

050 

050 

050 

050 

050 

050 

050 

050 

050 

050 

050 

050 

050 

050 

050 

050 

050 

050 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

048 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

047 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

041 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

051 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

046 

028 

028 

028 

028 

028 

028 

028 

028 

028 

028 

028 

028 

028 

028 

028 

028 

028 

028 

028 

028 

028 

028 

028 

028 

028 

028 

028 

028 

028 

028 

028 

028 

028 

028 

028 

028 

028 

028 

028 

028 

028 

028 

028 

028 

028 

028 

028 

028 

028 

058 

058 

058 

058 

058 

058 

058 

058 

058 

058 

058 

058 

058 

058 

058 

058 

058 

058 

058 

058 

058 

058 

058 

058 

058 

058 

058 

058 

058 

058 

058 

058 

058 

058 

058 

058 

058 

058 

058 

058 

058 

058 

058 

058 

058 

058 

058 

058 

058 

059 

059 

059 

059 

059 

059 

059 

059 

059 

059 

059 

059 

059 

059 

059 

059 

059 

059 

059 

059 

059 

059 

059 

059 

059 

059 

059 

059 

059 

059 

059 

059 

059 

059 

059 

059 

059 

059 

059 

059 

059 

059 

059 

059 

059 

059 

059 

059 

059 

049 

049 

049 

049 

049 

049 

049 

049 

049 

049 

049 

049 

049 

049 

049 

049 

049 

049 

049 

049 

049 

049 

049 

049 

049 

049 

049 

049 

049 

049 

049 

049 

049 

049 

049 

049 

049 

049 

049 

049 

049 

049 

049 

049 

049 

049 

049 

049 

049 

062 

062 

062 

062 

062 

062 

062 

062 

062 

062 

062 

062 

062 

062 

062 

062 

062 

062 

062 

062 

062 

062 

062 

062 

062 

062 

062 

062 

062 

062 

062 

062 

062 

062 

062 

062 

062 

062 

062 

062 

062 

062 

062 

062 

062 

062 

062 

062 

062 

Strudsvinge 

Strudsvinge 

Strudsvinge 

Strudsvinge 

Strudsvinge 

Strudsvinge 

Strudsvinge 

Strudsvinge 

Strudsvinge 

Strudsvinge 

Strudsvinge 

Strudsvinge 

Strudsvinge 

Strudsvinge 

Strudsvinge 

Strudsvinge 

Strudsvinge 

Strudsvinge 

Strudsvinge 

Strudsvinge 

Strudsvinge 

Strudsvinge 

Strudsvinge 

Strudsvinge 

Strudsvinge 

Strudsvinge 

Strudsvinge 

Strudsvinge 

Strudsvinge 

Strudsvinge 

Strudsvinge 

Strudsvinge 

Strudsvinge 

Strudsvinge 

Strudsvinge 

Strudsvinge 

Strudsvinge 

Strudsvinge 

Strudsvinge 

Strudsvinge 

Strudsvinge 

Strudsvinge 

Strudsvinge 

Strudsvinge 

Strudsvinge 

Strudsvinge 

Strudsvinge 

Strudsvinge 

Strudsvinge 

Ræve-Star 

Ræve-Star 

Ræve-Star 

Ræve-Star 

Ræve-Star 

Ræve-Star 

Ræve-Star 

Ræve-Star 

Ræve-Star 

Ræve-Star 

Ræve-Star 

Ræve-Star 

Ræve-Star 

Ræve-Star 

Ræve-Star 

Ræve-Star 

Ræve-Star 

Ræve-Star 

Ræve-Star 

Ræve-Star 

Ræve-Star 

Ræve-Star 

Ræve-Star 

Ræve-Star 

Ræve-Star 

Ræve-Star 

Ræve-Star 

Ræve-Star 

Ræve-Star 

Ræve-Star 

Ræve-Star 

Ræve-Star 

Ræve-Star 

Ræve-Star 

Ræve-Star 

Ræve-Star 

Ræve-Star 

Ræve-Star 

Ræve-Star 

Ræve-Star 

Ræve-Star 

Ræve-Star 

Ræve-Star 

Ræve-Star 

Ræve-Star 

Ræve-Star 

Ræve-Star 

Ræve-Star 

Ræve-Star 

Figur 3.11 Undersøgte lokaliteter med værdisætning og fund af sjældne arter omkring aulum. lokaliteterne vist på dette kort er 

beskrevet under overskrifterne Løven Å og Herningsholm Å ved Sinding. Se figur 3.5 for signaturforklaring. 

3.3.2 Arter opført på bilag IV 

af habitatdirektivet (bilag IV-arter) 

Flagermus 

Alle flagermus er bilag IV-arter, og tre arter er kendt fra 

kvadraterne, der helt eller delvist ligger i undersøgelseskor- 

ridoren (Søgaard, et al., 2007 og Baagøe, et al., 2007). Det 

drejer sig om damflagermus, vandflagermus og sydflager- 

mus. 

I forbindelse med feltundersøgelserne blev fire arter konsta- 

teret. Fundstederne fremgår af figur 3.19. De fundne arter 

er vandflagermus, damflagermus, sydflagermus og brun- 

flagermus. Brunflagermus er ikke kendt fra området, men 

forekomsten er ikke overraskende, idet der er tidligere fund 

af arten i kvadrater både vest og øst for projektområdet. ar- 

ten er generelt fåtallig i Vestdanmark formentlig på grund af 

fraværet af ældre løvskov, der er artens foretrukne vinter- og 

sommerkvarter. Damflagermus er sjælden i Danmark, mens 

de tre øvrige arter er almindelige.

For at kunne vurdere påvirkningen af flagermus er det 

nødvendigt at kende de enkelte arters økologi. De fire 

arter af flagermus, der er registreret i projektområdet, stiller 

forskellige krav til deres habitat. Således er der forskelle i 

de strukturer, de foretrækker som henholdsvis sommer- og 

vinterkvarterer, i deres jagtmetoder og i deres brug af ledelinjer 

i landskabet, som de benytter på fourageringstogter fra 

sommerkvarteret til de foretrukne jagtområder 

■ Brunflagermus benytter udelukkende hule træer som 

vinter- og sommerkvarterer, og den flyver ofte frit, uden 

at følge ledelinjer i landskabet. 

■ Sydflagermus raster næsten udelukkende i bygninger 

o. lign. og disse benyttes både som vinter- og sommerkvarterer. 

Sydflagermus flyver ofte frit, men følger til dels 

også strukturer i landskabet under fourageringstogter. 

■ Vandflagermus raster om sommeren i hule træer, mens 

de oftest har deres vinterkvarterer under jorden i form af 

kalkminer, gamle brønde m.m. Hule træer benyttes dog 

også som vinteropholdssteder. Vandflagermus følger i 

meget høj grad ledelinjer i landskabet og jager helt tæt 

over vandoverflader 

■ Damflagermus benytter bygninger og hule træer som 

sommerkvarterer, mens de næsten udelukkende har 

vinterkvarterer under jorden. Damflagermus følger ledelinjer 

i landskabet under fourageringstogter og jager over 

vandoverflader. 

Undersøgelseskorridoren er generelt relativt fattig på 

ledelinjer. De vigtigste ledelinjer vurderes at findes i ådalene, 

hvor især vandflagermus følger dem i forbindelse med 

Figur 3.12 løven Å med 

omkringliggende mose 


fourageringen. Vandflagermus er konstateret ved Lægård 

Bæk (034), Vandkraftsøen (036), Storå (013) og Savstrup Å 

(010) og er kendt fra Herningsholm Å og Gødstrup Sø (oplyst 

af Herning Kommune). løven Å og evt. tvis Å vurderes 

også at kunne fungere som ledelinje for arten. Der er kun få 

levende hegn eller andre strukturer (herunder enkelte skovbryn), 

der vurderes at have væsentlig værdi for flagermus. 

De mange gårde og huse i det åbne land og i byerne kan 

fungere som sommerkvarterer for sydflagermus og damflagermus. 

Der er ikke fundet konkrete rastesteder, men 

mange af de især lidt ældre og ikke så tætte huse vurderes 

at være potentielle rastelokaliteter for flagermus. Damflagermus 

blev i forbindelse med feltundersøgelserne konstateret 

ved Vandkraftsøen (036), mens sydflagermus blev konstateret 

ved Vandkraftsøen (036) Storå (013), Savstrup Å (010), 

Herningsholm Å (085a) 

Der er kun få ældre løvskovsområder i projektområdet, som 

rummer potentielle rastelokaliteter for vand- og brunflagermus, 

der begge anvender træer som sommerkvarterer. 

Brunflagermus blev i forbindelse med feltundersøgelserne 

konstateret ved Storå (012) og Savstrup Å (009). De bedste 

områder vurderes at være Søndre plantage i udkanten af 

Holstebro (037), øvrige parkområder i Holstebro (f.eks. 035), 

skoven ved Storå (012), den mindre løvskov i udkanten af 

tvis (025), løvskov ved Jersild (059) og skovområdet syd for 

Gødstrup Sø (ikke registreret som lokalitet, men nær 093). 

Der blev ikke fundet træer med hulheder, grenkryds eller 

klatreplanter egnede for rastende flagermus på lokaliteterne. 

Ud over feltregistreringerne er der indhentet oplysninger om 

tidligere registreringer af flagermus i området. 

47


Damflagermus blev i 2007 registreret ved Vandkraftsøen 

i Holstebro (036), ved en sø langs lægård Bæk (uden for 

undersøgelseskorridoren) og i nordenden af Gødstrup 

Sø (uden for undersøgelseskorridoren) i forbindelse med 

artsovervågningen (Miljøministeriet, 2011a). 

Herning Kommune har oplyst, at der er vandflagermus 

ved Herningsholm Å mellem Holstebrovej og Gødstrupvej. 

Holstebro Kommune har oplyst, at vandflagermus er meget 

almindelig i kommunen og vurderes at findes langs de større 

åer. 

i en undersøgelse udført for Herning Kommune i 2008 

(Degn, et al., 2008) blev der ikke registreret vandflagermus 

langs Herningsholm Å i området øst for tjørring (uden for 

undersøgelseskorridoren). i den forbindelse blev det vurderet, 

at vandflagermusen normalt vil foretrække noget bredere 

vandløb som egentligt jagtområde, men at de manglende 

observationer ikke udelukker, at vandflagermus anvender 

Herningsholm Å som ledelinje, når de flyver mellem koloni 

og jagtområde. I samme undersøgelse blev sydflagermus 

observeret på ni lokaliteter i og omkring Gullestrup (skove 

syd for undersøgelseskorridoren). 

Odder 

Undersøgelseskorridoren ligger i odderens kerneområde i 

det nordvestlige Jylland. Åerne i undersøgelseskorridoren er 

dog ikke nævnt som et vigtigt område for odder i Danmark 

(Søgaard, et al., 2007). Odder er under spredning i Danmark, 

men den overordnede bevaringsstatus vurderes som 

48 

usikker. i Viborg og Ringkøbing amter (området som omfatter 

undersøgelseskorridoren), som skønnes at huse knap 60 

% af den nationale forekomst, vurderes status som gunstig 

(Naturstyrelsen, 2011a). 

i forbindelse med feltundersøgelserne er odder konstateret 

langs tvis Å (018), løven Å (053), Herningsholm Å (061, 

080) og evt. langs lægård Bæk (034), Storå (036) og Bjallerbæk 

Bæk (077). Fundene fremgår af tabel 3.1 og figur 

3.19. Konstatering af odder er sket i form af fund af ekskrementer 

og/eller fodspor. Holstebro Kommune har oplyst, at 

der er odder langs tvis Å og Savstrup Å. 

Birkemus 

Birkemus forekommer i Storå-systemet vest for Holstebro. 

Derudover er der gjort en udokumenteret observation af birkemus 

nær Gødstrup Sø ved Herning. Kendskabet til artens 

eksakte udbredelse er dårlig, men i de senere år er arten, 

ved brug af en ny forbedret fangstmetode, fundet i ådale, 

hvor den hidtil har været ukendt. 

Det vurderes som meget sandsynligt, at birkemus findes i de 

fugtige engområder i Storå-systemet øst for Holstebro, dvs. 

Savstrup Å, Storå og tvis Å. Nærliggende skrænter samme 

sted udgør et velegnet overvintringssted. 

De fugtige engområder og tilhørende skrænter ved løven 

Å vest for den eksisterende vej samt omkring Herningsholm 

Å vest for Gødstrup Sø vurderes også at være potentielle 

levesteder for birkemus. Herningsholm Å står i forbindelse 

Figur 3.13 Den mulige § 3 

mose på nordsiden af vejen 

minder i struktur meget om 

de øvrige moser i området.


49 

Figur 3.14 Undersøgte lokaliteter med værdisætning og fund af sjældnere planter omkring Herning. loka- 

liteterne vist på dette kort er beskrevet under overskrifterne Bjallerbæk Bæk og omgivelser, Herningsholm Å 

ved Bjallerbæk, Herningsholm Å ved Gødstrup Sø, Herningsholm Å ved Gødstrup Sø, åkrydsninger langs den 

eksisterende motortrafikvej nord for Herning og natur langs den eksisterende motortrafikvej nord for Herning. 

Se figur 3.5 for signaturforklaring. 

(((((((((((((((((( 

(((((((( 

(((((((((( 

((((((((((((((((((((((((( 

(((((((((((((((((((((((( 

( 

( 

( 

(((((((((((((((((((((( 

((((((((((((((( 

Storå 


Saltholt-lund 

Sikær Bæk 

asmindkær 

Bæk 

lervadskær Bæk 


Bjallerbæk 

Bæk 

Mølbæk 


091 

091 

091 

091 

091 

091 

091 

091 

091 

091 

091 

091 

091 

091 

091 

091 

091 

091 

091 

091 

091 

091 

091 

091 

091 

091 

091 

091 

091 

091 

091 

091 

091 

091 

091 

091 

091 

091 

091 

091 

091 

091 

091 

091 

091 

091 

091 

091 

091 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

089 

089 

089 

089 

089 

089 

089 

089 

089 

089 

089 

089 

089 

089 

089 

089 

089 

089 

089 

089 

089 

089 

089 

089 

089 

089 

089 

089 

089 

089 

089 

089 

089 

089 

089 

089 

089 

089 

089 

089 

089 

089 

089 

089 

089 

089 

089 

089 

089 

088a 

088a 

088a 

088a 

088a 

088a 

088a 

088a 

088a 

088a 

088a 

088a 

088a 

088a 

088a 

088a 

088a 

088a 

088a 

088a 

088a 

088a 

088a 

088a 

088a 

088a 

088a 

088a 

088a 

088a 

088a 

088a 

088a 

088a 

088a 

088a 

088a 

088a 

088a 

088a 

088a 

088a 

088a 

088a 

088a 

088a 

088a 

088a 

088a 

087 

087 

087 

087 

087 

087 

087 

087 

087 

087 

087 

087 

087 

087 

087 

087 

087 

087 

087 

087 

087 

087 

087 

087 

087 

087 

087 

087 

087 

087 

087 

087 

087 

087 

087 

087 

087 

087 

087 

087 

087 

087 

087 

087 

087 

087 

087 

087 

087 

084 

084 

084 

084 

084 

084 

084 

084 

084 

084 

084 

084 

084 

084 

084 

084 

084 

084 

084 

084 

084 

084 

084 

084 

084 

084 

084 

084 

084 

084 

084 

084 

084 

084 

084 

084 

084 

084 

084 

084 

084 

084 

084 

084 

084 

084 

084 

084 

084 

086 

086 

086 

086 

086 

086 

086 

086 

086 

086 

086 

086 

086 

086 

086 

086 

086 

086 

086 

086 

086 

086 

086 

086 

086 

086 

086 

086 

086 

086 

086 

086 

086 

086 

086 

086 

086 

086 

086 

086 

086 

086 

086 

086 

086 

086 

086 

086 

086 085 

085 

085 

085 

085 

085 

085 

085 

085 

085 

085 

085 

085 

085 

085 

085 

085 

085 

085 

085 

085 

085 

085 

085 

085 

085 

085 

085 

085 

085 

085 

085 

085 

085 

085 

085 

085 

085 

085 

085 

085 

085 

085 

085 

085 

085 

085 

085 

085 

082 

082 

082 

082 

082 

082 

082 

082 

082 

082 

082 

082 

082 

082 

082 

082 

082 

082 

082 

082 

082 

082 

082 

082 

082 

082 

082 

082 

082 

082 

082 

082 

082 

082 

082 

082 

082 

082 

082 

082 

082 

082 

082 

082 

082 

082 

082 

082 

082 

088 

088 

088 

088 

088 

088 

088 

088 

088 

088 

088 

088 

088 

088 

088 

088 

088 

088 

088 

088 

088 

088 

088 

088 

088 

088 

088 

088 

088 

088 

088 

088 

088 

088 

088 

088 

088 

088 

088 

088 

088 

088 

088 

088 

088 

088 

088 

088 

088 

084a 

084a 

084a 

084a 

084a 

084a 

084a 

084a 

084a 

084a 

084a 

084a 

084a 

084a 

084a 

084a 

084a 

084a 

084a 

084a 

084a 

084a 

084a 

084a 

084a 

084a 

084a 

084a 

084a 

084a 

084a 

084a 

084a 

084a 

084a 

084a 

084a 

084a 

084a 

084a 

084a 

084a 

084a 

084a 

084a 

084a 

084a 

084a 

084a 

083a 

083a 

083a 

083a 

083a 

083a 

083a 

083a 

083a 

083a 

083a 

083a 

083a 

083a 

083a 

083a 

083a 

083a 

083a 

083a 

083a 

083a 

083a 

083a 

083a 

083a 

083a 

083a 

083a 

083a 

083a 

083a 

083a 

083a 

083a 

083a 

083a 

083a 

083a 

083a 

083a 

083a 

083a 

083a 

083a 

083a 

083a 

083a 

083a 

083 

083 

083 

083 

083 

083 

083 

083 

083 

083 

083 

083 

083 

083 

083 

083 

083 

083 

083 

083 

083 

083 

083 

083 

083 

083 

083 

083 

083 

083 

083 

083 

083 

083 

083 

083 

083 

083 

083 

083 

083 

083 

083 

083 

083 

083 

083 

083 

083 

074 

074 

074 

074 

074 

074 

074 

074 

074 

074 

074 

074 

074 

074 

074 

074 

074 

074 

074 

074 

074 

074 

074 

074 

074 

074 

074 

074 

074 

074 

074 

074 

074 

074 

074 

074 

074 

074 

074 

074 

074 

074 

074 

074 

074 

074 

074 

074 

074 

077 

077 

077 

077 

077 

077 

077 

077 

077 

077 

077 

077 

077 

077 

077 

077 

077 

077 

077 

077 

077 

077 

077 

077 

077 

077 

077 

077 

077 

077 

077 

077 

077 

077 

077 

077 

077 

077 

077 

077 

077 

077 

077 

077 

077 

077 

077 

077 

077 

093 

093 

093 

093 

093 

093 

093 

093 

093 

093 

093 

093 

093 

093 

093 

093 

093 

093 

093 

093 

093 

093 

093 

093 

093 

093 

093 

093 

093 

093 

093 

093 

093 

093 

093 

093 

093 

093 

093 

093 

093 

093 

093 

093 

093 

093 

093 

093 

093 

094 

094 

094 

094 

094 

094 

094 

094 

094 

094 

094 

094 

094 

094 

094 

094 

094 

094 

094 

094 

094 

094 

094 

094 

094 

094 

094 

094 

094 

094 

094 

094 

094 

094 

094 

094 

094 

094 

094 

094 

094 

094 

094 

094 

094 

094 

094 

094 

094 

085a 

085a 

085a 

085a 

085a 

085a 

085a 

085a 

085a 

085a 

085a 

085a 

085a 

085a 

085a 

085a 

085a 

085a 

085a 

085a 

085a 

085a 

085a 

085a 

085a 

085a 

085a 

085a 

085a 

085a 

085a 

085a 

085a 

085a 

085a 

085a 

085a 

085a 

085a 

085a 

085a 

085a 

085a 

085a 

085a 

085a 

085a 

085a 

085a 

104 

104 

104 

104 

104 

104 

104 

104 

104 

104 

104 

104 

104 

104 

104 

104 

104 

104 

104 

104 

104 

104 

104 

104 

104 

104 

104 

104 

104 

104 

104 

104 

104 

104 

104 

104 

104 

104 

104 

104 

104 

104 

104 

104 

104 

104 

104 

104 

104 

098 

098 

098 

098 

098 

098 

098 

098 

098 

098 

098 

098 

098 

098 

098 

098 

098 

098 

098 

098 

098 

098 

098 

098 

098 

098 

098 

098 

098 

098 

098 

098 

098 

098 

098 

098 

098 

098 

098 

098 

098 

098 

098 

098 

098 

098 

098 

098 

098 

100 

100 

100 

100 

100 

100 

100 

100 

100 

100 

100 

100 

100 

100 

100 

100 

100 

100 

100 

100 

100 

100 

100 

100 

100 

100 

100 

100 

100 

100 

100 

100 

100 

100 

100 

100 

100 

100 

100 

100 

100 

100 

100 

100 

100 

100 

100 

100 

100 

097 

097 

097 

097 

097 

097 

097 

097 

097 

097 

097 

097 

097 

097 

097 

097 

097 

097 

097 

097 

097 

097 

097 

097 

097 

097 

097 

097 

097 

097 

097 

097 

097 

097 

097 

097 

097 

097 

097 

097 

097 

097 

097 

097 

097 

097 

097 

097 

097 

099 

099 

099 

099 

099 

099 

099 

099 

099 

099 

099 

099 

099 

099 

099 

099 

099 

099 

099 

099 

099 

099 

099 

099 

099 

099 

099 

099 

099 

099 

099 

099 

099 

099 

099 

099 

099 

099 

099 

099 

099 

099 

099 

099 

099 

099 

099 

099 

099 

095 

095 

095 

095 

095 

095 

095 

095 

095 

095 

095 

095 

095 

095 

095 

095 

095 

095 

095 

095 

095 

095 

095 

095 

095 

095 

095 

095 

095 

095 

095 

095 

095 

095 

095 

095 

095 

095 

095 

095 

095 

095 

095 

095 

095 

095 

095 

095 

095 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069 

069 

069 

069 

069 

069 

069 

069 

069 

069 

069 

069 

069 

069 

069 

069 

069 

069 

069 

069 

069 

069 

069 

069 

069 

069 

069 

069 

069 

069 

069 

069 

069 

069 

069 

069 

069 

069 

069 

069 

069 

069 

069 

069 

069 

069 

069 

069 

069 

067 

067 

067 

067 

067 

067 

067 

067 

067 

067 

067 

067 

067 

067 

067 

067 

067 

067 

067 

067 

067 

067 

067 

067 

067 

067 

067 

067 

067 

067 

067 

067 

067 

067 

067 

067 

067 

067 

067 

067 

067 

067 

067 

067 

067 

067 

067 

067 

067 

068 

068 

068 

068 

068 

068 

068 

068 

068 

068 

068 

068 

068 

068 

068 

068 

068 

068 

068 

068 

068 

068 

068 

068 

068 

068 

068 

068 

068 

068 

068 

068 

068 

068 

068 

068 

068 

068 

068 

068 

068 

068 

068 

068 

068 

068 

068 

068 

068 

066 

066 

066 

066 

066 

066 

066 

066 

066 

066 

066 

066 

066 

066 

066 

066 

066 

066 

066 

066 

066 

066 

066 

066 

066 

066 

066 

066 

066 

066 

066 

066 

066 

066 

066 

066 

066 

066 

066 

066 

066 

066 

066 

066 

066 

066 

066 

066 

066 

070 

070 

070 

070 

070 

070 

070 

070 

070 

070 

070 

070 

070 

070 

070 

070 

070 

070 

070 

070 

070 

070 

070 

070 

070 

070 

070 

070 

070 

070 

070 

070 

070 

070 

070 

070 

070 

070 

070 

070 

070 

070 

070 

070 

070 

070 

070 

070 

070 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

076 

076 

076 

076 

076 

076 

076 

076 

076 

076 

076 

076 

076 

076 

076 

076 

076 

076 

076 

076 

076 

076 

076 

076 

076 

076 

076 

076 

076 

076 

076 

076 

076 

076 

076 

076 

076 

076 

076 

076 

076 

076 

076 

076 

076 

076 

076 

076 

076 

081 

081 

081 

081 

081 

081 

081 

081 

081 

081 

081 

081 

081 

081 

081 

081 

081 

081 

081 

081 

081 

081 

081 

081 

081 

081 

081 

081 

081 

081 

081 

081 

081 

081 

081 

081 

081 

081 

081 

081 

081 

081 

081 

081 

081 

081 

081 

081 

081 

065a 

065a 

065a 

065a 

065a 

065a 

065a 

065a 

065a 

065a 

065a 

065a 

065a 

065a 

065a 

065a 

065a 

065a 

065a 

065a 

065a 

065a 

065a 

065a 

065a 

065a 

065a 

065a 

065a 

065a 

065a 

065a 

065a 

065a 

065a 

065a 

065a 

065a 

065a 

065a 

065a 

065a 

065a 

065a 

065a 

065a 

065a 

065a 

065a 

079 

079 

079 

079 

079 

079 

079 

079 

079 

079 

079 

079 

079 

079 

079 

079 

079 

079 

079 

079 

079 

079 

079 

079 

079 

079 

079 

079 

079 

079 

079 

079 

079 

079 

079 

079 

079 

079 

079 

079 

079 

079 

079 

079 

079 

079 

079 

079 

079 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

102 

102 

102 

102 

102 

102 

102 

102 

102 

102 

102 

102 

102 

102 

102 

102 

102 

102 

102 

102 

102 

102 

102 

102 

102 

102 

102 

102 

102 

102 

102 

102 

102 

102 

102 

102 

102 

102 

102 

102 

102 

102 

102 

102 

102 

102 

102 

102 

102 

101 

101 

101 

101 

101 

101 

101 

101 

101 

101 

101 

101 

101 

101 

101 

101 

101 

101 

101 

101 

101 

101 

101 

101 

101 

101 

101 

101 

101 

101 

101 

101 

101 

101 

101 

101 

101 

101 

101 

101 

101 

101 

101 

101 

101 

101 

101 

101 

101 

105 

105 

105 

105 

105 

105 

105 

105 

105 

105 

105 

105 

105 

105 

105 

105 

105 

105 

105 

105 

105 

105 

105 

105 

105 

105 

105 

105 

105 

105 

105 

105 

105 

105 

105 

105 

105 

105 

105 

105 

105 

105 

105 

105 

105 

105 

105 

105 

105 

078 

078 

078 

078 

078 

078 

078 

078 

078 

078 

078 

078 

078 

078 

078 

078 

078 

078 

078 

078 

078 

078 

078 

078 

078 

078 

078 

078 

078 

078 

078 

078 

078 

078 

078 

078 

078 

078 

078 

078 

078 

078 

078 

078 

078 

078 

078 

078 

078 

092 

092 

092 

092 

092 

092 

092 

092 

092 

092 

092 

092 

092 

092 

092 

092 

092 

092 

092 

092 

092 

092 

092 

092 

092 

092 

092 

092 

092 

092 

092 

092 

092 

092 

092 

092 

092 

092 

092 

092 

092 

092 

092 

092 

092 

092 

092 

092 

092 

096 

096 

096 

096 

096 

096 

096 

096 

096 

096 

096 

096 

096 

096 

096 

096 

096 

096 

096 

096 

096 

096 

096 

096 

096 

096 

096 

096 

096 

096 

096 

096 

096 

096 

096 

096 

096 

096 

096 

096 

096 

096 

096 

096 

096 

096 

096 

096 

096 

103 

103 

103 

103 

103 

103 

103 

103 

103 

103 

103 

103 

103 

103 

103 

103 

103 

103 

103 

103 

103 

103 

103 

103 

103 

103 

103 

103 

103 

103 

103 

103 

103 

103 

103 

103 

103 

103 

103 

103 

103 

103 

103 

103 

103 

103 

103 

103 

103 

080 

080 

080 

080 

080 

080 

080 

080 

080 

080 

080 

080 

080 

080 

080 

080 

080 

080 

080 

080 

080 

080 

080 

080 

080 

080 

080 

080 

080 

080 

080 

080 

080 

080 

080 

080 

080 

080 

080 

080 

080 

080 

080 

080 

080 

080 

080 

080 

080 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Engblomme 

Engblomme 

Engblomme 

Engblomme 

Engblomme 

Engblomme 

Engblomme 

Engblomme 

Engblomme 

Engblomme 

Engblomme 

Engblomme 

Engblomme 

Engblomme 

Engblomme 

Engblomme 

Engblomme 

Engblomme 

Engblomme 

Engblomme 

Engblomme 

Engblomme 

Engblomme 

Engblomme 

Engblomme 

Engblomme 

Engblomme 

Engblomme 

Engblomme 

Engblomme 

Engblomme 

Engblomme 

Engblomme 

Engblomme 

Engblomme 

Engblomme 

Engblomme 

Engblomme 

Engblomme 

Engblomme 

Engblomme 

Engblomme 

Engblomme 

Engblomme 

Engblomme 

Engblomme 

Engblomme 

Engblomme 

Engblomme 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

091 

091 

091 

091 

091 

091 

091 

091 

091 

091 

091 

091 

091 

091 

091 

091 

091 

091 

091 

091 

091 

091 

091 

091 

091 

091 

091 

091 

091 

091 

091 

091 

091 

091 

091 

091 

091 

091 

091 

091 

091 

091 

091 

091 

091 

091 

091 

091 

091 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

089 

089 

089 

089 

089 

089 

089 

089 

089 

089 

089 

089 

089 

089 

089 

089 

089 

089 

089 

089 

089 

089 

089 

089 

089 

089 

089 

089 

089 

089 

089 

089 

089 

089 

089 

089 

089 

089 

089 

089 

089 

089 

089 

089 

089 

089 

089 

089 

089 

088a 

088a 

088a 

088a 

088a 

088a 

088a 

088a 

088a 

088a 

088a 

088a 

088a 

088a 

088a 

088a 

088a 

088a 

088a 

088a 

088a 

088a 

088a 

088a 

088a 

088a 

088a 

088a 

088a 

088a 

088a 

088a 

088a 

088a 

088a 

088a 

088a 

088a 

088a 

088a 

088a 

088a 

088a 

088a 

088a 

088a 

088a 

088a 

088a 

087 

087 

087 

087 

087 

087 

087 

087 

087 

087 

087 

087 

087 

087 

087 

087 

087 

087 

087 

087 

087 

087 

087 

087 

087 

087 

087 

087 

087 

087 

087 

087 

087 

087 

087 

087 

087 

087 

087 

087 

087 

087 

087 

087 

087 

087 

087 

087 

087 

084 

084 

084 

084 

084 

084 

084 

084 

084 

084 

084 

084 

084 

084 

084 

084 

084 

084 

084 

084 

084 

084 

084 

084 

084 

084 

084 

084 

084 

084 

084 

084 

084 

084 

084 

084 

084 

084 

084 

084 

084 

084 

084 

084 

084 

084 

084 

084 

084 

086 

086 

086 

086 

086 

086 

086 

086 

086 

086 

086 

086 

086 

086 

086 

086 

086 

086 

086 

086 

086 

086 

086 

086 

086 

086 

086 

086 

086 

086 

086 

086 

086 

086 

086 

086 

086 

086 

086 

086 

086 

086 

086 

086 

086 

086 

086 

086 

086 085 

085 

085 

085 

085 

085 

085 

085 

085 

085 

085 

085 

085 

085 

085 

085 

085 

085 

085 

085 

085 

085 

085 

085 

085 

085 

085 

085 

085 

085 

085 

085 

085 

085 

085 

085 

085 

085 

085 

085 

085 

085 

085 

085 

085 

085 

085 

085 

085 

082 

082 

082 

082 

082 

082 

082 

082 

082 

082 

082 

082 

082 

082 

082 

082 

082 

082 

082 

082 

082 

082 

082 

082 

082 

082 

082 

082 

082 

082 

082 

082 

082 

082 

082 

082 

082 

082 

082 

082 

082 

082 

082 

082 

082 

082 

082 

082 

082 

088 

088 

088 

088 

088 

088 

088 

088 

088 

088 

088 

088 

088 

088 

088 

088 

088 

088 

088 

088 

088 

088 

088 

088 

088 

088 

088 

088 

088 

088 

088 

088 

088 

088 

088 

088 

088 

088 

088 

088 

088 

088 

088 

088 

088 

088 

088 

088 

088 

084a 

084a 

084a 

084a 

084a 

084a 

084a 

084a 

084a 

084a 

084a 

084a 

084a 

084a 

084a 

084a 

084a 

084a 

084a 

084a 

084a 

084a 

084a 

084a 

084a 

084a 

084a 

084a 

084a 

084a 

084a 

084a 

084a 

084a 

084a 

084a 

084a 

084a 

084a 

084a 

084a 

084a 

084a 

084a 

084a 

084a 

084a 

084a 

084a 

083a 

083a 

083a 

083a 

083a 

083a 

083a 

083a 

083a 

083a 

083a 

083a 

083a 

083a 

083a 

083a 

083a 

083a 

083a 

083a 

083a 

083a 

083a 

083a 

083a 

083a 

083a 

083a 

083a 

083a 

083a 

083a 

083a 

083a 

083a 

083a 

083a 

083a 

083a 

083a 

083a 

083a 

083a 

083a 

083a 

083a 

083a 

083a 

083a 

083 

083 

083 

083 

083 

083 

083 

083 

083 

083 

083 

083 

083 

083 

083 

083 

083 

083 

083 

083 

083 

083 

083 

083 

083 

083 

083 

083 

083 

083 

083 

083 

083 

083 

083 

083 

083 

083 

083 

083 

083 

083 

083 

083 

083 

083 

083 

083 

083 

074 

074 

074 

074 

074 

074 

074 

074 

074 

074 

074 

074 

074 

074 

074 

074 

074 

074 

074 

074 

074 

074 

074 

074 

074 

074 

074 

074 

074 

074 

074 

074 

074 

074 

074 

074 

074 

074 

074 

074 

074 

074 

074 

074 

074 

074 

074 

074 

074 

077 

077 

077 

077 

077 

077 

077 

077 

077 

077 

077 

077 

077 

077 

077 

077 

077 

077 

077 

077 

077 

077 

077 

077 

077 

077 

077 

077 

077 

077 

077 

077 

077 

077 

077 

077 

077 

077 

077 

077 

077 

077 

077 

077 

077 

077 

077 

077 

077 

093 

093 

093 

093 

093 

093 

093 

093 

093 

093 

093 

093 

093 

093 

093 

093 

093 

093 

093 

093 

093 

093 

093 

093 

093 

093 

093 

093 

093 

093 

093 

093 

093 

093 

093 

093 

093 

093 

093 

093 

093 

093 

093 

093 

093 

093 

093 

093 

093 

094 

094 

094 

094 

094 

094 

094 

094 

094 

094 

094 

094 

094 

094 

094 

094 

094 

094 

094 

094 

094 

094 

094 

094 

094 

094 

094 

094 

094 

094 

094 

094 

094 

094 

094 

094 

094 

094 

094 

094 

094 

094 

094 

094 

094 

094 

094 

094 

094 

085a 

085a 

085a 

085a 

085a 

085a 

085a 

085a 

085a 

085a 

085a 

085a 

085a 

085a 

085a 

085a 

085a 

085a 

085a 

085a 

085a 

085a 

085a 

085a 

085a 

085a 

085a 

085a 

085a 

085a 

085a 

085a 

085a 

085a 

085a 

085a 

085a 

085a 

085a 

085a 

085a 

085a 

085a 

085a 

085a 

085a 

085a 

085a 

085a 

104 

104 

104 

104 

104 

104 

104 

104 

104 

104 

104 

104 

104 

104 

104 

104 

104 

104 

104 

104 

104 

104 

104 

104 

104 

104 

104 

104 

104 

104 

104 

104 

104 

104 

104 

104 

104 

104 

104 

104 

104 

104 

104 

104 

104 

104 

104 

104 

104 

098 

098 

098 

098 

098 

098 

098 

098 

098 

098 

098 

098 

098 

098 

098 

098 

098 

098 

098 

098 

098 

098 

098 

098 

098 

098 

098 

098 

098 

098 

098 

098 

098 

098 

098 

098 

098 

098 

098 

098 

098 

098 

098 

098 

098 

098 

098 

098 

098 

100 

100 

100 

100 

100 

100 

100 

100 

100 

100 

100 

100 

100 

100 

100 

100 

100 

100 

100 

100 

100 

100 

100 

100 

100 

100 

100 

100 

100 

100 

100 

100 

100 

100 

100 

100 

100 

100 

100 

100 

100 

100 

100 

100 

100 

100 

100 

100 

100 

097 

097 

097 

097 

097 

097 

097 

097 

097 

097 

097 

097 

097 

097 

097 

097 

097 

097 

097 

097 

097 

097 

097 

097 

097 

097 

097 

097 

097 

097 

097 

097 

097 

097 

097 

097 

097 

097 

097 

097 

097 

097 

097 

097 

097 

097 

097 

097 

097 

099 

099 

099 

099 

099 

099 

099 

099 

099 

099 

099 

099 

099 

099 

099 

099 

099 

099 

099 

099 

099 

099 

099 

099 

099 

099 

099 

099 

099 

099 

099 

099 

099 

099 

099 

099 

099 

099 

099 

099 

099 

099 

099 

099 

099 

099 

099 

099 

099 

095 

095 

095 

095 

095 

095 

095 

095 

095 

095 

095 

095 

095 

095 

095 

095 

095 

095 

095 

095 

095 

095 

095 

095 

095 

095 

095 

095 

095 

095 

095 

095 

095 

095 

095 

095 

095 

095 

095 

095 

095 

095 

095 

095 

095 

095 

095 

095 

095 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069 

069 

069 

069 

069 

069 

069 

069 

069 

069 

069 

069 

069 

069 

069 

069 

069 

069 

069 

069 

069 

069 

069 

069 

069 

069 

069 

069 

069 

069 

069 

069 

069 

069 

069 

069 

069 

069 

069 

069 

069 

069 

069 

069 

069 

069 

069 

069 

069 

067 

067 

067 

067 

067 

067 

067 

067 

067 

067 

067 

067 

067 

067 

067 

067 

067 

067 

067 

067 

067 

067 

067 

067 

067 

067 

067 

067 

067 

067 

067 

067 

067 

067 

067 

067 

067 

067 

067 

067 

067 

067 

067 

067 

067 

067 

067 

067 

067 

068 

068 

068 

068 

068 

068 

068 

068 

068 

068 

068 

068 

068 

068 

068 

068 

068 

068 

068 

068 

068 

068 

068 

068 

068 

068 

068 

068 

068 

068 

068 

068 

068 

068 

068 

068 

068 

068 

068 

068 

068 

068 

068 

068 

068 

068 

068 

068 

068 

066 

066 

066 

066 

066 

066 

066 

066 

066 

066 

066 

066 

066 

066 

066 

066 

066 

066 

066 

066 

066 

066 

066 

066 

066 

066 

066 

066 

066 

066 

066 

066 

066 

066 

066 

066 

066 

066 

066 

066 

066 

066 

066 

066 

066 

066 

066 

066 

066 

070 

070 

070 

070 

070 

070 

070 

070 

070 

070 

070 

070 

070 

070 

070 

070 

070 

070 

070 

070 

070 

070 

070 

070 

070 

070 

070 

070 

070 

070 

070 

070 

070 

070 

070 

070 

070 

070 

070 

070 

070 

070 

070 

070 

070 

070 

070 

070 

070 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

069a 

076 

076 

076 

076 

076 

076 

076 

076 

076 

076 

076 

076 

076 

076 

076 

076 

076 

076 

076 

076 

076 

076 

076 

076 

076 

076 

076 

076 

076 

076 

076 

076 

076 

076 

076 

076 

076 

076 

076 

076 

076 

076 

076 

076 

076 

076 

076 

076 

076 

081 

081 

081 

081 

081 

081 

081 

081 

081 

081 

081 

081 

081 

081 

081 

081 

081 

081 

081 

081 

081 

081 

081 

081 

081 

081 

081 

081 

081 

081 

081 

081 

081 

081 

081 

081 

081 

081 

081 

081 

081 

081 

081 

081 

081 

081 

081 

081 

081 

065a 

065a 

065a 

065a 

065a 

065a 

065a 

065a 

065a 

065a 

065a 

065a 

065a 

065a 

065a 

065a 

065a 

065a 

065a 

065a 

065a 

065a 

065a 

065a 

065a 

065a 

065a 

065a 

065a 

065a 

065a 

065a 

065a 

065a 

065a 

065a 

065a 

065a 

065a 

065a 

065a 

065a 

065a 

065a 

065a 

065a 

065a 

065a 

065a 

079 

079 

079 

079 

079 

079 

079 

079 

079 

079 

079 

079 

079 

079 

079 

079 

079 

079 

079 

079 

079 

079 

079 

079 

079 

079 

079 

079 

079 

079 

079 

079 

079 

079 

079 

079 

079 

079 

079 

079 

079 

079 

079 

079 

079 

079 

079 

079 

079 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

090 

102 

102 

102 

102 

102 

102 

102 

102 

102 

102 

102 

102 

102 

102 

102 

102 

102 

102 

102 

102 

102 

102 

102 

102 

102 

102 

102 

102 

102 

102 

102 

102 

102 

102 

102 

102 

102 

102 

102 

102 

102 

102 

102 

102 

102 

102 

102 

102 

102 

101 

101 

101 

101 

101 

101 

101 

101 

101 

101 

101 

101 

101 

101 

101 

101 

101 

101 

101 

101 

101 

101 

101 

101 

101 

101 

101 

101 

101 

101 

101 

101 

101 

101 

101 

101 

101 

101 

101 

101 

101 

101 

101 

101 

101 

101 

101 

101 

101 

105 

105 

105 

105 

105 

105 

105 

105 

105 

105 

105 

105 

105 

105 

105 

105 

105 

105 

105 

105 

105 

105 

105 

105 

105 

105 

105 

105 

105 

105 

105 

105 

105 

105 

105 

105 

105 

105 

105 

105 

105 

105 

105 

105 

105 

105 

105 

105 

105 

078 

078 

078 

078 

078 

078 

078 

078 

078 

078 

078 

078 

078 

078 

078 

078 

078 

078 

078 

078 

078 

078 

078 

078 

078 

078 

078 

078 

078 

078 

078 

078 

078 

078 

078 

078 

078 

078 

078 

078 

078 

078 

078 

078 

078 

078 

078 

078 

078 

092 

092 

092 

092 

092 

092 

092 

092 

092 

092 

092 

092 

092 

092 

092 

092 

092 

092 

092 

092 

092 

092 

092 

092 

092 

092 

092 

092 

092 

092 

092 

092 

092 

092 

092 

092 

092 

092 

092 

092 

092 

092 

092 

092 

092 

092 

092 

092 

092 

096 

096 

096 

096 

096 

096 

096 

096 

096 

096 

096 

096 

096 

096 

096 

096 

096 

096 

096 

096 

096 

096 

096 

096 

096 

096 

096 

096 

096 

096 

096 

096 

096 

096 

096 

096 

096 

096 

096 

096 

096 

096 

096 

096 

096 

096 

096 

096 

096 

103 

103 

103 

103 

103 

103 

103 

103 

103 

103 

103 

103 

103 

103 

103 

103 

103 

103 

103 

103 

103 

103 

103 

103 

103 

103 

103 

103 

103 

103 

103 

103 

103 

103 

103 

103 

103 

103 

103 

103 

103 

103 

103 

103 

103 

103 

103 

103 

103 

080 

080 

080 

080 

080 

080 

080 

080 

080 

080 

080 

080 

080 

080 

080 

080 

080 

080 

080 

080 

080 

080 

080 

080 

080 

080 

080 

080 

080 

080 

080 

080 

080 

080 

080 

080 

080 

080 

080 

080 

080 

080 

080 

080 

080 

080 

080 

080 

080 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

065 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

064 

071 

071 

071 

071 

071 

071 

071 

071 

071 

071 

071 

071 

071 

071 

071 

071 

071 

071 

071 

071 

071 

071 

071 

071 

071 

071 

071 

071 

071 

071 

071 

071 

071 

071 

071 

071 

071 

071 

071 

071 

071 

071 

071 

071 

071 

071 

071 

071 

071 

075 

075 

075 

075 

075 

075 

075 

075 

075 

075 

075 

075 

075 

075 

075 

075 

075 

075 

075 

075 

075 

075 

075 

075 

075 

075 

075 

075 

075 

075 

075 

075 

075 

075 

075 

075 

075 

075 

075 

075 

075 

075 

075 

075 

075 

075 

075 

075 

075 

062 

062 

062 

062 

062 

062 

062 

062 

062 

062 

062 

062 

062 

062 

062 

062 

062 

062 

062 

062 

062 

062 

062 

062 

062 

062 

062 

062 

062 

062 

062 

062 

062 

062 

062 

062 

062 

062 

062 

062 

062 

062 

062 

062 

062 

062 

062 

062 

062 

063 

063 

063 

063 

063 

063 

063 

063 

063 

063 

063 

063 

063 

063 

063 

063 

063 

063 

063 

063 

063 

063 

063 

063 

063 

063 

063 

063 

063 

063 

063 

063 

063 

063 

063 

063 

063 

063 

063 

063 

063 

063 

063 

063 

063 

063 

063 

063 

063 

061 

061 

061 

061 

061 

061 

061 

061 

061 

061 

061 

061 

061 

061 

061 

061 

061 

061 

061 

061 

061 

061 

061 

061 

061 

061 

061 

061 

061 

061 

061 

061 

061 

061 

061 

061 

061 

061 

061 

061 

061 

061 

061 

061 

061 

061 

061 

061 

061 

089 

089 

089 

089 

089 

089 

089 

089 

089 

089 

089 

089 

089 

089 

089 

089 

089 

089 

089 

089 

089 

089 

089 

089 

089 

089 

089 

089 

089 

089 

089 

089 

089 

089 

089 

089 

089 

089 

089 

089 

089 

089 

089 

089 

089 

089 

089 

089 

089 

073 

073 

073 

073 

073 

073 

073 

073 

073 

073 

073 

073 

073 

073 

073 

073 

073 

073 

073 

073 

073 

073 

073 

073 

073 

073 

073 

073 

073 

073 

073 

073 

073 

073 

073 

073 

073 

073 

073 

073 

073 

073 

073 

073 

073 

073 

073 

073 

073 

072 

072 

072 

072 

072 

072 

072 

072 

072 

072 

072 

072 

072 

072 

072 

072 

072 

072 

072 

072 

072 

072 

072 

072 

072 

072 

072 

072 

072 

072 

072 

072 

072 

072 

072 

072 

072 

072 

072 

072 

072 

072 

072 

072 

072 

072 

072 

072 

072 

092a 

092a 

092a 

092a 

092a 

092a 

092a 

092a 

092a 

092a 

092a 

092a 

092a 

092a 

092a 

092a 

092a 

092a 

092a 

092a 

092a 

092a 

092a 

092a 

092a 

092a 

092a 

092a 

092a 

092a 

092a 

092a 

092a 

092a 

092a 

092a 

092a 

092a 

092a 

092a 

092a 

092a 

092a 

092a 

092a 

092a 

092a 

092a 

092a 

088b 

088b 

088b 

088b 

088b 

088b 

088b 

088b 

088b 

088b 

088b 

088b 

088b 

088b 

088b 

088b 

088b 

088b 

088b 

088b 

088b 

088b 

088b 

088b 

088b 

088b 

088b 

088b 

088b 

088b 

088b 

088b 

088b 

088b 

088b 

088b 

088b 

088b 

088b 

088b 

088b 

088b 

088b 

088b 

088b 

088b 

088b 

088b 

088b 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Engblomme 

Engblomme 

Engblomme 

Engblomme 

Engblomme 

Engblomme 

Engblomme 

Engblomme 

Engblomme 

Engblomme 

Engblomme 

Engblomme 

Engblomme 

Engblomme 

Engblomme 

Engblomme 

Engblomme 

Engblomme 

Engblomme 

Engblomme 

Engblomme 

Engblomme 

Engblomme 

Engblomme 

Engblomme 

Engblomme 

Engblomme 

Engblomme 

Engblomme 

Engblomme 

Engblomme 

Engblomme 

Engblomme 

Engblomme 

Engblomme 

Engblomme 

Engblomme 

Engblomme 

Engblomme 

Engblomme 

Engblomme 

Engblomme 

Engblomme 

Engblomme 

Engblomme 

Engblomme 

Engblomme 

Engblomme 

Engblomme 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt 

Maj-Gøgeurt


med Storå-systemet vest for Holstebro, hvor der i dag forekommer 

birkemus. Derudover er der gjort en udokumenteret 

observation af birkemus nær Gødstrup Sø ved Herning. 

De fugtige engområder og tilhørende skrænter ved Herningsholm 

Å umiddelbart øst for Sinding vurderes ikke at 

være optimale for birkemus. 

Markfirben 

Markfirben er udbredt i Danmark og den eneste krybdyrart 

på habitatdirektivets bilag IV, der findes i Danmark i dag. 

Resultatet af den specifikke kortlægning efter arten har vist, 

at der sandsynligvis ikke findes markfirben i undersøgelseskorridoren 

omkring linjeføringerne. 

i forbindelse med kortlægningen af biotoper i starten af 

august, blev der muligvis (kunne ikke verificeres) observeret 

en hun på en af gravhøjene syd for tvis Å (022). Ved en 

supplerende undersøgelse i april 2012 blev der her observeret 

2 skovfirben, og det er derfor sandsynligt, at den første 

observation også var af skovfirben, 

Bilag iV-padder 

Spidssnudet frø 

Der er kun registreret én bestand af spidssnudet frø nær 

den eksisterende rute 18. Denne findes i et moseområde, 

der krydses af den nuværende motortrafikvej nordøst for 

Herning. De eksisterende bestande findes især på stor 

afstand af den nuværende vej. Det betyder at relativt få dyr 

i bestanden når frem til vejen, og endnu færre når levende 

over den eksisterende vej. Derfor har vejen i dag formentligt 

en stor barriereeffekt. at spidssnudet frø stort set mangler i 

vejens nære opland skyldes formentligt en vekselvirkning af 

flere faktorer, herunder barriereeffekten af den nuværende 

vej. 

50 

Figur 3.15 Natureng (069) 

langs Bjallerbæk Bæk 

i større afstand fra den eksisterende vej, men inden for undersøgelseskorridoren, 

er arten fundet følgende steder: 

■ Med mange individer i fire vandhuller (A218, A219, A221 

og a222) i ådalen omkring Storå og med sandsynlighed 

for yderligere ynglevandhuller længere mod øst. 

■ Med et middel antal individer i et vandhul (a203) langs 

tvis Å og med mange individer i to vandhuller (a211, 

a212) i et hedekær nord for tvis Å. et vandhul (a215) 

umiddelbart vest for hedekæret, som var udtørret ved 

besigtigelsen i sommeren 2011, er en potentiel lokalitet 

for spidssnudet frø i våde år. linjeføringen øst om Holstebro 

blev ikke undersøgt i forårsperioden i 2011. Supplerende 

besigtigelse, efter kortlægningen blev afsluttet, 

har i foråret 2012 påvist, at det sommerudtørrende 

vandhul (a215) og det omgivende hedekær (a214) er 

vigtige ynglesteder for spidssnudet frø. 

■ enge og moser langs tvis Å vurderes at være en vigtig 

fourageringsbiotop, ligesom hedekæret er et vigtigt terrestrisk 

biotop for arten. 

■ Med mange individer i to vandhuller (a193 og a196) øst 

for Morre Bæk. De omkringliggende eng- og mosearealer 

vurderes at være vigtige fourageringsområder for 

arten 

■ Med et middel antal individer i 2 vandhuller (a082 og 

a094) langs Herningsholm Å og denne sideløb Bjallerbæk 

Bæk, engene langs med Herningsholm Å vurderes 

at være potentielle fourageringsområder og spredningsveje. 

■ Med et middel antal individer i et vandhul (a004) og et 

moseområde (a003), tæt på Herningsholm Å, nordøst 

for Herning.

Figur 3.16 

§ 3 eng(078) med 

dominans af lyse-siv. 

i baggrunden løber 



lokalitet Banketter Spor af odder Bemærkninger 

ellebæk (003) Nej Nej 2 steder undersøgt. 

lægård Bæk (006 og 034) Nej evt. 2 steder undersøgt. evt. veksel ved 034 

Savstrup Å (010) Nej, Ja Nej, Nej 2 steder undersøgt, Banket til kvæg i en side under 

Hodsagervej 

Storå (013, 036) Nej evt. 3 steder undersøgt. evt. veksel ved Vandkraftsøen 

tvis Å (018) Nej Ja 3 steder undersøgt, evt. veksel ved l-017. Kommunen 

oplyser at der er odder i tvis Å. 

Halgård Bæk (038a) Nej Nej 1 sted undersøgt 

løven Å (053) Nej, Ja Nej, Ja 2 steder undersøgt. Banketter og spor af odder under 

ljørringvej. 

Herningsholm Å ved Sinding (061) Ja Ja 2 steder undersøgt. Flydebanketter under rute 18, 

faste banketter under Sindingvej. ekskrementer begge 

steder. 

Herningsholm Å ved trehøjevej (080) Ja Ja 1 sted undersøgt. 

Bjallerbæk Bæk (077) Ja evt. 1 sted undersøgt. tegn på veksel over vejen. 

Herningsholm Å ved Gødstrup Sø (085a, Nej, Ja Nej, Nej 3 steder undersøgt. en banket under Brogårdsvej (NV 

093) 

for Gødstrup Sø), ellers ingen. 

Sikær Bæk (095) Ja Nej 

Grøft (098) Nej Nej Ført under vejen i rør 

Saltholt-lund Skelgrøft (104) Nej Nej Ført under vejen i rør 

TaBeL 3.1 lokaliteter eftersøgt for odder og fund 

af odder 

51


Stor vandsalamander 

Stor vandsalamander er især fundet i den nordlige del af 

undersøgelsesområdet. 

i undersøgelseskorridoren, er arten fundet følgende steder: 

■ Med mange individer i et vandhul (a309) nordvest for 

Holstebro, i nærheden af ellebæk. 

■ Nordøst for Holstebro er arten fundet i en lang række 

vandhuller. Med mange individer i 8 vandhuller (a263, 

a264, a285, a244, a238, a282, a234, a275) Med middel 

antal individer i 2 vandhuller (a284, a266) og med få 

individer i 2 vandhuller (a274, a258). 

■ Med mange individer i et vandhul (a198) sydøst for tvis. 

Løgfrø 

løgfrø er truet og i tilbagegang i Danmark (Søgaard, et 

al., 2007). Der blev ikke fundet løgfrø i forbindelse med de 

specifikke undersøgelser efter denne art. Der foreligger heller 

ikke fra anden side oplysninger om forekomst inden for 


grøn kølleguldsmed 

Grøn kølleguldsmed er kendt fra Gudenå, Karup Å, Storå, 

Simested Å, Skals Å, Jordbro (Mølle)Å, Fiskbæk Å og 

Skjern Å (Søgaard, et al., 2007). på nationalt plan er artens 

bevaringsstatus i Danmark usikker (Naturstyrelsen, 2011b). 

arten overvåges i forbindelse med det nationale overvågningsprogram 

(NOVaNa) og blev i 2004 og 2007 registreret 

langs Storå i området ved Grydholt, sydøst for undersøgelseskorridoren 

(Miljøministeriet, 2011a). 

52 

Figur 3.17 Sikær Bæk syd 

for rute 18. Vejen ligger til 

venstre og åen til højre 

et individ af grøn kølleguldsmed blev observeret på en eng 

nord for Storå, mens den fouragerede. Storå vurderes at 

være dens levested (013). 

3.3.3 fugle opført på bilag I af 

fuglebeskyttelsesdirektivet (bilag I-arter) 

en søgning i DOFbasen på ynglefund af bilag i-arter siden 

januar 2007 i henholdsvis Herning og Holstebro Kommune 

gav ingen fund inden for undersøgelseskorridoren. Det fund, 

der var tættest på undersøgelseskorridoren, var hedelærke 

på Holstebro Øvelsesplads, vest for Holstebro, mere end tre 

km fra undersøgelseskorridoren. 

i forbindelse med feltundersøgelserne blev der observeret 

tre bilag i-arter: 

■ Hjejle blev set ved Savstrup Å (009a) i oktober. pga. 

tidspunkt, og da arten formentlig er uddød som ynglende 

i Danmark, vurderes fuglen at være trækkende og 

behandles derfor ikke nærmere. 

■ Rørhøg blev set ved Storå (011a) i oktober. pga. tidspunkt 

(og da der ikke var forekomst af rørskov i umiddelbar 

nærhed) er der formentlig tale om en trækkende 

fugl. arten er i DOFbasen ikke registreret som ynglefugl i 

nærheden, men der er to mere end 15 år gamle observationer 

af rastende rørhøg langs Storå. 

■ isfugl blev set ved Storå (011) i august. Fuglen blev 

set flyve ind i et hul i brinken, og der er derfor med stor 

sandsynlighed tale om et ynglepar. I DOFbasen findes en 

lokalitet langs Storå tæt på den undersøgte strækning. 

Fra lokaliteten er der fire observationer af isfugl i yngletiden, 

den nyeste er dog fra 2006. længere mod syd 

langs Storåen er der to observationer af isfugl fra 2008.

Der er kun få nyere, interessante observationer af ynglende 

bilag i-arter i undersøgelseskorridoren. Ved Sinding blev der 

fundet gylp fra kirkeugle i 2006, og langs Herningsholm Å er 

isfugl og rørhøg observeret i yngletiden. 

3.3.4 Rødlistede arter 

Pattedyr 

Hare, der er rødlistet som sårbar (VU), blev ikke fundet i 

forbindelse med feltundersøgelserne, men det vurderes som 

sandsynligt, at arten findes i området, da den er kendt derfra, 

og da den på trods af tilbagegang stadig er vidt udbredt 

(Baagøe, et al., 2007). 

Damflagermus, der er rødlistet som sårbar (VU) og odder 

der er rødlistet som sårbar (VU) er nærmere beskrevet 

under bilag iV-arter. 

Svampe 

en søgning på svampeatlas i efteråret 2011 viste ingen fund 

af rødlistede svampearter i undersøgelseskorridoren. Der er 

gjort enkelte fund i Holstebro; men disse er gamle og uden 


Karplanter 

Der er ikke fundet rødlistede planterater i forbindelse med 

feltundersøgelserne. 

ifølge atlas Flora Danica (Botanisk-Forening, 2011) er den 

rødlistede art spæd mælkeurt (Nt) fundet to steder, ved tvis 

Å og ved plantagerne ved Skautrup. Herudover er strudsvinge 

(DD), der i den tidligere rødliste fra 1997 var rødlistet 

som sårbar, fundet i undersøgelseskorridoren. Fundene 

er formentlig haveflygtninge, da arten ofte plantes som 

Figur 3.18 Mosen (102) ligger 

til venstre og i baggrunden 

ses en af faunabroerne 


prydplante. Fundene vurderes derfor ikke at være beskyttelseskrævende. 

Fundstederne ligger ved Vandkraftsøen i 

Holstebro (035) og ved et sideløb til løven Å (055). 

Der er ikke andre fund af rødlistede arter i umiddelbar 

nærhed af undersøgelseskorridoren. Det kan nævnes, at 

arten rank vinterkarse er fundet tre steder langs Storå, bl.a. 

ved Vandkraftsøen (035). arten var tidligere rødlistet som 

sjælden (R), men er i den nyeste rødliste vurderet at være 

ikke truet (lC). 

insekter 

Dukatsommerfugl, der er rødlistet som næste truet (Nt), 

blev fundet i et engområde nord for Storå (011). 

Døgnfluen Metretopus borealis er anført som en akut truet 

art på rødlisten fra 1997 (døgnfluer er endnu ikke vurderet 

i den nye rødliste). arten er kendt fra Storå (Herning-Kommune, 

2008a) og findes generelt i store vandløb med god 

strøm og god vandkvalitet. 

3.3.5 fredede arter 

Dyr 

Alle arter af flagermus, padder og krybdyr er fredede. Nogle 

af disse arter er behandlet andetsteds, fordi de er omfattet 

af bilag iV, mens de resterende arter er behandlet her. Det 

drejer sig om padderne skrubtudse, butsnudet frø og lille 

vandsalamander og krybdyrene skovfirben, snog, hugorm 

og stålorm. 

Øvrige arter af padder og krybdyr har ikke en udbredelse, 

der dækker undersøgelseskorridoren, og blev ikke fundet i 

forbindelse med feltundersøgelserne. 

53


54 

( 

! 

l 

( 

((( 

tilvalg 3 

(((((((((((((( 


Sydflagermus 

Sydflagermus 

Sydflagermus 

Sydflagermus 

Sydflagermus 

Sydflagermus 

Sydflagermus 

Sydflagermus 

Vandflagermus 

Vandflagermus 

Vandflagermus 

Vandflagermus 

Vandflagermus 

Vandflagermus 

Vandflagermus 

Vandflagermus 

Vandflagermus 

Vandflagermus 

Vandflagermus 

Vandflagermus 

Vandflagermus 

Vandflagermus 

Vandflagermus 

Vandflagermus 

Vandflagermus 

Vandflagermus 

Vandflagermus 

Sydflagermus 

Sydflagermus 

Sydflagermus 

Sydflagermus 

Sydflagermus 

Sydflagermus 

Sydflagermus 

Sydflagermus 

Vandflagermus 

Vandflagermus 

Vandflagermus 

Vandflagermus 

Vandflagermus 

Vandflagermus 

Vandflagermus 

Vandflagermus 

Damflagermus 

Damflagermus 

Damflagermus 

Damflagermus 

Damflagermus 

Damflagermus 

Damflagermus 

Damflagermus 

Damflagermus 

Damflagermus 

Damflagermus 

Damflagermus 

Damflagermus 

Damflagermus 

Damflagermus 

Damflagermus 

Damflagermus 

Damflagermus 

Damflagermus 

Hovedforslag 


tegn på odder 

(((( 

((((((((( 

((((( ((((((((((((((( 

l 

lllllll 

Sandsynlig forekomst af birkemus 

Fund af grøn kølleguldsmed 

Fund af flagermus 

Fund af stor vandsalamander 

Fund af spidssnudet frø 

Muligt rasteområde for flagermus 

0 5 km 

((((((((((((( (((((((((((((((( 

Sydflagermus 


Sydflagermus 

Sydflagermus 

Sydflagermus 

Sydflagermus 

Sydflagermus 

Sydflagermus 

Sydflagermus 

Sydflagermus 

(((((((((((((((( ((((((((((((((((( ((((((((((((((( 

((((((((((((( ((((((((((((((( 

(((((((((((((((( 

Vandflagermus 

Vandflagermus 

Vandflagermus 

Vandflagermus 

Vandflagermus 

Vandflagermus 

Vandflagermus 

Vandflagermus 

Sydflagermus 

Sydflagermus 

Sydflagermus 

Sydflagermus 

Sydflagermus 

Sydflagermus 

Sydflagermus 

Sydflagermus 

Brunflagermus 

Brunflagermus 

Brunflagermus 

Brunflagermus 

Brunflagermus 

Brunflagermus 

Brunflagermus 

Brunflagermus 

Brunflagermus 

Brunflagermus 

Brunflagermus 

Brunflagermus 

Brunflagermus 

Brunflagermus 

Brunflagermus 

Brunflagermus 

Brunflagermus 

Brunflagermus 

Brunflagermus 

Brunflagermus 

Brunflagermus 

Brunflagermus 

Brunflagermus 

Brunflagermus 

Brunflagermus 

Brunflagermus 

Brunflagermus 

Brunflagermus 

Brunflagermus 

Brunflagermus 

Figur 3.19 Fund af bilag iV-arter i undersøgelses- 

korridoren 

Sydflagermus 

Sydflagermus 

Sydflagermus 

Sydflagermus 

Sydflagermus 

Sydflagermus 

Sydflagermus 

Sydflagermus 

Sydflagermus 

Sydflagermus 

Sydflagermus 

Sydflagermus 

Sydflagermus 

Sydflagermus 

Sydflagermus 

Sydflagermus 

Sydflagermus 

Sydflagermus 

Sydflagermus 

Sydflagermus 

Sydflagermus 

Sydflagermus 

Sydflagermus 

Sydflagermus 

Sydflagermus 

Sydflagermus 

Sydflagermus 

Sydflagermus 

Sydflagermus 

Sydflagermus 

Sydflagermus 

(((((((((((( 

(((((((((((((( (((((((((((((((((( 

lllllllllllllllllllll 

lll (((((((((((((((( (((((((((((((( ! 

(((((((((((( 

(((((((((((((( 

(((((((((((( 

(((((((((((((( 

(((((((((( 

l( 

((((((((((((( ((((((( 

Brunflagermus 

Brunflagermus 

Brunflagermus 

Brunflagermus 

Brunflagermus 

Brunflagermus 

Brunflagermus 

Brunflagermus 

Grøn Grøn Grøn Grøn Grøn Grøn Grøn Grøn Grøn Grøn Grøn kølleguldsmed 

kølleguldsmed 







Sydflagermus 

Sydflagermus 

Sydflagermus 

Sydflagermus 

Sydflagermus 

Sydflagermus 

Sydflagermus 

Sydflagermus 

Vandflagermus 

Vandflagermus 

Vandflagermus 

Vandflagermus 

Vandflagermus 

Vandflagermus 

Vandflagermus 

Vandflagermus 

lille vandsalamander er almindelig i hele Danmark, men 

mest fåtallig på dårlig jord i Midtjylland, således er arten 

mindre almindelig i undersøgelsesområdet. arten blev 

fundet i 49 af de undersøgte vandhuller. Fundsteder fremgår 

af bilag 2. 

(( 

( 

( ((( 

((( 



l 

((((((( 

((((( 

ll Sydflagermus 

Sydflagermus 

Sydflagermus 

Sydflagermus 

Sydflagermus 

Sydflagermus 

Sydflagermus 

Sydflagermus 

Sydflagermus 

Sydflagermus 

Sydflagermus 

Sydflagermus 

Sydflagermus 

Sydflagermus 

Sydflagermus 

Sydflagermus 

Sydflagermus 

Sydflagermus 

Sydflagermus 

Sydflagermus 

Sydflagermus 

Sydflagermus 

Sydflagermus 

Sydflagermus 

Sydflagermus 

Sydflagermus 

Sydflagermus 

Sydflagermus 

Sydflagermus 

Sydflagermus 

Sydflagermus 

Sydflagermus 

Sydflagermus 

Sydflagermus 

Sydflagermus 

Sydflagermus 

Sydflagermus 

Sydflagermus 

Sydflagermus 

Sydflagermus 

Sydflagermus 

Sydflagermus 

Sydflagermus 

Sydflagermus 

Sydflagermus 

Sydflagermus 

Sydflagermus 

Sydflagermus 

Sydflagermus 

Sydflagermus 

Sydflagermus 

Sydflagermus 

Sydflagermus 

Sydflagermus 

Sydflagermus 

Sydflagermus 

Sydflagermus 

Sydflagermus 

Sydflagermus 

Sydflagermus 

Sydflagermus 

Sydflagermus 

Vandflagermus 

Vandflagermus 

Vandflagermus 

Vandflagermus 

Vandflagermus 

Vandflagermus 

Vandflagermus 

Vandflagermus 

Vandflagermus 

Vandflagermus 

Vandflagermus 

Vandflagermus 

Vandflagermus 

Vandflagermus 

Vandflagermus 

Vandflagermus 

Vandflagermus 

Vandflagermus 

Vandflagermus 

Vandflagermus 

Vandflagermus 

Vandflagermus 

Vandflagermus 

Vandflagermus 

Vandflagermus 

Vandflagermus 

Vandflagermus 

Vandflagermus 

Damflagermus 

Damflagermus 

Damflagermus 

Damflagermus 

Damflagermus 

Damflagermus 

Damflagermus 

Damflagermus 

Damflagermus 

Damflagermus 

Damflagermus 

Damflagermus 

Damflagermus 

Damflagermus 

Damflagermus 

Damflagermus 

Damflagermus 

Damflagermus 

Damflagermus 

Damflagermus 

Damflagermus 

Damflagermus 

Damflagermus 

Damflagermus 

Damflagermus 

Damflagermus 

Damflagermus 

Damflagermus 

Damflagermus 

Damflagermus 

 

Skrubtudse findes næsten overalt i Danmark. Arten blev 

fundet i 37 af de undersøgte vandhuller. Fundsteder fremgår 

af bilag 2. 

Butsnudet frø er almindelig og vidt udbredt i Danmark bortset 

fra øer i Sydøstdanmark. arten blev fundet i 122 af de undersøgte 

vandhuller. Fundsteder fremgår af bilag 2.

Figur 3.20 Sydflagermus. 

Foto © Mogens andersen. 

Skovfirben er udbredt i hele Danmark. Arten blev fundet på 

otte lokaliteter i forbindelse med feltundersøgelserne. Det 

er sandsynligt, at arten er vidt udbredt i undersøgelseskorridoren. 

Stålorm er udbredt i hele Danmark, almindelig og ikke umiddelbart 

i tilbagegang. arten blev fundet på to lokaliteter i 

forbindelse med feltundersøgelserne. Det er sandsynligt, at 

arten er vidt udbredt i undersøgelseskorridoren. 

Snog er udbredt i hele Danmark, men mangler nord for 

limfjorden og i det vestligste Jylland. arten blev ikke fundet 

i forbindelse med feltundersøgelserne. Det er sandsynligt, at 

arten findes i undersøgelseskorridoren. 

Hugorm findes næsten overalt i Danmark. Arten blev fundet 

på en lokalitet i forbindelse med feltundersøgelserne. Det er 

sandsynligt, at arten findes flere steder i undersøgelseskorridoren. 

i forbindelse med lokalitetskortlægningerne blev der fundet 

enkelte skrubtudser og butsnudet frø. Disse er ikke medregnet 

i ovenstående, da det er usikkert, hvilket ynglevandhul 

de er tilknyttet. 

Fugle 

alle fuglearter, der ikke er jagttid på, er totalfredede, mens 

arterne med jagttid er fredede uden for jagttiden. 

i undersøgelseskorridoren er der kortlagt en vigtig lokalitet 

for fugle, Vandkraftsøen ved Holstebro (Dansk-Ornitologisk- 

Forening, 1997). Der er ikke andre vigtige fuglelokaliteter. 


Ved Vandkraftsøen er der ynglende isfugl og bjergvipstjert 

samt rastende sangsvaner. Værdien for ynglefugle er vurderet 

som 1 og for rastefugle som 2. 

Planter 

En række plantearter er fredede. Af disse er der fundet flere 

orkideer i undersøgelseskorridoren, dog ingen i forbindelse 

med feltundersøgelserne. 

ansvarsarten purpur-gøgeurt er fundet i mosen nord for tvis 

Å (019) i forbindelse med overvågningen af ansvarsarter 

i 2006 (Miljøministeriet, 2011a). arten er også kendt fra et 

moseområde syd for tvis Å (020), hvor den vokser sammen 

med de to andre orkidéer maj-gøgeurt og plettet gøgeurt 

(Miljøministeriet, 2011a). 

Maj-gøgeurt er i forbindelse med atlas Flora Danica (Botanisk-Forening, 

2011) fundet på en eng langs Fonvad Bæk. 

lokaliteten er ikke undersøgt i forbindelse med feltarbejdet 

og ligger på kanten af korridoren. 

3.3.6 Øvrige arter 

Pattedyr 

ifølge Dansk pattedyratlas (Baagøe, et al., 2007) forekommer 

følgende arter af pattedyr (flagermus undtaget) i de 

kvadrater, der dækker undersøgelseskorridoren: 

pindsvin, almindelig spidsmus, dværgspidsmus, vandspidsmus, 

muldvarp, hare, egern, bæver, rødmus, mosegris, almindelig 

markmus, sydmarkmus, dværgmus, halsbåndmus, 

55


skovmus, brun rotte, birkemus, ræv, lækat, brud, ilder, mink, 

husmår, grævling, odder, dådyr, krondyr og rådyr. 

En oversigt over trafikdræbte dyr modtaget fra Danmarks 

Miljøundersøgelser (andersen, pers. com.) viser, hvilke 

større pattedyr der færdes i området omkring vejen. De arter, 

der er registreret i DMU’s undersøgelse, er dådyr, rådyr, 

sikahjort, kronhjort, ræv og grævling. af disse er kun rådyr 

og enkelte kronhjorte registreret som trafikdræbt på rute 18 i 

perioden 2003-2010 (se figur 3.24). 

Naturstyrelsen Midtjylland (Fjederholt pers. kom) har oplyst, 

at der findes bestande af krondyr omkring Nordre og Søndre 

Feldborg plantage med en forårsbestand på ca. 400 dyr. 

ligeledes er der bestande af kronvildt ved Ovstrup Hede, 

Røddinglund plantage og præstbjerg plantage og dåvildt 

ved Ovstrup Hede og Ølgryde plantage (se figur 3.24). 

i Danmarks Jægerforbunds Kronvildtstatistik fra 2011 fremgår 

ingen områder i umiddelbar nærhed af undersøgelseskorridoren. 

Nær rute 18 findes i dag flere mindre bestande af krondyr 

og i nogen afstand en større ved Nordre og Søndre Feldborg 

plantager. Bestandene er relativt adskilte, men der 

er formentlig nogen genetisk udveksling. Bestandene er i 

fremgang, hvorfor det ikke kan udelukkes, at der vil komme 

større bestande og dermed et øget behov for mobilitet mellem 

bestandene (Fjederholt, pers. kom.). 

insekter 

Der er lavet en søgning i lepidopterologisk Forenings database 

Bugbase for at fremskaffe oplysninger om tilstedeværelse 

af sjældne/rødlistede sommerfugle i undersøgelseskorridoren. 

56 

Figur 3.21 Fodspor 

og ekskrementer fra 

odder 

Søgningen resulterede ikke i fund af interessante arter. i 

området syd for Vandkraftsøen er den rødlistede sommerfugl 

okkergul pletvinge fundet, men lokaliteten ligger flere 

kilom fra undersøgelseskorridoren. Okkergul pletvinge er 

ifølge fugleognatur.dk (Holm, 2011) også fundet ved alstrup 

(tæt på 002). 

Selv om der ikke er verificerede fund af sjældne arter, 

kan det ikke udelukkes, at de findes, da området mellem 

Herning og Holstebro formentlig ikke er særlig velundersøgt. 

Mulige rødlistede arter kunne f.eks. være isblåfugl, engkøllesværmer 

eller violetrandet ildfugl. 

Fisk 

Der er indhentet oplysninger om forekomst af fisk i nogle af 

de store vandløbssystemer, der findes inden for undersøgelseskorridoren. 

i forbindelse med anlæggelsen af stryget ved Vandkraftsøen 

registreres passerende fisk, og her er set laks, havørred, 

stalling, helt, flodlampret, bæklampret, havlampret, aborre, 

brasen, elritse, gedde, grundling, hork, skalle, rudskalle, 

strømskalle, ål, hundestejle, suder, karpe, rimte og regnbueørred 

(Rambøll, 2010). Der har været størst fokus på arter 

på bilag ii af habitatdirektivet, særligt laks og bæklampret. 

informationer om disse arter stammer fra basisanalyserne 

for to nærtliggende habitatområder (Nissum Fjord og Ovstrup 

hede med Røjen Bæk). 

laks er opdelt i stammer, som hver især kun gyder i et 

bestemt vandløb. Opgangen af laks er bl.a. blokeret ved 

vandkraftværket i Holstebro, og tætheden af laks opstrøms 

denne lokalitet er lav (Rambøll, 2010).

Bæklampret gennemfører hele sin livscyklus i vandløb og er 

almindeligt udbredt i de vandløb, der løber til Nissum Fjord 

(egentlige kvantitative undersøgelser foreligger dog ikke). 

Arten findes også øst for undersøgelseskorridoren i Røjen 

Bæk og Sunds Nørreå. Bæklampret er på hjemmesiden fugleognatur.dk 

(Holm, 2011) registreret på lokaliteten Mejdal 

tæt på Vandkraftsøen i Holstebro (036). 

Stavsild vurderes at kunne gyde i Storå. Der er dog ikke 

kendskab til konkrete forekomster af arten. 

Havlampret er på udpegningsgrundlaget for Nissum Fjord. 

Havlampretter kan muligvis gyde i Storå-systemet, da et enkelt 

eksemplar er observeret i tvis Å (et tilløb til Storåen) og 

da den er registreret ved Vandkraftsøen. Det er dog muligt, 

at forekomsten er en strejfer. 

Flodlampret er på udpegningsgrundlaget for Nissum Fjord. 

Der er ikke kendskab til observationer af arten hverken i fjorden 

eller i de tilknyttede vandløbssystemer (herunder Storå). 

3.3.7 Eksisterende barrierer 

I området omkring undersøgelseskorridoren findes allerede 

i dag betydelige barrierer for dyrelivet. Den eksisterende 

rute 18 er i dag en væsentlig barriere, særligt på den sydlige 

strækning mellem Gullestrup og aulum, hvor vejen er en 

motortrafikvej med en samlet bredde på 15 m. Længere 

mod nord er vejen landevej (ca. 16 m bred, med cykelsti 

på en side ved Holstebro) og barrierevirkning formentlig 

lidt mindre. i Herning er vejen ca. 20 m bred med cykelsti 

på begge sider. Vandkraftværket i Holstebro er en meget betydelig 

barriere for fisk og øvrige vandlevende dyr i Storåsystemet. 

Figur 3.22 Grøn 

kølleguldsmed på eng 

ved Storå 


Der er ingen tydelige mønstre i fordelingen af trafikdræbte 

dyr og ingen sorte pletter, hvor der dræbes særligt mange 

dyr. Dette kan tyde på, at der ikke er vigtige korridorer/ 

trækveje på tværs af vejen (se figur 3.24). 

Udover selve rute 18 findes der også øvrige (mindre) barrierer 

i området. Det drejer sig om jernbanen, der bugter 

sig nord og syd for rute 18, Hodsagervej (rute 185), der 

løber parallelt med rute 18 mod nord, Feldborgvej, der løber 

vinkelret på rute 18 (mod nordøst), Videbækvej, der er fortsættelsen 

af Feldborgvej sydøst for rute 18, og i lidt større 

afstand Skjernvej (rute 11). 

Herudover er der i området mange små veje, som også er 

barrierer, men i mindre grad. i den forbindelse kan nævnes 

ljørringvej, som løber tæt på rute 18 lidt syd for aulum. 

3.3.8 Eksisterende faunapassager 

Mellem Herning og Holstebro findes der i dag allerede en 

eksisterende rute 18, hvori der er indarbejdet en række 

passager, som kan anvendes af dyr. Disse passager ligger i 


i Holstebro er der en del stipassager, der ikke vurderes at 

have nogen reel værdi for faunaen og formentlig kun bliver 

anvendt af f.eks. ræv og grævling. i forhold til faunaen 

vurderes de vigtigste passager i Holstebro at findes ved 

Vandkraftsøen og ved lægård Bæk, da disse forbinder 

naturområder på begge sider af vejen. De øvrige passager 

ligger i tæt bebyggede områder. 

57


ingen af passagerne langs vandløbene er i dag udformet, 

således at de giver gode passagemuligheder for dyr. Det 

skyldes især, at der ikke er banketter langs de vandløb, der 

er ført under Ringvejen. De eksisterende passagerne kan 

ses på figur 3.26 og er fra nord mod syd: 

■ tre stiunderføringer med asfalteret sti og en bredde på 

ca. 3 m i det nordlige Holstebro 

■ en kombineret sti og vandløbsunderføring, hvor vandløbet 

ligger under stien ved lægård Bæk i Holstebro. Stien 

er ca. 2,8 m bred. 

■ en stiunderføring med asfalteret sti og en bredde på ca. 

3 m. 

■ en underføring af et omløb af Storåen lavet af hensyn til 

fisk i en stålrørstunnel med en bredde på ca. 3,2 m ved 

Vandkraftsøen i Holstebro. 

■ en underføring af en asfalteret sti med en bredde på 3 m 

ved Vandkraftsøen i Holstebro. 

På strækningen mellem Herning og Aulum findes ingen 

passager, der kan anvendes af landdyr eller semiakvatiske 

arter. Vandløbet lundby Bæk er således ført under vejen i et 

rør med dårlige passagemuligheder. 

På strækningen mellem Aulum og Herning findes flere passager 

(se figur 3.26): 

■ tre underføringer af produktionsveje som har jorddække 

i bunden og vurderes i begrænset omfang at kunne anvendes 

af faunaen på trods af fraværet af ledelinjer. De 

to nordligste har en højde på ca. 4 m og en bredde på 6 

m og den sydlige en højde på ca. 3 m og en bredde på 4 

m. Den nordligste ligger tæt på løven Å 

58 

Figur 3.23 Hare 

■ Underføring af løven Å ved ljørring med en bredde på 5 

m (uden banketter) 

■ Underføring af Herningsholm Å ved Sinding med en 

bredde på 10 m (med flydebanketter der mangler tilslutning 

til det omkringliggende terræn) 

■ Overføring af alhedestien med en længde på 53 m. 

Vurderes ikke at være anvendelig for fauna 

■ tre overføringer af faunapassager opført i 2004 

■ Underføring af Sikær Bæk med en bredde på 5,2 m og 

banketter for faunaen. 

Brugen af de tre overføringer, der er opført i 2004, er undersøgt 

af DMU (elmeros et al, 2011). Det blev konkluderet, at 

rådyr og ræv jævnligt bruger passagerne. 

3.4 VuRDERING Af VIRkNINGER Af 

hOVEDfORsLAGET 

3.4.1 Driftsfasen 

i dette afsnit er der nærmere redegjort for påvirkninger af 

lokaliteter og de naturmæssige værdier, der findes på dem, 

herunder tilstandsændringer af § 3 beskyttede naturtyper. 

påvirkning af den økologiske funktionalitet for særligt 

beskyttede arter (bilag iV-arter), påvirkning af bestande af 

rødlistede arter samt drab af fredede arter er håndteret i 

separate afsnit. Værdisætning af de påvirkede arealer kan 

ses på figur 3.7, figur 3.11 og figur 3.14 i afsnittet om eksisterende 

forhold, mens § 3 status fremgår af figur 3.29, figur 

3.30 og figur 3.31 i afsnittet om afværgeforanstaltninger. 

For en samlet oversigt over de lokaliteter med biologisk 

værdi som påvirkes af hovedforslaget og de afværgeforanstaltninger 

der gennemføres, henvises til bilag 3.


( 

( 

(((((((((((((((((( 

( 

((((((((((((((((((((( 

( 

(((((((((((((((((( 

( ( 

((((((( 

(((((((((((( 

((((((((((((((( 

(((((((( 

((((((( 

(((( ((((((((((((((((( ((((((((((( 

((((((((( ((((((((((((((( 

(((((((((((( ( 

((((((((((((( 

((((((((( ((((((((( 

((((((((((( 

((((((((((((((((((( 

(((((((((( 

(((((((((( 

((((((((((((((((((( ( ((((((( ((((((((( ( 

((((( (((((( 

(((((((((((( 

(((((((((((((((((((( 

( 

( 

((((((((((( 

((((((((((( 

(((((((((((((( 

((((((( 

((((((((((((((( 

(((((((((((( 

((((((((((((((( ((((((((((((((( 

(((((((( 

!!!!! (((((((((((((((((((((((((((( (((((((((((((((((((((( 

( 

(((((( (((((((((((((((((((((( 

((((((((((( 

ffffff 

ff ( 

( 

(((((((( 

((((((((((((( 

(((((( ( ( 

( 

( 

( 

( 

(((((((( ( ( 

( 

( ( 

( 

( ( 

( 

( ( 

( 

( 

( 

( 

((((((( 

( 

( 

( 

(((((((((((((( 

lllllllllll (((((((((( 

( 

( 

lllllllllllllllll 

((((((((((((((((((((( 

((((((((((((((( 

( 

(((((((( 

( 

(((((((((((((((((((((((((((( 

( 

(((((((((((((((((((((((( 

( 

( 

( 

((((((((((((((((((((((((( 

( 

( 

((((((((((((((((((((((((( 

( 

( ( ( 

( 

!!!!!! 

( ( 

( 

( 

( 

!!!!!!!! 

( 

fff ( 

( 

(((((((((((((((((((((((( 

( ( 

( 

( 

( 

(((((((((((( 

! 

( ((((((((((((((((((((((((( ((((((( 

((( 

(((( ((((((((( 

((( 

((((((((( 

(((( 

((((((((((((((((((((( (((((((((((( ((((((((((( 

((((((((((((( 

(((((((((((( 

((((((((((( (((((((((((((((((((((( (((((((( 

((((((((((((( 

(((((((((( (((((((((((((((((( ((((((((((( (((((((( 

(((((((((( ((((((((((((( 

(((((((((((( 

(((((((((((( ((((((((((((( 

(((((((((( 

((((((((( 

(((((((((((( 

((((((((( (((((((((((((((((((((((( 

((((((((((((( 

(((((((((((((((((( 

((((((((((((((((( 

(((((( ((((( 

( 

( 

( ((((((((( 

( 

( 

((((((((((( 

( 

l 

lllllllllllll 

( 

(((((((( 

(((((((((((( 

((((((((((( (((((((((((((((((((((((( 

(((((((((((( 

((((((((((( 

(((((((((((((( 

((((((((((( 

(((((((((((((((((( 

(((((((( 

( 

((((((((((((( 

( 

( 

((((((((((((( 

( 

(((((((((((( 

((((((((((((((((((((((( ((((((((((((((((((((((((((( 

((((((((((( 

((((((((((( 

(((((((( 

(((((((( 

(((((((((((((((((((((( 

((((((((( 

((((((((((((((((((((((((( 

( 

((((((( 

((((((((((((((((((( 

( 

(((((((((((((((((((((( 

(((((((( 

(((((((((((((((((((((((( 

(((((((((((((((((((((((((((( 

( ( 

((((( 

((((((( ( 

( 

( 

( 

(((((((((((((((((((((((( 

((((((((((((( 

( 

( 

((((((((((((( 

((((((((((((( 

((((((((((((( 

(((((((( 

(((((((( 

((((((((((((( 

(((((((((((((((((((((((((( 

(((((((( ((((((((((((( 

(((((((((((((((((( 

(((((((((((((((((( 

((((((((((((((((( (((((((((((((((((((( 

lllllll 

(((((((((((((((((((((( ((((((((((((((( 

((((((((((((( 

(((((((((((((((((((((((((( 

(((((((((((((((((((((((((( ((((((((( 

(((((( 

(((((((((((((((((( 

( 

( 

(((((((((((( 

((((((((((((( (((((((((((( 

( 

((((((((((((((((((( (((((((( 

( 

(((((((((((( 

((((((((((( 

(((((((((((((( 

(((((((((((((((( 

( 

(((((((( 

( 

((((((((((((((((((((( 

(((((((( 

(((((((((((((((((((((((((((( 

( 

((( 

( 

((((((((((((((((((((((((((((( ( ((((((((((( (((((((((((((((( 

((((((((((((((( 

( ( 

lllllllllllll 

( 

( 

( 

((((((((((((( 

(((((((( 

((((((((((((( 

((((((((( 

((((((((( (((((( 

(((((( ((((((((((((( ((((((((((((( 

(((((((( 

((((((((( 

((((((((((( 

((((((((( ((((((((((((( 

((((((((((((( 

((((((((((((( (((((((((((( 

((((((((((((( (((((((((((( 

(((((((((((( 

((((((((( ((((((((((((( 

((((((((((((( 

((((( 

( 

( 

( 

( 

( 

f 

( 

llllll 

(((((((((((( 

((((((((((((( 

(((((((( 

((((((((((((( ((((((((((((( 

( (((((((((((((((((( 

( 

((((((( (((((((((((((((((( ( (((((((((((( 

((((((( ( 

lllllllllllllllllll 

( 

( 

( 

( 

((( 

(((((((( 

((((((((((((( 

(((((((((((( (((((((((((( ((((( 

((((((((((((( 

( ( 

( 

((((((( 

(((((((((( 

(((((((((((( 

(((((((((( 

((((((( 

(((((( 

(((((((((((( (((((( (((((((((((((((( 

((((((((((((((((((( 

(((((((((((((((((( ((((((( 

((((((((((((( 

((((((( 

(((((( 

(((((((((((((((((((((((( 

((((((((((((( 

(((((((((((((((((((((( 

((((((((((((( 

(((((((((((( (((((((((( 

(((((((((( 

((((((((((((( 

(((((((( 

(((((((((( 

((((((((((((( 

(((((((( 

((((((((((((( 

((((( 

((((((((((((( (((((((((((((( 

(((((((((((( 

((((((((( ((((((((((((( 

((((((((( 

llll 

( ( 

((((((( 

( 

( ((((((( 

( 

f( 

( ((((((( 

( 

((((((( 

(((((((((((( 

ffffffffff 

((((((((((( 

(((((((((( 

((((((((( 

((((((((((( 

(((((((((((( ((((((((((((((( ( (((((((((((( ((((((((((((( 

(((( ( ((((((((((((((((((((((((((((((((((((( 

( ( 

(((((((((((((( 

(((((((((((((((((( 

(((((((((((((((((( (((((((((((((((((((((((((((((((((((( 

( 

(((((((((((( 

((((((((((((( 

(((((((((((((((( 

((((((((((( 

( 

((((((((((((( llllllllllllll 

!!!!!!! 

llllllllllllllllll 

lllllllll 

lllllllllllllll 

llllllllllllllll 

(((((( 

( 

((((((( 

( 

( 

(((((( 

(((((( 

((((((((((((((((((( 

((((((((((((((((((((( 

(((((( 

(((((((((((( 

(((((((((((( 

(((((( 

( 

((((((( 

llllllllllllllllll 

(((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((( ((((((((((((((((((((((((( 

((((((((((((((((((((((((((((( 

(((((((( llllllllll( 

((( 

(((((((( 

ffffffffffffffffff 

((((((((((((((((((( ((((((((((((((((((((((((( 

((((((((((((((((((( 

(((((( (((((((((((( (((((((((((( 

(((((((((( 

(((((((((( (((((((((((((((((( ((((((((((((((((((((((((( 

( 

(((((( 

( 

((((((((((((( 

((((((((((((( ((((((((((((((( ((((((((((((((((((((((((((((( ((((((((((((((((((( (((((((((((( ( 

((((((((((((((((((( 

(((((((( (((((((((((( ((((((((((((( 

l(((((((((((( 

((((((((((((((((((( 

((((((( 

((((( 

(((((((((((((((((( ((((((((((( 

lllllll 

( 

tilvalg 3 



(((((((((((((((((((((((((((( 

(((((((((((((((((( ((((((( 

(((((((((((( 

(((((((((((((((((( 

(((((((((( 

((((((((((((((((((((((((((( ((((((((((((((((((((((((((((((((((((((( (((((((((((((((((((((((( ( 

!!!!!!!!!!!!! 

( 

( 

(((((((((((((((((((((((( (((((((((((((((((((((((((((((((((( 

Nordre 

Feldborg 

Plantage 

( 

((((((((((((((((((( 

(((((((((((( lllllfffffffffffffffffff 

((((((( 

( 

Søndre 

Feldborg 

((((((((((((((((((( 

Plantage 

(((((((((((((((((( 

Ølgryde 

((((((( 

( 

Plantage 

((((((((((((((((((((((((( 

(((((((((( 

((((((((((((( 

(((((( 

Præstbjerg 

Plantage 

Ovstrup Hede !!!!! 

((((((((((((((( 

Røddinglund 

Plantage 

((((((((((((((((((((( 

( 

( 

((((((((((((((((( ((((((((((((((( ((((((((((((((((((((((((((( 

(((((((((((( 

alternativ 1 og ((((((((((((((((( 2 

((((((((((((( 

((((((((((((((((((( 

(((((((((((((((((((( ((((((((((((((( 

Hovedforslag 

(((((((((((((((((((( 


((((((((((((((((((( ((((((((((((((((((( 

Bestand af kronvildt 

(((((((((((((((((((((((( 

(((((((((((((((((( 

((((((((((((((((((( ((((((((((((((((((( ((((((((((((((((((((((((( ((((((((((((((((((((((( (((((((((((( ((((((((((((((((((((((((( fff 

trafikdræbte dyr, 2003-2010: 

((((((((((((((((((( 

((((((( 

( Råvildt 

(((((((((((((((((((( 

(((((((((((((((((( 

( Kronvildt 

((((((( 

( Dåvildt 

( Sikavildt 

! Grævling 


f Ræv 

l andet 

((((((((((((((((((((((((((( 

0 5 km 

Skjernvej 

Figur 3.24 Trafikdræbte dyr i perioden 2003-2010 

og større bestande af kronvildt 

Viborgvej 

Hodsagervej 

Videbækvej 

Feldborgvej 

Herningvej 

59


Holstebro S - aulum 

på strækningen fra den sydlige del af Holstebro til aulum 

etableres en ny motorvej syd for den eksisterende rute 18. 

Den nye motorvejvej ligger på størstedelen af strækningen 

op til 800 m fra den eksisterende vej. 

Det nye vejforløb medfører kun arealinddragelse i få områder 

med biologisk værdi. i området, der i eksisterende 

forhold er beskrevet under ”heder og skove ved Skautrup” 

mistes 1.200 m 2 af en § 3 beskyttet hede (044). Heden er 

vurderet at have middel biologisk værdi samlet set, men det 

hjørne der inddrages, er domineret af almindelige græsser 

og kun med begrænset udbredelse af de for naturtypen karakteristiske 

plantearter. Der sker tab af de biologiske værdier, 

der findes på det inddragede areal, men det resterende 

areal vurderes fortsat, at kunne opretholde sin nuværende 

værdi. 

Der etableres et nyt bygværk der ændrer tilstanden af 120 

m af det § 3 beskyttede vandløb lundby Bæk (050), som 

begge har lav biologisk værdi 

i den sydlige del af Holstebro fældes i alt ca. 3.000 m 2 

fredskov i Søndre plantage (037). Skoven er en ældre skov 

med biologisk værdi, men da det er randområder, der fældes, 

vurderes det ikke at være de mest værdifulde områder, 

der mistes. Fældningen vurderes ikke at have betydning for 

skovens samlede naturmæssige værdi. 

projektet medfører etablering af en ny barriere i området, 

dog i nærheden af en eksisterende (den nuværende rute 

18). Samtidig med etableringen af den nye barriere, vurde- 

60 

Figur 3.25 Underføring af 

Sikær Bæk med banketter 

res barriereeffekten for den gamle rute 18 at blive mindsket, 

da trafikken her vil falde. Samlet set sker der en yderligere 

fragmentering af området. 

på strækningen er der ingen vigtige ledelinjer i form af 

større ådale, men der sker en generel forværring af spredningsforholdene. 

Særligt en ny barriere omkring vandløbet 

Halgård Bæk og på strækningen gennem området ”heder 

og skove ved Skautrup”, vurderes at forværre spredningsforholdene. 

Strækningen forløber især gennem landbrugsland, og der vil 

i fremtiden kun ligge få naturområder i nærheden af vejen, 

som kan blive påvirket af vejens drift. i det hedeområde hvor 

der sker arealinddragelse, vil der være en randeffekt langs 

de dele af heden, der kommer til at ligge op ad den fremtidige 

vej. Dette område vil kunne blive påvirket af salttilførsel 

i vinterhalvåret og kvælstofdeposition som følge af bilernes 

udstødning (NOx). Hede er en naturligt næringsfattig naturtype, 

der er sårbar over for især næring, der kan medføre 

ændringer i artssammensætningen, hvilket en tilførsel af salt 

også kan gøre. Da vegetationen i det område der kan blive 

påvirket, kun i mindre omfang er domineret af karakteristisk 

arter, og da det kun er et lille areal, der påvirkes med lille 

intensitet, vurderes påvirkningen ikke at have væsentlige 

konsekvenser. 

aulum-Sinding 

på den nordlige strækning mellem aulum og ljørring etableres 

ny motorvej op til 500 m syd for den eksisterende vej. 

Syd for ljørring sker der en udvidelse af den eksisterende 

vej.

tilvalg 3 


Hovedforslag 


Sti 

produktionsvej 

 

Faunaoverføring 

 

 

 

 

 

 

 

Vandløb med banketter 

Vandløb uden banketter 

Vandløb, rørført 

0 5 km 

 

Figur 3.26 eksisterende passager af Ringvejen i 

Holstebro og rute 18 


 

 

 

 

 

 


 

 


 


 

 

 

 

 

61


på strækningen mellem aulum og ljørring forlænges eksisterende 

bygværker over vandløbene løven Å (053) og 

aulum-Sinding Skelgrøft (056), som er omfattet af § 3. Det 

medfører samlet set, tilstandsændring af ca. 50 m vandløb. 

Herudover arealinddrages 5.800 m 2 af de vejnære dele af § 

3-beskyttede moseområder (054 og 055) langs vandløbene. 

Det er kun en mindre del af moserne, der inddrages, og de 

dele har lav biologisk værdi pga. udtørring. 

på strækningen syd for ljørring forlænges eksisterende 

bygværk over vandløbet Herningsholm Å ved Sinding (061), 

som er omfattet af § 3. Det medfører samlet set, tilstandsændring 

af ca. 25 m vandløb. langs Herningsholm Å ved 

Sinding arealinddrages de vejnære dele af beskyttede enge, 

der ligger langs åen, på nord (062) og sydsiden (063) af 

vejen. Samlet mistes der 3.100 m 2 beskyttet eng, der i dag 

kun har lav biologisk værdi. ligeledes tabes 2.500 m 2 af et 

område, som ikke er registreret som beskyttet mose, men 

vurderes muligvis at være omfattet af beskyttelsen (062). 

Mellem aulum og Sinding fældes 1.000 m 2 fredskov i en 

skov ved Jersild (052), hvor der fældes ca. 15.000 m 2 . Skoven 

har middel biologisk værdi på grund af tilstedeværelse 

af en del ældre løvtræer. Fældningen vurderes at medføre 

tab af nogle biologiske værdier og muligvis af træer der 

potentielt kan fungere som rastelokalitet for flagermus. 

Mellem aulum og ljørring er den nye motorvej en ny barriere, 

som yderligere fragmenterer området. Området, der 

påvirkes, er meget fattigt på ledelinjer og det vurderes, at 

ingen eksisterende, vigtige spredningsveje påvirkes. Spredningsveje 

for mere almindelige dyr vil dog blive påvirkede, 

og spredningsmulighederne for disse arter forværret. 

Ved og syd for ljørring sideudvides de eksisterende 

bygværker over løven Å og Herningsholm Å ved Sinding, 

som begge vurderes at fungere som spredningskorridorer. 

Spredningsforholdene langs disse vandløb forværres 

62 

Figur 3.27 Vildtspring og 

faunabro ved Herning 

som følge af udvidelsen og en forventet øgning i trafikken. 

Udvidelsen af bygværket over sideløbet til løven Å, der 

i dag er ført under vejen i et rør, vil i mindre grad påvirke 

spredningsforholdene, da åen syd for krydsningen i dag er 

kraftigt reguleret og ikke omgivet af naturområder og da den 

eksisterende passage allerede sker i et rør og således uden 

passagemuligheder for ikke-vandlevende dyr. 

Som følge af vejens drift, herunder salttilførsel om vinteren, 

kan det ikke udelukkes, at der sker en påvirkning af dele af 

de moser og enge der i dag findes tæt på vejen, langs de tre 

vandløb der krydses. Da områderne i dag kun er vurderet at 

have lav biologisk værdi, vurderes påvirkningen ikke at have 

væsentlige konsekvenser, da der ikke findes naturtypekarakteristiske 

arter, der risikerer at forsvinde. 

et vandhul (a154) kommer til at ligge meget tæt på en sidevej 

der omlægges i forbindelse med udvidelsen af vejen. Det 

vurderes at en tilstandsændring af vandhullet kan undgås, 

og der lever ikke padder i vandhullet. en vis påvirkning af 

spredningsveje omkring vandhullet kan dog ikke udelukkes. 

en gravhøj (057) med middel biologisk værdi kommer til at 

ligge meget tæt på vejen. en væsentlig påvirkning af plante- 

og dyreliv vurderes at kunne udelukkes. 

Sinding - Herning N 

på strækningen sker der en udvidelse af den eksisterende 

vej til motorvej. 

Der arealinddrages 2.300 m 2 mose på to lokaliteter (102 og 

105), som begge er vurderet at have middel biologisk værdi, 

i en stribe langs den eksisterende vej. i det nordvestlige 

moseområde (102) er det knap halvdelen af lokaliteten, der 

mistes, mens det i det sydøstlige (105) er mindre end 1 % 

og et område, der muligvis ikke er omfattet af beskyttelsen, 

selvom det er registreret.

eksisterende bygværker forlænges over vandløbene Sikær 

Bæk (095) og Saltholt-lundby Skelgrøft (104), som begge 

er omfattet af § 3. Det medfører samlet set tilstandsændring 

af ca. 40 m vandløb. Vandløbene er vurderet at have lav 

biologisk værdi, og der vurderes kun i mindre omfang at ske 

tab af biologiske værdi i selve vandløbet. 

Der inddrages 450 m 2 af et § 3 beskyttet vandhul (a022) på 

ca. 1.700 m 2 . Vandhullet er levested for bl.a. skrubtudse og 

butsnudet frø. 

Der fældes 14.500 m 2 fredskov i fire skovområder langs 

vejen (096, 099, 101, 103), der alle har lav biologisk værdi. 

Fældningerne sker i en stribe langs vejen. Skovene er plantager, 

og der vurderes ikke at ske tab af væsentlige biologiske 

værdi i de inddragede arealer eller af skovenes samlede 

værdi som følge af fældningerne. 

Udvidelsen af vejen vil øge barriereeffekten i området, 

som dog allerede vurderes at være næsten total langs den 

eksisterende motortrafikvej. Som følge af udvidelsen, vil 

de faunapassager, der i dag findes på tværs af vejen, blive 

længere og dermed som udgangspunkt mindre egnede og 

sværere at passere for dyr. De passager der påvirkes af 

dette, er 3 overførte faunapassager og en underføring af 

Sikær Bæk med banketter omkring. 

Som følge af vejens drift, herunder salttilførsel om vinteren, 

kan det ikke udelukkes, at der sker en påvirkning af yderligere 

dele af de to moser, hvor der sker arealinddragelse. 

Områderne vurderes i forvejen at være meget påvirkede af 

den eksisterende vej, og den yderligere påvirkning vurderes 

at være mindre væsentlig, en vis påvirkning kan dog ikke 

helt udelukkes. 

2 sporet landevej vest om Herning 

på strækningen anlægges en ny landevej. 

3.600 m 2 § 3 eng omkring Herningsholm Å (084a) vil blive 

delvist udskygget af landskabsbroen, der etableres på tværs 

af ådalen. engen har lav biologisk værdi og tabet af de 

biologiske værdier, der findes på det udskyggede område, 

vurderes at være mindre væsentligt. 1.200 m 2 af et engområde 

(088a), der ikke er registreret som § 3 beskyttet, men 

muligvis er omfattet, inddrages. Området er på grænsen i 

forhold til om naturkvaliteten kan betinge en § 3 registrering, 

og det vurderes, at ingen større naturmæssige værdier mistes. 

Omlægningen af Helstrupvej sydvest for Gødstrup Sø, 

medfører tab af yderligere 400 m 2 eng. 

Der etableres nye bygværker over tre vandløb, der er omfattet 

af § 3. Det drejer sig om et sideløb til Bjallerbæk Bæk 

(081), Herningsholm Å (085) og Mølbæk (091). Krydsningen 

af tilløb til Bjallerbæk Bæk over 85 m vurderes at være 

en tilstandsændring, mens krydsningen af Herningsholm 

Å over 32 m er en mindre påvirkning, da den sker på en 


landskabsbro. påvirkningen af Mølbæk sker over 230 m på 

en strækning, der i dag ligger i en rundkørsel og vandløbet 

er rørlagt under veje, både opstrøms og nedstrøms det sted, 

hvor påvirkningen sker. Herudover påvirkes vandløbet syd 

for rundkørslen. 

Der etableres et nyt bygværk over 85 m af Bjallerbæk Bæk 

(068), der er vurderet at have lav biologisk værdi på denne 

strækning. Vandløbet er ikke beskyttet af § 3, selvom Herning 

Kommune har vurderet, at det burde være det. 

på den øvrige del af strækningen sker der arealinddragelse 

af tre vandhuller (a088, a067 og a039) samt af dele af et 

regnvandsbassin (a105), der er omfattet af § 3. Herudover 

beskygges et vandhul i Herningsholm Ådal (a070). Der vurderes 

kun at ske tab af mindre naturmæssige værdier som 

følge af nedlæggelsen af disse lokaliteter, bl.a. da der ikke 

er fundet padder i dem. Undtagelsen er regnvandsbassinet, 

som er levested for en betydelig bestand af butsnudet frø. 

Herudover fældes der 25.600 m 2 af tre bevoksninger (070, 

083a og 088b) med middel biologisk værdi i form af levesteder 

for pattedyr og fugle og lidt ældre ege, men ingen træer 

med hulheder. 

De øvrige lokaliteter, der delvist inddrages, har kun lav eller 

meget lav biologisk værdi, og tabet af disse områder vurderes 

ikke at have væsentlige konsekvenser. 

De spredningsøkologiske forhold i området vurderes at blive 

kraftigt påvirkede af vejen. Det skyldes, at vejen vil være 

en ny barriere i et område, som i dag kun i mindre grad er 

påvirket af større barrierer. Da der er tale om en landevej, vil 

barrieren ikke være total, og nogle dyr vil kunne krydse over 

vejen. 

Særligt krydsningen af Herningsholm Å vurderes at have 

betydning for spredningsøkologien, da Gødstrup Sø vil 

blive noget isoleret i området mellem Herning By og vejen. 

påvirkningen af spredningsforholdene langs Bjallerbæk 

Bæk vurderes at være mindre væsentlig, da åen i dag ikke 

forbinder naturområder, og påvirkningen sker tæt på en 

strækning, hvor åen er rørlagt. 

Som følge af vejens drift, kan der ske yderligere påvirkninger. 

engen langs Herningsholm Å (084a) vil modtage øget 

kvælstofnedfald og kan evt. blive påvirket af saltning i de 

mest vejnære områder. arealet vurderes at være ret robuste, 

da de i dag kun har lav biologisk værdi og plantesamfund 

domineret af almindelige, tolerante arter. en væsentlig 

påvirkning vurderes derfor at kunne udelukkes. 

et vandhul (a090) kommer til at ligge ca. 17 m fra vejen. Det 

vurderes, at en tilstandsændring af vandhullet kan undgås. 

Der lever ikke padder i vandhullet. en vis påvirkning af 


63


Opsummering arealinddragelse 

Samlet set sker der følgende arealinddragelser af § 3 beskyttet 

natur og skov ved gennemførelse af hovedforslaget. 

■ Der mistes 3.500 m 2 (og 1.200 m 2 der evt. er § 3 eng) og 

beskygges 3.600 m 2 . i alt sker der en påvirkning af 8.300 

m 2 eng. 

■ Der mistes 1.200 m 2 § 3 hede. 

■ Der mistes 8.100 m 2 § 3 mose (og 2.500 m 2 der evt. er § 

3 mose). 

■ 5 § 3 søer (i alt 2.620 m 2 ) inddrages og 1 § 3 vandhul 

beskygges (100 m 2 ). Herudover ligger 2 § 3 søer inden 

for 20 m af vejen. 

■ Over 205 m af 2 § 3 registrerede vandløb etableres nye 

bygværker, over 115 m af 5 § 3 registrerede vandløb forlænges 

eksisterende bygværker, 1 § 3 vandløb rørlægges 

over 230 m og et § 3 vandløb skygges over 32 m. 

Samlet set påvirkes 582 m § 3 beskyttet vandløb. 

■ Der fældes 21.500 m 2 fredskov, og i fem bevoksninger, 

som har middel biologisk værdi, fældes yderligere 

39.600 m 2 . 

afværgeforanstaltninger 

For at kompensere for den påvirkning, der sker som følge af 

arealinddragelse af § 3 beskyttede naturarealer, etableres 

nye arealer i forholdet 1:2. Der er også indarbejdet kompensation 

for områder, hvor der er tvivl om, hvorvidt de er 

omfattet af beskyttelsen (worst-case scenarie). For områder 

der skygges, men ikke arealinddrages, kompenseres i 

forholdet 1:1. 

Som udgangspunkt etableres erstatningsnatur mindst en 

sæson, inden påvirkningen af de eksisterende områder sker. 

erstatningsnatur vil så vidt muligt blive placeret i umiddelbar 

nærhed af de påvirkede arealer, for at bevare og understøtte 

de lokale naturværdier. Der er ikke taget stilling til den 

nøjagtige placering af erstatningsnatur, men mulige placeringer 

er foreslået (se figur 3.28, figur 3.29 og figur 3.30). 

For biotoper, der skal sikre arter omfattet af habitatdirektivets 

bilag iV og arter på fuglebeskyttelsesdirektivets bilag i, 

vil der ved præciseringen af områdernes beliggenhed, blive 

taget hensyn til, om de opfylder kravene i forhold til at sikre 

den økologiske funktionalitet for arterne. 

erstatningsnatur vil have en størrelse, så områderne bliver 

omfattet af § 3, når naturtypen har udviklet sig. Det betyder, 

at vandhuller vil være minimum 100 m 2 og terrestriske 

områder minimum 2.500 m 2 . For vandhuller tilstræbes en 

størrelse på 5-800 m 2 . Vandhullerne sikres i den aftale, 

der indgås med lodsejeren, og det kan evt. vælges at lade 

vandhullerne yderlig sikre ved tinglysning af deklaration, der 

forbyder an arealanvendelse, der strider imod den ønskede 

naturtilstand. 

64 

0 

( 

( 

( 

( 

g 

Hovedforslag 


Vildthegn 

paddehegn 

landskabsbro 

Faunabro 

Underføring til rådyr 

Underføring til små pattedyr (0,5x0,5 m) 

Underføring til mellemstore pattedyr (1x1,5 m) 

Underføring til padder (1x1,5 m) 

Vandløbsunderføring med banketter 

(1x1,5 m + vandløb) 

§3 beskyttet natur 

Banketter etableres 

eng 

Hede 

Mose 

Overdrev 

Sø 

Vandløb 

2 km 

Figur 3.28 Signaturforklaring til figur 3.29, figur 3.30, 

figur 3.31, figur 3.40, figur 3.41 og figur 3.42 

erstatningsvandhuller vil være uden skyggende beplantning 

omkring (evt. enkelte træer på nordsiden), og brinkerne vil 

være med svag hældning (mindre end 1:5). Dybden vil som 

udgangspunkt være under 1,2 m, og det vil blive tilstræbt 

at lave helt fladvandede områder (mindre end 50 cm vand). 

Hvor flere vandhuller placeres i nærheden af hinanden, vil 

dybden så vidt muligt blive varieret, så nogle af vandhullerne 

tørrer ud i tørre somre, men ikke alle samtidigt. Der udsættes 

ikke fisk i vandhullerne, og den enkelte lodsejer bliver 

orienteret om, at der ikke må udsættes fisk eller krebs eller 

fodres ænder i vandhullerne. Ved vandhuller med offentlig 

adgang, bliver der informeret om dette samt formålet med 

vandhullerne, f.eks. ved opsætning af skilte. i de første to år 

efter anlæg af vandhullerne vil opvækst af bredbladet dunhammer, 

tagrør og andre kraftige planter bliver fjernet med 

håndkraft for at nedsætte tilgroningshastigheden i vandhullerne. 

Så vidt muligt vil vandhullerne blive placeret i områder, 

der afgræsses for yderligere at sikre mod tilgroning. 

på baggrund af de i indledningen beskrevne retningslinjer 

gennemføres afværgeforanstaltninger for tab af § 3 arealer 

og skov. 

Der etableres 13.000 m 2 eng, 2.400 m 2 hede, 21.200 m 2 

mose og 18 vandhuller (12 for mistede lokaliteter, 2 som 

kompensation for skade på vandhuller der ligger tæt på 

vejen og 4 som kompensation for skade på spredningsveje 

for fredede padder).


65 

Morre Bæk 

lundby Bæk 

Savstrup Å 

Storå 

tvis Å 

Halgård Bæk 

Stokvad Bæk 

lægård Bæk 

Storå 

((((((( ( 

( 

( 

(( 

( 

( 

((((((( 

( 

( 

(( 

(( 

((((((((((((( 

(((((((((((( 

( 

( 

( 

( 

( 

(( 

( 

gggggggggggggggggg 

gggggg 

( 

((((((( 

((( ((((((((((((( (( 

( (( ( 

2900 

28000 

27000 

26000 

25000 

24000 

23000 

22000 

21000 

20000 

2900 

27000 

21000 

22000 

23000 

24000 

26000 

25000 

20000 

19000 

18000 

17000 

16000 

15000 

14000 

13000 

12000 

11000 

1000 

2000 

1000 

3000 

4000 

5000 



































































































Overført faunabro til krondyr 

















































landskabsbro til krondyr 

















































4 vandhuller og 

















































5.500 m² mose 

5.500 m² mose 

5.500 m² mose 

5.500 m² mose 

5.500 m² mose 

5.500 m² mose 

5.500 m² mose 

5.500 m² mose 

5.500 m² mose 

5.500 m² mose 

5.500 m² mose 

5.500 m² mose 

5.500 m² mose 

5.500 m² mose 

5.500 m² mose 

5.500 m² mose 

5.500 m² mose 

5.500 m² mose 

5.500 m² mose 

5.500 m² mose 

5.500 m² mose 

5.500 m² mose 

5.500 m² mose 

5.500 m² mose 

5.500 m² mose 

5.500 m² mose 

5.500 m² mose 

5.500 m² mose 

5.500 m² mose 

5.500 m² mose 

5.500 m² mose 

5.500 m² mose 

5.500 m² mose 

5.500 m² mose 

5.500 m² mose 

5.500 m² mose 

5.500 m² mose 

5.500 m² mose 

5.500 m² mose 

5.500 m² mose 

5.500 m² mose 

5.500 m² mose 

5.500 m² mose 

5.500 m² mose 

5.500 m² mose 

5.500 m² mose 

5.500 m² mose 

5.500 m² mose 

5.500 m² mose 

400 m² beplantning 


































































































1.000 m² rastelokalitet 

















































2.400 m² beplantning om mundinger 

















































7 vandhuller og 500 m2 rastelokalitet 

















































2.400 m² hede 

2.400 m² hede 

2.400 m² hede 

2.400 m² hede 

2.400 m² hede 

2.400 m² hede 

2.400 m² hede 

2.400 m² hede 

2.400 m² hede 

2.400 m² hede 

2.400 m² hede 

2.400 m² hede 

2.400 m² hede 

2.400 m² hede 

2.400 m² hede 

2.400 m² hede 

2.400 m² hede 

2.400 m² hede 

2.400 m² hede 

2.400 m² hede 

2.400 m² hede 

2.400 m² hede 

2.400 m² hede 

2.400 m² hede 

2.400 m² hede 

2.400 m² hede 

2.400 m² hede 

2.400 m² hede 

2.400 m² hede 

2.400 m² hede 

2.400 m² hede 

2.400 m² hede 

2.400 m² hede 

2.400 m² hede 

2.400 m² hede 

2.400 m² hede 

2.400 m² hede 

2.400 m² hede 

2.400 m² hede 

2.400 m² hede 

2.400 m² hede 

2.400 m² hede 

2.400 m² hede 

2.400 m² hede 

2.400 m² hede 

2.400 m² hede 

2.400 m² hede 

2.400 m² hede 

2.400 m² hede 

6.500 m² eng 

6.500 m² eng 

6.500 m² eng 

6.500 m² eng 

6.500 m² eng 

6.500 m² eng 

6.500 m² eng 

6.500 m² eng 

6.500 m² eng 

6.500 m² eng 

6.500 m² eng 

6.500 m² eng 

6.500 m² eng 

6.500 m² eng 

6.500 m² eng 

6.500 m² eng 

6.500 m² eng 

6.500 m² eng 

6.500 m² eng 

6.500 m² eng 

6.500 m² eng 

6.500 m² eng 

6.500 m² eng 

6.500 m² eng 

6.500 m² eng 

6.500 m² eng 

6.500 m² eng 

6.500 m² eng 

6.500 m² eng 

6.500 m² eng 

6.500 m² eng 

6.500 m² eng 

6.500 m² eng 

6.500 m² eng 

6.500 m² eng 

6.500 m² eng 

6.500 m² eng 

6.500 m² eng 

6.500 m² eng 

6.500 m² eng 

6.500 m² eng 

6.500 m² eng 

6.500 m² eng 

6.500 m² eng 

6.500 m² eng 

6.500 m² eng 

6.500 m² eng 

6.500 m² eng 

6.500 m² eng 

8.600 m² hede 

8.600 m² hede 

8.600 m² hede 

8.600 m² hede 

8.600 m² hede 

8.600 m² hede 

8.600 m² hede 

8.600 m² hede 

8.600 m² hede 

8.600 m² hede 

8.600 m² hede 

8.600 m² hede 

8.600 m² hede 

8.600 m² hede 

8.600 m² hede 

8.600 m² hede 

8.600 m² hede 

8.600 m² hede 

8.600 m² hede 

8.600 m² hede 

8.600 m² hede 

8.600 m² hede 

8.600 m² hede 

8.600 m² hede 

8.600 m² hede 

8.600 m² hede 

8.600 m² hede 

8.600 m² hede 

8.600 m² hede 

8.600 m² hede 

8.600 m² hede 

8.600 m² hede 

8.600 m² hede 

8.600 m² hede 

8.600 m² hede 

8.600 m² hede 

8.600 m² hede 

8.600 m² hede 

8.600 m² hede 

8.600 m² hede 

8.600 m² hede 

8.600 m² hede 

8.600 m² hede 

8.600 m² hede 

8.600 m² hede 

8.600 m² hede 

8.600 m² hede 

8.600 m² hede 

8.600 m² hede 

og 3.500 mose 

og 3.500 mose 

og 3.500 mose 

og 3.500 mose 

og 3.500 mose 

og 3.500 mose 

og 3.500 mose 

og 3.500 mose 

og 3.500 mose 

og 3.500 mose 

og 3.500 mose 

og 3.500 mose 

og 3.500 mose 

og 3.500 mose 

og 3.500 mose 

og 3.500 mose 

og 3.500 mose 

og 3.500 mose 

og 3.500 mose 

og 3.500 mose 

og 3.500 mose 

og 3.500 mose 

og 3.500 mose 

og 3.500 mose 

og 3.500 mose 

og 3.500 mose 

og 3.500 mose 

og 3.500 mose 

og 3.500 mose 

og 3.500 mose 

og 3.500 mose 

og 3.500 mose 

og 3.500 mose 

og 3.500 mose 

og 3.500 mose 

og 3.500 mose 

og 3.500 mose 

og 3.500 mose 

og 3.500 mose 

og 3.500 mose 

og 3.500 mose 

og 3.500 mose 

og 3.500 mose 

og 3.500 mose 

og 3.500 mose 

og 3.500 mose 

og 3.500 mose 

og 3.500 mose 

og 3.500 mose 

4 vandhuller 

4 vandhuller 

4 vandhuller 

4 vandhuller 

4 vandhuller 

4 vandhuller 

4 vandhuller 

4 vandhuller 

4 vandhuller 

4 vandhuller 

4 vandhuller 

4 vandhuller 

4 vandhuller 

4 vandhuller 

4 vandhuller 

4 vandhuller 

4 vandhuller 

4 vandhuller 

4 vandhuller 

4 vandhuller 

4 vandhuller 

4 vandhuller 

4 vandhuller 

4 vandhuller 

4 vandhuller 

4 vandhuller 

4 vandhuller 

4 vandhuller 

4 vandhuller 

4 vandhuller 

4 vandhuller 

4 vandhuller 

4 vandhuller 

4 vandhuller 

4 vandhuller 

4 vandhuller 

4 vandhuller 

4 vandhuller 

4 vandhuller 

4 vandhuller 

4 vandhuller 

4 vandhuller 

4 vandhuller 

4 vandhuller 

4 vandhuller 

4 vandhuller 

4 vandhuller 

4 vandhuller 

4 vandhuller 

4 vandhuller og 2.320 m² mose 

















































2.300 m² eng, 320 m² mose, 

2.300 m² eng, 320 m² mose, 

2.300 m² eng, 320 m² mose, 

2.300 m² eng, 320 m² mose, 

2.300 m² eng, 320 m² mose, 

2.300 m² eng, 320 m² mose, 

2.300 m² eng, 320 m² mose, 

2.300 m² eng, 320 m² mose, 

2.300 m² eng, 320 m² mose, 

2.300 m² eng, 320 m² mose, 

2.300 m² eng, 320 m² mose, 

2.300 m² eng, 320 m² mose, 

2.300 m² eng, 320 m² mose, 

2.300 m² eng, 320 m² mose, 

2.300 m² eng, 320 m² mose, 

2.300 m² eng, 320 m² mose, 

2.300 m² eng, 320 m² mose, 

2.300 m² eng, 320 m² mose, 

2.300 m² eng, 320 m² mose, 

2.300 m² eng, 320 m² mose, 

2.300 m² eng, 320 m² mose, 

2.300 m² eng, 320 m² mose, 

2.300 m² eng, 320 m² mose, 

2.300 m² eng, 320 m² mose, 

2.300 m² eng, 320 m² mose, 

2.300 m² eng, 320 m² mose, 

2.300 m² eng, 320 m² mose, 

2.300 m² eng, 320 m² mose, 

2.300 m² eng, 320 m² mose, 

2.300 m² eng, 320 m² mose, 

2.300 m² eng, 320 m² mose, 

2.300 m² eng, 320 m² mose, 

2.300 m² eng, 320 m² mose, 

2.300 m² eng, 320 m² mose, 

2.300 m² eng, 320 m² mose, 

2.300 m² eng, 320 m² mose, 

2.300 m² eng, 320 m² mose, 

2.300 m² eng, 320 m² mose, 

2.300 m² eng, 320 m² mose, 

2.300 m² eng, 320 m² mose, 

2.300 m² eng, 320 m² mose, 

2.300 m² eng, 320 m² mose, 

2.300 m² eng, 320 m² mose, 

2.300 m² eng, 320 m² mose, 

2.300 m² eng, 320 m² mose, 

2.300 m² eng, 320 m² mose, 

2.300 m² eng, 320 m² mose, 

2.300 m² eng, 320 m² mose, 

2.300 m² eng, 320 m² mose, 

600 m² overdrev 

















































1.800 m² eng 

1.800 m² eng 

1.800 m² eng 

1.800 m² eng 

1.800 m² eng 

1.800 m² eng 

1.800 m² eng 

1.800 m² eng 

1.800 m² eng 

1.800 m² eng 

1.800 m² eng 

1.800 m² eng 

1.800 m² eng 

1.800 m² eng 

1.800 m² eng 

1.800 m² eng 

1.800 m² eng 

1.800 m² eng 

1.800 m² eng 

1.800 m² eng 

1.800 m² eng 

1.800 m² eng 

1.800 m² eng 

1.800 m² eng 

1.800 m² eng 

1.800 m² eng 

1.800 m² eng 

1.800 m² eng 

1.800 m² eng 

1.800 m² eng 

1.800 m² eng 

1.800 m² eng 

1.800 m² eng 

1.800 m² eng 

1.800 m² eng 

1.800 m² eng 

1.800 m² eng 

1.800 m² eng 

1.800 m² eng 

1.800 m² eng 

1.800 m² eng 

1.800 m² eng 

1.800 m² eng 

1.800 m² eng 

1.800 m² eng 

1.800 m² eng 

1.800 m² eng 

1.800 m² eng 

1.800 m² eng 


















































10 vandhuller og 1.000 m² rastelokalitet 

















































6.900 m² eng og 2.000 m² mose 

6.900 m² eng og 2.000 m² mose 

6.900 m² eng og 2.000 m² mose 

6.900 m² eng og 2.000 m² mose 

6.900 m² eng og 2.000 m² mose 

6.900 m² eng og 2.000 m² mose 

6.900 m² eng og 2.000 m² mose 

6.900 m² eng og 2.000 m² mose 

6.900 m² eng og 2.000 m² mose 

6.900 m² eng og 2.000 m² mose 

6.900 m² eng og 2.000 m² mose 

6.900 m² eng og 2.000 m² mose 

6.900 m² eng og 2.000 m² mose 

6.900 m² eng og 2.000 m² mose 

6.900 m² eng og 2.000 m² mose 

6.900 m² eng og 2.000 m² mose 

6.900 m² eng og 2.000 m² mose 

6.900 m² eng og 2.000 m² mose 

6.900 m² eng og 2.000 m² mose 

6.900 m² eng og 2.000 m² mose 

6.900 m² eng og 2.000 m² mose 

6.900 m² eng og 2.000 m² mose 

6.900 m² eng og 2.000 m² mose 

6.900 m² eng og 2.000 m² mose 

6.900 m² eng og 2.000 m² mose 

6.900 m² eng og 2.000 m² mose 

6.900 m² eng og 2.000 m² mose 

6.900 m² eng og 2.000 m² mose 

6.900 m² eng og 2.000 m² mose 

6.900 m² eng og 2.000 m² mose 

6.900 m² eng og 2.000 m² mose 

6.900 m² eng og 2.000 m² mose 

6.900 m² eng og 2.000 m² mose 

6.900 m² eng og 2.000 m² mose 

6.900 m² eng og 2.000 m² mose 

6.900 m² eng og 2.000 m² mose 

6.900 m² eng og 2.000 m² mose 

6.900 m² eng og 2.000 m² mose 

6.900 m² eng og 2.000 m² mose 

6.900 m² eng og 2.000 m² mose 

6.900 m² eng og 2.000 m² mose 

6.900 m² eng og 2.000 m² mose 

6.900 m² eng og 2.000 m² mose 

6.900 m² eng og 2.000 m² mose 

6.900 m² eng og 2.000 m² mose 

6.900 m² eng og 2.000 m² mose 

6.900 m² eng og 2.000 m² mose 

6.900 m² eng og 2.000 m² mose 

6.900 m² eng og 2.000 m² mose 

2 vandhuller 

2 vandhuller 

2 vandhuller 

2 vandhuller 

2 vandhuller 

2 vandhuller 

2 vandhuller 

2 vandhuller 

2 vandhuller 

2 vandhuller 

2 vandhuller 

2 vandhuller 

2 vandhuller 

2 vandhuller 

2 vandhuller 

2 vandhuller 

2 vandhuller 

2 vandhuller 

2 vandhuller 

2 vandhuller 

2 vandhuller 

2 vandhuller 

2 vandhuller 

2 vandhuller 

2 vandhuller 

2 vandhuller 

2 vandhuller 

2 vandhuller 

2 vandhuller 

2 vandhuller 

2 vandhuller 

2 vandhuller 

2 vandhuller 

2 vandhuller 

2 vandhuller 

2 vandhuller 

2 vandhuller 

2 vandhuller 

2 vandhuller 

2 vandhuller 

2 vandhuller 

2 vandhuller 

2 vandhuller 

2 vandhuller 

2 vandhuller 

2 vandhuller 

2 vandhuller 

2 vandhuller 

2 vandhuller 

3 vandhuller 

3 vandhuller 

3 vandhuller 

3 vandhuller 

3 vandhuller 

3 vandhuller 

3 vandhuller 

3 vandhuller 

3 vandhuller 

3 vandhuller 

3 vandhuller 

3 vandhuller 

3 vandhuller 

3 vandhuller 

3 vandhuller 

3 vandhuller 

3 vandhuller 

3 vandhuller 

3 vandhuller 

3 vandhuller 

3 vandhuller 

3 vandhuller 

3 vandhuller 

3 vandhuller 

3 vandhuller 

3 vandhuller 

3 vandhuller 

3 vandhuller 

3 vandhuller 

3 vandhuller 

3 vandhuller 

3 vandhuller 

3 vandhuller 

3 vandhuller 

3 vandhuller 

3 vandhuller 

3 vandhuller 

3 vandhuller 

3 vandhuller 

3 vandhuller 

3 vandhuller 

3 vandhuller 

3 vandhuller 

3 vandhuller 

3 vandhuller 

3 vandhuller 

3 vandhuller 

3 vandhuller 

3 vandhuller 

5 vandhuller og 500 m² rastelokalitet 



















































































































































landskabsbro til rådyr 




































































































































































































5.500 m² mose 

5.500 m² mose 

5.500 m² mose 

5.500 m² mose 

5.500 m² mose 

5.500 m² mose 

5.500 m² mose 

5.500 m² mose 

5.500 m² mose 

5.500 m² mose 

5.500 m² mose 

5.500 m² mose 

5.500 m² mose 

5.500 m² mose 

5.500 m² mose 

5.500 m² mose 

5.500 m² mose 

5.500 m² mose 

5.500 m² mose 

5.500 m² mose 

5.500 m² mose 

5.500 m² mose 

5.500 m² mose 

5.500 m² mose 

5.500 m² mose 

5.500 m² mose 

5.500 m² mose 

5.500 m² mose 

5.500 m² mose 

5.500 m² mose 

5.500 m² mose 

5.500 m² mose 

5.500 m² mose 

5.500 m² mose 

5.500 m² mose 

5.500 m² mose 

5.500 m² mose 

5.500 m² mose 

5.500 m² mose 

5.500 m² mose 

5.500 m² mose 

5.500 m² mose 

5.500 m² mose 

5.500 m² mose 

5.500 m² mose 

5.500 m² mose 

5.500 m² mose 

5.500 m² mose 

5.500 m² mose 






















































































































































































































































2.400 m² hede 

2.400 m² hede 

2.400 m² hede 

2.400 m² hede 

2.400 m² hede 

2.400 m² hede 

2.400 m² hede 

2.400 m² hede 

2.400 m² hede 

2.400 m² hede 

2.400 m² hede 

2.400 m² hede 

2.400 m² hede 

2.400 m² hede 

2.400 m² hede 

2.400 m² hede 

2.400 m² hede 

2.400 m² hede 

2.400 m² hede 

2.400 m² hede 

2.400 m² hede 

2.400 m² hede 

2.400 m² hede 

2.400 m² hede 

2.400 m² hede 

2.400 m² hede 

2.400 m² hede 

2.400 m² hede 

2.400 m² hede 

2.400 m² hede 

2.400 m² hede 

2.400 m² hede 

2.400 m² hede 

2.400 m² hede 

2.400 m² hede 

2.400 m² hede 

2.400 m² hede 

2.400 m² hede 

2.400 m² hede 

2.400 m² hede 

2.400 m² hede 

2.400 m² hede 

2.400 m² hede 

2.400 m² hede 

2.400 m² hede 

2.400 m² hede 

2.400 m² hede 

2.400 m² hede 

2.400 m² hede 

6.500 m² eng 

6.500 m² eng 

6.500 m² eng 

6.500 m² eng 

6.500 m² eng 

6.500 m² eng 

6.500 m² eng 

6.500 m² eng 

6.500 m² eng 

6.500 m² eng 

6.500 m² eng 

6.500 m² eng 

6.500 m² eng 

6.500 m² eng 

6.500 m² eng 

6.500 m² eng 

6.500 m² eng 

6.500 m² eng 

6.500 m² eng 

6.500 m² eng 

6.500 m² eng 

6.500 m² eng 

6.500 m² eng 

6.500 m² eng 

6.500 m² eng 

6.500 m² eng 

6.500 m² eng 

6.500 m² eng 

6.500 m² eng 

6.500 m² eng 

6.500 m² eng 

6.500 m² eng 

6.500 m² eng 

6.500 m² eng 

6.500 m² eng 

6.500 m² eng 

6.500 m² eng 

6.500 m² eng 

6.500 m² eng 

6.500 m² eng 

6.500 m² eng 

6.500 m² eng 

6.500 m² eng 

6.500 m² eng 

6.500 m² eng 

6.500 m² eng 

6.500 m² eng 

6.500 m² eng 

6.500 m² eng 

8.600 m² hede 

8.600 m² hede 

8.600 m² hede 

8.600 m² hede 

8.600 m² hede 

8.600 m² hede 

8.600 m² hede 

8.600 m² hede 

8.600 m² hede 

8.600 m² hede 

8.600 m² hede 

8.600 m² hede 

8.600 m² hede 

8.600 m² hede 

8.600 m² hede 

8.600 m² hede 

8.600 m² hede 

8.600 m² hede 

8.600 m² hede 

8.600 m² hede 

8.600 m² hede 

8.600 m² hede 

8.600 m² hede 

8.600 m² hede 

8.600 m² hede 

8.600 m² hede 

8.600 m² hede 

8.600 m² hede 

8.600 m² hede 

8.600 m² hede 

8.600 m² hede 

8.600 m² hede 

8.600 m² hede 

8.600 m² hede 

8.600 m² hede 

8.600 m² hede 

8.600 m² hede 

8.600 m² hede 

8.600 m² hede 

8.600 m² hede 

8.600 m² hede 

8.600 m² hede 

8.600 m² hede 

8.600 m² hede 

8.600 m² hede 

8.600 m² hede 

8.600 m² hede 

8.600 m² hede 

8.600 m² hede 

og 3.500 mose 

og 3.500 mose 

og 3.500 mose 

og 3.500 mose 

og 3.500 mose 

og 3.500 mose 

og 3.500 mose 

og 3.500 mose 

og 3.500 mose 

og 3.500 mose 

og 3.500 mose 

og 3.500 mose 

og 3.500 mose 

og 3.500 mose 

og 3.500 mose 

og 3.500 mose 

og 3.500 mose 

og 3.500 mose 

og 3.500 mose 

og 3.500 mose 

og 3.500 mose 

og 3.500 mose 

og 3.500 mose 

og 3.500 mose 

og 3.500 mose 

og 3.500 mose 

og 3.500 mose 

og 3.500 mose 

og 3.500 mose 

og 3.500 mose 

og 3.500 mose 

og 3.500 mose 

og 3.500 mose 

og 3.500 mose 

og 3.500 mose 

og 3.500 mose 

og 3.500 mose 

og 3.500 mose 

og 3.500 mose 

og 3.500 mose 

og 3.500 mose 

og 3.500 mose 

og 3.500 mose 

og 3.500 mose 

og 3.500 mose 

og 3.500 mose 

og 3.500 mose 

og 3.500 mose 

og 3.500 mose 

4 vandhuller 

4 vandhuller 

4 vandhuller 

4 vandhuller 

4 vandhuller 

4 vandhuller 

4 vandhuller 

4 vandhuller 

4 vandhuller 

4 vandhuller 

4 vandhuller 

4 vandhuller 

4 vandhuller 

4 vandhuller 

4 vandhuller 

4 vandhuller 

4 vandhuller 

4 vandhuller 

4 vandhuller 

4 vandhuller 

4 vandhuller 

4 vandhuller 

4 vandhuller 

4 vandhuller 

4 vandhuller 

4 vandhuller 

4 vandhuller 

4 vandhuller 

4 vandhuller 

4 vandhuller 

4 vandhuller 

4 vandhuller 

4 vandhuller 

4 vandhuller 

4 vandhuller 

4 vandhuller 

4 vandhuller 

4 vandhuller 

4 vandhuller 

4 vandhuller 

4 vandhuller 

4 vandhuller 

4 vandhuller 

4 vandhuller 

4 vandhuller 

4 vandhuller 

4 vandhuller 

4 vandhuller 

4 vandhuller 


















































2.300 m² eng, 320 m² mose, 

2.300 m² eng, 320 m² mose, 

2.300 m² eng, 320 m² mose, 

2.300 m² eng, 320 m² mose, 

2.300 m² eng, 320 m² mose, 

2.300 m² eng, 320 m² mose, 

2.300 m² eng, 320 m² mose, 

2.300 m² eng, 320 m² mose, 

2.300 m² eng, 320 m² mose, 

2.300 m² eng, 320 m² mose, 

2.300 m² eng, 320 m² mose, 

2.300 m² eng, 320 m² mose, 

2.300 m² eng, 320 m² mose, 

2.300 m² eng, 320 m² mose, 

2.300 m² eng, 320 m² mose, 

2.300 m² eng, 320 m² mose, 

2.300 m² eng, 320 m² mose, 

2.300 m² eng, 320 m² mose, 

2.300 m² eng, 320 m² mose, 

2.300 m² eng, 320 m² mose, 

2.300 m² eng, 320 m² mose, 

2.300 m² eng, 320 m² mose, 

2.300 m² eng, 320 m² mose, 

2.300 m² eng, 320 m² mose, 

2.300 m² eng, 320 m² mose, 

2.300 m² eng, 320 m² mose, 

2.300 m² eng, 320 m² mose, 

2.300 m² eng, 320 m² mose, 

2.300 m² eng, 320 m² mose, 

2.300 m² eng, 320 m² mose, 

2.300 m² eng, 320 m² mose, 

2.300 m² eng, 320 m² mose, 

2.300 m² eng, 320 m² mose, 

2.300 m² eng, 320 m² mose, 

2.300 m² eng, 320 m² mose, 

2.300 m² eng, 320 m² mose, 

2.300 m² eng, 320 m² mose, 

2.300 m² eng, 320 m² mose, 

2.300 m² eng, 320 m² mose, 

2.300 m² eng, 320 m² mose, 

2.300 m² eng, 320 m² mose, 

2.300 m² eng, 320 m² mose, 

2.300 m² eng, 320 m² mose, 

2.300 m² eng, 320 m² mose, 

2.300 m² eng, 320 m² mose, 

2.300 m² eng, 320 m² mose, 

2.300 m² eng, 320 m² mose, 

2.300 m² eng, 320 m² mose, 

2.300 m² eng, 320 m² mose, 


















































1.800 m² eng 

1.800 m² eng 

1.800 m² eng 

1.800 m² eng 

1.800 m² eng 

1.800 m² eng 

1.800 m² eng 

1.800 m² eng 

1.800 m² eng 

1.800 m² eng 

1.800 m² eng 

1.800 m² eng 

1.800 m² eng 

1.800 m² eng 

1.800 m² eng 

1.800 m² eng 

1.800 m² eng 

1.800 m² eng 

1.800 m² eng 

1.800 m² eng 

1.800 m² eng 

1.800 m² eng 

1.800 m² eng 

1.800 m² eng 

1.800 m² eng 

1.800 m² eng 

1.800 m² eng 

1.800 m² eng 

1.800 m² eng 

1.800 m² eng 

1.800 m² eng 

1.800 m² eng 

1.800 m² eng 

1.800 m² eng 

1.800 m² eng 

1.800 m² eng 

1.800 m² eng 

1.800 m² eng 

1.800 m² eng 

1.800 m² eng 

1.800 m² eng 

1.800 m² eng 

1.800 m² eng 

1.800 m² eng 

1.800 m² eng 

1.800 m² eng 

1.800 m² eng 

1.800 m² eng 

1.800 m² eng 



































































































6.900 m² eng og 2.000 m² mose 

6.900 m² eng og 2.000 m² mose 

6.900 m² eng og 2.000 m² mose 

6.900 m² eng og 2.000 m² mose 

6.900 m² eng og 2.000 m² mose 

6.900 m² eng og 2.000 m² mose 

6.900 m² eng og 2.000 m² mose 

6.900 m² eng og 2.000 m² mose 

6.900 m² eng og 2.000 m² mose 

6.900 m² eng og 2.000 m² mose 

6.900 m² eng og 2.000 m² mose 

6.900 m² eng og 2.000 m² mose 

6.900 m² eng og 2.000 m² mose 

6.900 m² eng og 2.000 m² mose 

6.900 m² eng og 2.000 m² mose 

6.900 m² eng og 2.000 m² mose 

6.900 m² eng og 2.000 m² mose 

6.900 m² eng og 2.000 m² mose 

6.900 m² eng og 2.000 m² mose 

6.900 m² eng og 2.000 m² mose 

6.900 m² eng og 2.000 m² mose 

6.900 m² eng og 2.000 m² mose 

6.900 m² eng og 2.000 m² mose 

6.900 m² eng og 2.000 m² mose 

6.900 m² eng og 2.000 m² mose 

6.900 m² eng og 2.000 m² mose 

6.900 m² eng og 2.000 m² mose 

6.900 m² eng og 2.000 m² mose 

6.900 m² eng og 2.000 m² mose 

6.900 m² eng og 2.000 m² mose 

6.900 m² eng og 2.000 m² mose 

6.900 m² eng og 2.000 m² mose 

6.900 m² eng og 2.000 m² mose 

6.900 m² eng og 2.000 m² mose 

6.900 m² eng og 2.000 m² mose 

6.900 m² eng og 2.000 m² mose 

6.900 m² eng og 2.000 m² mose 

6.900 m² eng og 2.000 m² mose 

6.900 m² eng og 2.000 m² mose 

6.900 m² eng og 2.000 m² mose 

6.900 m² eng og 2.000 m² mose 

6.900 m² eng og 2.000 m² mose 

6.900 m² eng og 2.000 m² mose 

6.900 m² eng og 2.000 m² mose 

6.900 m² eng og 2.000 m² mose 

6.900 m² eng og 2.000 m² mose 

6.900 m² eng og 2.000 m² mose 

6.900 m² eng og 2.000 m² mose 

6.900 m² eng og 2.000 m² mose 

2 vandhuller 

2 vandhuller 

2 vandhuller 

2 vandhuller 

2 vandhuller 

2 vandhuller 

2 vandhuller 

2 vandhuller 

2 vandhuller 

2 vandhuller 

2 vandhuller 

2 vandhuller 

2 vandhuller 

2 vandhuller 

2 vandhuller 

2 vandhuller 

2 vandhuller 

2 vandhuller 

2 vandhuller 

2 vandhuller 

2 vandhuller 

2 vandhuller 

2 vandhuller 

2 vandhuller 

2 vandhuller 

2 vandhuller 

2 vandhuller 

2 vandhuller 

2 vandhuller 

2 vandhuller 

2 vandhuller 

2 vandhuller 

2 vandhuller 

2 vandhuller 

2 vandhuller 

2 vandhuller 

2 vandhuller 

2 vandhuller 

2 vandhuller 

2 vandhuller 

2 vandhuller 

2 vandhuller 

2 vandhuller 

2 vandhuller 

2 vandhuller 

2 vandhuller 

2 vandhuller 

2 vandhuller 

2 vandhuller 

3 vandhuller 

3 vandhuller 

3 vandhuller 

3 vandhuller 

3 vandhuller 

3 vandhuller 

3 vandhuller 

3 vandhuller 

3 vandhuller 

3 vandhuller 

3 vandhuller 

3 vandhuller 

3 vandhuller 

3 vandhuller 

3 vandhuller 

3 vandhuller 

3 vandhuller 

3 vandhuller 

3 vandhuller 

3 vandhuller 

3 vandhuller 

3 vandhuller 

3 vandhuller 

3 vandhuller 

3 vandhuller 

3 vandhuller 

3 vandhuller 

3 vandhuller 

3 vandhuller 

3 vandhuller 

3 vandhuller 

3 vandhuller 

3 vandhuller 

3 vandhuller 

3 vandhuller 

3 vandhuller 

3 vandhuller 

3 vandhuller 

3 vandhuller 

3 vandhuller 

3 vandhuller 

3 vandhuller 

3 vandhuller 

3 vandhuller 

3 vandhuller 

3 vandhuller 

3 vandhuller 

3 vandhuller 

3 vandhuller 


















































 

►Figur 3.29 Omtrentlig placering af foranstaltninger der afværger hovedforslagets (og alternativ 1, 2, 3 og 4) 

konsekvenser for plante- og dyreliv omkring Herning. Se figur 3.28 for signaturforklaring

2 


66 

((((((( 

27000 

((((((( 

((((((((((((( 

28000 

Overført Overført Overført Overført Overført Overført Overført Overført Overført Overført Overført Overført Overført Overført Overført Overført Overført Overført Overført Overført faunabro faunabro faunabro faunabro faunabro faunabro faunabro faunabro faunabro faunabro faunabro faunabro faunabro faunabro til til til til til til til til til til til til til til til til til til til til til til til til til til til til til til krondyr 

krondyr 

krondyr 

krondyr 

krondyr 

krondyr 

krondyr 

krondyr krondyr krondyr krondyr krondyr krondyr 

krondyr 

( 

(( 

29000 

lundby Bæk 

30000 

2 2 2 2 2 2 2 2 vandhuller 

vandhuller 

vandhuller 

vandhuller 

vandhuller 

vandhuller 

vandhuller 

vandhuller 

( 

( 

(( 

31000 

32000 

33000 

((((((((((((((( 

(((((((((((((( 

Underføring Underføring Underføring Underføring Underføring Underføring Underføring Underføring Underføring Underføring Underføring Underføring Underføring Underføring Underføring Underføring til til til til til til til til til til til til til til rådyr 

rådyr 

g 

11.600 11.600 11.600 11.600 11.600 11.600 11.600 11.600 11.600 11.600 11.600 11.600 11.600 11.600 11.600 11.600 11.600 11.600 11.600 11.600 11.600 11.600 11.600 11.600 11.600 11.600 11.600 11.600 11.600 11.600 11.600 11.600 11.600 11.600 11.600 11.600 11.600 11.600 11.600 11.600 m² m² m² m² m² m² m² m² mose 

mose 

mose 

mose 

mose 

mose 

mose 

mose ((( 


Figur 3.30 Omtrentlig placering af foranstaltninger der afværger hovedforslag- 

ets (og alternativ 1, 2, 3 og 4) konsekvenser for plante- og dyreliv omkring aulum. 

Se figur 3.28 for signaturforklaring 

35000 

36000 

Underføring Underføring Underføring Underføring Underføring Underføring Underføring Underføring Underføring til til til til til til til til til til til til til til til til til til til til til til til til til til til til til til til rådyr 

rådyr 

rådyr 

rådyr 

rådyr 

rådyr 

rådyr 

rådyr 

rådyr 

løven Å 

37000 

38000 

6.200 6.200 6.200 6.200 6.200 6.200 6.200 6.200 m² m² m² m² m² m² m² m² eng eng eng eng eng eng eng eng eng eng eng eng eng eng eng eng eng eng eng eng eng eng eng eng eng eng eng eng og og og og og og og og 5.000 5.000 5.000 5.000 5.000 5.000 5.000 5.000 m² m² m² m² m² m² m² m² mose mose mose mose mose mose mose mose mose mose mose mose mose 

mose 

mose mose mose mose mose mose mose mose mose mose mose mose 

mose 

mose 

mose 

mose 

mose 

Herningsholm 

( 

39000 

( 

40000 

2 2 2 2 2 2 2 2 vandhuller 

vandhuller vandhuller vandhuller vandhuller vandhuller vandhuller vandhuller vandhuller vandhuller vandhuller vandhuller vandhuller 

vandhuller 

vandhuller 

vandhuller 

vandhuller 


vandhuller 

 

4


7000 

8000 

40000 40000 

2 2 2 2 2 2 2 2 vandhuller 


vandhuller 

vandhuller 

vandhuller 

vandhuller 

vandhuller 


2 2 2 2 2 2 2 2 vandhuller 

vandhuller 

vandhuller 

vandhuller 

vandhuller 

vandhuller 

vandhuller 

vandhuller 

6000 

( 

( 

((((((((((((((((((( 

(( 

5000 

Bjallerbæk 

Bæk 

( 

Mølbæk 

41000 41000 

4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 vandhuller 

vandhuller 

vandhuller 

vandhuller 

vandhuller 

vandhuller 

vandhuller 

vandhuller 

4000 

((((( 

(( 

2000 

3000 

(( 

(( 

42000 42000 

1000 

43000 43000 

landskabsbro landskabsbro landskabsbro landskabsbro landskabsbro landskabsbro landskabsbro landskabsbro landskabsbro landskabsbro landskabsbro landskabsbro landskabsbro landskabsbro landskabsbro landskabsbro landskabsbro landskabsbro landskabsbro landskabsbro landskabsbro landskabsbro landskabsbro landskabsbro landskabsbro landskabsbro landskabsbro landskabsbro landskabsbro landskabsbro landskabsbro landskabsbro landskabsbro landskabsbro til til til til til til til til til til til til til til til til til til til til til til til til til til til til til til til rådyr 

rådyr rådyr rådyr rådyr rådyr rådyr rådyr rådyr rådyr rådyr rådyr rådyr 

rådyr 

rådyr 

rådyr 

rådyr 

rådyr 

rådyr 

rådyr 

Sikær Bæk 

eksisterende eksisterende eksisterende eksisterende eksisterende eksisterende eksisterende eksisterende eksisterende eksisterende eksisterende eksisterende eksisterende eksisterende eksisterende eksisterende eksisterende eksisterende eksisterende faunabro 

faunabro 

faunabro 

faunabro 

faunabro 

faunabro 

faunabro 

faunabro 

faunabro 

2 2 2 2 2 2 2 2 vandhuller 


vandhuller 

vandhuller 

vandhuller vandhuller vandhuller vandhuller vandhuller vandhuller vandhuller vandhuller vandhuller vandhuller 

vandhuller 

vandhuller 

vandhuller 


((((((( 

2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 vandhuller vandhuller vandhuller vandhuller vandhuller vandhuller vandhuller vandhuller vandhuller vandhuller vandhuller vandhuller vandhuller vandhuller vandhuller vandhuller vandhuller vandhuller vandhuller vandhuller vandhuller vandhuller vandhuller vandhuller vandhuller og og og og og og og og og og og og og og og og og og og og og og og og og og og og og og og og og og og og og og og og og og og og og og 6.800 6.800 6.800 6.800 6.800 6.800 6.800 6.800 6.800 6.800 6.800 6.800 6.800 6.800 6.800 6.800 6.800 6.800 6.800 6.800 6.800 6.800 6.800 6.800 6.800 6.800 6.800 6.800 6.800 6.800 6.800 m² m² m² m² m² m² m² m² m² m² m² m² m² m² m² m² m² m² m² m² m² m² m² m² m² m² m² m² m² m² m² m² eng eng eng eng eng 

eng eng eng 

eng eng eng 

eng 

eng 

eng eng eng 

eng eng eng eng eng 

eng 

44000 44000 


Figur 3.31 Omtrentlig placering af foranstaltninger der afværger hovedforslagets 

konsekvenser for plante- og dyreliv omkring Herning. Se figur 3.28 for 

signaturforklaring 

Fredskov kompenseres 1:2 og med biologisk værdi 1:1. 

Der rejses således 43.000 m 2 skov som kompensation for 

fældet fredskov og yderligere 39.600 m 2 som kompensation 

for fældet skov med biologisk værdi. i alt plantes således 

82.700 m 2 ny skov. 

Opsummering barriereeffekt 

Gennemførelse af hovedforslaget vil medføre en forøget 

fragmentering. Dette vil påvirke alle de dyrearter, der bevæger 

sig rundt i området, herunder rådyr og krondyr, den 

rødlistede hare, paddearter, som har behov for at bevæge 

sig mellem yngle- og rasteområder, samt alle øvrige arter af 

dyr. 

eksisterende eksisterende eksisterende eksisterende eksisterende eksisterende eksisterende eksisterende eksisterende eksisterende eksisterende eksisterende eksisterende eksisterende eksisterende eksisterende eksisterende eksisterende eksisterende eksisterende eksisterende eksisterende faunabro faunabro faunabro faunabro faunabro faunabro 

faunabro 

faunabro faunabro 



faunabro 

faunabro 

faunabro 

45000 45000 

2 2 2 2 2 2 2 2 vandhuller 

vandhuller 

vandhuller 

vandhuller 

vandhuller 

vandhuller 

vandhuller 

vandhuller 

46000 46000 


((( 

Storå 

47000 47000 

eksisterende eksisterende eksisterende eksisterende eksisterende eksisterende eksisterende eksisterende eksisterende eksisterende eksisterende eksisterende eksisterende eksisterende eksisterende eksisterende eksisterende eksisterende eksisterende eksisterende faunabro faunabro 


faunabro faunabro faunabro faunabro faunabro faunabro 

faunabro 

faunabro 




faunabro 

48000 48000 

((((((((((((((((((((( 

Midlertidigt Midlertidigt Midlertidigt Midlertidigt Midlertidigt Midlertidigt Midlertidigt Midlertidigt Midlertidigt Midlertidigt Midlertidigt Midlertidigt Midlertidigt Midlertidigt Midlertidigt paddehegn paddehegn paddehegn paddehegn paddehegn paddehegn paddehegn paddehegn paddehegn paddehegn 

paddehegn paddehegn paddehegn paddehegn paddehegn paddehegn paddehegn paddehegn paddehegn paddehegn paddehegn 

Saltholt-lund 


1.800 1.800 1.800 1.800 1.800 1.800 1.800 1.800 m² m² m² m² m² m² m² m² mose 

mose 

mose 

mose 

mose 


mose 


49000 

49000 

50000 50000 

 

Der sker en ny fragmentering af området vest for Herning, 

hvor der anlægges ny landevej i et område, hvor der i dag 

kun er mindre veje. Fragmenteringen er dog ikke total, da 

dyr vil kunne passere landevejen. ligeledes sker der ny 

fragmentering på strækningen syd for Holstebro indtil ljørring, 

hvor der etableres en ny motorvej syd for den eksisterende 

motortrafikvej, hvilket betyder, at et område isoleres 

mellem de to veje. på den øvrige del af strækningen 

udvides den eksisterende motortrafikvej til motorvej, hvilket 

medfører en yderligere forstærkning af denne barriere, som 

følge af øget bredde af anlægget og øget trafik på vejen. 

Hvor den eksisterende vej var en kraftig barriere, vurderes 

den udvidede vej at være en total barriere. 

67


Barriereeffekten vurderes at have særlig betydning, hvor 

spredningskorridorer krydses. på strækningen vurderes 

disse at findes i ådalene langs Løven Å (udbygning til motorvej), 

Herningsholm Å ved Sinding (udbygning til motorvej) 

og Herningsholm Å ved Gødstrup Sø (ny landevej). Herudover 

krydses yderligere vandløb, levende hegn og nogle 

bevoksninger, hvor passagemuligheden i fremtiden vil være 

nedsat med mulighed for fragmentering af bestande. 


For at mindske hovedforslagets barriereeffekt, er der indarbejdet 

faunapassager. Placeringen af disse kan ses på figur 

3.7, figur 3.11 og figur 3.14 og fremgår af oversigten i bilag 

4. 

Ved lundby Bæk er indarbejdet 1 faunabro, der er egnet for 

krondyr (>50 m bred), 1 landskabsbro over Herningsholm Å 

ved Gødstrup Sø egnet for rådyr (>4x20 m), 2 underføringer 

syd for aulum, der er egnet for rådyr (4x6 m), 13 underføringer 

til mellemstore pattedyr (>1x1,5 m), 8 vandløbsunderføringer 

med banketter til bl.a. odder (>1x1,5 m), 8 underføringer 

til små pattedyr (>0,5x0,5 m) og forlængelse af de tre 

faunaoverføringer nord for Herning. 

Ved løven Å, hvor der i dag ikke er passagemulighed for 

ikke vandlevende dyr, indlægges banketter i passagerne. 

Banketterne ved Herningsholm Å ved Sinding forbedres. 

Omkring alle faunapassager opsættes hegning, der leder de 

relevante dyr til passagen. Øvrig hegning søges undgået, 

da hegning forøger barrierevirkningen. Hegning vil følge 

retningslinjerne i vejledningen ”Hegning langs veje” (Vejdirektoratet, 

2011b). 

Der opsættes vildthegning omkring faunabroen ved lundby 

Bæk (f.eks. 1 km på hver side af vejen) og omkring de to 

68 

Figur 3.32 Den eksisterende 

motortrafikvej nord for 

Herning der skal udvides til 

motorvej 

underføringer, der gøres egnede til rådyr (f.eks. 2x1 km på 

hver side af vejen). Omkring landskabsbroen over Herningsholm 

Å vest for Gødstrup Sø overvejes hegning da vejen 

her er en landevej (f.eks. 500 på hver side af vejen). på 

strækningen ”Sinding - Herning N” videreføres den eksisterende 

vildthegning. Den endelige placering og omfanget af 

vildthegning fastlægges i detailprojektering. 

Hvor det er nødvendigt at etablere ledebeplantning til faunapassager, 

vil denne blive udformet i henhold til anbefalingerne 

i ”Fauna- og menneskepassager - en vejledning” 

(Vejdirektoratet 2011). ledebeplantning er særligt vigtigt 

omkring passager der ikke er placeret ved vandløb eller 

eksisterende levende hegn etc. For hovedforslaget gælder 

dette for 7 passager (angivet i bilag 4). 

Opsummering af effekter i vejnære arealer 

etablering af en ny vej og dennes drift, medfører en række 

konsekvenser for dyr og planter, der lever i de fremtidige 

vejnære arealer. Konsekvenserne kan skyldes påvirkninger 

som følge af tilførsel af miljøfremmede stoffer, kvælstofdeposition, 

støj, vibrationer og lys. 

Tilførsel af miljøfremmede stoffer kan ske fra trafikken på 

vejen eller i forbindelse med vejvedligeholdelse, hvor der 

f.eks. udspredes salt i vinterhalvåret. Salt og miljøfremmede 

stoffer kan påvirke plantesamfund på de vejnære arealer, 

som følge af afdrift etc. Spredning vurderes at kunne ske 

op til 25 m fra vejen, men en egentlig effekt vurderes kun, 

at kunne ses inden for 10 m fra vejen. For arealer der ligger 

i umiddelbar nærhed af vejen, kan der ske en mindre 

ændring i artssammensætning. Da det er et smalt areal, der 

påvirkes, og da mængden af stoffer der tilføres er begrænset, 

vurderes påvirkningen ikke at medføre væsentlige 

konsekvenser.

i forbindelse med uheld på motorvejen kan der ske tilledning 

af olie, benzin og andre miljøfremmede stoffer til nærtliggende 

arealer. Dette kan medføre en kraftig påvirkning, som 

dog vil være af midlertidig karakter. Da risikoen for, at et 

uheld sker i et område med naturmæssige værdier er lille, 

vurderes en væsentlig konsekvens at være usandsynlig. 

Bilernes udstødning indeholder iltede kvælstofforbindelser 

(NOxer), som kan deponeres i naturområder og her medfører 

eutrofiering og gradvis ændring af plantesamfundene. 

Naturområderne langs vejen er allerede i dag kraftigt påvirket 

af eutrofiering, hovedsagligt som følge af den nærtliggende 

landbrugsdrift, men også fra de eksisterende veje. 

ingen af de naturområder der ligger i umiddelbar nærhed af 

vejen, vurderes at være særligt sårbare overfor denne påvirkning, 

da der ikke findes særligt sjældne eller nøjsomme 

arter. Hedearealerne er som udgangspunkt mere sårbare, 

men artsindholdet på den hede, der findes ved vejen, er i 

dag så dårligt, at den yderligere forringelse, ikke vurderes at 

have væsentlige konsekvenser. 

Støj, vibrationer og lys fra vejen, nedsætter levestedernes 

egnethed for dyrearter, der befinder sig på de vejnære 

arealer. Flagermus kan blive tiltrukket eller bortskræmt af 

det opsatte lys, padder kan blive tiltrukket af lys og blive 

trafikdræbt samt evt. blive påvirket af vibrationer, mens 

pattedyr og fugle kan blive påvirket af støj og etablering af 

strukturer der mindsker det frie udsyn. Hvor vigtig denne 

påvirkning er, afhænger af kvaliteten af de levesteder, der 

findes på de vejnære arealer. Hvis disse er særligt vigtige, 

kan påvirkningen potentielt være væsentlig. Det er vurderet, 

at de levesteder, der i dag findes i nærheden af vejen, ikke 

har en værdi, der gør, at påvirkningen vil have væsentlige 

konsekvenser. Påvirkningen af padder og flagermus er nærmere 

beskrevet under bilag iV-arter. 


ingen vurderes at være nødvendige. 

3.4.2 Anlægsfasen 

Naturområder og arter kan blive forstyrret eller skadet af anlægsaktiviteter 

såsom midlertidig beslaglæggelse af arealer 

til f.eks. arbejdsarealer, fjernelse af vegetation, midlertidige 

grundvandssænkninger, kørsel med entreprenørmateriel, 

forundersøgelser (f.eks. arkæologiske og geotekniske forundersøgelser), 

etablering af midlertidige økologiske barrierer, 

støj, belysning mv. 

Den arealinddragelse, der er beskrevet under driftsfasen, vil 

starte i anlægsfasen. Herudover vil der i anlægsfasen være 

en yderligere arealinddragelse til arbejdsarealer etc. Som 

udgangspunkt vil der blive inddraget yderligere 12 m langs 

det permanent inddragede areal på begge sider af vejen. 

Dette betyder bl.a., at der inddrages yderligere § 3 beskyttede 

naturarealer. Der er ingen af de § 3 arealer, der på denne 

måde inddrages midlertidigt, der er vurderet at rumme 

naturmæssige værdier, der ikke vil kunne genindfinde sig på 

arealerne efterfølgende. 


Ved krydsningen af Herningsholm Å, hvor der etableres en 

landskabsbro, vil der være en betydelig påvirkning i anlægsfasen, 

og engen, der ligger nord for vandløbet, vil blive 

midlertidigt påvirket. efterfølgende vil området dog kunne 

retableres, og et lignende naturindhold som det nuværende 

vurderes at kunne genindvandre. 

Der vil være påvirkning fra støj og vibrationer i anlægsfasen. 

Som udgangspunkt vil denne påvirkning være større, end 

den der sker i driftsfasen, men den vil kun være midlertidig. 

For nogle dyrearter kan en midlertidig påvirkning også have 

betydning, da de ikke når at vænne sig til den, men evt. kan 

blive skræmt væk fra etablerede ynglesteder. 

i forbindelse med anlægsarbejder kan der blive transporteret 

jord rundt. i det omfang jord fra en lokalitet med invasive 

arter transporteres til en anden lokalitet, evt. i nærheden af 

naturarealer, kan der ske spredning af de invasive arter. 

Barriereeffekten vil i nogle tilfælde være større i anlægsfasen 

end i driftsfasen. Det skyldes, at der ikke findes faunapassager, 

og at arbejdsarealerne kan være præget af meget 

arbejdskørsel og evt. være delvist afspærrede. 

i det omfang der udføres anlægsarbejder i døgnets mørke 

timer, kan der være behov for belysning af arbejdsarealer, 

ligesom der kan være belysning på oplagsarealer etc.. Dette 

kan påvirke dyrene i nærområdet herunder flagermus, som 

tiltrækkes af lyset, eller evt. (andre arter) skræmmes væk fra 

deres jagtområder. Dette er nærmere beskrevet under bilag 

iV-arter. 

i forbindelse med etablering af vandløbspassager kan der 

ske spild til vandløbet, og dermed sedimenttransport som 

kan forværre levevilkårene for de dyr og planter der lever i 

vandløbet f. eks, ved tilsanding af grusede partier, der fungerer 

som gydebanker for laksefisk. 

Der sker ikke midlertidige grundvandssænkninger af et sådant 

omfang, at det vurderes at kunne medføre påvirkninger 

af nærtliggende naturområder. 


Der vil blive udarbejdet en miljøhandlingsplan for anlægsfasen. 

Denne vil bl.a. indeholde retningslinjer for hvornår og 

hvordan, påvirkninger af naturområder må ske. 

For at sikre at natur kan genudvikles på midlertidigt påvirkede 

arealer, fjernes alle materialer, som er anvendt i 

forbindelse med anlægsperioden (f.eks. metal, asfalt, beton 

etc.). Der udlægges ikke muldlag eller udsås frøblanding eller 

lignende på arealet, men i stedet sikres forhold, der gør, 

at naturen kan genudvikle sig. 

Bilag iV-arter 

For arter hvor afværgeforanstaltninger er vurderet ikke at 

være nødvendige, er overskriften udeladt, 

69


Flagermus 

Forringelse af yngle- og rasteområder 

Der er ikke konstateret konkrete raste- og/eller ynglelokaliteter 

for flagermus, som kan blive påvirket af projektet. Størstedelen 

af de bevoksninger, der fældes, er vurderet ikke at 

rumme træer, der er egnede som raste- eller ynglelokalitet 

for flagermus. Det skyldes, at bevoksningerne er unge og 

ensaldrende og for en stor dels vedkommende består af 

nåletræer. Undtagelserne er Sønder plantage i Holstebro 

(037) og en løvskov ved Jersild (052) som rummer ældre 

træer (se figur 3.19), og hvor tilstedeværelse af flagermus 

i de træer, der fældes, ikke helt kan udelukkes, selvom det 

vurderes som mindre sandsynligt. 

i det omfang bygninger i det åbne land nedrives, er der 

risiko for, at skade raste- eller ynglelokaliteter for sydflagermus 

eller damflagermus, selvom ingen konkrete lokaliteter 

blev konstateret under feltarbejdet. 

Påvirkning af ledelinjer og fourageringsområder 

Hvor ledelinjer for flagermus krydses af projektet, kan der 

ske en påvirkning af den økologiske funktionalitet for arterne 

i form af sammenhængen mellem yngleområder og fourageringsområder. 

af de konstaterede arter har ledelinjer mest 

værdi for vand- og damflagermus, mens de er af mindre 

betydning for sydflagermus og uden betydning for brunflagermus. 

En ledelinje for vandflagermus langs Herningsholm Å ved 

Gødstrup Sø krydses af projektet. Da der etableres en landskabsbro 

ved krydsningen, vurderes passageforholdene for 

vandflagermus ikke at blive forværret. 

Figur 3.33 Odderbanket 

hvor den eksisterende rute 

18 krydser Herningsholm Å 

ved Sinding 

70 

De øvrige krydsninger af større vandløb (løven Å, Herningsholm 

Å ved Sinding og Sikær Bæk), sker som forlængelse 

af eksisterende passager. De længere passager vil 

forværre passageforholdene for flagermus, men påvirkningen 

vurderes ikke at påvirke den økologiske funktionalitet. 

Det skyldes, at passagerne ikke vurderes at have en særlig 

værdi som ledelinje for flagermus, og at vandflagermus 

stadig vurderes at kunne passere gennem passagerne, i det 

omfang de anvender passagerne i dag. 

projektet krydser en lang række levende hegn. Disse er kun 

i meget begrænset omfang vurderet, at kunne have værdi 

som ledelinjer for flagermus. Det skyldes, at de ikke forbinder 

naturområder eller på anden måde forbinder rasteområder 

med fourageringsområder. Det kan ikke helt udelukkes, 

at flagermus kan flyve langs nogle af disse hegn, men det 

vurderes som mindre sandsynligt og af en så lille betydning, 

at en påvirkning af den økologiske funktionalitet for flagermus 

som følge af etablering af vejen kan udelukkes. 

Der vurderes heller ikke at ske påvirkning af væsentlige 

fourageringsområder for flagermus. 

Fourageringsområder for sydflagermus i skovene ved 

Gullestrup, hvor de mest vejnære dele fældes, vurderes 

ikke at blive påvirket. Det skyldes, at det kun er meget små 

randområder af skovene, der fældes, og områder som i 

dag formentlig har mindre værdi på grund af nærheden til 

motorvejen. 

Påvirkning fra støj og lys 

Støjfølsomme arter er især de såkaldte ”gleaners ” som 

f.eks. er langøret flagermus, men ingen af de arter der er 

konstateret eller kendt fra undersøgelsesområdet er støjfølsomme. 

en påvirkning vurderes derfor at kunne udelukkes.

Belysning langs vejen kan potentielt påvirke de konstaterede 

flagermus. Ved at skræmme damflagermus og 

vandflagermus væk, eller ved at tiltrække sydflagermus og 

brunflagermus, som fouragerer på de insekter, som samles 

ved belysningen. Da der ikke opsættes lys langs vejen i det 

åbne land, og da der ikke sker ændringer af den eksisterende 

belysning i byområder, vurderes en påvirkning af den 

økologiske funktionalitet at kunne udelukkes. 

lys fra bilernes lygter, hvor ådale krydses, vurderes ikke 

at påvirke f.eks. vandflagermus’ flyveruter langs passager 

under vejen. Det skyldes, at lysene ikke oplyser selve passagerne, 

og at vandflagermus er kendt for at flyve gennem 

underførte vandløbspassager af motorveje med højere 

årsdøgntrafik, end denne vej vil have. 

Anlægsfasen 

i forbindelse med anlægsarbejder ved ådalskrydsninger, kan 

der ske en påvirkning af flagermus. Dels hvis der i forbindelse 

med anlægsarbejderne laves midlertidige spærringer 

i passagerne, så flagermus ikke kan passere igennem og 

dels i det omfang, at der om natten er lys på arbejdspladserne. 

Dette gælder ved løven Å og ved de to krydsninger 

af Herningsholm Å. 

Afværgeforanstaltninger 

For at sikre mod en påvirkning af yngle- eller rastelokaliteter 

for flagermus genundersøges Søndre Plantage i Holstebro 

og skov ved Jersild i detailprojekteringsfasen for at sikre, at 

de konkrete træer, der fældes, ikke rummer flagermus. Herudover 

eftersøges flagermus i huse, der skal nedlægges. 

Hvis der findes flagermus i træer eller huse, der skal fjernes, 

vil de blive udsluset, 

i anlægsfasen vil belysning af arbejdspladser omkring ådalskrydsninger 

blive holdt på et minimum for ikke at hindre 

fouragering og transportflyvning af vand- og/eller damflagermus. 

Spærringer af ådalspassager vil blive gjort så kortvarige 

som muligt. Dette vurderes at være tilstrækkeligt til at 

sikre den økologiske funktionalitet for evt. tilstedeværende 

flagermus. 

Odder 


Der findes odder i Herningsholm Å og Løven Å og muligvis 

langs Bjallerbæk Bæk (se figur 3.19). Etablering af bygværker 

ved vandløb vurderes at påvirke en så lille del af odderens 

samlede område med potentielle yngle- og rasteområder 

i ådalene, at arealinddragelsen ikke vurderes at kunne 

påvirke den økologiske funktionalitet for arten. 


Udover at være levested, fungerer vandløb som spredningskorridorer 

for odder. Vejanlæg, som krydser disse korridorer, 

kan være farlige spærringer, og odder er langt mere 

sårbare over for trafik end de fleste andre pattedyr, fordi den 

bevæger sig vidt omkring. Mange bliver påkørt på netop de 

steder, hvor en vej krydser et vandløb. 


projektet påvirker ledelinjer for odder langs vandløbene 

Herningsholm Å (ved Sinding og Gødstrup Sø) og løven Å 

og en mulig ledelinje ved Bjallerbæk Bæk. 

Hvor krydsningen af Løven Å udvides, findes der i dag ingen 

banketter i den eksisterende underføring. i ljørringvej umiddelbart 

nord for rute 18 findes der banketter, hvor der blev 

set odderspor. Risikoen for trafikdrab samt barriereeffekten 

vurderes at blive forøget som følge af projektet, da vejens 

bredde øges, ligesom trafikmængden forventes at stige. Oddere, 

som er passeret gennem passagen under ljørringvej, 

vil ved rute 18, blive tvunget op på vejen, da de ikke kan 

passere under. 

Ved krydsningen af Herningsholm Å ved Sinding findes der i 

dag flydebanketter. Banketterne slutter dog ikke ordentligt til 

brinken (se figur 3.33) og er derfor mindre anvendelige. Som 

følge af udvidelsen af vejen (øget bredde og trafikmængde), 

vil risikoen for trafikdrab af de oddere, der vælger at gå over 

vejen i stedet for at anvende flydebanketterne, blive forøget. 

passagen langs Sikær Bæk, der er en mulig lokalitet for 

odder men uden fund, bliver forlænget. Dette vurderes ikke 

at forringe passagemulighederne for evt. tilstedeværende 

odder, da de eksisterende banketter også forlænges, og 

en påvirkning af den økologiske funktionalitet vurderes at 

kunne udelukkes. 

Bjallerbæk Bæk krydses umiddelbart nedstrøms et område 

hvor den er rørlagt, og dermed på en strækning, som 

vurderes at have mindre værdi for odder. etablering af en 

vej på tværs af åen, kan dog ikke udelukkes at medføre en 

påvirkning af den økologiske funktionalitet for odder som 

følge af etablering af en ny barriere 

Krydsningen af Herningsholm Å ved Gødstrup Sø sker på 

en landskabsbro. en påvirkning af odder vurderes her at 

kunne udelukkes, da passageforholdene i driftsfasen vil 

være gode. 


Odder kan som mange andre pattedyr blive påvirket af støj 

og lys fra motorvejen, som kan mindske artens villighed til at 

passere under vejen og til at befinde sig på arealer i nærheden 

af vejen. Dog medfører motorveje, som giver anledning 

til vedvarende støj i driftsfasen, næppe afgørende forstyrrelser 

af odderen (Søgaard og asferg, 2007). en påvirkning 

af den økologiske funktionalitet vurderes derfor at kunne 

udelukkes. 

Anlægsfasen 

i forbindelse med anlægsarbejder ved de åløbskrydsninger, 

der forlænges, samt ved etableringen af den nye landskabsbro 

over Herningsholm Å ved Gødstrup Sø kan der ske 

en påvirkning af odder. Det kan ske i det omfang, at der i 

anlægsfasen etableres midlertidige spærringer langs vandløbene, 

eller at området på anden måde påvirkes så kraftigt, 

at det bliver gjort helt uegnet for odder. 

71


Støj fra anlægsarbejder kan i modsætning til den vedvarende 

støj fra driften, potentielt have en væsentlig forstyrrende 

effekt på odder (Søgaard og asferg, 2007). 


For at sikre den økologiske funktionalitet for odder etableres 

banketter langs alle vandløb, der krydses. af særlig 

vigtighed for odder indlægges flydebanketter ved Løven Å. 

Desuden laves den nye passage ved Bjallerbæk Bæk med 

banketter, og de eksisterende banketter langs Herningsholm 

Å ved Sinding bliver forbedret, således at tilslutning til 

brinken sikres. etablering af en landskabsbro på tværs af 

Herningsholm Å ved Gødstrup Sø afværger en påvirkning af 

odder her. 

i anlægsfasen opsættes vilkår for anlægsarbejder i ådalene. 

Det sikres, at der ikke sker midlertidige spærringer af de 

åløbsnære arealer. Så vidt muligt vil de mest forstyrrende 

og støjende anlægsarbejder blive gennemført i perioden 

1/6-1/10, hvor odder er mindst sårbar. Dette vil særligt 

være i fokus, hvor der gennemføres anlægsarbejder langs 

Herningsholm Å. 

72 

A086 

A086 

A082 A082 A082 A082 A082 A082 A082 A082 A082 

A084 A084 

A084 A084 A084 

Spidssnudet Spidssnudet Spidssnudet Spidssnudet Spidssnudet Spidssnudet Spidssnudet Spidssnudet frø 

frø 

A079 A079 

A079 

Hovedforslag 

A062A A062A A062A A062A A062A A062A A062A A062A A062A A062A A062A 

A062A A062A A062A A062A A062A A062A A062A A062A A062A A062A A062A 

Vandhul hvor der er registreret 

spidssnudet frø 

Øvrige undersøgte vandhuller 

0 A061 

A061 A061 250 

A059 A059 

A059 A059 A059 

500 m 

A078 A078 

A078 A078 A078 A078 

A094A A094A A094A A094A A094A A094A A094A 

A094A A094A A094A A094A A094A A094A A094A A094A A094A A094A A094A A094A A094A 

Spidssnudet Spidssnudet frø 

frø 

A069 A069 

A069 A069 A069 A069 A069 A069 A069 A069 

A094 

A094 A094 

A094 

A094 A094 A094 

A094 A094 A094 A094 A094 A094 

A094 

A094 

A094 A094 A094 A094 

A085 

A085 A085 A085 A085 A085 

A085 

A085 

A085 

A085 A085 

A085 

A085 A085 

A085 

A072 A072 A072 

A072 A072 A072 A072 A072 A072 A072 

A072 A072 A072 A072 A072 A072 

A072 A072 A072 A072 

A072 A072 A072 

A072 A072 A072 A072 A072 

A072 A072 A072 A072 A072 A072 A072 

A072 A072 A072 A072 A072 A072 A072 

A072 A072 A072 A072 

A071 

A071 A071 A071 

A070 A070 A070 

A070 A070 

A067 

A067 A067 A067 A067 A067 A067 

A067 A067 A067 

A067 

A067 

A067 A067 A067 

A067 

A067 

A067 A067 

A087 

A087 A087 

A087 A087 

A087 

A087 

A087 

A087 

A087 A087 A087 A087 A087 A087 

A087 A087 

A088 A088 

A088 A088 

A073 

A073 

A090 

A090 A090 A090 A090 A090 A090 A090 

A090 

A090 

A090 

A090 A090 

A090 A090 

A090 A090 

A089 

A089 A089 

A089 A089 

A089 

A089 A089 A089 

A089 

A089 

A089 

A068 A068 A068 A068 A068 A068 A068 

A068 A068 A068 A068 A068 A068 A068 A068 A068 

A051 A051 

A051 A051 A051 A051 A051 

A050 

A050 

 

A048 

A048 

A048 A048 A048 A048 A048 A048 A048 

A048 

A048 A048 A048 

A048 

A048 A048 

A048 A048 A048 A048 A048 A048 A048 A048 

A048 A048 

Figur 3.34 Fund af spidssnudet 

frø langs Herningsholm Å 

Birkemus 

Ved løven Å og Herningsholm Å ved Sinding inddrages nær 

den eksisterende vej arealer, som ikke er optimale for birkemus 

i dag. Det vurderes derfor, at udvidelsen ikke vil påvirke 

områdets funktion for birkemus. 

Ved Herningsholm Å vest for Gødstrup Sø inddrages et 

areal, som kan være levested for birkemus. Det kan ikke 

udelukkes, at inddragelsen af areal kan påvirke den økologiske 

funktionalitet for arten. 


Ved Herningsholm Å vest for Gødstrup Sø vil anlægsarbejder 

ske uden for perioden hvor birkemus ligger i dvale 

(1/10-30/4) og uden for ungeperioden (1/7-1/8). i det 

omfang, anlægsarbejder i disse perioder ikke kan undgås, 

vil birkemus blive eftersøgt med faldfælder for at sandsynliggøre, 

at arten ikke findes. Hvis den konstateres, vil vilkår for 

anlægsperioder blive overholdt, og evt. yderligere afværgeforanstaltninger 

blive overvejet.

Nogle af de erstatningsarealer, der laves nær Herningsholm 

Å ved Gødstrup Sø (som kompensation for påvirkning af § 3 

områder), placeres i tilknytning til ådalen og drives ekstensivt 

eller helt uden græsning. Dette vil sikre, at de udvikler 

sig til et egnet levested for birkemus. Herved sikres det, at 

arealet med potentielt levested for birkemus opretholdes. 

Den landskabsbro, der etableres, sikrer fri passage for arten 

og modvirker dermed en evt. påvirkning som følge af vejens 

barriereeffekt. 

Markfirben 

Da det er vurderet som usandsynligt, at markfirben findes 

langs linjeføringen, vurderes en påvirkning at kunne udelukkes. 

Dette gælder både i drifts- og anlægsfasen. 

Bilag IV-padder (spidssnudet frø) 

På strækningerne ”Holstebro S - Aulum”, ”Aulum - Ljørring” 

og ”Ljørring - Sinding” vurderes projektet ikke at have 

konsekvenser for bilag iV-padder, da der ikke er registreret 

aktuelle forekomster inden for undersøgelseskorridoren. 

på længere sigt vil vejen reducere muligheden for fremtidig 

spredning af bilag iV-padder til nye vandhuller som afsnøres 

af vejen. 

På strækningen ”2-sporet landevej vest om Herning” er 

spidssnudet frø fundet i to vandhuller (a094 og a082) vest 

for linjeføringen (se figur 3.34). Der vurderes kun i mindre 

grad at være egnede levesteder for denne art øst for linjeføringen 

og der vurderes derfor kun at ske en ringe påvirkning 

af bestanden af spidssnudet frø, der ikke påvirker den 

økologiske funktionalitet. Med en afstand på ca. 400 m mellem 

vejen og nærmeste ynglested (vandhul a094) kan der 

muligvis forekomme en vis øget dødelig i forbindelse med 

mere tilfældige vandringer i terrænet væk fra ynglestedet, 

der dog ikke vurderes at påvirke den økologiske funktionalitet 

for arten. 

Figur 3.35 Omløbet af Storå, der sikrer passage 

for fisk, uden om vandkraftværket, men ikke tillader 

passage af ikke-vandlevende dyr 


engene omkring Herningsholm Å er potentielle fødesøgningsområder 

og spredningsveje for spidssnudet frø. Da 

passagen af Herningsholm Å sker på en landskabsbro, 

vurderes den økologiske funktionalitet for arten ikke at blive 

påvirket. 

På strækningen ”Sinding - Herning N” er spidssnudet frø fundet 

i et vandhul (a004) og i et moseområde (105). Fundene 

ligger i nærheden af den eksisterende vej, hvor der i forvejen 

er paddehegn og paddepassager. 

Begge områder ligger på vestsiden af vejen, syd for den 

strækning hvor der sker en udvidelse af vejen. Da udvidelsen 

af vejen kun sker i de nordligste maksimalt 100 m af 

mosen (formentlig mindre, da der er registreret arealer, der 

formentlig ikke er omfattet i dag), vurderes spredningsmuligheden 

for populationen af spidssnudet frø der findes i 

mosen, ikke at blive forværret. 

tabet af muligt rasteområde i mosen vurderes at være så 

lille, i forhold til områdets samlede udbredelse (


der i dag paddehegn og paddepassager. Kun nordenden 

af paddehegnet bliver påvirket og vil her blive genopført. 

Herudover opsættes midlertidigt paddehegn i anlægsfasen. 

Dette sker omkring den del af en arbejdsplads, der bliver 

lavet i mosen nord for Herning (105), og som er potentiel 

rastelokalitet for spidssnudet frø. Desuden opsættes hegn 

omkring arbejdsarealet, hvor der anlægges landskabsbro i 

Herningsholm Ådal vest for Gødstrup Sø. 

Grøn kølleguldsmed 

ingen af de vandløb, der krydses af hovedforslaget, vurderes 

at være egnede for arten, og en påvirkning kan derfor 

udelukkes. 

Bilag i-fugle 

De kendte forekomster af bilag i-arter langs linjeføringen er 

kirkeugle ved Sinding og observationer af rørhøg og isfugl 

langs Herningsholm Å. i forbindelse med feltundersøgelserne 

er der ikke konstateret yderligere arter. 

påvirkning af kirkeugle vurderes at kunne udelukkes. 

påvirkning af isfugl vurderes at kunne udelukkes, da 

Herningsholm Å krydses på en landskabsbro, som ikke vil 

repræsentere en barriere for arten. 

Det er muligt, at rørhøg flyver langs Herningsholm Å fra området 

ved Gødstrup Sø, som dog ikke er en kendt ynglelokalitet 

for arten. i forbindelse med fouragering i ådalen, kan 

en landskabsbro potentielt medføre trafikdrab af arten. Da 

forekomst af arten er usikker, og da risikoen for trafikdrab 

under alle omstændigheder vurderes at være meget begrænset, 

vurderes denne påvirkning ikke, at kunne medføre 

konsekvenser for arten. 

på øvrige strækninger og for øvrige arter, vurderes påvirkning 

at kunne udelukkes. 

rødlistede arter 

For vurdering af damflagermus og odder henvises til afsnit 

om bilag iV-arter. 

Spredningsveje for hare, særligt i de områder hvor der anlægges 

en ny vej og ikke blot sker udvidelse af en eksisterende, 

kan blive påvirket. Den største påvirkning vurderes 

således at ske på strækningen vest for Herning, hvor der 

anlægges en ny landevej og i mindre omfang mellem Holstebro 

S og ljørring, hvor der etableres en ny motorvej lidt 

syd for den eksisterende vej. De mest betydende faktorer for 

bestanden af hare, vurderes at være tab af levested, mens 

trafikdrab og barrierevirkning fra trafikanlæg har mindre 

betydning for artens status (Vejdirektoratet 2011). Da det 

kun er små arealer med levesteder der påvirkes, vurderes 

der ikke at ske en påvirkning af den økologiske funktionalitet 

som følge af etablering af vejen. 

74 

Der er ikke kendte forekomster af andre rødlistede arter i 

nærheden af linjeføringen, og en påvirkning vurderes derfor 

at kunne udelukkes. 

Fredede arter 

De eneste fredede arter, der påvirkes, er padder. på strækningen 

”Holstebro S - Aulum” kommer to vandhuller (A157 

og a167) til at ligge henholdsvis 35 og 70 m fra den nye 

vej. i vandhullerne lever paddearterne lille vandsalamander, 

skrubtudse og butsnudet frø, og der er risiko for, at disse 

arters spredningsveje påvirkes, og at der kan ske trafikdrab 

på vejen. påvirkningen vurderes ikke at være væsentlig for 

bestandene, men en vis påvirkning kan ikke udelukkes, da 

det er uvist, hvor arternes spredningsveje forløber. 

På strækningen ”2-sporet landevej vest om Herning” nedlægges 

et regnvandsbassin (a105) og 2 vandhuller (a040 

og a089) kommer til at ligge ca. 50 m fra den nye vej. alle 

tre lokaliteter rummer betydelige bestande af butsnudet 

frø. Påvirkning af artens spredningsforhold og trafikdrab af 

individer kan derfor ikke udelukkes. 

På strækningen ”Sinding - Herning N” inddrages 450 m 2 af 

et vandhul (a022), hvor der er fundet mange skrubtudser og 

butsnudet frø. Disse mister deres ynglelokalitet. 


Kompensation for nedlæggelse af de 2 vandhuller, der 

rummer fredede paddearter, er medtaget under lokaliteter 

som etablering af 4 nye vandhuller. ligeledes er kompensation 

for påvirkning af spredningsveje, hvor vandhuller med 

bestande af fredede paddearter kommer til at ligge tæt på 

vejen, medtaget der. Det drejer sig om påvirkning af spredningsveje 

omkring 4 vandhuller, som kompenseres ved at 

anlægge fire nye vandhuller. Det sikres, at fredede arter så 

vidt muligt ikke dræbes i forbindelse med nedlæggelsen af 

deres levesteder. Dette sker ved at gennemføre nedlæggelsen 

eller påvirkning udenfor arternes ynglesæson. Så 

vidt muligt vil lokaliteter, hvor der er fundet fredede padder 

(butsnudet frø og skrubtudse i a022 og a105), blive nedlagt 

i perioden 1/8-1/3. 

Øvrige arter 

Hovedforslaget vurderes ikke at medføre arealinddragelse 

af væsentlig betydning for øvrige arter af dyr og planter. 

Hovedforslaget vurderes at medføre en øget barrierevirkning 

for især bestanden af krondyr og rådyr i området, men 

også for øvrige pattedyr. For rådyr og krondyr sker der en 

yderligere forstærkning af den barriere, der findes mellem 

bestandene i dag og dermed vil den manglende forbindelse 

mellem bestandene blive forøget og opretholdt på længere 

sigt. Barriereeffekten er særlig vigtig omkring ådalskrydsningerne 

og kan betyde en yderligere isolering af bestandene, 

som i dag lever på hver sin side af vejen, men må forventes

Figur 3.36 eng langs 

Storå. 

i mindre omfang at have udveksling. påvirkningen vurderes 

især på sigt at kunne have væsentlige konsekvenser for 

populationerne og deres genetik. 


For at mindske barriereeffekten for rådyr og krondyr, men 

også for øvrige arter samt ud fra landskabelige hensyn, 

er der indarbejdet en overført faunabro til krondyr tæt på 

lundby Bæk, en landskabsbro til rådyr ved krydsningen af 

Herningsholm Å ved Gødstrup Sø og underførte passager til 

rådyr umiddelbart nord for løven Å og nordvest for Sinding. 

3.5 VuRDERING Af VIRkNINGER Af ALTERNATIV 1 

hERNINGVEj OG hOLsTEbRO RINGVEj 

Driftsfasen 

alternativ 1 adskiller sig fra hovedforslaget ved, at Ringvejen 

gennem Holstebro udvides. på den resterende del af 

strækningen er påvirkninger og konsekvenser de samme 

som for hovedforslaget. 

Der sker derfor yderligere de påvirkninger, der er beskrevet 

nedenfor under overskriften ”Herningvej og Holstebro 

Ringvej”. 

Værdisætning for de påvirkede arealer kan ses på figur 3.7 

i afsnittet om eksisterende forhold, mens § 3 status fremgår 

af figur 3.28 i afsnittet om afværgeforanstaltninger under 

hovedforslaget. 


værdi, som påvirkes af alternativ 1, og de afværgeforanstaltninger 

der gennemføres, henvises til bilag 3 og bilag 4. 


Herningvej og Holstebro ringvej 

på strækningen gennem Holstebro udvides en eksisterende 

vej. Udvidelsen medfører, at dele af arealer, der i dag ligger 

umiddelbart op ad vejen, inddrages. 

Der sker ikke arealinddragelse af § 3 beskyttet terrestrisk 

natur på strækningen. Der kan ske en tilstandsændring over 

få m af det § 3 registrerede vandløb lægård Bæk (034), 

som følge af forlængelse af et bygværk. Ved krydsning af 

Storå (036) udvides vejen med ca. 5 m, men da der i forvejen 

ligger et vandkraftværk på stedet, vurderes dette ikke at 

medføre en tilstandsændring af vandløbet. 

i den sydlige del af Holstebro fældes i alt ca. 6.600 m 2 

fredskov i to skovområder (035 og 037). Fældningerne sker 

langs den eksisterende vej og dermed i kanten af skovene 

og i den del, der i dag er påvirket af vejens nærhed. 

Øvrig arealinddragelse vurderes ikke at medføre tab af 

væsentlige biologiske værdier, da de lokaliteter der påvirkes, 

alle har lav biologisk værdi, der ikke er konstateret 

sjældnere arter, og det kun er mindre dele af lokaliteterne, 

der mistes. 

på strækningen bliver barriereeffekten langs vejen forstærket, 

som følge af den øgede bredde og den forventede 

stigning i trafikken. De steder hvor den forøgede barriereeffekt 

især kan påvirke dyrs færden, er ved krydsningerne af 

lægård Bæk og Storåen. påvirkningen vurderes at være 

ret lille, da der allerede findes en barriere i dag, og da 

områderne ligger i bymæssig bebyggelse. Der vil dog være 

en øget risiko for trafikdrab og yderligere opdeling af de populationer, 

der lever på hver sin side af vejen, og som i dag 

muligvis har nogen genetisk udveksling. 

75


Da der på strækningen er tale om en udvidelse af eksisterende 

vej, der i dag ligger i bymæssig bebyggelse, vurderes 

påvirkningen af vejens naboarealer, som følge af f.eks. støj, 

støv og kvælstofdeposition, ikke at have væsentlige konsekvenser 

for de naturmæssige værdier. 

arter 

Flagermus 

Det eneste område, som vurderes at have særlig værdi for 

fouragerende flagermus, er Vandkraftsøen i Holstebro (især 

for vand- og damflagermus). Det er en så lille del af Vandkraftsøen 

der påvirkes af projektet, at en påvirkning af den 

økologiske funktionalitet for flagermus vurderes at kunne 

udelukkes. 

Odder 

Der findes muligvis odder langs Lægård Bæk og Storå i Holstebro. 

passageforholdene for odder langs lægård Bæk og 

omkring Storå (herunder omløbsstryget for fisk) i Holstebro 

er i dag dårlige, da der ikke findes egnede odderpassager 

(banketter langs vandløbene). passageforholdene vurderes 

at blive yderligere forringet som følge af projektet, da vejens 

øgede bredde og den forventede øgede trafikmængde, vil 

forøge barriereeffekten og risikoen for trafikdrab af odder. 

Dette skyldes, at odder ikke har andre muligheder end at gå 

over vejen, hvis den vil passere vejen langs disse vandløb. 


Grøn kølleguldsmed findes langs Storå. I hovedforslaget 

udvides Ringvejen der i dag krydser Storå i Holstebro ved 

Vandkraftsøen. Udvidelsen vurderes ikke at medføre en forringelse 

af spredningsforholdene for arten, da disse allerede i 

dag er påvirkede af tilstedeværelsen af vandkraftværket. Det 

vurderes at udvidelsen ikke medfører en påvirkning af arten. 

76 

Figur 3.37 Stor bestand 

af mose-pors 

anlægsfasen 

påvirkningerne i anlægsfasen er de samme som for hovedforslaget 

og kræver de samme generelle hensyn som er 

nævnt under hovedforslaget. 


For at mindske barrierevirkningen indlægges flydebanketter 

langs lægård Bæk og Storå. 

Der rejses 13.200 m 2 skov som kompensation for fældet 

fredskov. 

3.6 VuRDERING Af VIRkNINGER Af ALTERNATIV 2 

NY MOTORVEj ØsT OM hOLsTEbRO 

Driftsfasen 

alternativ 2 adskiller sig fra hovedforslaget ved, at der anlægges 

en ny motorvej øst om Holstebro i stedet for, at den 

eksisterende vej gennem Holstebro udvides. på den resterende 

del af strækningen er påvirkninger og konsekvenser 

de samme som for hovedforslaget. 

Der sker derfor ikke de påvirkninger, der for hovedforslaget 

er beskrevet under overskrifterne ”Herningvej og Holstebro 

Ringvej” og ”Holstebro S - Aulum”, men i stedet de påvirkninger 

der er beskrevet nedenfor under overskriften ”Holstebro 

N - Aulum”. 

For arter (bilag iV, bilag i, rødlistede, fredede og øvrige) er 

påvirkninger og konsekvenser ved valg af alternativ 2 holdt 

op mod hovedforslaget. 


værdi som påvirkes af alternativ 2 og de afværgeforanstaltninger, 


Placering af de påvirkede arealer kan ses på figur 3.7 i 

afsnittet om eksisterende forhold, mens § 3 status fremgår 

af figur 3.29 i afsnittet om afværgeforanstaltninger under 


Holstebro N - aulum 

på hele strækningen anlægges en ny motorvej. 

i forbindelse med især de tre ådalskrydsninger af Savstrup 

Å, Storå og tvis Å inddrages eller beskygges § 3 beskyttede 

arealer. Da alle tre krydsninger sker på en landskabsbro, 

vurderes værdien af de resterende dele af de § 3 områder, 

der ligger i umiddelbar nærhed af projektet, alle at kunne 

opretholdes, da der stadig vil være økologisk forbindelse 

under landskabsbroerne. 

Ved Savstrup Å (010) inddrages 130 m 2 mose, og 4.100 m 2 

eng, 60 m 2 mose og 600 m 2 overdrev beskygges ved krydsningen 

af dels et tilløb til Savstrup Å og dels selve Savstrup 

Å. eng og mose omkring Savstrup Å (009a) har høj biologisk 

værdi, pga. tidligere fund af ekstremrigkærsarter, som 

også har betinget, at området er a-målsat af kommunen. 

Hvorvidt disse arter stadig er til stede er usikkert, men der 

vurderes at kunne ske tab af betydelige biologiske værdier 

som følge af beskygningen af en del af engen. Naturengen 

omkring tilløbet til Savstrup Å (008) og heden nord for Savstrup 

Å (009c) har middel biologisk værdi. Disse værdier vil 

mistes på de arealer, der påvirkes, men medfører ikke tab af 

særligt sjældne arter. 

Ved Storå beskygges 6.500 m 2 § 3 eng (011a). engen er relativt 

næringspåvirket og vurderet til middel biologisk værdi, 

og det vurderes kun at være mindre biologiske værdier, der 

går tabt, i selve det beskyggede område. 

Ved tvis Å inddrages 1.700 m 2 § 3 eng og der beskygges 

3.500 m 2 § 3 eng og 2.000 m 2 mose. 

Både § 3 engene nord for tvis Å (018a) og syd for tvis Å 

(020) har høj biologisk værdi og er a-målsat af kommunen, 

bl.a. på grund af fund af orkideen purpur-gøgeurt. arten blev 

ikke fundet i det område, der påvirkes, i forbindelse med 

feltarbejdet, men det kan ikke helt udelukkes, at den er til 

stede. Samlet set vurderes der, at kunne ske tab af betydelige 

biologiske værdier som følge af skygningen og arealtabet 

af eng/moseområderne omkring tvis Å. 

på den resterende del af strækningen arealinddrages 160 m 2 

mose (a215) 4.300 m 2 hede (016a) og 5.500 m 2 mose (028). 

i mosen (a215) mistes en mindre del af mosevegetationen 

(ca. 160 m 2 ) omkring et vandhul (a214). § 3 registreringen 

af lokaliteten er unøjagtig og det præcise areal af mose, der 

går tabt, skal afklares med kommunen. Som udgangspunkt 

er det mindre end 15 % af lokaliteten, der mistes, og den 

vurderes derfor fortsat at kunne fungere efter arealinddragelsen. 

lokaliteten er mulig ynglelokalitet for spidssnudet 

frø (se afsnit om bilag iV-arter). 


Heden (016a) har høj biologisk værdi pga. sin størrelse, de 

mange karakteristiske arter, der findes, og da der yngler 

spidssnudet frø i nogle vandhuller i den. Det er kun mindre 

randområder af heden (ca. 5 %) der mistes i det nordlige og 

det sydvestlige hjørne. Heden vurderes derfor samlet set, 

stadig at kunne opretholde sin værdi, men de værdier, der 

findes på de inddragede arealer, mistes. 

en mose (028) mistes i sin helhed (5.500 m 2 ) herunder et 

område med en tæt bestand af mose-pors. lokaliteten har 

middel biologisk værdi, og dens værdi som levested og 

trædesten for dels planter, men evt. også paddepopulationer 

i nærheden, mistes. 

På strækningen ”Holstebro N - Aulum”, inddrages samlet set 

5.790 m 2 mose, 1.700 m 2 eng og 4.300 m 2 hede. Herudover 

beskygges 14.100 m 2 eng, 2.060 m 2 mose og 600 m 2 

overdrev. 

Der etableres nye bygværker over 6 § 3 beskyttede vandløb. 

Ved fire af krydsningerne (sideløb til Savstrup Å (008), 

Savstrup Å (010), Storå (013) og tvis Å (019)) etableres 

landskabsbroer, og en tilstandsændring af vandløbene 

vurderes at kunne undgås. Der sker dog ved hver krydsning 

en beskygning af ca. 33 m af vandløbet. Ved lægård Bæk 

(006) og lundby Bæk (050) etableres et nyt bygværk over 

vandløbet, og der vurderes at ske en tilstandsændring af de 

§ 3 beskyttede vandløb over en strækning på henholdsvis 

85 m og 120 m. 

på strækningen sker der arealinddragelse af tre vandhuller 

(a269, a266, a253) samt et regnvandsbassin (a188), der er 

omfattet af § 3. Hvorvidt endnu et vandhul (a214) påvirkes 

er usikkert, da § 3 registreringen er unøjagtig, og vandhullet 

var udtørret ved besigtigelsen. Det antages dog ikke at 

blive påvirket. Vandhullet A253 isoleres i en motorvejsudfletning, 

men dette er her sidestillet med nedlæggelse. Særligt 

nedlæggelsen af vandhullet a266 vurderes at medføre tab 

af naturmæssige værdier, da vandhullet er ynglelokalitet 

for stor og lille vandsalamander. Det samme er tilfældet 

hvis vandhullet a214 nedlægges, da dette er en lokalitet for 

spidssnudet frø. påvirkningen af disse lokaliteter er nærmere 

beskrevet under bilag iV-arter og fredede arter. De øvrige 

vandhuller er ikke levested for padder, og der vurderes kun 

at gå mindre naturmæssige værdier tabt, som følge af inddragelsen 

af dem. 

Der fældes 2.200 m 2 fredskov (005) og 10.000 m 2 af en 

bevoksninger (027) med middel biologisk værdier i form 

af dele med løvskov og karakteristisk skovbundsflora for 

næringsfattig jordbund. 

De øvrige lokaliteter, hvor der sker arealinddragelse, har 

kun lav eller meget lav biologisk værdi, og tabet af disse 

områder vurderes ikke at have væsentlige konsekvenser. 


kraftigt påvirket af vejen. Det skyldes, at vejen vil være en 

77


ny, total barriere i et område, som i dag kun i mindre grad 

er påvirket af større barrierer. Særligt krydsningerne af de 

tre ådale omkring Savstrup Å, Storå og tvis Å vurderes at 

påvirke de spredningsøkologiske forhold, selvom påvirkningen 

vil blive mindsket ved at etablere krydsningerne som 

landskabsbroer. Spredningskorridorer langs lægård Bæk 

og lundby Bæk påvirkes, men begge (især lundby Bæk) 

vurderes kun at have mindre spredningsmæssig betydning, 

bl.a. da der ikke findes naturområder langs bækkene. Påvirkningen 

er derfor af mindre betydning. 

Nord for tvis Å og i området der i eksisterende forhold er 

beskrevet under ”skov og mose ved Havris” skaber vejen 

en barriere mellem større skovområder og ligger i umiddelbar 

nærhed af en spredningskorridor langs Morre Bæk. 

Der vurderes at ske en fragmentering af populationer i disse 

områder. 

på den øvrige strækning vil der ske en fragmentering af 

området, men væsentlige spredningskorridorer vurderes 

ikke at blive skåret over. Spredningsforholdene vil dog blive 

påvirket for en lang række dyr der færdes i området. 

Der kan ske påvirkning af de vejnære arealer som følge af 

tilførsel af salt, kvælstofdeposition eller tilførsel af miljøfremmede 

stoffer fra vejfladen, både som følge af driften og i forbindelse 

med uheld. især områderne omkring Savstrup Å og 

tvis Å samt heden nord for tvis Å, vurderes at være sårbare 

over for en evt. påvirkning. Det vurderes som mindre sandsynligt 

at påvirkningen medfører tilstandsændring eller tab af 

naturmæssige værdier, men det kan ikke helt udelukkes. 

et vandhul (a267) kommer til at ligge 5 m fra vejen og et 

andet vandhul (a213) 15 m fra vejen. Det vurderes at en 

tilstandsændring af vandhullerne kan undgås. Vandhullerne 

er ikke levested for padder. en vis påvirkning af spredningsveje 

omkring vandhullerne kan dog ikke udelukkes. 

På strækningen er der konstateret flere bilag IV-arter (stor 

vandsalamander, spidssnudet frø, odder og grøn kølleguldsmed), 

som kan blive påvirket af vejen. Dette er nærmere 

behandlet i afsnittet om bilag iV-arter. 


Ved gennemførelse af alternativ 2 i stedet for hovedforslaget 

undgås tab af 12.600 m 2 fredskov og 1.200 m 2 hede samt 

tilstandsændring af tre § 3 registrerede vandløb over en 

strækning på i alt 150 m. 

i stedet inddrages 1.700 m 2 eng, 5.790 m 2 mose, 4.300 m 2 

hede og fire § 3 vandhuller (i alt 3.930 m 2 ). Herudover beskygges 

14.100 m 2 eng, 2.060 m 2 mose og 600 m 2 overdrev. 

Der sker tilstandsændring af to § 3 registrerede vandløb 

over en strækning på 205 m. Herudover beskygges ca. 32 

m (i alt 128 m) af fire § 3 registrerede vandløb. Der fældes 

2.200 m 2 fredskov og 10.000 m 2 af en bevoksning med middel 


78 


natur og skov ved gennemførelse af alternativ 2. 

■ Der mistes 5.200 m 2 § 3 eng (og 1.200 m 2 der evt. er § 3 

eng) og beskygges 17.700 m 2 . i alt sker der en påvirkning 

af 24.100 m 2 eng 

■ Der mistes 4.300 m 2 § 3 hede 

■ Der mistes 12.490 m 2 § 3 mose (og 3.900 m 2 der evt. er 

§ 3 mose) og beskygges 2.060 m 2 mose. i alt sker der 

en påvirkning af 18.450 m 2 mose 

■ Der beskygges 600 m 2 overdrev 

■ 8 § 3 søer (i alt 6.330 m 2 ) inddrages, 1 § 3 sø isoleres og 

taber sin værdi og 1 § 3 sø (100 m 2 ) beskygges. Herudover 

ligger 4 § 3 søer inden for 20 m af vejen 


bygværker, over 115 m af 5 § 3 registrerede vandløb 

forlænges eksisterende bygværker, 1 § 3 vandløb rørlægges 

over 230 m og 5 § 3 vandløb skygges over 32 

m (i alt 160 m). Samlet set påvirkes 795 m § 3 beskyttet 

vandløb 

■ Der fældes 17.750 m 2 fredskov og i fem bevoksninger, 

som har middel biologisk værdi, fældes sammenlagt 

49.600 m 2 . 


på baggrund af de under hovedforslaget beskrevne retningslinjer, 

gennemføres afværgeforanstaltninger for tab af 

§ 3 arealer og skov. 


mose, 600 m 2 overdrev og 27 søer (20 som kompensation 

for mistede lokaliteter, 4 som kompensation for skade på 

søer der ligger tæt på vejen og 3 som kompensation for 

skade på spredningsveje for fredede padder). 


fredskov og yderligere 49.600 m 2 som kompensation for 

fældet skov med biologisk værdi. i alt 85.000 m 2 ny skov. 


ligesom hovedforslaget vil alternativ 2 medføre en øget 

fragmentering. Dette vil påvirke alle de dyrearter der bevæger 

sig rundt i området, herunder rådyr og krondyr, den 

rødlistede hare, paddearter som har behov for at bevæge 

sig mellem yngle- og rasteområder samt alle øvrige arter af 

dyr. 

Barriereeffekt på strækningen syd for Holstebro indtil ljørring, 

undgås ved at vælge alternativ 2. i stedet sker der en 

fragmentering i området øst for Holstebro og vigtige spredningskorridorer 

langs Savstrup Å, Storå og tvis Å påvirkes,

0 

A253 

A253 A253 A253 A253 A253 


A287 

A287 A287 A287 A287 A287 A287 A287 

A287 

A287 A287 

A287 A287 A287 A287 A287 

A287 A287 

A287 A287 

A287 

A285 A285 

A285 A285 

A247 

A247 A247 

A245 A245 

A245 A245 A245 A245 A245 

A246 A246 

A246 A246 A246 


stor vandsalamander 


250 500 m 

Figur 3.38 Ynglevandhuller for stor vandsalamander 

mellem Skivevej og Viborgvej 

A244 

A244 A244 A244 

A284 A284 A284 

A284 A284 A284 

A243 A243 

A243 

A282 A282 A282 A282 A282 A282 A282 A282 

A282 A282 

A283 A283 A283 

A283 A283 A283 A283 A283 A283 A283 A283 A283 

A242 

A242 A242 

A242 A242 

A242 

A242 

A242 

A242 

A242 A242 

A242 A242 

A238 A238 A238 A238 A238 A238 A238 A238 A238 

A238 A238 

A239 A239 

A239 A239 A239 

da der etableres landskabsbroer på tværs af ådalene. 

Herudover etableres der barrierer langs spredningskorridorer 

langs lægård Bæk, i et skovområde nord for tvis Å samt 

i området ”skov og mose ved Havris”, ligesom der på den 

resterende del af strækningen etableres en ny barriere. 

Samlet set vurderes konsekvensen af barriereeffekt og øget 

fragmentering at være større for alternativ 2 end for hovedforslaget. 


For at mindske den barriereeffekt som alternativ 2 medfører, 

er der indarbejdet faunapassager. placeringen af faunapassagerne 

kan ses på figur 3.29 under hovedforslaget og 

fremgår af oversigten i bilag 4. 

Som for hovedforslaget er der indarbejdet 1 faunabro for 

krondyr (>50 m bred), ved lundby Bæk, 1 landskabsbro for 

rådyr (>4x20 m) over Herningsholm Å ved Gødstrup Sø, 

2 underføringer for rådyr (4x6 m) syd for aulum og forlængelse 

af de tre faunaoverføring nord for Herning. 

Herudover er der for alternativ 2 indarbejdet landskabsbroer 

over Savstrup Å (6x125 m), Storå (6x310 m) og tvis 

Å (6x225 m), som sikrer passagemuligheder for krondyr, 1 

landskabsbro for rådyr over tilløb til Savstrup Å (4x80 m) og 

12 paddeunderføringer (>1x1,5 m). 

A234 A234 A234 A234 A234 A234 A234 A234 

A234 A234 A234 A234 A234 A234 

A281 A281 

A281 A281 A281 A281 A281 A281 A281 A281 A281 A281 A281 A281 A281 

A234A 

A234A 


A279 

A279 A279 A279 

A280 A280 A280 A280 A280 A280 A280 

A280 A280 A280 

A233 A233 A233 A233 A233 A233 A233 

A233 

A278 A278 A278 

A278 A278 

A232 

A232 A232 A232 A232 A232 A232 A232 

A276 A276 A276 A276 

A276 A276 

A277 

A277 A277 

A231 

A231 

A275 

A275 

A275 A275 

A275 

A275 A275 

A275 A275 A275 A275 A275 A275 A275 A275 

A275 A275 A275 A275 A275 A275 A275 A275 A275 A275 A275 

A275 A275 

A275 

A274 

A274 

A274 A274 

A274 

A274 

A274 A274 

A274 

A274 A274 A274 A274 A274 A274 A274 

A274 

A273 A273 

A273 

 

A272 

A272 

A271 A271 A271 

A271 A271 

For alternativ 2 er der samlet set indarbejdet 12 underføringer 


med banketter til bl.a. odder (>1x1,5 m) og 9 underføringer 

til små pattedyr (>0,5x0,5 m). Ved løven Å, hvor 

der i dag ikke er passagemulighed for ikke-vandlevende 

dyr, indlægges banketter i passagen, og banketterne ved 

Herningsholm Å ved Sinding forbedres. 


relevante dyr til passagen. i øvrigt søges hegning undgået, 

da det forøger barrierevirkningen. Hegning vil følge retningslinjerne 

i vejledningen ”Hegning langs veje” (Vejdirektoratet, 

2011b). 

Der opsættes den samme vildthegning som nævnt under 

hovedforslaget, og herudover opsættes vildthegning omkring 

de fire landskabsbroer nordøst for Holstebro (f.eks. over 6 

km på hver side af vejen) Hvor det er nødvendigt at etablere 

ledebeplantning til faunapassager, vil denne blive udformet 

i henhold til anbefalingerne i ”Fauna- og menneskepassager 

- en vejledning” (Vejdirektoratet 2011). Ledebeplantning 

er særligt vigtigt omkring passager der ikke er placeret ved 

vandløb eller eksisterende levende hegn etc. For alternativ 2 

gælder dette for 9 passager (angivet i bilag 4). 


ligesom hovedforslaget medfører alternativ 2 som følge af 

driften en række konsekvenser for dyr og planter, der lever 

79


i de fremtidige vejnære områder. Konsekvenserne kan 

skyldes påvirkninger som følge af, tilførsel af miljøfremmede 

stoffer, kvælstofdeposition, støj, vibrationer og lys. 

påvirkningerne som følge af alternativ 2, vurderes ikke at 

adskille sig væsentligt fra hovedforslaget. Der vil dog være 

flere sårbare områder i umiddelbar nærhed af vejen som 

muligvis kan blive påvirket. Det drejer sig om enge langs 

Savstrup Å og tvis Å og et hedeareal nord for tvis Å. Konsekvenserne 

i disse arealer vurderes som udgangspunkt 

ikke at være væsentlige, men en vis påvirkning kan ikke 

udelukkes. 


Som for hovedforslaget vurderes ingen at være nødvendige 


ligesom for hovedforslaget kan alternativ 2 medføre, at 

naturområder og arter bliver forstyrret eller skadet af anlægsaktiviteter 




forundersøgelser (f.eks. arkæologiske eller geotekniske 

forundersøgelser), etablering af midlertidige økologiske barrierer, 

støj, belysning mv. Nedenfor er nævnt de forskelle der 

vurderes at være i forhold til hovedforslaget. 

påvirkningerne som følge af alternativ 2, vurderes ikke at 

adskille sig væsentligt fra hovedforslaget, bortset fra nedenstående 

forhold. 

inddragelsen af 12 m omkring vejen til arbejdsareal vurderes 

at have betydning på strækningen gennem hedeområdet 

nord for tvis Å, hvor der sker et yderligere midlertidigt tab af 

hede. 

I fire yderligere områder etableres landskabsbro (over tilløb 

til Savstrup Å, Savstrup Å, Storå og tvis Å). Særligt omkring 

Savstrup Å og tvis Å vil den midlertidige påvirkning 

i anlægsfasen, kunne betyde tab af biologiske værdier. 

Det vurderes dog, at området vil kunne retableres, og det 

vurderes som sandsynligt at et lignende naturindhold som 

det nuværende, vil kunne genindvandre, selvom det ikke er 

sikkert. 


De generelle afværgeforanstaltninger som er nævnt under 

hovedforslaget gennemføres. 


Flagermus 


Som for hovedforslaget, bortset fra at en mulig påvirkning 

gennem fældning i Sønder plantage i Holstebro (037) undgås, 

da området ikke påvirkes. 

80 

På strækningen ”Holstebro N - Aulum” er der ikke fundet 

egnede yngle- eller rasteområder for flagermus, som bliver 

påvirket. 


Som for hovedforslaget, med nedenstående tilføjelser. 

På strækningen ”Holstebro N - Aulum” etableres landskabsbroer 

ved krydsningen af Savstrup Å, Storå og tvis Å, og 

dermed vurderes passageforholdene for vandflagermus 

langs disse vandløb ikke at blive forværret. 

Tabet af fourageringsområder for brun- og sydflagermus 

vurderes at være ubetydeligt, ligesom disse arter ikke vurderes 

at blive påvirket som følge af tab af ledelinjer. arterne 

vurderes ikke at være i risiko for at blive påvirket som følge 

af trafikdrab. 

Savstrup Å, Storå og tvis Å fungerer som fourageringsområder 

for brun- syd- og vandflagermus. Det tab, der sker af 

fourageringsområde som følge af etablering af landskabsbroerne, 

vurderes ikke at medføre påvirkning af den økologiske 

funktionalitet for flagermus, da der fortsat vil være store, 

egnede fourageringsområder. 

Anlægsfasen 

Som for hovedforslaget kan der ved alternativ 2 i forbindelse 

med anlægsarbejder ved ådalskrydsninger ske en påvirkning 

af flagermus. Dels hvis der i forbindelse med anlægsarbejderne 

laves midlertidige spærringer i passagerne så 

flagermus ikke kan passere igennem og dels i det omfang, 

at der om natten er lys på arbejdspladserne. i modsætning 

til hovedforslaget gælder dette ikke for lægård Bæk og omkring 

Vandkraftsøen, da disse lokaliteter findes på strækningen 

”Herningvej og Holstebro Ringvej” ikke påvirkes, men i 

stedet for krydsningerne af Savstrup Å, Storå og tvis Å på 

strækningen ”Holstebro N - Aulum. 


Som for hovedforslaget, bortset fra at det kun er skov ved 

Jersild (og ikke Søndre plantage i Holstebro), der genundersøges 

for at sikre, at de konkrete træer, der fældes, ikke 

rummer flagermus. 

Odder 


i forhold til hovedforslaget kan der ske en yderligere 

påvirkning ved tvis Å. Som for hovedforslaget, vurderes 

bygværker at påvirke en så lille del af odderens samlede 

område med potentielle yngle- og rasteområder i ådalene, 

at arealinddragelsen ikke vurderes at kunne påvirke arten - 

heller ikke ved tvis Å. 


i forhold til hovedforslaget sker der en mulig påvirkning 

langs tvis Å. Krydsningen af tvis Å sker på en landskabs-

o. en påvirkning af odder vurderes her at kunne udelukkes, 

da passageforholdene i driftsfasen vil være gode. 

Det kan ikke udelukkes, at der også findes odder i Storå og 

Savstrup Å. Da der etableres landskabsbro over disse åer, 

vurderes en mulig påvirkning af odder at kunne udelukkes. 


Som for hovedforslaget. en påvirkning vurderes at kunne 

udelukkes. 

Anlægsfasen 

i forhold til hovedforslaget, kan der i forbindelse med anlægsarbejder 

ved den nye landskabsbro over tvis Å ske en 

påvirkning af odder. Det kan ske i det omfang, der i anlægsfasen 

etableres midlertidige spærringer langs vandløbene, 

eller at området på anden måde påvirkes så kraftigt at det 

bliver gjort helt uegnet for odder. 


Som for hovedforslaget. 

Figur 3.39 Fund af 

spidssnudet frø ved tvis Å 

A199 

A199 A199 

A202 A202 

A202 

A216A 

A216A 

A204 

A204 A204 A204 

A216 A216 

A216 A216 

A207 A207 

A207 A207 A207 

A207 

A207 

A207 

A207 

A207 A207 

A207 A207 A207 A207 A207 A207 A207 

A207 

A215 A215 A215 

A215 

A201 A201 

A201 A201 A201 A201 A201 A201 A201 


A213 A213 

A213 A213 

A213 A213 A213 A213 A213 A213 

A213 

A213 

A213 A213 

A213 A213 

A213 A213 

A213 

A212 

A212 A212 

A212 A212 

A212 A212 

A212 

A212 A212 

A212 A212 

A212 

A212 

A211 A211 

A211 A211 

A211 A211 

A211 

A211 

A211 A211 

A211 A211 

A211 

A205 A205 A205 A205 A205 A205 A205 

A205 A205 

A205 A205 A205 

A205 

A205 

A205 

A205 A205 A205 A205 A205 A205 A205 

A205 A205 

0 

A203 

A203 

A203 

A203 

A203 

A203 

A203 

A203 


250 500 m 

 

Mose hvor der er registreret 





Herudover vil etableringen af en landskabsbro på tværs af 

især tvis Å, men også Savstrup Å og Storå, afværge en 

påvirkning af odder. 

i anlægsfasen skal der tages de samme hensyn som nævnt 

under hovedforslaget og disse hensyn skal også gælde for 

arbejdet ved tvis Å. Der er ikke fundet tegn på odder ved 

Storå og Savstrup Å, men da disse åer er del af det samme 

vandløbssystem som tvis Å, vil de generelle hensyn også 

blive taget langs disse åer. 

Birkemus 

Som for hovedforslaget, men derudover sker der også en 

påvirkning af meget sandsynlige levesteder for birkemus 

langs Savstrup Å, Storå og tvis Å. 


Som for hovedforslaget, men begrænsninger i anlægsperiode 

og nye arealer for birkemus gælder også for Savstrup 

Å, Storå og tvis Å. 

81


Markfirben 

Det er vurderet som usandsynligt, at markfirben findes langs 

linjeføringen. Der er dog et uverificeret fund på en gravhøj 

(022) syd for tvis Å, ca. 170 m vest for linjeføringen. Da 

fundet er usikkert, da det mulige levested ikke påvirkes, da 

der fortsat vil være meget egnet habitat i nærheden, og da 

krydsningen af tvis Å etableres på en landskabsbro (og 

forbindelsen til overdrev øst for vejen dermed opretholdes), 

vurderes en påvirkning af den økologiske funktionalitet for 

arten at kunne udelukkes. 

Anlægsfasen 

i anlægsfasen vil der ske en del gravearbejde og forstyrrelse 

i nærområdet og der kan opstå en midlertidig barriere i tvis 

Ådal. Da påvirkningen kun sker i tre år og i nogen afstand 

fra det mulige levested for markfirben, vurderes en påvirkning 

af den økologiske funktionalitet, at kunne udelukkes. 

Bilag IV-padder (spidssnudet frø og stor vandsalamander) 

påvirkningerne er som for hovedforslaget, samt herudover 

de nedenstående påvirkninger som sker på strækningen 

”Holstebro N - Aulum”. 

Omkring lægård Bæk, inddrages en del af et ynglevandhul 

for stor vandsalamander (a266), og der etableres en ny 

barriere mellem populationer af stor vandsalamander, der 

findes i et vandhul nord for vejen (A263), og et vandhul syd 

for vejen (a264). Vandhullerne, der isoleres, er vurderet at 

være vigtige ynglevandhuller, mens det der nedlægges, er 

et mindre vigtigt ynglevandhul. Herudover findes endnu et 

vandhul med stor vandsalamander syd for vejen (a258), 

som isoleres både fra det nordlige vandhul og fra det sydlige 

vandhul som følge af ny underføring af Viumvej. 

Der sker således en fragmentering af bestanden, med et 

godt ynglevandhul på hver side af vejen og desuden en 

opsplitning mellem ynglesteder og mulige rasteområder, 

som primært omfatter haveanlæg omkring vandhullerne og 

beplantninger langs jernbanens østside (ca. 500 m fra vandhullerne 

både nord og syd for vejen). Der må forventes en 

øget dødelighed ved forsøg på krydsning af vejen i forbindelse 

med forskellige typer vandringer i løbet af sæsonen. 

Mellem Skivevej og Viborgvej (se figur 3.38) sker der ingen 

nedlæggelse af ynglevandhuller for stor vandsalamander, 

men der etableres en ny barriere, som medfører en betydelig 

opsplitning af bestande. Der kommer således til at 

ligge 5 ynglevandhuller nord for vejen og 3 ynglevandhuller 

syd for vejen, over en strækning på knap 3 km. Udover 

fragmenteringen mellem nord og syd, sker der også en 

mindre fragmentering øst/vest, på grund af omlægning af to 

tilsluttende veje (overføring af Mosebyvej og underføring af 

Mejrup Skolevej). Disse veje vil ikke være totale barrierer, 

men de betyder, at de 5 ynglevandhuller nord for vejen 

opdeles i tre grupper, der fra vest mod øst rummer 2 (a285, 

a284), 1 (a282) og 2 (a275, a274) vandhuller, mens de tre 

grupper syd for vejen rummer 1 (a244), 2 (a238, a234) og 0 

82 

ynglevandhuller for stor vandsalamander. Fragmenteringen 

betyder væsentligt forringede muligheder for opretholdelse 

og spredning af stor vandsalamander. Der vil ske opsplitning 

mellem ynglesteder og potentielle ynglesteder og mellem 

områdets mulige og egnede rasteområder. Der må også 

forventes en betydelig øget dødelighed ved forsøg på krydsning 

af vejen ved forskellige typer vandringer. 

i Storådalen er der fundet spidssnudet frø i 4 vandhuller 

(a218, a220, a221, a222) vest for linjeføringen. Vandhuller 

øst for linjeføringen er ikke undersøgt, men det antages, at 

der også findes populationer her. Da krydsningen af Storådalen 

sker på en landskabsbro, vurderes padderne at have 

fri og uhindret passage, og det vurderes, at påvirkningen af 

bestanden vil være minimal. Det engområde, der kommer til 

at ligge under selve broen vil evt. miste noget af sin værdi 

som rasteområde for arten, men da det kun er en meget 

lille del af det mulige rasteområde i ådalen, der påvirkes, 

vurderes det ikke at medføre en påvirkning af dne økologiske 

funktionalitet. 

I et hedeområde nord for Tvis Å findes to vigtige ynglevandhuller 

(a211, a212) for spidssnudet frø og i selve ådalen 

findes et ynglevandhul (A203) (se figur 3.39). Alle vandhullerne 

ligger øst for linjeføringen. Der vil ske en påvirkning 

af potentielle rasteområder og terrestriske biotoper, samt 

en opsplitning mellem ynglesteder og dele af de terrestriske 

biotoper. enge og moser langs tvis Å vurderes at være vigtige 

fourageringssteder. Hedeområdet nord for tvis Å (016a) 

vurderes også at være en vigtig terrestrisk biotop (fouragerings- 

og rasteområde). en del af mosevegetation (a215) 

omkring et vandhul (a214) inddrages. Vandhullet og mosen 

er vigtige ynglesteder for spidssnudet frø. Der sker dermed 

tab af en ynglelokalitet for spidssnudet frø. Herudover vil der 

være stor risiko for et betydeligt tab af individer som følge af 

trafikdrab med placering af en vej gennem dette terræn. 

Stor vandsalamander er fundet i et vandhul (a198) i udkanten 

af undersøgelseskorridoren syd for tvis. Det vurderes 

som sandsynligt, at arten naturligt kan spredes til egnede 

lokaliteter, som ligger øst for linjeføringen, hvis der ikke 

anlægges en vej. Bestanden må anses for ret sårbar over 

for negative påvirkninger. Selvom stor vandsalamander ikke 

er fundet i vandhullerne a193 og a196, vurderes de at være 

potentielle levesteder for arten. 

Spidssnudet frø er fundet i to vandhuller (a193, a196) øst 

for Morre Bæk. anlæg af vejen sker ca. 150 og 320 m vest 

for vandhullerne. Den mest sandsynlige spredningsvej for 

individerne i vandhullerne er mod øst eller sydvest langs 

bækken og i forlængelse af det engområde, som vandhullerne 

ligger i. Ved at følge engen, som frøerne sandsynligvis 

vil gøre, er afstanden til vejen fra vandhullerne henholdsvis 

300 m og 600 m. Der vurderes at være risiko for trafikdrab, 

ligesom der etableres en barriere for artens spredning. 

Denne fragmentering sker bl.a. i forhold til et vandhul vest 

for undersøgelseskorridoren (ca. 1 km vest for linjeførin-

gen), hvor spidssnudet frø blev konstateret ynglende i 2008. 

et moseområde (028), som ligger i forlængelse af engen, 

nedlægges af vejen, og denne lokalitets mulige funktion som 

rastelokalitet og trædesten for spredning af arten mistes 

derved. 

Anlægsfasen 


Herudover vil der i forbindelse med anlæg af landskabsbroen 

over Storå og evt. tvis Å kunne ske en midlertidig 

påvirkning af spredningsforholdene, ligesom en del af et 

potentielt rasteområde gøres midlertidigt uegnet. 

i området nord for Holstebro vil der være en øget barriereeffekt 

for stor vandsalamander i forbindelse med anlægsarbejderne, 

og der vil være risiko for trafikdrab af stor vandsalamander 

fra anlægskøretøjer. 

i forbindelse med selve nedlæggelsen af en ynglelokalitet 

for stor vandsalamander (a266) og spidssnudet frø (a215) 

er der risiko for drab af individer. 


For at sikre den økologiske funktionalitet for stor vandsalamander 

og spidssnudet frø gennemføres en række afværgeforanstaltninger. 

Mellem Struer landevej og Skivevej gennemføres foranstaltninger 

for at afværge en påvirkning af stor vandsalamander 

som følge af nedlæggelse af et ynglevandhul og 


etablering af ny barriere mellem to øvrige ynglevandhuller og 

isolering af et tredje. 

Der etableres tre paddeegnede underføringer omkring lægård 

Bæk. Omkring passagerne etableres paddehegn over 

en samlet strækning på 400 m på begge sider (st. 11.450- 

11.850) af vejen, i alt 800 m paddehegn. Omkring mundingen 

på hver passage plantes 400 m 2 løvtræer (i alt 2.400 

m 2 ), der sikrer skjulesteder og synlige elementer i landskabet 

i det ellers åbne landbrugsland, og som øger sandsynligheden 

for, at padderne vil anvende passagerne. 

Der etableres 5 nye vandhuller på sydsiden af vejen og 5 

vandhuller på nordsiden. Særligt på nordsiden kan der i 

stedet for at etablere nye vandhuller blive oprenset eksisterende. 

Vandhullerne placeres i økologisk sammenhæng med 

de eksisterende vandhuller, så de understøtter spredningsveje, 

og så dyrene har adgang til egnede rastelokaliteter. 

Herudover sikres nye rastelokaliteter ved plantning af 1.000 

m 2 løvtræer med udlæg af skjulesteder på sydsiden af vejen 

og 500 m 2 på nordsiden af vejen, i alt 1.500 m 2 løvtræer. 

Vandhullerne kompenserer dels for det nedlagte vandhul 

og sikrer dels, at bestandene kan opretholdes på trods af 

fragmenteringen. 

påvirkningen af vandhullet (a266) vil ske uden for stor vandsalamanders 

yngleperiode (15/3-15/9). 

Omkring Mosebyvej gennemføres foranstaltninger for at 

afværge en påvirkning af stor vandsalamander som følge af 

etablering af ny barriere mellem en række ynglevandhuller. 

83


Der etableres to paddeegnede underføringer i den omlagte 

Mosebyvej. Én passage nord for og en passage syd 

for den nye motorvej. Herudover anlægges fire passager i 

motorvejen øst for Mosebyvej. passagerne er placeret ud 

fra det muliges kunst og så vidt muligt, hvor vejen ligger på 

dæmning, da dette øger anvendeligheden af passagerne 

for padder. Omkring passagerne etableres paddehegn på 

begge sider af vejen. langs Mosebyvej over en strækning 

på ca. 600 m (minimum 50 på hver side af paddepassagerne) 

og langs motorvejen over en strækning på 1.100 m (st. 

14.100-15.200). Herudover placeres 500 m paddehegn på 

nordsiden af motorvejen for at forhindre trafikdrab (15.900- 

16.400). i alt 3.900 m paddehegn. Omkring mundingen på 

hver af de 6 passager plantes 400 m 2 løvtræer (dvs. i alt 

4.800 m 2 ). Det sikrer skjulesteder og synlige elementer i 

landskabet i det ellers åbne landbrugsland og øger sandsynligheden 

for, at padderne anvender passagerne. 

For at sikre bestandene på hver side af den nye barriere, 

etableres der nye raste- og yngleområder. Der etableres nye 

rastesteder ved plantning af 1.000 m 2 løvtræer med udlæg 

af skjulesteder på nordsiden af vejen og 500 m 2 på sydsiden 

(dvs. i alt 1.500 m 2 ). Herudover etableres der på nordsiden 

af vejen 10 nye vandhuller og på sydsiden 7 nye vandhuller. 

Vandhullerne placeres i økologisk sammenhæng med de 

eksisterende vandhuller, så de understøtter spredningsveje 

og med adgang til egnede rastelokaliteter. i stedet for at 

etablere nye vandhuller, kan enkelte erstattes med oprensning 

af eksisterende. Nogle af vandhullerne placeres, så de 

kan understøtte bestande i de vandhuller, der ligger længst 

fra passagerne (a285, a274 og a275). 

Ved Storå afværger etablering af en landskabsbro en påvirkning 

af forekomster af spidssnudet frø i ådalen. landskabsbroen 

vurderes at sikre uhindret passage i ådalen for arten. 

For at sikre mod en påvirkning af spidssnudet frø, etableres 

der midlertidige paddehegn omkring arbejdspladsen i Storådalen. 

Nord for tvis Å gennemføres foranstaltninger for at afværge 

en påvirkning af spidssnudet frø som følge af opsplitning 

mellem ynglested øst for linjeføringen og dele af rasteområderne, 

påvirkningen af en vigtig ynglelokalitet og forstyrrelsen 

i anlægsperioden. 

Opsplitningen er mindsket ved at etablere en landskabsbro 

over tvis Å som vurderes at sikre passagemuligheder for 

padder i nødvendigt omfang. 

Der etableres 4 nye vandhuller øst for linjeføringen for at 

understøtte populationen, der vil blive påvirket af barriereeffekt, 

og som mister et ynglevandhul. Herudover etableres 

der 2 nye vandhuller vest for linjeføringen i nærområdet af 

den potentielle lokalitet, der delvist påvirkes. Dette er udover 

de 2 søer der anlægges som kompensation for nedlæggelsen 

af lokaliteten, der er omfattet af § 3, dvs. at der i alt 

anlægges 8 vandhuller i området. Der sikres, at mosevegetation 

kan etablere sig omkring vandhullerne. 

84 

For at sikre mod trafikdrab, placeres der 1.100 m paddehegn 

langs østsiden af vejen (21,2-22,3). For at sikre, at 

landskabsbroen over tvis Å anvendes af padder, opsættes 

100 m paddehegn langs vestsiden af vejen, på nordsiden af 

tvis ådal (22.020-22.120). 

påvirkningen af mosen og vandhullet (a214 og a215) vil 

ske uden for spidssnudet frøs yngleperiode (15/3-1/8). i det 

omfang der er anlægsarbejder i yngleperioden, opsættes 

et midlertidigt paddehegn mellem anlægsområdet og den 

resterende del af lokaliteten. 

I området ”skov og mose ved Havris” og omkring Morre Bæk 

gennemføres foranstaltninger for at afværge en påvirkning 

af stor vandsalamander og spidssnudet frø som følge af 

øget barriereeffekt og mulig fragmentering 

Der etableres 3 paddeegnede passager, som skaber passage 

for spidssnudet frø til rasteområder mod nordvest: 

to passager i motorvejen og en passage i Morrevej. Øst 

for den nordlige passage i motorvejen sikres ledelinjer fra 

den nærtliggende eng ved at etablere egnet beplantning og 

fugtige områder på 400 m 2 . 

langs motorvejens østside opsættes paddehegn over en 

strækning på 1.400 m (24,5 - 25,9). på vestsiden opsættes 

200 m paddehegn omkring den nordlige passage i motorvejen. 

Ved de to øvrige passager opsættes 100 m hegn 

omkring passagen (på begge sider af vejen for passagen i 

Morrevej). i alt 1.900 m paddehegn. 

For at sikre og understøtte de bestande, der opsplittes af 

vejen, etableres der 4 vandhuller på østsiden af vejen f.eks. 

omkring Morre Bæk og 3 vandhuller på vestsiden, der styrker 

populationen af stor vandsalamander i alt 7 vandhuller. 

Vandhullerne placeres i økologisk sammenhæng med de 

eksisterende vandhuller, så de understøtter spredningsveje 

og der er adgang til egnede rastelokaliteter. 

Samlet set betyder det, at der på strækningen gennemføres 

følgende afværgeforanstaltninger af hensyn til padder. 

Der etableres 40 vandhuller (evt. erstattes enkelte med 

oprensning af eksisterende) 

Der etableres 12 paddeegnede passager og en landskabsbro 

over Storå og tvis Å. 

Der etableres 7,8 km paddehegn 

Der etableres 3.000 m 2 egnet rasteområder og 7.600 m 2 

egnet beplantning omkring paddepassagerne. 


Grøn kølleguldsmed findes langs Storå. I forhold til hovedforslaget 

sker der ikke en udvidelse af vejen hvor denne 

krydser Storå i Holstebro ved Vandkraftsøen. i stedet etableres 

en landskabsbro på tværs af Storå i det åbne land, i

Figur 3.40 Omtrentlig placering af foranstaltninger 

for alternativ 3 og 4, der afværger konsekvenser for 

plante- og dyreliv omkring Herning. Se figur 3.28 for 

signaturforklaring 

9000 

48000 

47000 

40000 

2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 vandhuller 

vandhuller 

vandhuller 

vandhuller 

vandhuller 


vandhuller 


46000 

( 

((((((( 

(((((((((((((((((( 

49000 

41000 

4 4 4 4 4 4 4 4 vandhuller 

vandhuller 

vandhuller 

vandhuller 

vandhuller 

vandhuller 

vandhuller 

vandhuller 

Bjallerbæk 

Bæk 

2 2 2 2 2 2 2 2 vandhuller 

vandhuller 

vandhuller 

vandhuller 

vandhuller 

vandhuller 

vandhuller 

vandhuller 

45000 

Mølbæk 

( 

((( 

42000 

(( 

43000 

44000 

50000 

( 

2 2 2 2 2 2 2 2 vandhuller 

vandhuller 

vandhuller 

vandhuller 

vandhuller 

vandhuller 

vandhuller 

vandhuller 

landskabsbro landskabsbro landskabsbro landskabsbro landskabsbro landskabsbro landskabsbro landskabsbro landskabsbro landskabsbro landskabsbro landskabsbro landskabsbro landskabsbro landskabsbro landskabsbro landskabsbro landskabsbro landskabsbro landskabsbro landskabsbro landskabsbro landskabsbro landskabsbro landskabsbro landskabsbro landskabsbro landskabsbro landskabsbro landskabsbro landskabsbro landskabsbro landskabsbro landskabsbro landskabsbro landskabsbro landskabsbro landskabsbro landskabsbro landskabsbro landskabsbro landskabsbro landskabsbro landskabsbro landskabsbro landskabsbro landskabsbro til til til til til til til til til til til til til til til til til til til til til til til til til til til til til til til til til til til til til til til til til til til til til til til til rådyr rådyr rådyr 

rådyr rådyr rådyr rådyr rådyr rådyr rådyr 

rådyr rådyr rådyr rådyr rådyr rådyr 

rådyr rådyr rådyr rådyr 

rådyr rådyr rådyr 





51000 


Sikær Bæk 

2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 vandhuller vandhuller vandhuller vandhuller vandhuller vandhuller vandhuller vandhuller vandhuller vandhuller vandhuller vandhuller vandhuller vandhuller og og og og og og og og og og og og og og og og og og og og og og og og og og og og og og og og og og og og og og og og og og og og og og og og og og og og 6.800 6.800 6.800 6.800 6.800 6.800 6.800 6.800 m² m² m² m² m² m² m² m² m² m² m² m² m² m² m² m² m² m² m² m² m² m² m² m² m² m² m² m² m² m² m² m² m² m² m² m² m² m² eng eng eng eng eng eng eng eng eng eng eng eng eng 

eng 


eng 

eng 

eng eng eng eng eng eng eng eng eng eng eng eng 

eng eng eng 

eng eng eng 


52000 

2 2 2 2 2 2 2 2 vandhuller 

vandhuller 

vandhuller 

vandhuller 

vandhuller 

vandhuller 

vandhuller 

vandhuller 


53000 

(( 

asmindkær 

Bæk 

54000 

( 

 

Storå 

85


et område hvor grøn kølleguldsmed er konstateret med 

sikkerhed. Da passagen af ådalen sker på en landskabsbro, 

vurderes der at være uhindret passage for arten og tab af 

egnet habitat som følge af evt. beskygning af eng under 

broen, vurderes ikke at være medføre en påvirkning af den 

økologiske funktionalitet. 

Det kan ikke helt udelukkes, at arten også findes langs 

Savstrup Å eller evt. tvis Å. Den potentielle påvirkning langs 

disse åer vurderes at være den samme som for Storå, dvs. 

at den økologiske funktionalitet ikke vil blive påvirket. 

Anlægsfasen 

Ved landskabsbroen i Storådalen vil der være en øget barriereeffekt 

i anlægsfasen, hvor dele af de vandløbsnære 

arealer vil være præget af anlægsarbejder. Det vurderes, at 

en påvirkning af den økologiske funktionalitet kan udelukkes, 

da påvirkningen er lille og kun sker i 3 år. 

Bilag i-fugle 

Som for hovedforslaget. Herudover er der konstateret ynglende 

isfugl ved krydsningen af Storå. Da vejen etableres på 

en landskabsbro ved krydsningen, vurderes en påvirkning at 


Anlægsfasen 

i anlægsfasen vil en lille del af levestedet for isfugl være påvirket 

af anlægsarbejder, og der vil være en øget barriereeffekt. 

påvirkningen varer kun i maksimalt 3 år og vurderes 

ikke at påvirke bestanden. 



Herudover findes de rødlistede arter dukatsommerfugl og 

døgnfluen Metretopus borealis ved Storå. Da krydsningen 

af Storå sker på en landskabsbro, vurderes arterne ikke at 

blive påvirket i et omfang, der har væsentlige konsekvenser. 

Fredede arter 

De eneste fredede arter der påvirkes er padder. i forhold 

til hovedforslaget, sker der ved alternativ 2 ingen påvirkning 

af spredningsveje for padder omkring et ynglevandhul 

(A167) på strækningen ”Holstebro S - Aulum” (A167). Der 

nedlægges et vandhul (A266) på strækningen ”Holstebro N 

- Aulum” der er levested for lille vandsalamander. Vandhullet 

er allerede beskrevet under bilag iV-arter, da det også er 

levested for stor vandsalamander. 

påvirkningen i øvrigt er som for hovedforslaget, og således 

påvirkes spredningsveje for padder i 3 andre vandhuller 

(a157, a040, a089) og yderligere 2 vandhuller, der er ynglelokalitet 

for butsnudet frø og skrubtudse (a022 og a105) 

nedlægges. 

86 


Kompensation for nedlæggelse af de 3 vandhuller, der rummer 

fredede paddearter er medtaget under arealinddragelse 

som etablering af 6 nye vandhuller. ligeledes er kompensation 

for påvirkning af spredningsveje, hvor vandhuller med 

bestande af fredede paddearter kommer til at ligge tæt på 

vejen, medtaget der. Det drejer sig om påvirkning af spredningsveje 

omkring 3 vandhuller, som kompenseres ved at 

anlægge 3 nye vandhuller. 

Som for hovedforslaget sikres, at fredede arter så vidt muligt 

ikke dræbes i forbindelse med påvirkning af ynglevandhuller. 

Dette sker ved at gennemføre påvirkningen uden for 

arternes ynglesæson. 

Øvrige arter 

Som for hovedforslaget. i modsætning til hovedforslaget 

sker der dog en fragmentering af området øst for Holstebro 

herunder af spredningsvejene langs Savstrup Å, Storå og 

tvis Å. Da der etableres landskabsbroer ved krydsningerne, 

vurderes der ikke at være væsentlige påvirkninger her. på 

den resterende del af strækningen vil der dog være en øget 

barriereeffekt for alle de arter, der færdes i området herunder 

rådyr og krondyr. 


Som for hovedforslaget. De landskabsbroer og andre passager, 

der etableres på strækningen, vurderes at afværge 

væsentlige påvirkninger. 

3.7 VuRDERING Af VIRkNINGER Af ALTERNATIV 

3 NY MOTORVEj VEsT OM hERNING 

Driftsfasen 

alternativ 3 adskiller sig fra hovedforslaget ved, at der 

anlægges en ny motorvej vest om Herning i stedet for at 

ske udvidelse af den eksisterende vej nord om Herning og 

anlæg af en 2-sporet landevej vest om Herning. på den 

resterende del af strækningen er påvirkninger og konsekvenser 

de samme som for hovedforslaget. 

Der sker derfor ikke de påvirkninger, der for hovedforslaget 

er beskrevet under overskrifterne ”Sinding - Herning N” 

og ”2-sporet landevej vest om Herning”, men i stedet de 

påvirkninger, der er beskrevet nedenfor under overskriften 

”Sinding - Herning S”. 



op imod hovedforslaget. 


værdi, som påvirkes af alternativ 3, og over de afværgeforanstaltninger, 


Placering af de påvirkede arealer kan ses på figur 3.14 i 

afsnittet om eksisterende forhold, mens § 3 status fremgår 

af figur 3.40 i afsnittet om afværgeforanstaltninger. 

Sinding - Herning S 

på størstedelen af strækningen anlægges en ny motorvej. 

på den sydligste strækning, syd for Snejbjerg, er det en 

eksisterende motortrafikvej, der udvides til motorvej. 

i forhold til hovedforslaget, er der større arealinddragelse i 

området vest for Herning, , dette gælder særligt i området 

omkring Bjallerbæk Bæk, men også vest for Gødstrup Sø. 

Herudover sker der en udvidelse af eksisterende vej syd for 

Snejbjerg. endelig vil en motorvej have større barriereeffekt 

end en landevej. 

Omkring Bjallerbæk Bæk arealinddrages 2.900 m 2 eng 

(069), ligesom yderligere 2.300 m 2 eng mister sin værdi, da 

området fragmenteres og isoleres mellem de mange nye 

veje samt får en størrelse, der ligger under 2.500 m 2 , som er 

kravet for at være beskyttet natur. engen (069) har middel 

biologisk værdi, da her vokser flere biotopstypiske arter. Arealinddragelsen 

vurderes at medføre tab af biologisk værdi, 

da det er hele arealet, der mistes. Der etableres en barriere 

mellem to hedeområder (069a), og der mistes 340 m 2 hede 

i udkanten af de to hedearealer. Heden er vurderet kun at 

have lav biologisk værdi. Omkring Herningsholm Å bliver 

3.600 m 2 eng (084a) beskygget af landskabsbroen, der 

etableres på tværs af ådalen. endelig inddrages 1.200 m 2 

af et engområde syd for Herningsholm Å (088a), der ikke er 

registreret som § 3 beskyttet, men som muligvis er omfattet. 

Der vurderes kun at være mindre naturmæssige værdier på 

arealet, som går tabt ved arealinddragelsen. 

Syd for Herning inddrages 1.650 m 2 af en mose (a033), 

hvor motortrafikvejen udvides. Afgrænsningen af § 3-området 

vurderes ikke at være korrekt, da dele af den eksisterende 

vej er registreret som beskyttet natur. arealberegningen 

er lavet, så den gælder det område, der vurderes at være 

omfattet i dag. Det præcise areal med § 3 beskyttet mose, 

der tilstandsændres, vil blive afklaret med Herning Kommune 

i forbindelse med detailprojekteringen. 

På strækningen ”Sinding - Herning S”, inddrages samlet set 

1.650 m 2 mose, 5.200 m 2 eng (og 1.200 m 2 der evt. er § 3 

eng) og 340 m 2 hede. Herudover beskygges 3.600 m 2 eng. 

Der etableres nye bygværker over 2 § 3 beskyttede vandløb. 

Ved sideløb til Bjallerbæk Bæk (081) tilstandsændres 

vandløbet over 85 m, da der etableres et bygværk, mens 

en tilstandsændring af Herningsholm Å (085) vurderes at 

kunne undgås, selvom der sker en beskygning over 32 m. 

eksisterende bygværker forlænges over to vandløb. Ved 


lervadskær Bæk tilstandsændres vandløbet over 30 m og 

ved asmindkær Bæk over 10 m. 

Der tilstandsændres ca. 60 m af det § 3 beskyttede vandløb 

Mølbæk (091) på en strækning, der i dag ligger i en rundkørsel 

og er rørlagt under veje, både opstrøms og nedstrøms 

det sted, hvor påvirkningen sker. inddragelsen vurderes 

derfor ikke at påvirke biologiske værdier eller spredningsforhold. 

endelig krydses Bjallerbæk Bæk (068) med lav biologisk 

værdi af to veje, og der etableres to nye bygværker over 85 

m og over 30 m (i alt 115 m). Vandløbet er ikke beskyttet af 

§ 3, selvom Herning Kommune har vurderet, at det burde 

være det. 

Der sker arealinddragelse af tre vandhuller (a088, a067 og 

a039) samt dele af to regnvandsbassiner (a105 og a099), 

der er omfattet af § 3. Herudover beskygges et vandhul 

(a070) i Herningsholm Ådal, og et vandhul (a098) langs 

Bjallerbæk Bæk isoleres, og kommer til at ligge meget tæt 

på vejen. Der vurderes kun at ske tab af mindre naturmæssige 

værdier som følge af nedlæggelsen af disse lokaliteter, 

bl.a. da der ikke er fundet padder i dem. Undtagelsen 

er regnvandsbassinet (a105), som er levested for en stor 

bestand af butsnudet frø. 


083a og 088b) med middel biologisk værdier i form af 

levesteder for pattedyr og fugle og lidt ældre ege, men ingen 

ældre træer med hulheder. 





kraftigt påvirket af vejen. Det skyldes at vejen vil være en ny 

barriere i et område, som i dag kun i mindre grad er påvirket 

af større barrierer. Da der er tale om motorvej, antages barrieren 

at være total for de fleste ikke flyvende dyr. 


betydning for spredningsøkologien, da Gødstrup Sø vil blive 

isoleret i området mellem Herning By og vejen. påvirkningen 

af spredningsforholdene langs Bjallerbæk Bæk vurderes at 

være mindre væsentlig, da vandløbet i dag ikke forbinder 

naturområder, og påvirkningen sker tæt på en strækning, 

hvor det er rørlagt. Da der sker to krydsninger af åen, vil der 

dog ske en vis fragmentering af området omkring åen. 

på strækningen syd for Snejbjerg, hvor den eksisterende 

motortrafikvej udvides til motorvej, sker der en forøgelse af 

87


barriereeffekten som følge af øget bredde og trafikmængde. 

påvirkningen af de spredningsøkologiske forhold i dette område 

vurderes at være mindre væsentlig, da Herning By ligger 

umiddelbart nord for vejen. Dog vurderes der at ske en 

påvirkning af spredningsforholdene langs lervadskær Bæk, 

som til en vis grad fungerer som spredningskorridor i dag. 

Som følge af vejens drift, kan der ske yderligere påvirkninger. 

Hedeområdet (069a) der kommer til at ligge med veje 

på flere sider, vil modtage øget kvælstofnedfald og kan evt. 

blive påvirket af saltning i de mest vejnære områder. De 

samme påvirkninger kan ske af engen langs Herningsholm 

Å (084a). Begge arealer vurderes at være mindre sårbare, 

da de i dag kun har lav biologisk værdi og plantesamfund 

bestående af vidt udbredte, tolerante arter, påvirkningen 

vurderes derfor ikke at medføre væsentlige konsekvenser. 


vurderes, at en tilstandsændring af vandhullet kan undgås. 

Der lever ikke padder i vandhullet. en vis påvirkning af 





■ Der mistes 8.700 m 2 (og 1.200 m 2 der evt. er § 3 eng) 

og beskygges 3.600 m 2 . i alt sker der en påvirkning af 

13.500 m 2 eng 

■ Der mistes 1.540 m 2 § 3 hede 

88 

■ Der mistes 7.450 m 2 § 3 mose (og 2.500 m 2 der evt. er § 

3 mose) 

■ 6 § 3 søer (i alt 3.500 m 2 ) inddrages, 1 § 3 sø (100 m 2 ) 

beskygges. Herudover ligger 1 § 3 sø inden for 20 m af 

vejen 


bygværker, over 115 m af 6 § 3 registrerede vandløb 

forlænges eksisterende bygværker, 1 § 3 vandløb rørlægges 

over 60 m og 1 § 3 vandløb skygges over 32 m. 

Samlet set påvirkes 412 m § 3 beskyttet vandløb 

■ Der fældes 13.600 m 2 fredskov, og i fire bevoksninger, 

som har middel biologisk værdi, fældes yderligere 

26.900 m 2 . 


på baggrund af de under hovedforslaget beskrevne retningslinjer, 

gennemføres afværgeforanstaltninger for tab af 

§ 3 arealer og skov. 


mose og 21 vandhuller (14 som kompensation for mistede 

lokaliteter, 2 som kompensation for skade på et vandhul der 

ligger tæt på vejen og 5 som kompensation for skade på 

spredningsveje for fredede padder). 


fredskov og yderligere 26.900 m 2 som kompensation for 

fældet skov med biologisk værdi. i alt 54.100 m 2 ny skov.


ligesom hovedforslaget vil alternativ 3 medføre en forøget 

fragmentering af det område, som påvirkes af vejens barrierevirkning. 

Dette vil påvirke alle de dyrearter, der bevæger 

sig rundt i området herunder rådyr og krondyr, den rødlistede 

hare, paddearter, som har behov for at bevæge sig 

mellem yngle- og rasteområder, samt alle andre arter af dyr. 

alternativ 3 adskiller sig fra hovedforslaget ved, at fragmenteringen 

af området vest for Herning, vil være total, da der 

anlægges en motorvej i stedet for en landevej. Ved alternativ 

3 sker der en udvidelse fra motortrafikvej til motorvej syd 

for Herning i stedet for en udvidelse nord for Herning. Der vil 

derfor komme en øget barriereeffekt syd for Herning, men 

ikke nord for i forhold til i dag. 


For at mindske den barriereeffekt som alternativ 3 medfører, 


kan ses på figur 3.40 og fremgår af oversigten i 

bilag 4. 

Som for hovedforslaget er der indarbejdet 1 faunabro, der er 

egnet for krondyr (>50 m bred), ved lundby Bæk, 1 landskabsbro 

der er egnet for rådyr (>4x20 m) over Herningsholm 

Å ved Gødstrup Sø og 2 underføringer der er egnet for 

rådyr (6x4 m) syd for aulum. Ved 3 ådalskrydsninger, hvor 

der i dag ikke er passagemulighed for ikke vandlevende 

dyr (lægård Bæk, Storå og løven Å) indlægges banketter 

i passagerne og banketterne ved Herningsholm Å ved 

Sinding forbedres. 




til små pattedyr (>0,5x0,5 m). 


relevante dyr til passagen. Øvrig hegning søges undgået, 

da hegning forøger barrierevirkningen. Hegning vil følge 

retningslinjerne i vejledningen ”Hegning langs veje” (Vejdirektoratet, 

2011b). 


hovedforslaget. Dog foreslås det, at hegnet ved krydsning af 

Herningsholm Å opsættes over 1 km i stedet for over 500 m. 

Videreførelse af den eksisterende hegning nord for Herning 

er ikke relevant i dette alternativ. 






eksisterende levende hegn etc. For alternativ 3 gælder dette 

for 8 passager (angivet i bilag 4). 



ligesom hovedforslaget medfører alternativ 3 som følge 

af driften en række konsekvenser for dyr og planter, der 

lever i de fremtidige vejnære områder. Konsekvenserne kan 



alternativ 3 adskiller sig ikke væsentligt fra hovedforslaget. 

Der vil dog ske en øget næringsdeposition til hedeområder 

nær Bjallerbæk, men denne påvirkning er ikke vurderet at 



Som for hovedforslaget vurderes ingen at være nødvendige. 

anlægsfasen 

ligesom for hovedforslaget kan alternativ 3 medføre, at 

naturområder og arter bliver forstyrret eller skadet af anlægsaktiviteter 




forundersøgelser (f.eks. geotekniske og arkæologiske forundersøgelser), 

etablering af midlertidige økologiske barrierer, 

støj, belysning mv. påvirkningerne som følge af alternativ 3, 

vurderes ikke at adskille sig væsentligt fra hovedforslaget, 

bortset fra nedenstående forhold. 

Der vil ske en øget midlertidig arealinddragelse af hede og 

eng omkring Bjallerbæk Bæk og mose syd for Herning. til 

gengæld sker der ikke en midlertidig inddragelse af mosearealer 

nord for Herning. Naturværdierne på alle disse arealer 

vurderes at kunne genudvikles efter anlægsfasen, så der 

vurderes ikke at være forskel i de væsentlige konsekvenser 

ved forslagene. 


De generelle afværgeforanstaltninger som er nævnt under 

hovedforslaget vil blive fulgt. 


Flagermus 




Som for hovedforslaget, bortset fra at der sker en forlængelse 

af en passage af lervadskær Bæk, i stedet for af 

Sikær Bæk. Begge vandløb er dog vurderet ikke at have 

særlig værdi for flagermus, og da ingen af forlængelserne 

har konsekvenser for den økologiske funktionalitet, vurderes 

der ikke at være forskel. 

ligeledes undgås en påvirkning af fourageringsområder for 

sydflagermus i skovene ved Gullestrup, men denne på- 

89


virkning er for hovedforslaget, ivurderet ikke at påvirke den 

økologiske funktionalitet. 


i forhold til hovedforslaget, opsættes der belysning omkring 

to rundkørsler nær Bjallerbæk Bæk nordvest for Herning. 

Der anvendes formentlig højtryksnatriumpærer, som i et vist 

omfang tiltrækker insekter og dermed også flagermus. De 

arter, der vil blive tiltrukket er brunflagermus og sydflagermus. 

Disse arter fouragerer over lyset og med lav risiko for 

trafikdrab, og påvirkning af den økologiske funktionalitet vurderes 

derfor at kunne udelukkes. Belysningen opsættes ikke 

i nærheden af ledelinjer for vandflagermus og damflagermus 

(som afskrækkes af lys), og den økologiske funktionalitet for 

disse arter vurderes derfor heller ikke at blive påvirket. 

Anlægsfasen 



Som for hovedforslaget 

Odder 




Som for hovedforslaget. Dog sker der ikke en forlængelse 

af passagen ved Sikær Bæk, men i stedet ved lervadskær 

Bæk. Begge lokaliteter er mulige levesteder for odder, men 

uden fund. på ingen af lokaliteterne vurderes passagemuligheder 

for evt. tilstedeværende odder at blive påvirket 

væsentligt. 

Bjallerbæk Bæk krydses to steder i modsætning til en 

krydsning i hovedforslaget. Den ekstra krydsning sker med 

banketter, og der vurderes ikke at være væsentlig forskel fra 




Anlægsfasen 



Som for hovedforslaget 

Birkemus 


Markfirben 



Som for hovedforslaget. etablering af en motorvej vest for 

Herning i stedet for en 2 - sporet landevej, vurderes ikke at 

medføre væsentlige konsekvenser for spidssnudet frø. 

90 

De påvirkninger (der ikke påvirker den økologiske funktionalitet), 

der er beskrevet for strækningen ”Sinding - Herning 

N” under hovedforslaget, sker ikke ved gennemførelse af 

alternativ 3. 

Anlægsfasen 

Som for hovedforslaget, bortset fra at der ikke potentielt sker 

en påvirkning af spidssnudet frø i forbindelse med anlægsarbejder 

i moseområder, der tjener som rasteområder på 

strækningen ”Sinding - Herning N”. 


Som for hovedforslaget, bortset fra, at det ikke er nødvendigt 

at gennemføre de afværgeforanstaltninger, der er 

nævnt for strækningen ”Sinding - Herning N” (videreførelse 

af eksisterende afværgeforanstaltninger og midlertidigt paddehegn 

i anlægsfasen). 



Bilag i-fugle 




Fredede arter 

De eneste fredede arter der påvirkes er padder. Som for 

hovedforslaget, men på strækningen ”Sinding - Herning 

N” inddrages ikke 450 m 2 af et vandhul (a022), hvor der er 

fundet mange skrubtudser og butsnudet frø. 

I stedet sker der på strækningen ”Sinding - Herning S” inddragelse 

af 1.650 m 2 mose, som er rasteområde for butsnudet 

frø og isolering af et vandhul (a098) med stor bestand 

af butsnudet frø. Herudover påvirkning af spredningsveje for 

padder omkring 1 vandhul (a053). 

påvirkningen i øvrigt er som for hovedforslaget, hvor spredningsveje 

ved 4 andre vandhuller påvirkes (a157, a167, 

a040, a089), og 1 vandhul, der er ynglelokalitet (a105), 

nedlægges. 


Kompensation for nedlæggelse af 1 vandhul, der rummer 

fredede paddearter, er medtaget under lokaliteter som etablering 

af 2 nye vandhuller. ligeledes er kompensation for 

påvirkning af spredningsveje, hvor vandhuller med bestande 

af fredede paddearter kommer til at ligge tæt på vejen, medtaget 

der. Det drejer sig om påvirkning af spredningsveje 

omkring 5 vandhuller, som kompenseres ved at anlægge 5 

nye vandhuller. Kompensation for moseområdet (a033) er 

ligeledes medtaget under lokaliteter. 

Det sikres, at fredede arter så vidt muligt ikke dræbes i 

forbindelse med nedlæggelsen af deres levesteder. Dette 

sker ved at gennemføre nedlæggelsen eller påvirkning i


for tilvalg 1, der afværger konsekvenser 

for plante- og dyreliv. Se figur 3.28 for signaturforklaring 

anlægsfasen udenfor arternes ynglesæson. Så vidt muligt 

vil lokaliteter, hvor der er fundet fredede padder (butsnudet 

frø i a033 og a105) blive nedlagt i perioden 1/8-1/3. 

Øvrige arter 

Som for hovedforslaget. Barriereeffekten i området vest for 

Herning vil dog være større for en række pattedyr herunder 

rådyr, da der etableres en motorvej i stedet for en landevej. 

Udvidelsen af motortrafikvej syd for Herning i stedet for nord 

for Herning, vurderes at ikke at medføre væsentligt forskellige 

konsekvenser. 

3.8 VuRDERING Af VIRkNINGER Af ALTERNATIV 

4 NY MOTORVEj ØsT OM hOLsTEbRO OG VEsT 

OM hERNING 

Driftsfasen 

alternativ 4 adskiller sig fra hovedforslaget ved, at der 

anlægges en ny motorvej øst om Holstebro, i stedet for udvidelse 

af den eksisterende vej gennem Holstebro. Herudover 

ved, at der anlægges en ny motorvej vest om Herning, i 

stedet for at ske udvidelse af den eksisterende vej nord om 

Herning og anlæg af en 2-sporet landevej vest om Herning. 

på den resterende del af strækningen er påvirkninger og 

konsekvenser de samme som for hovedforslaget. 

Der sker derfor ikke de påvirkninger der for hovedforslaget 

er beskrevet under ”Herningvej og Holstebro Ringvej”, 

”Holstebro S - Aulum”, ”Sinding - Herning N” og ”2-sporet 

landevej vest om Herning”, men i stedet de påvirkninger der 

er beskrevet under alternativ 2 under ”Holstebro N - Aulum” 

og under alternativ 3 ”Sinding - Herning S” 

Da påvirkningerne allerede er detaljeret beskrevet under 

andre alternativer, er der kun lavet en samlet opsummering 

af påvirkninger og konsekvenser nedenfor. 



op mod hovedforslaget. 

1000 


2000 

3 3 3 3 3 3 3 3 vandhuller 

vandhuller 

vandhuller 

vandhuller 

vandhuller 

vandhuller 

vandhuller 

vandhuller 

3000 

( 

800 800 800 800 800 800 800 800 800 800 800 800 800 800 800 800 800 800 800 m² m² m² m² m² m² m² m² beplantning beplantning beplantning beplantning beplantning beplantning beplantning beplantning beplantning beplantning beplantning beplantning beplantning beplantning beplantning beplantning beplantning beplantning beplantning beplantning beplantning beplantning beplantning beplantning beplantning beplantning beplantning beplantning beplantning beplantning om om om om om om om om mundinger 

mundinger 

mundinger 

mundinger 

mundinger mundinger mundinger mundinger mundinger mundinger mundinger mundinger mundinger mundinger 

mundinger 

mundinger 

mundinger 

ellebæk 

2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 vandhuller 



vandhuller 

vandhuller 

vandhuller 


vandhuller 

 


værdi som påvirkes af alternativ 4 og de afværgeforanstaltninger 

der gennemføres, henvises til bilag 3. placering af de 

påvirkede arealer kan ses på figur 3.7 og figur 3.14 i afsnittet 

om eksisterende forhold, mens § 3 status fremgår af figur 

3.29 og figur 3.40 i afsnittet om afværgeforanstaltninger. 




■ Der mistes 10.400 m 2 (og 1.200 m 2 der evt. er § 3 eng), 

og beskygges 17.700 m 2 . i alt sker der en påvirkning af 

29.300 m 2 eng. 

■ Der mistes 4.640 m 2 § 3 hede. 

■ Der mistes 13.240 m 2 § 3 mose (og 2.500 m 2 der evt. 

er § 3 mose), og beskygges 2.060 m 2 . i alt sker der en 

påvirkning af 17.800 m 2 mose. 

■ Der beskygges 600 m 2 overdrev 

■ 10 § 3 søer (i alt 7.530 m 2 ) inddrages, og 1 § 3 (100 m 2 ) 

sø beskygges. Herudover ligger 4 § 3 søer inden for 20 

m af vejen. 


bygværker, over 115 m af 5 § 3 registrerede vandløb forlænges 

eksisterende bygværker, 1 § 3 vandløb rørlægges 

over 60 m, og 5 § 3 vandløb beskygges over 32 m. 

Samlet set påvirkes 625 m § 3 beskyttet vandløb. 

■ Der fældes 3.300 m 2 fredskov og i fem bevoksninger, 

som har middel biologisk værdi, fældes sammenlagt 

36.900 m 2 . 

91



på baggrund af de under hovedforslaget beskrevne retningslinjer 

gennemføres afværgeforanstaltninger for tab af § 

3 arealer og skov. 


mose, 600 m 2 overdrev og 30 søer (22 som kompensation 

for mistede lokaliteter, 4 som kompensation for skade på 

vandhuller der ligger tæt på vejen og 4 som kompensation 

for skade på spredningsveje for fredede padder). 

Der rejses 6.400 m 2 skov som kompensation for fældet fredskov 

og yderligere 36.900 m 2 som kompensation for fældet 

skov med biologisk værdi. i alt 43.300 m 2 ny skov. 


ligesom hovedforslaget vil alternativ 4 medføre en forøget 

fragmentering af det område, som påvirkes af vejens barrierevirkning. 

Dette vil påvirke alle de dyrearter, der bevæger 

sig rundt i området, herunder rådyr og krondyr, den rødlistede 

hare, paddearter, som har behov for at bevæge sig 

mellem yngle- og rasteområder, samt alle øvrige arter af dyr. 

alternativ 4 adskiller sig fra hovedforslaget som beskrevet 

under alternativ 2 og alternativ 3. 

Ved at ny fragmentering på strækningen syd for Holstebro 

indtil ljørring, undgås. i stedet sker der en fragmentering i 

området øst for Holstebro, og vigtige spredningskorridorer 

langs Savstrup Å, Storå og tvis Å påvirkes, da der etableres 

landskabsbroer på tværs af ådalene. Herudover etableres 

der barrierer i spredningskorridorer langs lægård Bæk, i et 

skovområde nord for Tvis Å samt i området ”skov og mose 

ved Havris”, ligesom der på den resterende del af strækningen 

etableres en ny barriere. Herudover ved at fragmenteringen 

af området vest for Herning, vil være total, da der 

anlægges en motorvej i stedet for en landevej. Herudover 

ved at der sker udvidelse af motortrafikvej til motorvej syd 

for Herning i stedet for nord for Herning. 

Samlet set vurderes alternativ 4, at medføre større fragmentering 

end hovedforslaget. 


For at mindske den barriereeffekt, som alternativ 4 medfører, 


kan ses på figur 3.29 og figur 3.40 og fremgår 

af oversigten i bilag 4. 

Som for hovedforslaget er der indarbejdet 1 faunabro der er 

egnet for krondyr (>50 m bred) ved lundby Bæk, 1 landskabsbro 

over Herningsholm Å ved Gødstrup Sø der er 

egnet for rådyr (>4x20 m) og 2 underføringer der er egnet 

for rådyr (4x6 m) syd for aulum, 

Herudover er der for alternativ 4 indarbejdet 3 landskabsbroer 

over Savstrup Å (6x125 m), Storå (6x310 m) og tvis 

Å, der er egnede for krondyr, 1 landskabsbro der er egnet 

92 

for rådyr over tilløb til Savstrup Å (4x80 m) og 12 paddeunderføringer 

(>1x1,5 m). 




til små pattedyr (>0,5x0,5 m). Ved løven Å, hvor 

der i dag ikke er passagemulighed for ikke vandlevende 

dyr, indlægges banketter i passagen og banketterne ved 

Herningsholm Å ved Sinding forbedres. 


relevante dyr til passagen. i øvrigt søges hegning undgået, 

da det forøger barrierevirkningen. Hegning vil følge retningslinjerne 

i vejledningen ”Hegning langs veje” (Vejdirektoratet, 

2011b). 


hovedforslaget. Dog foreslås det, at hegnet ved krydsning af 

Herningsholm Å opsættes over 1 km i stedet for over 500 m. 

Herudover hegnes omkring landskabsbroerne øst for Holstebro 

(f.eks. over 6 km) Videreførelse af den eksisterende 

hegning nord for Herning er ikke relevant i dette alternativ. 






eksisterende levende hegn etc. For alternativ 4 gælder dette 

for 10 passager (angivet i bilag 4). 


ligesom hovedforslaget medfører alternativ 4 som følge 

af driften en række konsekvenser for dyr og planter, der 

lever i de fremtidige vejnære områder. Konsekvenserne kan 



Konsekvenser for de vejnære arealer for alternativ 4 adskiller 

sig ikke væsentligt fra hovedforslaget. Der vil dog være 

flere sårbare områder i umiddelbar nærhed af vejen, som 

muligvis kan blive påvirket. Det drejer sig om enge langs 

Savstrup Å og tvis Å og et hedeareal nord for tvis Å. 

Herudover vil der ske en øget næringsdeposition til hedeområder 

nær Bjallerbæk Bæk, men denne påvirkning er ikke 

vurderet at have væsentlige konsekvenser. 


ingen vurderes nødvendige 


ligesom hovedforslaget kan alternativ 4 medføre, at naturområder 

og arter bliver forstyrret eller skadet af anlægsaktiviteter 

såsom midlertidig beslaglæggelse af arealer til 

f.eks. arbejdsarealer, fjernelse af vegetation, midlertidige 


forundersøgelser (f.eks. arkæologiske forundersøgelser),

etablering af midlertidige økologiske barrierer, støj, belysning 

mv. 

i forhold til hovedforslaget vurderes inddragelsen af 12 m 

omkring vejen til arbejdsareal,at have betydning på strækningen 

gennem hedeområdet nord for tvis Å, hvor der 

sker et yderligere midlertidigt tab af hede. Der vil være fire 

yderligere områder, hvor der etableres landskabsbro (over 

sideløb til Savstrup Å, Savstrup Å, Storå og tvis Å). Særligt 

omkring Savstrup Å og tvis Å vil den midlertidige påvirkning 

i anlægsfasen, kunne betyde tab af biologiske værdier. 

Det vurderes dog, at området vil kunne retableres, og det 

vurderes som sandsynligt, at et lignende naturindhold som 

det nuværende vil kunne genindvandre, selvom det ikke er 

sikkert. Herudover vil der ske en øget midlertidig arealinddragelse 

af hede og eng omkring Bjallerbæk Bæk og af 

mose syd for Herning. til gengæld sker der ikke en midlertidige 

inddragelse af mosearealer nord for Herning. Naturværdierne 

på disse arealer vurderes at kunne genudvikles 

efter anlægsfasen. 

Konsekvenserne af påvirkninger i anlægsfasen for alternativ 

4 adskiller sig ikke væsentligt fra hovedforslaget. 


De generelle retningslinjer som er nævnt under hovedforslaget 

følges. 


Flagermus 


Som for hovedforslaget bortset fra at en mulig påvirkning 

gennem fældning i Sønder plantage i Holstebro (037) undgås. 


Som for hovedforslaget med de kommentarer der er nævnt 

under alternativ 2 og alternativ 3, som er vurderet ikke at 

medføre en påvirkning af den økologiske funktionalitet for 

flagermus. 


Som for hovedforslaget bortset fra de kommentarer der er 

nævnt under alternativ 3, som er vurderet ikke at medføre 

en påvirkning af den økologiske funktionalitet for flagermus. 

Anlægsfasen 

Som for hovedforslaget, bortset fra de kommentarer der er 

nævnt under alternativ 2. 


Som for hovedforslaget bortset fra at det som ved alternativ 

3 kun er skov ved Jersild (og ikke Søndre plantage i Holstebro), 

der genundersøges, for at sikre at de konkrete træer, 

der fældes, ikke rummer flagermus. 


000 

8000 

40000 

2 2 2 2 2 2 2 2 vandhuller 

vandhuller 

vandhuller 

vandhuller 

vandhuller 

vandhuller 

vandhuller 

vandhuller 

6000 

7000 

( 

( 

( 

( 


for tilvalg 2 og 3, der afværger konsekvenser for 

plante- og dyreliv. Se figur 3.28 for signaturforklaring 


( 

5000 

Bjallerbæk 

Bæk 

Mølbæk 

41000 

landskabsbro landskabsbro landskabsbro landskabsbro landskabsbro landskabsbro landskabsbro landskabsbro landskabsbro landskabsbro landskabsbro landskabsbro landskabsbro landskabsbro landskabsbro landskabsbro landskabsbro landskabsbro landskabsbro til til til til til til til til til til til til til til til til til til til til til til til til til til til til til til rådyr 

rådyr 

rådyr 

rådyr 

rådyr 

rådyr 

rådyr 

rådyr 

( 

(((((( 

( 

4000 

2000 

4 4 4 4 4 4 4 4 vandhuller 

vandhuller 

vandhuller 

vandhuller 

vandhuller 

vandhuller 

vandhuller 

vandhuller 

2 2 2 2 2 2 2 2 vandhuller 

vandhuller 

vandhuller 

vandhuller 

vandhuller 

vandhuller 

vandhuller 

vandhuller 

3000 

( 

42000 

( 

1000 

( ( 

43000 

2 2 2 2 2 2 2 2 vandhuller vandhuller vandhuller vandhuller vandhuller vandhuller vandhuller vandhuller vandhuller vandhuller vandhuller vandhuller vandhuller 

vandhuller 

vandhuller 

vandhuller 

vandhuller 


vandhuller 

vandhuller 

landskabsbro landskabsbro landskabsbro landskabsbro landskabsbro landskabsbro landskabsbro landskabsbro landskabsbro landskabsbro landskabsbro landskabsbro landskabsbro landskabsbro landskabsbro landskabsbro landskabsbro landskabsbro landskabsbro landskabsbro landskabsbro landskabsbro landskabsbro landskabsbro landskabsbro landskabsbro landskabsbro landskabsbro landskabsbro landskabsbro landskabsbro landskabsbro landskabsbro landskabsbro landskabsbro landskabsbro landskabsbro landskabsbro landskabsbro landskabsbro landskabsbro landskabsbro landskabsbro landskabsbro landskabsbro landskabsbro landskabsbro landskabsbro landskabsbro til til til til til til til til til til til til til til til til til til til til til til til til til til til til til til til til rådyr rådyr rådyr rådyr rådyr 


rådyr rådyr rådyr rådyr rådyr rådyr rådyr rådyr 

rådyr rådyr rådyr rådyr rådyr 





rådyr rådyr rådyr rådyr rådyr 

Sikær Bæk 


2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 vandhuller vandhuller vandhuller vandhuller vandhuller vandhuller vandhuller vandhuller vandhuller vandhuller vandhuller vandhuller vandhuller vandhuller vandhuller vandhuller vandhuller vandhuller vandhuller vandhuller vandhuller vandhuller vandhuller vandhuller vandhuller vandhuller vandhuller vandhuller vandhuller vandhuller vandhuller vandhuller vandhuller vandhuller vandhuller vandhuller vandhuller vandhuller vandhuller vandhuller vandhuller og og og og og og og og og og og og og 

og og og og og og og og og 

og og og og og 

og 

og 

og og og og og og og og og og og og 



6.800 6.800 6.800 6.800 6.800 6.800 6.800 6.800 m² m² m² m² m² m² m² m² m² m² m² m² m² m² m² m² m² m² m² m² m² m² m² m² m² m² m² m² m² m² m² m² m² m² m² m² m² m² eng eng eng 


eng eng eng 

eng 

eng eng eng eng eng eng eng eng eng eng 

eng 

eng eng eng 

eng eng eng 

 

44000 

tyvkær B 

93


Odder 



nævnt under alternativ 2, som er vurderet ikke at medføre 

en påvirkning af den økologiske funktionalitet for odder. 



nævnt under alternativ 2 og 3, som på grund af etablering 

af landskabsbroer og banketter ved ådalkrydsninger hvor 

odder findes, ikke er vurderet at påvirke artens økologiske 

funktionalitet. 



Anlægsfasen 

Som for hovedforslaget, bortset fra de kommentarer der er 

nævnt under alternativ 2, hvor.anlægsarbejder ved den nye 

landskabsbro over tvis Å kan medføre en påvirkning 


Som for hovedforslaget bortset fra at etableringen af landskabsbroer 

på tværs af især tvis Å, men også Savstrup Å 

og Storå, afværger en påvirkning af odder her. 

i anlægsfasen skal der i forhold til hovedforslaget yderligere 

være særlig fokus på ådalskrydsningen af tvis Å. 

Birkemus 


nævnt under alternativ 2, om at der også kan ske påvirkning 

af arten ved Savstrup Å, Storå og tvis Å. 


Som for hovedforslaget med de tilføjelser der er nævnt 

under alternativ 2. 

Markfirben 


nævnt under alternativ 2, som dog vurderes ikke at medføre 

påvirkning af den økologiske funktionalitet for arten. 

Bilag IV-padder (spidssnudet frø og stor vandsalamander) 


nævnt under alternativ 2 (se dette). 


Som for hovedforslaget bortset fra som nævnt under alternativ 

2 (se dette for uddybning, opsummeringen er nævnt 

nedenfor). 

For at sikre den økologiske funktionalitet for stor vandsalamander 

og spidssnudet frø, gennemføres en række afværgeforanstaltninger. 

94 

Der etableres 40 vandhuller (evt. erstattes enkelte med 

oprensning af eksisterende) 

Der etableres 12 paddeegnede passager og landskabsbro 

over Storå og tvis Å. 

Der etableres 7,8 km paddehegn. 

Der etableres 3.000 m 2 egnet rasteområder og 7.600 m 2 

egnet beplantning omkring paddepassagerne. 

Herudover er det, som nævnt under alternativ 3, ikke nødvendigt 

at gennemføre de afværgeforanstaltninger, der er 

nævnt for strækningen ”Sinding - Herning N” (videreførelse 

af eksisterende afværgeforanstaltninger og midlertidigt paddehegn 

i anlægsfasen). 



nævnt under alternativ 2, som dog vurderes ikke at medføre 

påvirkning af den økologiske funktionalitet for arten. 

Bilag i-fugle 


nævnt under alternativ 2, men som ikke vurderes at medføre 

væsentlig påvirkning. 



nævnt under alternativ 2, men som ikke vurderes at medføre 

væsentlig påvirkning. 

Fredede arter 

De eneste fredede arter der påvirkes er padder. i forhold 

til hovedforslaget sker der ved alternativ 4 ingen påvirkning 

af spredningsveje for padder omkring et ynglevandhul 

(A167) på strækningen ”Holstebro S - Aulum” (A167), og på 

strækningen ”Sinding - Herning N” inddrages ikke 450 m 2 af 

et vandhul (a022), hvor der er fundet mange skrubtudser og 

butsnudet frø. 

I stedet sker der på strækningen ”Sinding - Herning S” 

inddragelse af 1.650 m 2 mose (a033), som er rasteområde 

for butsnudet frø og isolering af et vandhul (a098) med 

stor bestand af butsnudet frø. Herudover sker påvirkning af 

spredningsveje for padder omkring et vandhul (a053). på 

strækningen ”Holstebro N - Aulum” nedlægges et vandhul 

(a266), som er levested for stor vandsalamander og lille 

vandsalamander. 

påvirkningen i øvrigt er som for hovedforslaget, hvor 

spredningsveje for padder i 3 yderligere vandhuller påvirkes 

(a157, a040, a089), og 1 vandhul der er ynglelokalitet for 

butsnudet frø (a105), nedlægges.


Kompensation for nedlæggelse af de 3 vandhuller, der er 

levested fredede paddearter er medtaget under lokaliteter 

som etablering af 6 nye vandhuller. Her er også kompensation 

for den mose, der nedlægges, medtaget. ligeledes 

er kompensation for påvirkning af spredningsveje, hvor 

vandhuller med bestande af fredede paddearter kommer 

til at ligge tæt på vejen, medtaget der. Det drejer sig om 

påvirkning af spredningsveje omkring 4 vandhuller, som 

kompenseres ved at anlægge 4 nye vandhuller. 

Som for hovedforslaget sikres, at fredede arter så vidt muligt 

ikke dræbes i forbindelse med påvirkning af ynglevandhuller. 

Dette sker ved at gennemføre påvirkningen uden for 

arternes ynglesæson i perioden (15/3-1/8). 

Øvrige arter 


nævnt under alternativ 2 og alternativ 3, at landskabsbroer 

over Savstrup Å, Storå og tvis Å afværger en væsentlig 

påvirkning her, mens der vest for Herning vil være en større 

barriereeffekt. 


Som for hovedforslaget, de indarbejdede faunapassager 

vurderes at afværge en væsentlig påvirkning. 


3.9 VuRDERING Af VIRkNINGER Af TILVALG 1 

NORDRE RINGVEjs fORLæNGELsE 

Lokaliteter 

tilvalget medfører etablering af en ny vej. Kun arter, der 

vurderes at kunne blive påvirket, er beskrevet. en påvirkning 

af bilag IV-arterne odder, birkemus, markfirben, spidssnudet 

frø og grøn kølleguldsmed, af bilag i-fugle og af rødlistede 

arter vurderes at kunne udelukkes, da arterne ikke er fundet, 

og da der ikke er egnede habitater, i området der påvirkes. 


værdi, som påvirkes af tilvalg 1, og de afværgeforanstaltninger 

der gennemføres, henvises til bilag 3. 

på strækningen krydses to sten- og jorddiger (002), og der 

laves et nyt brud i dem begge over en længde på henholdsvis 

27 m og 35 m. Herudover etableres der et nyt bygværk 

over 30 m af det § 3 registrerede vandløb ellebæk. De 

påvirkede lokaliteter har lav biologisk værdi, og der vurderes 

ikke at ske væsentlige tab af biologiske værdier som følge 

af arealinddragelsen. 

Vejen vil skabe en ny barriere i området og påvirke de 

spredningsøkologiske forhold. ellebæk vurderes til en vis 

grad at fungere som økologisk korridor, selvom der kun er få 

95


Værdi Hovedforslag alternativ 1 alternativ 2 alternativ 3 alternativ 4 tilvalg 1 tilvalg 2 tilvalg 3 

§ 3 naturtyper (ha) 2,01 2,01 4,75 2,50 5,17 0,075 0,075 

Søer (antal) 6 6 10 7 11 1 

Vandløb (antal) 9 10 14 10 14 1 1 1 

Fredskov (ha) 2,2 2,9 1,8 1,4 0,3 

Skov med biologisk 

værdi (ha) 

4,1 4,1 5,0 2,7 3,7 -0,8 -0,8 

TaBeL 3.2 Sammenligning af påvirkninger af de forskellige alternativer samt de to 

tilvalg. For tilvalg 2 og 3 er nævnt forskellene fra hovedforslaget. Sammenligningen 

går udelukkende på areal og ikke på det biologiske tab der sker. Derfor kan tallene 

ikke umiddelbart anvendes til at sammenligne tabet af biologisk værdi. 

naturarealer langs bækken. Digerne vurderes også at have 

nogen spredningsmæssige funktion (muligvis for stor vandsalamander), 

men de forbinder ikke naturområder. 

Vejens drift vil medføre en vis påvirkning af de vejnære 

arealer. Da der ikke findes større naturmæssige værdier 

omkring vejen i dag, vurderes en væsentlig påvirkning at 


arter 

Flagermus 

ellebæk vurderes kun at have meget begrænset værdi som 

ledelinje for flagermus. En påvirkning af den økologiske 

funktionalitet for flagermus vurderes at kunne udelukkes. 

Bilag IV-padder (stor vandsalamander) 

en vigtig ynglelokalitet for stor vandsalamander (a309) kommer 

til at ligge ca. 360 m syd for vejen. Der etableres derved 

en barriere for artens spredning mod nord. Bestanden er 

i dag relativt isoleret i området vest for Holstebro. Ud fra 

kortlægningen og andre undersøgelser er der ikke kendskab 

til andre bestande i de nærmeste omgivelser, dog findes 

arten i området nordøst for Sir lyngbjerge. i et længere 

tidsperspektiv forventes det, at bestandens overlevelse kan 

være betinget af muligheden for genetisk udveksling med 

andre delbestande. Vejens barriereeffekt kan derfor medføre 

en påvirkning af bestandens økologiske funktionalitet på 

længere sigt. 

Fredede arter 

Der er en stor bestand af butsnudet frø omkring og især øst 

for ellebæk. Der sker en fragmentering af bestanden som 

følge af anlæg af vejen. et vandhul (a305) nord for vejen 

kommer til at ligge ca. 70 m fra vejen, og spredningsveje 

for butsnudet frø i dette vandhul påvirkes derfor muligvis. 

De øvrige vandhuller med arten ligger flere hundrede m fra 

vejen. 

Øvrige arter 

anlægsfasen 

De samme generelle hensyn som er nævnt under hovedforslaget. 

96 


For at mindske barrierevirkningen i området etableres en 

underført passage med banketter langs Ellebæk (se figur 

3.41). 

passagen gøres også egnet for stor vandsalamander ved at 

etablere 150 m paddehegn omkring den (i alt 300 m) og ved 

at etablere 400 m 2 løvtræsbeplantning omkring passagens 

mundinger (i alt 800 m 2 ). 

For at sikre og styrke den nuværende, isolerede bestand af 

stor vandsalamander, etableres der 3 vandhuller i økologisk 

forbindelse med det eksisterende. Herudover etableres der 

to vandhuller i nærheden af ellebæk, et på hver side af vejen. 

Dette øger sandsynligheden for at passagen anvendes 

af padder og vurderes at ville styrke bestandene af butsnudet 

frø samt lille vandsalamander, der også findes i området. 

3.10 VuRDERING Af VIRkNINGER Af TILVALG 2 

MOTORTRAfIkVEj VEsT OM hERNING 

Lokaliteter 

tilvalget er et alternativ til 2-sporet landevej vest om Herning, 

som indgår i hovedforslaget, alternativ 1 og alternativ 

2. Konsekvenserne af tilvalget er beskrevet nedenfor, og 

nederst er der lavet en sammenligning med strækningen ”2 

sporet landevej vest om Herning”, som vil udgå af hovedforslaget, 

alternativ 1 og alternativ 2 og blive erstattet med 

tilvalget, hvis dette vælges. 

Tilvalget medfører etablering af en ny motortrafikvej. 


værdi, som påvirkes af tilvalg 2 og de afværgeforanstaltninger, 

der gennemføres, henvises til bilag 3. 

3.600 m 2 § 3 eng omkring Herningsholm Å (084a) vil blive 

delvist beskygget af landskabsbroen, der etableres på tværs 

af ådalen. engen har lav biologisk værdi, og tabet af de 

biologiske værdier, der findes på det beskyggede område, 

vurderes at være mindre væsentligt. 1.200 m 2 af et engområde 

(088a), der ikke er registreret som § 3 beskyttet, men 

muligvis er omfattet, inddrages. Området er på grænsen i

forhold til om naturkvaliteten kan betinge en § 3 registrering, 

og der vurderes ikke at mistes større naturmæssige værdier. 

Omlægningen af Helstrupvej sydvest for Gødstrup Sø medfører 

tab af yderligere 400 m 2 eng. 

Som følge af etableringen af en sidevej tabes 750 m 2 eng på 

to lokaliteter (076, 078) omkring Bjallerbæk Bæk. engene 

har middel biologisk værdi, og de værdier, der findes på de 

konkret påvirkede arealer, mistes. De resterende engarealers 

funktion vurderes dog ikke at blive påvirket. 

Der etableres nye bygværker over fire vandløb, der er 

omfattet af § 3. Det drejer sig om Bjallerbæk Bæk (077), et 

sideløb til Bjallerbæk Bæk (081), Herningsholm Å (085) og 

Mølbæk (091). Krydsningen af tilløb til Bjallerbæk Bæk over 

85 m vurderes at være en tilstandsændring, mens krydsningerne 

af Bjallerbæk Bæk og Herningsholm Å (begge over 

32 m) er mindre påvirkninger, da de sker på landskabsbroer. 

påvirkningen af Mølbæk er en tilstandsændring over 230 i 

og syd for en rundkørsel. 

på den øvrige del af strækningen sker der arealinddragelse 

af tre vandhuller (a088, a067 og a039) samt af dele af et 

regnvandsbassin (a105), der er omfattet af § 3. Herudover 

beskygges et vandhul i Herningsholm Ådal (a070). Der vurderes 

kun at ske tab af mindre naturmæssige værdier som 

følge af nedlæggelsen af disse lokaliteter, bl.a. er der ikke 

er fundet padder i dem. Undtagelsen er regnvandsbassinet, 

som er levested for en stor bestand af butsnudet frø. 


083a og 088b), som rummer nogle biologiske værdier i form 

af levesteder for pattedyr og fugle og lidt ældre ege, men 

ingen ældre træer med hulheder. 





kraftigt påvirkede af vejen. Det skyldes, at vejen vil være 

en ny barriere i et område, som i dag kun i mindre grad er 

påvirket af større barrierer. Da der er tale om en motortrafikvej, 

vil barrieren være kraftig, men ikke total, og nogle dyr vil 

kunne krydse over vejen. 


betydning for spredningsøkologien, da Gødstrup Sø vil blive 

noget isoleret i området mellem Herning By og vejen. Spredningsforholdene 

langs Bjallerbæk Bæk vurderes ligeledes at 

blive påvirkede, da et større område med § 3 enge vil blive 

isoleret. Barriereeffekten for denne krydsning er dog mindre, 

da der er tale om en landevej. 

Som følge af vejens drift kan der ske yderligere påvirkninger. 

engen langs Herningsholm Å (084a) vil modtage øget 

kvælstofnedfald og kan evt. blive påvirket af saltning i de 

mest vejnære områder. arealet vurderes at være mindre 


sårbart, da det i dag kun har lav biologisk værdi, og rummer 

robuste plantesamfund af vidt udbredte, tolerante arter, en 

væsentlig påvirkning vurderes derfor at kunne udelukkes. 


vurderes at en tilstandsændring af vandhullet kan undgås, 

der lever ikke padder i vandhullet. en vis påvirkning af 


arter 

Kun arter, der vurderes at kunne blive påvirket, er beskrevet. 

En påvirkning af bilag IV-arterne markfirben, stor vandsalamander, 

grøn kølleguldsmed, af Bilag i-fugle og af rødlistede 

arter vurderes at kunne udelukkes, da arterne ikke er fundet 

og da der ikke er egnede habitater i området, der påvirkes. 

Flagermus 

Ingen potentielle raste- eller yngleområder for flagermus 

påvirkes 

Da der etableres landskabsbroer ved de nye krydsninger af 

Bjallerbæk Bæk og Herningsholm Å, vurderes der ikke at 

ske en påvirkning af disses værdi som ledelinje for vand- og 

damflagermus. En påvirkning af den økologiske funktionalitet 

for flagermus vurderes at kunne udelukkes. 

i forbindelse med anlægsarbejder ved ådalskrydsninger, kan 

der ske en påvirkning af flagermus. Dels hvis der i forbindelse 

med anlægsarbejderne laves midlertidige spærringer i 

passagerne så flagermus ikke kan passere igennem og dels 

i det omfang, at der om natten er lys på arbejdspladserne. 

Dette gælder ved passagerne Herningsholm Å og Bjallerbæk 

Bæk. 

Odder 

Der findes odder i Herningsholm Å og muligvis ved Bjallerbæk 

Bæk. Da der etableres landskabsbroer ved de tre 

ådalspassager, vurderes odder ikke at blive påvirket. 

Birkemus 

Ved Herningsholm Å vest for Gødstrup Sø inddrages et 

areal, som kan være levested for birkemus. Det vurderes, at 

det ikke kan udelukkes, at inddragelsen af areal kan påvirke 

den økologiske funktionalitet for arten. De afværgeforanstaltninger 

der er nævnt under hovedforslaget gennemføres 

for at sikre mod en påvirkning af artens økologiske funktionalitet. 


en ynglelokalitet for spidssnudet frø isoleres mellem motortrafikvejen 

mod øst og en ny tilslutningsvej til Trehøjevej 

mod vest. lokaliteten ligger i stor afstand fra anlægget, og 

en påvirkning som følge af trafikdrab vurderes at kunne 

udelukkes. Da der etableres en landskabsbro over Bjallerbæk 

Bæk, vurderes bestanden i vandhullet fortsat at kunne 

opretholde forbindelse med øvrige bestande mod vest i 

Herningsholm Ådal. 

97


afværgeforanstaltning Hoved forslag alternativ 1 alternativ 2 alternativ 3 alternativ 4 tilvalg 1 tilvalg 2 tilvalg 3 

erstatningsnatur – 

eng (m2) 

13.000 13.000 30.500 23.400 40.900 0,15 0,15 


hede (m2 ) 

2.400 2.400 8.600 3.080 9.280 


mose (m2 ) 

21.200 21.200 34.840 19.900 33.540 


overdrev (m2 ) 

600 600 

Søer (antal) 18 18 25 20 30 1 2 

Skov (ha) 8 10 7,6 5,6 4,3 -0,8 -0,8 

Faunabro (antal) 1 1 1 1 1 

landskabsbro (antal) 1 1 5 1 5 1 1 

Underføring til rådyr 

(antal) 

2 2 2 2 2 

Underføring til 

mellemstore pattedyr 

(antal) 

13 13 12 9 8 2 2 

Vandløbsunderføring 

(antal) 

8 8 9 9 10 1 1 

Underføring til små 

pattedyr (antal) 

8 8 9 9 10 

indlæg af banketter 

(antal) 

1 3 1 3 1 

Vildthegning – forslag 

(km) 

3,5 3,5 9,5 4 10 +1 +1 

padder (passager) 

(antal) 

12 12 1 

padder (søer) (antal) 40 40 5 

padder (hegning) (km) 7,8 7,8 0,3 

padder (ny natur) (ha) 0,3+0,76 0,3+0,76 0,08 

TaBeL 3.3 Sammenligning af afværgeforanstaltninger 

for de forskellige alternativer samt de to 

tilvalg. For tilvalg 2 og 3 er nævnt forskellene fra 


Fredede arter 

tre vandhuller (a040, a089, a053) med butsnudet frø 

kommer til at ligge mellem 25 og 40 m fra den nye vej. Der 

vurderes at være risiko for påvirkning af spredningsveje for 

arten omkring vandhullerne. et regnvandsbassin (a105), 

som ligeledes er levested for butsnudet frø nedlægges, 

ligesom et vandhul med butsnudet frø isoleres og kommer 

til at ligge kun fem m fra vejen, hvilket sidestilles med en 

nedlæggelse. 

anlægsfasen 


Sammenligning med hovedforslaget 

For at kunne vurdere konsekvenserne af tilvalget, er der 

nedenfor lavet en opsummering af forskellene mellem tilvalget 

og strækningen ”2-sporet landevej vest om Herning” der 

indgår i hovedforslaget (og alternativ 1 og 2). 

98 

tilvalget medfører tab af yderligere 750 m 2 eng samt 

etablering af nyt bygværk over 32 m af Bjallerbæk Bæk, der 

er omfattet af § 3, i forhold til hovedforslaget. til gengæld 

undgås det at etablere nyt bygværk over 85 m af Bjallerbæk 

Bæk på en strækning, hvor vandløbet ikke er udpeget som § 

3, ligesom der fældes 8.100 m 2 mindre i bevoksninger med 

middel biologisk værdi. 

Barrierevirkningen er større for en motortrafikvej end for en 

2-sporet landevej. Ved etablering af en motortrafikvej etableres 

en øst-vestgående landevej, som medfører yderligere 

fragmentering af området. Spredningsveje for butsnudet frø 

påvirkes ved et vandhul mere, end tilfældet er for hovedforslaget. 


i forhold til hovedforslaget etableres der yderligere 1.500 

m 2 erstatningseng og 1 yderligere vandhul, mens der rejses 

8.100 m 2 mindre erstatningsskov (se bilag 3).

i forhold til hovedforslaget etableres der 2 færre underføringer 

til mellemstore pattedyr (1x1,5 m) i selve vejen (se bilag 

4). 

i den krydsende vej, der etableres ved tilvalget, etableres 

yderligere 1 landskabsbro der er egnet for rådyr (>4x20 m) 

over Bjallerbæk Bæk, 4 underføringer til mellemstore pattedyr 

(>1x1,5 m), 1 vandløbsunderføringer med banketter til 

bl.a. odder (>1x1,5 m). 

i forhold til hovedforslaget opsættes længere hegn omkring 

landskabsbroen ved Herningsholm Å vest for Gødstrup sø 

(f.eks. over 1 km). Det vil herudover blive overvejet at opsættes 

hegn omkring landskabsbroen ved Bjallerbæk Bæk 

(f.eks. over 500 m). 

3.11 VuRDERING Af VIRkNINGER Af 

TILVALG 3 MOTORVEj VEsT OM hERNING 

Lokaliteter og arter 

tilvalg 3 adskiller sig fra tilvalg 2 ved, at arealinddragelsen 

er 13 m større langs hele linjeføringen. 

i forhold til tilvalg 2 inddrages et vandhul (uden padder), der 

ved tilvalg 2 lå 7 m fra vejen (a090). Herudover medfører 

tilvalg 3 en øget barriereeffekt i området, på grund af vejens 

øgede bredde og den øgede hastighed. 


i forhold til tilvalg 2, etableres yderligere 1 erstatningsvandhul. 


3.12 sAMMENLIGNING Af ALTERNATIVER 

Forskellene i påvirkede arealer for de forskellige alternativer 

er opsummeret i tabel 3.2. Det vurderes, at alternativ 4 og 

alternativ 2 medfører de største konsekvenser for plante- 

og dyreliv især i ådalene øst for Holstebro og i forhold til 

bestanden af stor vandsalamander nordøst for Holstebro. 

Konsekvenserne af hovedforslaget, alternativ 1 og alternativ 

3 adskiller sig næsten ikke. alle tilvalg vurderes at medføre 

yderligere konsekvenser i forhold til alternativerne, men 

forskellene er vurderet at være små. 

For at mindske og kompensere de påvirkninger, som alle 

alternativer medfører, er der indarbejdet afværgeforanstaltninger, 

som fremgår af tabel 3.3. afværgeforanstaltningerne 

vurderes for hvert enkelt alternativ at sikre den økologiske 

funktionalitet for de strengt beskyttede arter i områderne. 

3.13 0-ALTERNATIVET 

I 0-alternativet udbygges rute 18 ikke, men trafikken forventes 

at stige. Der vil ikke ske arealindgreb, men vejens 

barriereeffekt, vil blive øget. 

3.14 EVENTuELLE MANGLER 

endelig placering og udformning af regnvandsbassiner er 

uafklaret og derfor er en eventuel påvirkning af beskyttet 

natur eller arter som følge af oprensning, udvidelse eller 

nyetablering af disse, ikke medtaget. 

Der skal formentlig etableres en rundkørsel på strækningen 

vest for Herning. Konsekvenser og evt. afværgeforanstaltninger 

som følge af etablering af rundkørslen er ikke medtaget 

i rapporten, da endelig placering er uafklaret. 

99

Kapitel 4 – Kulturarv 

4. Kulturarv 

Kulturarven består af både synlige og umiddelbart ikkesynlige 

enkeltelementer, strukturer og helheder i landskabet. 

Kulturarven afspejler menneskets brug og påvirkning af 

landskabet fra historisk tid og frem til vor tid og spænder 

fra arkæologiske lokaliteter til moderne kulturmiljøer. i det 

følgende benyttes enten kulturarv eller kulturhistoriske 

elementer/arealer som samlet betegnelse for de forskellige 

typer af interesser tilknyttet kulturarven. 

4.1 Metode og afgrænsning 

4.1.1 Metode for miljøkortlægning 

Kulturarven inden for undersøgelseskorridoren er beskrevet 

og kortlagt ved hjælp af feltobservationer og følgende kilder: 

■ 4-cm kort, høje og lave målebordsblade samt ortofotos. 

100 

■ arkivalske kontroller fra Herning Museum og Holstebro 

Museum med oplysninger om arkæologiske lokaliteter 

og fundintensitet. 

■ Oplysninger fra Kulturstyrelsens databaser Fund og 

Fortidsminder samt Fredede og Bevaringsværdige Bygninger 

(FBB), herunder fredede og ikke-fredede fortidsminder, 

kulturarvsarealer, beskyttede sten- og jorddiger 

samt fredede og bevaringsværdige bygninger. 

■ Oplysninger om arealfredninger på www.fredninger.dk. 

■ Holstebro og Herning Kommuners udpegning af kulturmiljøer, 

kirkeomgivelser mv. 

■ Diverse videnskabelige publikationer og vejledninger.

Der kan findes arkæologiske interesser i området, der ikke 

fremgår af denne rapport. Dette skyldes, at de meget gamle 

kulturspor ofte ligger skjult under jordoverfladen. Gennem 

arkivalske kontroller indhentet hos de lokale museer, gives 

en vurdering af fundintensiteten. Fundintensiteten kan 

bruges som indikator for, hvor stor sandsynlighed der er 

for at støde på fortidsminder i forbindelse med gravearbejdet. 

Findes der fortidsminder under anlægsarbejdet, er de 

omfattet af museumslovens kap. 8 § 27 stk. 2 (lov nr. 1505 

af 14/12/2006), hvorved arbejdet skal standses og fundet 

anmeldes til det lokale museum. 

imidlertid kan dette imødekommes med forudgående graverender 

udført af det ansvarlige museum, hvor det vurderes 

nødvendigt. 

4.1.2 Metode for miljøvurdering 

Der er lavet en vurdering af, hvilke konsekvenser projektet 

vil have for kulturarven i området. vurderingen er lavet for 

henholdsvis driftsfasen, som er anlæggets levetid på ca. 

100 år og anlægsfasen, der forventes at vare i ca. 3 år. 

påvirkninger, der sker både i anlægsfasen og i driftsfasen er 

beskrevet under driftsfasen, selvom påvirkningen allerede 

sker under anlægsfasen. Det skyldes, at vægten i vurderingen 

er lagt på, at påvirkningen er permanent, snarere end 

præcis, hvornår påvirkningen sker. 

Påvirkninger, der finder sted i anlægsfasen, er som udgangspunkt 

midlertidige, men konsekvensen heraf kan være 

permanent, hvis det ikke er muligt at genskabe de oprindelige 

forhold. Kulturarv er vanskelig at retablere, idet den 

findes som levn fra fortiden og derfor ikke kan laves på ny. 

en stor del af konsekvenserne for kulturarv i anlægsfasen 

må derfor også anses for at være permanente. projektets 

konsekvenser er vurderet for både hovedforslaget, de fire 

alternativer samt de tre tilvalg. 

Som kulturarv vurderes fredede fortidsminder, fredede arealer, 

beskyttede sten- og jorddiger, kirker og kirkeomgivelser, 

fredede og bevaringsværdige bygninger, kulturarvsarealer 

samt kulturmiljøer. For hvert af disse emner er det vurderet, 

om projektet forventes at have væsentlige konsekvenser. en 

væsentlig konsekvens kan f.eks. være tab af kulturarv ved 

ødelæggelse af fredede fortidsminder, fredede eller bevaringsværdige 

bygninger mv. 

4.2 relevante planforhold 

De plan- og lovgivningsmæssige bindinger, der har relevans 

i forhold til områdets kulturhistoriske værdier, er beskrevet 

nedenfor. i det efterfølgende afsnit om de eksisterende for- 


hold beskrives inden for undersøgelsesområdet lokaliteter, 

der er beskyttet af lovgivningen, samt øvrige kulturhistorisk 

interessante områder. 

4.2.1 fredede fortidsminder 

i museumslovens § 29 e er fredede fortidsminder såsom 

gravhøje, dysser, voldsteder, runestene, ruiner mv. beskyttet 

mod ændringer i tilstanden. Det er Kulturstyrelsen, der er 

myndighed for registrering og dispensationer. Desuden er 

de fleste typer fredede fortidsminder omfattet af en 100 m 

beskyttelseslinje jf. naturbeskyttelsesloven § 18. inden for 

100 m linjen må der ikke foretages ændringer i tilstanden. 

Dispensation fra beskyttelseslinjen søges hos den pågældende 

kommune. 

4.2.2 fredede arealer 

Fredninger er en selvstændig beskyttelse, der laves på 

baggrund af bestemmelser § 33 i Naturbeskyttelsesloven. 

Fredninger har ofte til formål at beskytte dyr og planter, 

deres levesteder og/eller landskabelige og kulturhistoriske 

værdier. Fredningsnævnet er myndighed i forhold til dispensation 

fra fredninger. 

4.2.3 Beskyttede sten- og jorddiger 

Sten- og jorddiger er omfattet af museumslovens bestemmelser 

§ 29 a, hvoraf det fremgår, at der ikke må foretages 

ændringer i deres tilstand. Dispensationsansøgninger 

behandles af Holstebro og Herning Kommuner. 

4.2.4 Kirker og kirkeomgivelser 

Kirkers omgivelser er beskyttet gennem naturbeskyttelseslovens 

§ 19, der lyder, at der ikke må opføres bebyggelse 

over 8,5 m inden for 300 m fra en kirke, medmindre kirken 

er omgivet af bebyggelse, også kaldet kirkebyggelinje. 

Både i Holstebro og Herning Kommuner er der udpeget 

kirkeomgivelseszoner i tre grader af beskyttelse; jo nærmere 

kirkerne desto mere beskyttelse. Formålet er at undgå 

byggeri og beplantning, der skæmmer kirkerne og deres 

omgivelser. i denne kortlægning omtales zonerne samlet 

som kirkeomgivelser, og der skelnes således ikke konkret 

mellem bestemmelserne i zone 1, 2 og 3. 

ved gennemførelse af projekter inden for kirkeomgivelserne, 

skal sagen efter aftale mellem det tidligere ringkøbing amt, 

menighedsrådene og hhv. Holstebro og Herning Kommuner, 

til høring hos de kirkelige myndigheder. Kirkeomgivelserne 

har hovedsageligt til formål at hindre højt byggeri og er ikke 

som sådan rettet mod vejanlæg. 

101


( 

( 

( ( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( ( 

( 

( ( 

( 

( 

( 

( ( 

( 

( 

( 

( ( 

( 

( 

( 

Figur 4.1 De kulturhistoriske interesser på strækning vest - Kunderup. Figur 4.2 Signaturforklaring for de kulturhistoriske 

interesser. 

( 

( 

( 

( 

( 

( ( ( ( 

( 

( ( ( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( ( 

( 

( 

( 

( 

( ( ( 

( ( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( ( 

( 

( 

( 

( ( 

( 

( 

( 

( ( ( 

( 

( 

( ( 

( ( 

( ( 

( 

( 

( 

( 

( ( 

( ( 

( 

( 

( 

( 

( 

( ( 

( ( 

( 

( 

( 

( 

( 

( ( ( 

(( ( 

(( 

( 

( 

( ( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( ( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( ( ( 

( 

( 

( 

( ( 

( 

( 

(( 

( ( 

( 

( 

( 

( ( 

( 

(( ( 

( 

( ( ( 

( 

( 

( ( 

( 

( 

( 

( 

(( ( 

( ( 

( 

( 

( ( 

( ( 

( 

( ( ( (( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( ( 

( 

( 

( 

( ( 

( 

( 

( (((( 

( 

( 

( 

( 

( 

( ((( 

f 

( 

( ( 

((( 

f 

( 

( 

( 

 

( 

f 

Hovedforslag 


Fredet fortidsminde med 

100m beskyttelseslinje 

Fredet fortidsminde uden 

100m beskyttelseslinje 

( (( ( 

( 

( 

( 

( 

( ( 

( 

( ( 

( 

( 

( ( 

( 

f 

 

f 

( 

 

Ã 

Ã 

0 

arkæologisk fundsted 

Kirke med 300m kirkebyggelinje 

Fredet bygning 

Bygning med høj bevaringsværdi 

Beskyttet sten- eller jorddige 

Fredet område 

Kirkeomgivelser 

Kulturarvsareal 

Særligt værdifuldt kulturmiljø 

2 km 

4.2.5 fredede og bevaringsværdige bygninger 

Fredede bygninger er udvalgt som repræsentative eller 

karakteristiske eksempler på en bygningstype eller en 

periode og er vigtige på regionalt/nationalt niveau. Bygningerne 

er fredet i henhold til bygningsfredningsloven (685 af 

09/06/2011), § 3, og registrering og dispensation administreres 

af Kulturstyrelsen. 

Bevaringsværdige bygninger er ligeledes beskyttet under 

bygningsfredningsloven, og er udpeget på grund af deres 

regionale eller lokale betydning af Kulturstyrelsen og den 

gældende kommune. udpegning og vurdering sker ved 

brug af Save-metoden, hvor bygninger værdisættes 1-9. 

Fredede bygninger tildeles Save-værdi 1, mens værdierne 

2-4 udtrykker høj - mellem bevaringsværdi. 

i begge de berørte kommuner er det valgt, at bygninger 

udpeget som fredede, eller med høj og middel beskyttelsesværdi 

efter Save-metoden (Save-værdi 1-4) er 

bevaringsværdige. Dette betyder, at de skal søges bevaret. 

i Herning Kommune angives det i kommuneplanen, at de 

kun kan nedrives i særlige tilfælde, f.eks. hvor overordnede 

planlægningsmæssige eller trafikale hensyn kræver det 

(Herning-Kommune, 2009). På kortene figur 4.2 til figur 4.5 

ses de fredede og bevaringsværdige bygninger opdelt på 

fire delstrækninger. 

4.2.6 Kulturmiljøer 

i Herning Kommunes kommuneplan henstilles til, at placering 

og udformning af eventuelt nye anlæg tilpasses, så 

der ikke sker en forringelse af oplevelsen eller kvaliteten af 

de bærende kulturhistoriske værdier (Herning-Kommune, 

102 

1000 

2000 

3000 

 

2009). Herning Kommune har i alt udpeget 20 særligt værdifulde 

kulturmiljøer. 

i Holstebro Kommune skelnes mellem særligt værdifulde 

kulturmiljøer og øvrige kulturmiljøer. inden for de særligt 

værdifulde kulturmiljøer gælder samme retningslinjer som 

beskrevet for Herning Kommune, idet det tilsigtes at oplevelsen 

og kvaliteten af de bærende kulturhistoriske værdier 

ikke forringes. Kommunen har udpeget tre særligt værdifulde 

kulturmiljøer. For de øvrige kulturmiljøer gælder, at der 

skal ske en konkret vurdering af om anlægsarbejde, byggeri 

og andre ændringer er i strid med hensynet til de kulturhistoriske 

interesser. Der er i alt udpeget 32 øvrige kulturmiljøer. 

ved arbejde inden for særligt værdifulde kulturmiljøer, 

vurderer den pågældende kommune, om arbejdet er af en 

karakter, der strider imod kommuneplanens retningslinjer. 

4.2.7 Kulturarvsarealer 

Kulturarvsarealer skal forstås som et kulturhistorisk interesseområde 

med skjulte fortidsminder. Områderne er udpeget 

på baggrund af den eksisterende viden om arkæologiske 

fund og fortidsminder i området, og er en indikator for, at der 

er væsentlige fortidsminder i et aktuelt område. 

Kulturarvsarealer er udpeget af Kulturarvsstyrelsen i samarbejde 

med det lokale museum, dvs. Holstebro Museum eller 

Herning Museum. De udpegede arealer er ikke fredede eller 

beskyttede gennem lovgivningen. Kulturarvsarealerne kan 

dog indeholde fredede fortidsminder, hvorfor anlæg inden 

for udpegningerne skal søges undgået.

5000 

11000 

4000 

Figur 4.3 De kulturhistoriske interesser på strækning nord samt linjeføringen for 

hovedforslaget, alternativ 1, 2, 3 og 4 på denne strækning. 

12000 

1000 

1000 

3000 

2000 

20000 

13000 

21000 

14000 

22000 

23000 

15000 

24000 

16000 

25000 

17000 

26000 

18000 

26000 

24000 

25000 

27000 

23000 

27000 

19000 


( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

(( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( ( ( 

( 

( 

( ( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( ( 

( ( 

( 

( 

( 

(( 

( 

( 

( ( ( 

( 

( 

( (( ( 

( 

( ( ( 

( ( 

( 

( 

( 

( 

( 

( ( ( 

( ( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( ( 

( 

( 

( 

( 

( 

( ( ( 

( ( 

( 

( 

( 

( ( ( 

( 

( 

( 

( 

( 

( ( 

( 

( ((( ( (( 

( ( ( 

( 

( ( 

( 

( ( 

( 

( 

( 

( 

( 

(( 

( 

( ( 

( ( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( ( 

( ( 

( ( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( ( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( ( 

( 

( ( ( 

( ( 

( 

( 

( 

(( ( 

( 

( ( 

( 

( 

(( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

(( 

( 

( ( 

( 

( 

( ( 

( ((( ( 

( 

( 

( 

( 

( 

( ( 

( 

( 

( 

(( 

( 

( 

( 

(( 

( 

( ( ( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( (( 

( 

( ( 

(( 

( 

( 

( 

( 

( (( 

( ( 

( 

( 

(( (( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

(( 

( 

( 

( ( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( ( 

( ( 

( 

( ( 

( 

( 

( 

( ( (( ( 

( 

( 

( ( ( ( ((( 

((( 

( 

( 

( ( 

( ( 

( 

( 

( 

( 

( ( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( ( 

( ( 

( ( ( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

((( 

( 

( ( 

( 

((( ( 

( 

( 

( 

( ( 

( 

( 

( 

( 

( 

( ( 

( ( ( 

( 

( 

( 

( ( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( ( ( (( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( (( 

( ( 

( ( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( ( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( ( ( ( 

( 

( 

( 

( ( 

( 

( 

( 

(( ( 

( 

( 

( 

( ( 

( 

( ( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( ( 

( 

( 

( ( 

( ( 

( 

(( 

( 

( 

( 

( ( 

( 

( 

( ( ( ( ( 

( 

( 

( 

( ( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( ( ( (( 

(( ( 

( (((( 

( 

( 

( 

( 

( 

( ( 

( 

( 

( 

( ( ( 

( ( 

( 

((( 

( 

( ( ( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( ( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( ( 

( ( 

( 

( 

( 

(( 

( 

( ( 

( 

( ( 

( ( 

( ( 

(( ( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( ( ( 

( ( 

( ( 

( ( 

( ( 

( ( 

( ( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( ( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( ( 

( ( 

( 

( 

( 

(( 

( 

( ( 

( 

( 

( 

( 

( ( 

( 

( 

( ( 

( (( ( 

( ( 

(( 

( ( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( ( 

( ( 

( 

((( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( ( 

( 

( 

( 

( 

( ( ( 

( 

( 

( 

( ( ( 

( 

( 

( 

( 

(( 

( ( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( ( 

( 

( 

( ( ( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

(( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

((( ( 

( 

( 

( (( 

( (( 

( 

( 

( 

( ( 

( 

( 

( ( 

( ( 

( 

( 

( 

( 

( 

( ( 

( 

((( 

(( ( 

( 

( 

( 

( 

( ( 

( 

(( 

( 

( 

( 

( 

( 

( ( (( 

( ( 

( 

( 

( ( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

(( ( 

(( ( 

( ( 

( ( 

( 

( 

((( 

(( ( ( 

( 

( ( 

( 

( ( 

( ( 

(( 

( 

( ( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( ( 

( 

( 

( 

(( 

(( 

( 

( 

(( ( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( ( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

(( 

( ( 

( ( 

( ( ( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( ( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( ( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( ( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( ( 

( 

( 

(( ( 

( 

( 

( 

( 

(( 

( ( 

(( 

( ((( 

(( 

( 

( 

( 

( 

( 

(( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( ((( 

(( 

((( 

( 

( 

(( (( ( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

(( 

( 

(( 

( 

( ( ( 

(( 

( 

(( 

( 

( 

( 

( ( 

( 

( 

( 

( 

( 

(( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

f 

( 

( ( 

( 

( 

( 

( 

( ( 

( 

( ((( 

( 

( ( (( 

( 

( 

( ( ( 

( 

f( 

( ( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

(( 

( 

( 

( 

( ( 

( 

( (( 

 

 

 

 

 

 

 

( 

( 

( 

( (( 

( 

( 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

alternativ alternativ alternativ alternativ alternativ alternativ alternativ alternativ 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 og og og og og og og og og og og og og og og og og og 44 

44 

44 

4 

4 44 

44 

44 

4 44 

44 

44 

4 

 

alternativ alternativ 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 og og og og og og og og og og og og og og og og og og og og 3 33 

33 

33 

3 

3 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

20000 

21000 

22000 

28000 

2900 

2900 

103

2 


( 

( 

( 

( 

( 

104 

( 

( 

( 

( 

27000 

28000 

( ( 

( 

(( ((( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( ( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

(( 

( 

( ( 

( ( 

( 

( 

( (( ( 

( 

( 

( ( 

( 

( 

( 

29000 

( 

( 

( 

( ( 

( 

( (( (( ( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

30000 

( 

( ( 

( 

(( 

( 

( ( 

Figur 4.4 De kulturhistoriske interesser på strækning midt. 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

 

31000 

( 

( 

( 

( 

32000 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

33000 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( (( 

( ( 

( 

( 

( 

35000 

( 

( 

( ( 

( 

( 

( 

( 

( 

(( ( 

( 

( 

( 

( 

( 

( ((( ( 

f ( 

( ( 

 

( 

(( 

( ( 

(( 

( 

36000 

( 

( 

( 

 

( 

( 

( 

( 

( 

 

( 

( 

( 

( 

( 

( (( 

( 

( 

( ( 

37000 

 

( ( 

( 

( 

( 

( 

( 

( ( 

( 

38000 

( 

( ( ( 

( 

 

 

 

39000 

( 

 

 

( 

( ( 

( 

( 

 

 

( 

 

 

(( 

( 

40000 

( 

( 

(( 

( 

 

( 

( 

 

( 

 

( 

 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

 

( ( ( 

4

( 

( ( 

( ( 

( ( 

( 

( ( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

f( 

( 

(( 

( ( 

( 

 

( ((( 

( 

 

 

(( ( 

( 

7000 

8000 

40000 40000 

( 

6000 

(( 

( 

( 

( ( 

( 

( 

(( ( 

( 

( ( 

( ( 

(( 

( 

( 

( 

( 

( 

 

(( 

5000 

 

 

 

41000 41000 

( 

 

 

 

( 

4000 

( 

( 

 

2000 

3000 

( 

( 

( 

42000 42000 

1000 

43000 43000 

44000 44000 

45000 45000 

( 

( 

( 

( ( 

( ((( ( 

( ((( 

( 

( 

( 

( 

( ( (( (( 

( 

( ( 

( (( 

((( ( 

(( 

( 

f ( ( 

 

(( 

( 

( 

( 

( 

 

( 

( ( 

( ( 

( (( ( 

( 

( 

( 

( 

( 

 

( 

( 

 

 

 

 

( 

( 

( 

 

 

( ( 

( 

( 

( 

( 

( 

f( 

( 

( 

( ( 

( 

( ( 

( 

( ( 

( 

(( 

( 

( 

( 

( 

( 

( ( ( 

( ( 

( 

( ( 

( ( (((( 

(( 

( 

( 

( 

( 

( 

( 

( ( 

( 

( 

 

 

 

( 

( 

 

 

(((( 

Figur 4.5 De kulturhistoriske interesser på strækning syd samt hovedforslaget. 

4.3 eKsisterende forhold 

De eksisterende kulturhistoriske interesser inden for undersøgelseskorridoren 

beskrives fra nord mod syd. ikke alle 

enkeltelementer og lokaliteter beskrives, men de, der er af 

væsentlig karakter eller kan blive direkte berørt, beskrives. 

4.3.1 fredede fortidsminder 

Inden for undersøgelseskorridoren findes et stort antal fredede 

fortidsminder, hvoraf langt de fleste er gravhøje med 

100 m beskyttelseslinje tilknyttet. Karakteristisk for gravhøjene 

i området er deres beliggenhed på højdedrag, hvorfra 

de er synlige i landskabet. 

 

 

 

 

 

 

 

( 

( 

( 

( 

( 

 

( 

( 

( 

( 

( 

( ( 

 

( 

( 

( 

( 

( 

( ( 

( 

 

( 

( 

 

 

46000 46000 

( 

( 

( 

( 

 

( ( 

( 

47000 47000 

( ( 


48000 48000 

( 

 

 

( ( 

 

 

( 

( 

( 

 

 

 

 

 

( 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

( 

( 

 

( 

 

( 

( 

( 

 

( ( 

 

( 

( 

49000 

49000 

 

( 

( 

( 

 

( 

50000 50000 

 

 

 

( 

( 

 

 

 

 

( 

Ved vejstykket nordvest for Holstebro findes to fredede 

rundhøje fra oldtiden (jf. figur 4.1). På den bynære strækning 

øst om Holstebro ligger tre rundhøje fra oldtiden. i det 

nordlige kortudsnit (jf. figur 4.2) øst for Mejrup Kirkeby, hvor 

tracéet skærer Viborgvej, findes en gruppe med otte gravhøje, 

hvoraf fem er fredede og tre er overpløjede og derfor 

ikke synlige. Højene fremstår lave (se billedet figur 4.5) og 

er dateret til enkeltgravskulturen (2800-2400 fvt). Gruppen 

er særlig bevaringsværdig, da kun få høje fra enkeltgravskulturen 

er så velbevarede som disse (Holstebro-Museum, 

2011). 

 

( 

 

 

105


Højene er en del af det omfattende kulturmiljø Oldtidsvejen, 

der beskrives nærmere i afsnit 2.3.6. et område rundt om 

og i særdeleshed øst for højene er ligeledes udpeget som 

kulturarvsareal og markerer, at der kan forventes flere fund i 

området. 

Nord og syd for Tvislund findes henholdsvis fire rundhøje, 

og tre rundhøje samt en langhøj. i nærheden af disse øst for 

Spangsmose ligger desuden en gruppe af 8 gravhøje. Herudover 

findes en enkeltliggende rundhøj sydvest for Høvids. 

Syd for Tvis ved Skautrup, omkring linjeforslag figur 4.2, 

findes desuden en gruppe høje bestående af ti fredede 

gravhøje beliggende i et skovområde, samt otte fredede 

gravhøje beliggende på åben mark og tre på et mindre hedeareal. 

ved feltbesigtigelse er der i dette område desuden 

identificeret en mulig historisk hulvej, som er skåret ned i det 

eksisterende terræn som følge af årelangt slid (jf. figur 4.6). 

Nord for lundby, hvor linjeføringen deler sig mellem hovedforslag 

og alternativ 2 og 4, ligger tre fredede gravhøje med 

beskyttelseslinjer. De to er omgivet af buskads, mens den 

sidste ligger på åben mark. 

På strækning midt, vest for Aulum, findes i kanten af undersøgelseskorridoren 

en gruppe fredede gravhøje, hvor 

omgivelserne desuden er fredet gennem arealfredning. 

Derudover findes en enkeltliggende gravhøj fra oldtiden ca. 

1 km syd for løven Å. 

Inden undersøgelseskorridoren vest om Herning (figur 4.4) 

findes otte enkeltliggende gravhøje og en gruppe gravhøje 

ved Sebbesande Plantage. Dertil findes sydøst for Snejbjerg 

en tætliggende gruppe bestående af syv gravhøje fra oldtiden, 

der er omgivet af træer og krat. 

106 

Figur 4.6 Fire af de 

fem fredede gravhøje 

ved viborgvej ligger på 

opdyrket mark. 

På strækningen øst om Herning findes ingen fredede fortidsminder 

inden for korridoren. 

4.3.2 fredede arealer 

Inden for hele undersøgelseskorridoren findes fire arealfredninger 

foruden helt eller delvist overlap med tre fredninger 

af kirkeomgivelser. De fredede kirkeomgivelser for tjørring, 

Sinding og Måbjerg Kirker er behandlet under afsnit 2.3.4 

Kirker og kirkebyggelinjer. Der er en fredning omkring Gødstrup 

Sø og omgivelser, der ikke behandles yderligere. 

Vest for Aulum er den fredede gruppe af gravhøje, Gravlund 

Høje, beliggende inden for undersøgelseskorridoren. Højgruppen 

er fredet i 1960 på baggrund af højenes fremtoning 

og en aktuel trussel i form af sandgravning på arealerne. 

På den sydlige strækning omkring Herning findes to fredninger. 

Syd for Snejbjerg, ca. 100 m syd for den eksisterende 

motorvej, har den store vandreblok fra forrige istid, 

Mørupstenen, været fredet siden 1932. en ca. 500 m lang 

adgangssti syd for stenen er ligeledes fredet. 

Den anden fredning omkring Herning omhandler en mindre 

matrikel grænsende op til Herningsholm Å. Formålet med 

fredningen er, at friholde matriklen for byggeri. 

4.3.3 Beskyttede sten- og jorddiger 

Omkring det kortere vejstykke nordvest for Holstebro findes 

flere registrerede sten- og jorddiger, som hovedsageligt 

er orienterede i nord-sydgående retning. på begge strækninger 

øst om Holstebro findes kun enkelte registrerede 

sten- og jorddiger. Øst for Spangsmose findes et forholdsvis 

stort sten- og jorddige, der er formet som en uregelmæssig 

femkant og omgiver en skovparcel.

På strækning midt vest for Aulum findes flere parallelle 

sten- og jorddiger, der er orienteret i nordøst-sydvestgående 

retning ligesom de mange læhegn på samme strækning. 

vest for Herning, og særligt omkring Snejbjerg, er intensiteten 

af sten- og jorddiger høj. Der er en tendens til nordøstsydvestgående 

orientering ligesom de parallelle levende 

hegn i området. Der er kun et enkelt sten- og jorddige inden 

for undersøgelseskorridoren øst om Herning. 

4.3.4 Kirker og kirkeomgivelser 

Der er seks kirker beliggende indenfor eller lige op ad 

undersøgelseskorridoren. Flere af kirkerne er omfattet af kirkebyggelinjen, 

der omfatter omgivelserne i en 300 m radius 

omkring kirken. 

Måbjerg Kirke ligger ved Holstebros nordlige bygrænse op 

til den eksisterende ringvej. Kirken er omgivet af beskyttelseszoner, 

hvoraf næromgivelserne er fredet gennem provst 

exner fredning fra 1951. 

ved det østligste projektalternativ om Holstebro ligger 

Mejrup Kirke ca. 800 m øst for undersøgelseskorridoren. 

Kirken er bygget i 1100-1200-tallet, og er omgivet af bymæssig 

bebyggelse. Kirkens omgivelser ligger ikke inden 

for undersøgelseskorridoren, men grænser op til. 

tvis Kirke ligger i tvis by, ca. 1 km fra korridoren for en ny 

ringvej omkring Holstebro. tvis kirke er opført i 1887. Kirkens 

omgivelser har et minimalt overlap med korridoren. 

inden for undersøgelseskorridoren, på strækning midt, 

ligger Sinding Kirke sydvest for Sinding. De ældste dele af 

kirken er fra 1200-tallet, hvor den blev opført i tilknytning til 

herregården Sindinggård. Kirken er fritliggende med delvis 

beplantning omkring. Kirkens beskyttelseszoner er beliggende 

inden for undersøgelseskorridoren og de nærmeste 

omgivelser er fredede. 

tjørring Kirke ligger i den nordlige udkant af den tidligere 

landsby tjørring, der i dag stort set er vokset sammen med 

Herning. Kirken er beliggende udenfor undersøgelseskorridoren, 

mens dele af kirkezonerne er inden for. Kirkeomgivelserne 

er fredede efter samme formål som kirkezonerne i 

henhold til provst exner fredning fra 1951. 

Den nyere Baunekirke i tjørring er opført i 1977, og er beliggende 

i bebygget område. Kirken er ikke beliggende inden 

for undersøgelseskorridoren, men dele af kirkeomgivelserne 

lapper ind over. 

4.3.5 fredede og bevaringsværdige bygninger 

inden for korridoren på den kortere vejstrækning nordvest 

for Holstebro og strækningen øst for Holstebro findes hverken 

fredede eller bevaringsværdige bygninger, mens der 

inden for korridoren til det bynære alternativ (udvidelse af 

eksisterende ringvej) findes 4 bevaringsværdige bygninger, 

hvoraf den ene er vandkraftværket ved vandkraftsøen. 


På den midterste strækning (figur 4.3) findes 6 bevaringsværdige 

bygninger samt Sindinggård Herregård, hvor 

stuehuset er fredet. Stuehuset er fra ca. 1600 og med middelalderlige 

dele og er derfor fredet. 

Der findes 17 bevaringsværdige bygninger på den sydlige 

strækning vest om Herning, hvorimod der ikke er registreret 

nogen i den østlige korridor. 

4.3.6 Kulturmiljøer 

Der er udpeget et særligt bevaringsværdigt kulturmiljø nord 

for Holstebro, Oldtidsvejen, der strækker sig fra trans ved 

vesterhavet og Karup Å og videre mod viborg. Oldtidsvejen 

følger isen fra sidste istids hovedopholdslinje. Her ligger et 

stort antal gravhøje, der markerer oldtidsvejens forløb på 

en over 77 km strækning. Oprindeligt har der ligget op mod 

1.500 gravhøje på strækningen, hvoraf de tilbageværende 

ca. 430 gravhøje i dag er fredede. 

Højene menes at være et udtryk for, at der har været livlig 

aktivitet på strækningen, både i form af bopladser og færdsel 

(Holstebro-Kommune, 2011f). 

4.3.7 Kulturarvsarealer 

Der findes enkelte markerede kulturarvsarealer inden for 

undersøgelseskorridoren. Omkring det vestlige vejstykke 

er to kulturarvsarealer delvist inkluderet, og hvor korridoren 

krydser kulturmiljøet Oldtidsvejen er der angivet to kulturarvsarealer. 

Ét ved Holstebros nordøstlige bygrænse og et 

ved krydsningen af viborgvej. på den midterste strækning 

overlapper korridoren delvist et område nord for Skibbild, 

samt et område sydvest for aulum, på tværs af løven Å. 

Herudover findes der i området sydvest for Snejbjerg tre 

kulturarvsarealer, der ligger helt eller delvist inden for korridoren. 

Kulturarvsarealer henviser til, at der er en formodning om 

fortidsfund på arealerne, baseret på den eksisterende viden 

og hidtidige fund. ikke desto mindre kan der inden for ikkeudpegede 

områder også findes væsentlige fortidsminder. 

ved Herning Museum og Holstebro Museums arkivalske 

kontroller af området er det eksempelvis vurderet, hvilken 

fundintensitet, der forventes ved jordarbejde inden for 

undersøgelseskorridoren. Områder vurderet til meget høj 

intensitet er Oldtidsvejen ved viborgvej og strækningen 

syd herfor ned mod Savstrup Å, samt strækningen mellem 

aulum og Sinding og en strækning vest for Snejbjerg (Herning-Museum, 

arkivalsk kontrol for HeM 4967 regionshospital, 

Snejbjerg og tjørring Sogn, 2010), (Herning-Museum, 

arkivalsk kontrol, 6710 linjeføring Motorvej Herning - Holstebro. 

(HeM 5090), 2011) og (Holstebro-Museum, 2011). 

4.3.8 Kulturlandskabets udvikling 

Områdets kulturhistorie og udvikling er stærkt forbundet 

med de naturgivne forhold. Strækningen mellem Holstebro 

og Herning forløber på Skovbjerg bakkeø, der var isfri 

i sidste istid, og derfor er præget af overvejende sandet 

107


moræne (jf. kapitlet om landskab). Bakkeøens morænejorde 

har gennem tiderne givet muligheder for landbrugsmæssig 

anvendelse, omend jorden her ikke var lige så frodig som 

i det østdanske landskab. Langt de fleste af de tidlige kulturspor 

ses omkring højdedrag og plateauer i nærheden af 

åerne, ligesom de senere landsbyer i sin tid er opstået med 

tilknytning til åerne. 

langt op i 1900-tallet var området præget af hedevegetation 

og enkeltliggende spredte gårde på de øvre plateauer, i tilknytning 

til ådalene. Jorden blev for de enkeltliggende gårde 

anvendt ved ådalsbrug med dyrehold og dyrkning af hø på 

de våde enge. i løbet af 1800- og første halvdel af 1900-tallet 

blev det meste af heden opdyrket, og de mange læhegn, 

der er kendetegnende for de sandede vestjyske landskaber, 

blev opført (Fritzbøger, 2004). 

Holstebro er opstået i forbindelse med et naturligt vadested 

over Storåen, og derved som knudepunkt for nordsyd-gående 

trafik og handel. I midten af 1800-tallet fremstår Holstebro 

som betydeligt mere velfunderet end Herning, der først 

for alvor begyndte at vokse, da jernbanen Århus-Silkeborg- 

Herning blev anlagt i 1877. anlæggelse af slagteri, hospital 

og byens tekstilindustri var med til at fremme Hernings 

vækst gennem 1900-tallet (Den store danske, 2012a; Den 

store danske, 2012b). 

i dag præger landbrugsmæssig drift og plantageområder 

landzonen, hvor der ses en tendens til stordrift og større 

markflader med færre læhegn og skel. 

4.4 vurdering af 

virKninger af hovedforslaget 

i dette afsnit er der redegjort for hovedforslagets påvirkninger 

af kulturarven i både drifts- og anlægsfase. i anlægsfasen 

beskrives kun de forhold og påvirkninger, der adskiller 

sig fra dem i driftsfasen. projektområdet er i vurderingen 

inddelt i tre strækninger: Søndre plantage - lundby, lundby 

- Sinding samt Sinding - Snejbjerg/vrå. 

4.4.1 driftsfasen 

Strækning nord (Søndre Plantage - Lundby) 

Fredede fortidsminder: Syd for Holstebro findes tre fredede 

gravhøje, der ikke påvirkes af hovedforslaget. Nær 

vejstykket syd for Tvis findes 20 fredede gravhøje med 

beskyttelseslinjer. For omkring halvdelen af disse er den 

nye motorvej placeret inden for beskyttelseslinjen. ingen af 

gravhøjene vil blive berørt direkte af linjeføringen, selvom 

adskillige vil ligge meget tæt på denne. Fra den nye vej er 

afstanden til gravhøjene på denne lokalitet minimum 25 m, 

mens afstanden til de eksisterende veje, der skal tilsluttes 

motorvejen, er ned til få meter. ved de sydligste gravhøje 

findes desuden en mulig historisk hulvej, der ikke vil blive 

påvirket af linjeføringen. 

linjeføringen vil gå igennem beskyttelseslinjen for adskillige 

gravhøje, men ingen vil blive berørt direkte. Det vurderes 

108 

derfor, at der ikke er væsentlige konsekvenser for fredede 

fortidsminder på strækningen. 

Fredede områder: Der er ingen arealfredninger nær linjeføringen 

på denne strækning og der er derfor ingen væsentlige 

konsekvenser. 

Beskyttede sten- og jorddiger: på strækningens nordligste 

del nær Holstebro ligger enkelte sten- og jorddiger, men 

ingen af disse vil blive direkte berørt af linjeføringen. Der er 

derfor ingen væsentlige konsekvenser. 

Kirker og kirkeomgivelser: Der er ingen kirker nær linjeføringen 

på denne strækning og derfor ingen væsentlige 

konsekvenser. 

Fredede og bevaringsværdige bygninger: Der er ingen bevaringsværdige 

bygninger på denne strækning og dermed 

ingen væsentlige konsekvenser. 

Kulturmiljøer: Der er ingen kulturmiljøer på strækningen og 


Kulturarvsarealer: Der er ingen kulturarvsarealer nær linjeføringen 

på denne strækning og derfor ingen væsentlige 

konsekvenser. 

Strækning midt (Lundby - Sinding) 

Fredede fortidsminder: Vest for Aulum findes en gruppe af 

fredede gravhøje, hvor omgivelserne også er fredet ved en 

arealfredning. Hverken gravhøjene, deres beskyttelseslinjer 

eller arealfredningen vil blive påvirket af linjeføringen. Den 

enkeltliggende fredede gravhøj syd for løven Å grænser 

helt op til linjeføringen, der gennemskærer beskyttelseslinjen, 

men selve gravhøjen vil ikke blive ødelagt. Det vurderes, 

at påvirkningen på de fredede fortidsminder er begrænset 

på denne strækning og at der derfor ikke er væsentlige 

konsekvenser. 

Fredede områder: Fredningen af næromgivelserne omkring 

Sinding Kirke, vurderes i afsnittet om kirker og kirkebyggelinjer. 

Gruppen af gravhøje med arealfredningen vest for Aulum 

påvirkes ikke direkte af linjeføringen, men en motorvej kan 

ændre højenes fremtoning i området, som er et af formålene 

med fredningen. påvirkningen er dog begrænset og der er 

derfor ikke væsentlige konsekvenser. 

Beskyttede sten- og jorddiger: Vest for Aulum findes en 

række parallelle sten- og jorddiger, hvoraf størstedelen ikke 

bliver påvirket. linjeføringen vil gennemskære et af disse 

diger og berøre den yderste del af et andet. Det vurderes 

dog, at konsekvenserne ikke er væsentlige. 

Kirker og kirkeomgivelser: Sinding Kirke sydøst for Sinding 

ligger i nærheden af linjeføringen, men hverken kirken, 

kirkebyggelinjen, arealfredningen af næromgivelserne eller

Figur 4.7 Jorddige med 

levende hegn vest for 

Gødstrup. 

beskyttelseszonen bliver berørt. en nærliggende motorvej vil 

ændre kirkens fremtoning i området, men den eksisterende 

hovedvej passerer allerede tæt ved kirken. Det vurderes, at 

konsekvenserne ikke er væsentlige. 

Fredede og bevaringsværdige bygninger: af de seks 

bevaringsværdige bygninger omkring Sinding er det kun 

én bygning nær Foldager, som ligger tæt på linjeføringen. 

Denne vil dog ikke blive berørt, idet den projekterede motorvej 

ligger længere fra bygningen end den eksisterende vej. 

Sindinggård Herregård, der er fredet, påvirkes ikke. Konsekvenserne 

vurderes derfor ikke at være væsentlige. 

Kulturmiljøer: Der er ingen udpegede kulturmiljøer nær 

linjeføringen på denne strækning og dermed ingen konsekvenser 

for disse. 

Kulturarvsarealer: Kulturarvsarealet sydvest for aulum vil 

blive påvirket af en af motorvejens afkørsler, der skærer 

igennem arealets nordlige del. Det vurderes imidlertid, at 

anlægget potentielt vil påvirke området i anlægsfasen, men 

at konsekvensen af vejens placering i driftsfasen ikke er 

væsentlig. 

Strækning Syd (Sinding - Snejbjerg og Sinding - Vrå) 

Fredede fortidsminder: De syv gravhøje ved Sebbesande 

plantage påvirkes ikke af linjeføringen. af de enkeltliggende 

gravhøje på strækningen vest om Herning (Sinding - Snejbjerg) 

bliver to påvirket, idet linjeføringen er placeret inden 

for højenes beskyttelseslinjer. Højene ligger tæt sammen 

ca. 800 m nord for Herningsholm Å. Der er ingen gravhøje 

på strækningen nordøst om Herning (Sinding - vrå). 

påvirkningerne er begrænsede og ingen fredede fortids- 


minder påvirkes direkte. Det vurderes derfor, at der ikke er 

væsentlige konsekvenser for fredede fortidsminder på de to 

vejstrækninger. 

Fredede områder: Den fredede matrikel ved Herningsholm 

Å påvirkes ikke af linjeføringen og friholdes fortsat for bebyggelse 

i overensstemmelse med fredningsformålet. Der 

vurderes derfor, at der ikke er væsentlige konsekvenser for 

fredede områder på disse to strækninger omkring Herning. 

Beskyttede sten- og jorddiger: af de mange sten- og jorddiger 

på strækningen vest om Herning mellem Gødstrup og 

Snejbjerg gennemskæres to sten- og jorddiger, og fire diger 

afkortes med få meter. på strækningen nordøst om Herning 

berører linjeføringen den yderste del af et enkelt sten- og 

jorddige. 

Selvom linjeføringen påvirker en række sten- og jorddiger, 

særligt i området vest for Herning, vurderes det, at konsekvenserne 

ikke er væsentlige. Dette skyldes, at kun et 

enkelt dige må fjernes, mens størstedelen bliver bevaret og 

fortsat viser de kulturhistoriske strukturer i landskabet. 


på denne strækning og projektet har derfor ingen 

konsekvenser for sådanne. 

Fredede og bevaringsværdige bygninger: Der er ingen 

fredede eller bevaringsværdige bygninger på strækningen 

nordøst om Herning (Sinding - vrå). ingen af de bevaringsværdige 

bygninger på strækningen vest om Herning 

(Sinding - Snejbjerg) vil blive direkte påvirket af hovedforslagets 

linjeføring. Der vurderes derfor ikke at være væsentlige 

konsekvenser. 

109



linjeføringen på disse strækninger og dermed ingen konsekvenser. 

Kulturarvsarealer: Sydvest for Snejbjerg rammer linjeføringen 

den nordlige del af et kulturarvsareal. Det betyder, at 

området vil blive påvirket i anlægsfasen, mens anlæggets 

placering i driftsfasen ikke vurderes at være væsentlig. 

4.4.2 anlægsfasen 

i anlægsfasen inddrages bræmmer på op mod 12 m på 

hver side af vejen, både når der er tale om vejudvidelse og 

anlæggelse af ny vej i det åbne land. 


Der er ingen kirker, bevaringsværdige eller fredede bygninger, 

fredede områder, kulturmiljøer eller kulturarvsarealer på 

strækningen, og ingen af de beskyttede sten- og jorddiger 

vurderes at blive påvirket af anlægsarbejdet. 

Det forventes, at der kan gøres arkæologiske fund i forbindelse 

med gravearbejdet på strækningen, idet fundintensiteten 

på baggrund af arkivalske kontroller vurderes til at være 

høj eller middel. Det anbefales derfor, at der udarbejdes 

forundersøgelser på denne strækning, hvilket samtidig mindsker 

risikoen for, at anlægsarbejdet må standses på grund af 

arkæologiske fund. 

Fredede fortidsminder: anlægsarbejdet vil påvirke området 

inden for adskillige gravhøjes beskyttelseslinjer. Det skyldes, 

at linjeføringen går i gennem beskyttelseslinjen for 

adskillige gravhøje og flere af gravhøjene syd for Tvis ligger 

meget nær motorvejen. Forbuddet mod at ændre i tilstanden 

(herunder også terrænet) inden for en 100 m-afstand fra 

gravhøjene kan derved ikke overholdes. Det er dog indarbejdet 

som afværgeforanstaltning, at de områder, der benyttes 

i anlægsfasen, retableres, når arbejdet er afsluttet. under 

forudsætning af, at denne afværgeforanstaltning gennemføres, 

vurderes det, at konsekvenserne ikke er væsentlige. 


Fælles for det fredede område, kirke og kirkeomgivelserne 

omkring Sinding Kirke og de fredede og bevaringsværdige 

bygninger langs strækningen er, at de ikke direkte påvirkes 

af anlægsarbejdet. Dog vil omgivelserne være præget af uro 

fra anlægsmaskinerne. 

Fredede fortidsminder: Den enkeltliggende gravhøj ved 

Foldager er så tæt på linjeføringen, at anlægsarbejdet skal 

fokuseres på den østlige side af motorvejen, for at bevare 

gravhøjen. anlægsarbejdet kan desuden påvirke fremtoningen 

af gravhøjene vest for aulum yderligere. Dette er dog 

midlertidigt og begrænset. Samlet set vurderes der ikke at 

være væsentlige konsekvenser, såfremt gravhøjen bevares 

gennem anlægsarbejdet. 

Beskyttede sten- og jorddiger: vest for aulum gennemskæres 

et dige, mens et andet berøres yderligt af linjeføringen. i 

110 

anlægsfasen er det vigtigt, at der ikke fjernes en større del 

af digerne end i driftsfasen, da autentisk retablering ikke er 

mulig. 

Kulturarvsarealer: en tilslutning til motorvejen skal anlægges 

igennem en del af det udpegede kulturarvsareal sydvest 

for aulum ved løven Å. Kulturarvsarealet indikerer, at der 

kan gøres arkæologiske fund, og en arkivalsk kontrol fra 

Museum Midtjylland angiver, at fundintensiteten i området er 

meget høj (Herning-Museum, arkivalsk kontrol, 6710 linjeføring 

Motorvej Herning - Holstebro. (HeM 5090), 2011). Der 

skal derfor foretages forundersøgelser inden påbegyndelse 

af anlægsarbejdet i dette område. Herved mindskes risikoen 

desuden for, at fund af arkæologiske genstande vil forsinke 

anlægsarbejdet. Konsekvenserne vurderes i så fald ikke at 

være væsentlige. 

Strækning syd (Sinding - Snejbjerg og Sinding - Vrå) 

ved de to strækninger vil anlægsfasen kun påvirke få kulturhistoriske 

elementer. i forhold til driftsfasen vil anlægsarbejdet 

inddrage et større areal, og derved foregå tættere på 

eksempelvis områdets gravhøje. Der er dog ingen gravhøje, 

fredede arealer, kirker og kirkeomgivelser eller fredede og 

bevaringsværdige bygninger der påvirkes direkte af anlægsarbejdet. 

anlægsarbejdet vil dog betyde øget uro for 

omgivelserne. 

Beskyttede sten- og jorddiger: linjeføringen berører og gennemskærer 

adskillige sten- og jorddiger mellem Gødstrup 

og Snejbjerg. For at begrænse påvirkningerne i anlægsfasen 

er det afgørende, at der ikke fjernes mere af digerne i 

anlægsfasen, end hvad der er nødvendigt for den færdige 

vej. under denne forudsætning vurderes det, at konsekvenserne 

ikke er væsentlige. 

Kulturarvsarealer: en mindre del af et udpeget kulturarvsareal 

berøres i anlægsfasen ved nyanlæggelsen af vej. 

under tidligere forundersøgelser i det nærliggende område 

er der gjort væsentlige fund, og det vurderes, at der også 

kan findes arkæologiske spor og genstande i det pågældende 

anlægsområde. Derfor skal der laves arkæologiske 

forundersøgelser inden anlægsarbejdet. Herved mindskes 

risikoen i øvrigt for, at fund af arkæologiske genstande vil 

forsinke anlægsarbejdet. Konsekvenserne vurderes ikke at 


4.4.3 opsamling af 

miljøpåvirkninger – hovedforslaget 

Arbejdet i anlægsfasen vil flere steder påvirke de kulturhistoriske 

elementer. De mest markante påvirkninger er i forhold 

til et antal gravhøje på strækningen. Her skal arbejdsområderne 

nogle steder indsnævres for ikke at ødelægge 

gravhøjene. på dele af strækningen skal der udføres arkæologiske 

forundersøgelser, da det på baggrund af arkivalske 

kontroller fra Holstebro og Herning Museum vurderes, at der 

flere steder er høj fundintensitet. Generelt vil der i anlægsfasen 

være mere uro omkring de kortlagte kulturhistoriske 

elementer og områder.

For driftsfasen gælder, at linjeføringen generelt er placeret 

så kun få kulturarvselementer berøres. Dog har det 

ikke været muligt at undgå, at linjeføringen ved nogle af 

strækningens gravhøje ligger inden for beskyttelseslinjen. 

Nogle sten- og jorddiger påvirkes ved at blive afkortet eller 

gennembrudt af linjeføringen. tabene er dog begrænsede 

og de kulturhistoriske strukturer vil fortsat være synlige i 

landskabet. 

ingen af kirkerne eller de fredede og bevaringsværdige bygninger 

inden for undersøgelseskorridoren vil blive påvirket 

væsentligt, ligesom hovedforslaget ikke påvirker kulturmiljøet 

Oldtidsvejen. 

For både hovedforslagets drifts- og anlægsfase er det 

samlet set vurderet, at ingen af projektets påvirkninger er 

væsentlige for de kulturhistoriske områder og elementer 

indenfor undersøgelseskorridoren. 

4.5 vurdering af virKninger af 

alternativ 1 ny Motorvej øst oM holsteBro 

i dette afsnit er der redegjort for påvirkninger af kulturarven 

ved alternativ 1 i både drifts- og anlægsfase. alternativet 

adskiller sig fra hovedforslaget på den nordligste del af 

strækning nord, idet der foretages en udbygning af Struer 

landevej og ringvejen i Holstebro (Måbjerg - Søndre 

plantage). Strækningerne midt (lundby - Sinding) og syd 

(Sinding - Snejbjerg/vrå) er identiske med hovedforslaget. i 

anlægsfasen beskrives kun de forhold og påvirkninger, der 

adskiller sig fra dem i driftsfasen. 

Figur 4.8 Måbjerg Kirke 

ligger tæt på ringvejen 

ved Holstebros nordlige 

bygrænse. 



Strækning nord (Måbjerg - Søndre Plantage) 

Fredede fortidsminder: Syd for Holstebro findes tre fredede 

gravhøje, hvor linjeføringen for vejudvidelsen vil gennemskære 

beskyttelseslinjerne for to af dem. afstanden fra vej til 

den nærmeste gravhøj er dog på 20 m og ingen af gravhøjene 

vil blive direkte berørt. Det vurderes derfor, at der ikke 

er væsentlige konsekvenser for fredede fortidsminder på 

strækningen. 

Fredede områder: arealfredningen af næromgivelserne 

omkring Måbjerg Kirke, vurderes i afsnittet om kirker og 

kirkebyggelinjeomgivelser. Der er ikke andre arealfredninger 

nær linjeføringen på denne strækning og der er derfor ingen 

væsentlige konsekvenser. 

Beskyttede sten- og jorddiger: ved den bynære strækning 

øst om Holstebro ligger enkelte sten- og jorddiger, men 

ingen af disse vil blive direkte berørt af linjeføringen. Der er 


Kirker og kirkeomgivelser: i den nordlige del af Holstebro 

grænser linjeføringen op til de fredede næromgivelser omkring 

Måbjerg Kirke og gennemskærer kirkens beskyttelseszone 

mod øst. Kirkens beskyttelseszone illustrerer dog, at 

kirkens ind- og udsyn er væsentligst at bevare mod nord og 

vest. Kirken er desuden beliggende i bymiljø og ligger klemt 

mellem mange forskellige typer af bebyggelse. Konsekvenserne 

vurderes ikke at være væsentlige i driftsfasen. 

111


alternativ 1 vil påvirke egekirkegården i Holstebro, idet det 

levende hegn mod vest fjernes, og vejprofilet vil inddrage 

8,5 m areal fra den nuværende cykelsti. indgrebet vil ikke 

have betydning for kirkegårdens grave, idet de nærmeste 

ligger ca. 25 m fra cykelstien, men det vil tage nogle år for 

et nyt levende hegn at vokse op. Konsekvenserne vurderes 

derfor at være væsentlige. 

Fredede og bevaringsværdige bygninger: Der er fire 

bevaringsværdige bygninger på den bynære strækning 

øst omkring Holstebro. ingen af disse påvirkes direkte af 

linjeføringen, men vandkraftværket ved vandkraftsøen vil 

ligge meget tæt på denne. vandkraftværket ligger i dag tæt 

på vejen og ændringen vurderes ikke at være en væsentlig 

konsekvens. 

Kulturmiljøer: i den nordlige del af Holstebro krydser linjeføringen 

igennem det særligt værdifulde kulturmiljø, Oldtidsvejen. 

Krydsningen sker dog i bymiljø på et stykke, der hverken 

indeholder gravhøje eller et større antal arkæologiske 

fund. Konsekvenserne vil derfor ikke være væsentlige. 

Kulturarvsarealer: Det udpegede kulturarvsareal, der ligger 

inden for Oldtidsvejen på den bynære strækning øst om Holstebro, 

påvirkes ikke af linjeføringen. 


påvirkningerne på denne strækning er identiske med hovedforslaget. 



Strækning syd (Sinding - Snejbjerg) 




Der er ingen fredede områder på strækningen, og ingen 

af de beskyttede sten- og jorddiger eller kulturarvsarealer 

vurderes at blive påvirket af anlægsarbejdet. Kulturmiljøet 

Oldtidsvejen vil heller ikke påvirkes af anlægsarbejdet. på 

baggrund af arkivalske kontroller fra Holstebro Museum vurderes 

det desuden, at der kun kan forventes få eller ingen 

arkæologiske fund i forbindelse med anlægsarbejdet ved 

ringvejen, hvilket hovedsageligt skyldes, at strækningen er 

beliggende i et relativt nyt bebygget område. 

Fredede fortidsminder: anlægsarbejdet vil påvirke området 

inden for adskillige gravhøjes beskyttelseslinjer. Det skyldes, 

at linjeføringen går i gennem beskyttelseslinjen for adskillige 

gravhøje og flere af gravhøjene syd for Tvis ligger meget 

nær motorvejen. Forbuddet mod at ændre i tilstanden (herunder 

også terrænet) inden for en 100 m-afstand fra gravhø- 

112 

jene kan derved ikke overholdes. Det er dog indarbejdet 

som afværgeforanstaltning, at de områder, der benyttes i 

anlægsfasen, retableres, når arbejdet er afsluttet. under forudsætning 

af, at denne afværgeforanstaltning gennemføres, 


Kirker og kirkeomgivelser: efter vejudvidelsen vil vejen 

grænse helt op til de fredede næromgivelser omkring 

Måbjerg Kirke og desuden gennemskære kirkens beskyttelseszone. 

Det er derfor sikret, at anlægsarbejdet ikke 

inddrager yderligere areal omkring linjeføringen, så kirkens 

område, kirkegård mv. ikke direkte berøres af anlægsarbejdet. 

anlægsarbejdet vil i en tidsbegrænset periode påvirke 

kirkeomgivelserne, idet anlægsmaskiner mv. vil forstyrre ind 

og udsynet til kirken. Konsekvenserne vil være væsentlige, 

men dog begrænset til den periode, hvor anlægsarbejdet 

står på øst og nord for kirken. For egekirkegården vurderes 

konsekvenserne af anlægsfasen ikke at være væsentlige. 

Fredede og bevaringsværdige bygninger: vandkraftværket 

ved vandkraftsøen ligger i dag tæt på linjeføringen, og 

vejudvidelsen vil uden tvivl berøre oplevelsen af bygningsværket, 

men ikke selve vandkraftværket. Konsekvenserne 

vurderes ikke at være væsentlige, da selve bygningen ikke 

påvirkes og det fortsat vil være i drift i anlægsperioden. 





Strækning syd (Sinding - Snejbjerg) 


4.5.3 opsamling af miljøpåvirkninger 

– alternativ 1 

alternativets mest markante påvirkninger i anlægsfasen er 

i forhold til Måbjerg Kirke og et antal gravhøje på strækningen. 

Her skal arbejdsområderne nogle steder indsnævres 

for ikke at ødelægge gravhøjene eller kirkens omgivelser og 

kirkegård. på dele af strækningen skal der udføres arkæologiske 

forundersøgelser, da det på baggrund af arkivalske 

kontroller fra Holstebro og Herning Museum vurderes, at der 

flere steder er høj fundintensitet. Generelt vil der i anlægsfasen 

være mere uro omkring de kortlagte kulturhistoriske 

elementer og områder. 

alternativ 1 vil påvirke egekirkegården, idet et levende hegn 

mod vest fjernes og der permanent inddrages 8,5 m areal 

fra den nuværende cykelsti. Kirkegårdens grave vil ikke 

blive påvirket, men det vil tage nogle år for et nyt levende 

hegn at vokse op og konsekvenserne vurderes at være 

væsentlige.

linjeføringen vil desuden permanent være inden for beskyttelseslinjen 

for nogle af strækningens gravhøje. Nogle sten- 

og jorddiger påvirkes ved at blive afkortet eller gennembrudt 

af linjeføringen. tabene er dog begrænsede og de kulturhistoriske 

strukturer vil fortsat være synlige i landskabet. 

ingen af de fredede og bevaringsværdige bygninger inden 

for undersøgelseskorridoren vil blive påvirket væsentligt, 

ligesom alternativet ikke påvirker kulturmiljøet Oldtidsvejen. 

For alternativets driftsfase er det vurderet, at konsekvenserne 

er væsentlige for egekirkegården, mens ingen af 

projektets andre påvirkninger er væsentlige. i alternativets 

anlægsfase vurderes det, at konsekvenserne er væsentlige 

for Måbjerg Kirke. 


alternativ 2 ny Motorvej øst oM holsteBro 


ved alternativ 2 i både drifts- og anlægsfase. Strækning nord 

(Måbjerg - Søndre plantage - lundby) adskiller sig hovedforslaget, 

idet linjeføringen bevæger sig i en større bue øst 

om Holstebro (Måbjerg - Mejrup - lundby). Strækningerne 

midt (lundby - Sinding) og syd (Sinding - Snejbjerg/vrå) 

er identiske med hovedforslaget. i anlægsfasen beskrives 

kun de forhold og påvirkninger, der adskiller sig fra dem i 

driftsfasen. 


Strækning nord (Måbjerg - Mejrup - Lundby) 

Fredede fortidsminder: Der er mange fredede fortidsminder 

på denne strækning øst om Holstebro. Øst for Mejrup 

Kirkeby i kulturmiljøet Oldtidsvejen findes otte gravhøje 

fra enkeltgravskulturen, der er særligt bevaringsværdige. 

linjeføringen er ikke langt fra højene, men vil hverken påvirke 

dem direkte eller være inden for beskyttelseslinjerne. 

Motorvejens nærhed vil dog ændre højenes fremtoning i 

landskabet. 

Nord for Tvislund findes fire gravhøje, hvoraf de tre er beliggende 

sammen i en gruppe. linjeføringen vil passere i yderkanten 

af beskyttelseslinjen for en af gravhøjene i gruppen. 

Beskyttelseszonen for den enkeltliggende gravhøj gennemskæres 

ligeledes og selve højen er beliggende meget tæt på 

linjeføringen (ca. 15 m). Syd for Tvislund ligger fire gravhøje, 

der ikke påvirkes af linjeføringen for alternativ 2. 

Øst for Spangsmose findes en gruppe af otte gravhøje, hvor 

linjeføringen ligger inden for beskyttelseslinjen for tre af 

disse. ingen af højene bliver dog direkte berørt. Sydvest for 

Høvids findes en enkeltliggende gravhøj, hvor linjeføringen 

for en tilslutningsvej ligeledes er inden for beskyttelseslinjen. 

Nord for lundby, hvor alternativets linjeføring skiller sig ud 

fra hovedforslagets, findes tre gravhøje. Linjeføringen ligger 

inden for beskyttelseslinjerne for de to. vejen ligger i denne 

del i afgravning, og for at undgå at beskadige gravhøjen, 


vil der, hvis det er muligt, i stedet for en skrå skrænt blive 

anlagt en støttemur for at bevare højen. Hvis det ikke er 

muligt at anlægge en støttemur, skal gravhøjen underkastes 

en arkæologisk udgravning, inden den fjernes. Hvis man er 

nødsaget til at fjerne gravhøjen, vurderes konsekvenserne 

at være væsentlige. Kan gravhøjen bevares, vurderes konsekvenserne 

som ikke væsentlige. 

Selvom motorvejen vil ligge tæt på gravhøjen ved lundby 

vurderes det samlet, at konsekvenserne for de fredede 

fortidsminder på strækningen ikke er væsentlige, da der ikke 

sker egentlige tab af kulturarv. 

Fredede områder: arealfredningen af næromgivelserne 

omkring Måbjerg Kirke, vurderes i afsnittet om kirker og 

kirkeomgivelser. Der er ikke andre arealfredninger nær linjeføringen 

på denne strækning og der er derfor ingen væsentlige 

konsekvenser. 

Beskyttede sten- og jorddiger: Der findes flere sten- og jorddiger 

inden for undersøgelseskorridoren, men kun et femkantet 

dige øst for Spangsmose påvirkes af linjeføringen. 

Den vestlige del af diget ligger parallelt med linjeføringen 

og vil blive fjernet. Herved ødelægges digets oprindelige 

struktur og helhed, idet det ikke længere vil være en lukket 

femkant. Årsagen til anlæggelse af diget kendes ikke, men 

der er ikke mange lignende, lukkede sten- og jorddiger i 

området. Konsekvenserne vurderes på den baggrund at 


Kirker og kirkeomgivelser: i den nordlige del af Holstebro 

strækker linjeføringen sig ca. 400 meter ind i den østlige del 

af kirkeomgivelserne omkring Måbjerg Kirke. arealfredningen 

berøres ikke. Mejrup og tvis Kirker er begge placeret 

godt en kilometer fra linjeføringen. Hverken arealfredningerne 

eller kirkeomgivelserne bliver påvirket, men motorvejen 

vil ændre opfattelsen af området og dermed også 

kirkernes fremtoning. især tvis Kirke vil blive klemt mellem 

den eksisterende hovedvej og den nye motorvej. eftersom 

ingen af kirkerne påvirkes direkte og kirkeomgivelserne 

omkring Måbjerg kun berøres i begrænset omfang, vurderes 

konsekvenserne ikke at være væsentlige. 

Fredede og bevaringsværdige bygninger: Der er ingen 

fredede eller bevaringsværdige bygninger på alternativ 2’s 

linjeføring øst om Holstebro og derfor ingen konsekvenser. 

Kulturmiljøer: alternativets linjeføring krydser det værdifulde 

kulturmiljø, Oldtidsvejen, øst for Mejrup Kirkeby mellem to 

grupper af gravhøje. Motorvejen vil forringe oplevelsen af 

kulturmiljøet, men linjeføringen er placeret mellem gravhøjene 

og antallet af arkæologiske fund omkring krydsningen 

er begrænset. Konsekvenserne vurderes derfor ikke at være 

væsentlige. 

Kulturarvsarealer: Øst for Mejrup Kirkeby gennemskærer 

linjeføringen et kulturarvsareal beliggende inden for Oldtidsvejen. 

Selvom kulturarvsarealet er smalt, hvor linjeføringen 

113


krydser, vil området blive påvirket i anlægsfasen, mens 

anlæggets placering på tværs af området ikke vurderes at 

være væsentlig i driftsfasen. 







Der er ingen fredede områder eller bevaringsværdige 

bygninger på strækningen, og for de nærliggende kirker 

og kirkeomgivelser vil påvirkningerne være begrænset til 

visuel uro i anlægsfasen. Det vurderes desuden, at det kan 

forventes, at der i forbindelse med gravearbejdet kan gøres 

arkæologiske fund. Det gør sig særligt gældende på den 

midterste del af strækningen fra kulturmiljøet Oldtidsvejen 

ved Mejrup Kirkeby til Grydholdt, hvor fundintensiteten på 

baggrund af en arkivalsk kontrol fra Holstebro Museum 

vurderes at være meget høj. på den nordligste og sydlige de 

af strækningen er vurderes den at være middel eller lav. Det 

anbefales, at der foretages arkæologiske forundersøgelser 

på den del af strækningen, hvor fundintensiteten er meget 

høj. 

Fredede fortidsminder: anlægsarbejdet vil påvirke den visuelle 

opfattelse af de 8 særligt bevaringsværdige gravhøje 

beliggende inden for Oldtidsvejen øst for Mejrup Kirkeby. 

påvirkningen vil dog være midlertidig. 

vejens linjeføring er meget tæt på en enkeltliggende gravhøj 

nord for tvislund, og det skal i anlægsfasen sikres, at gravhøjen 

ikke beskadiges. Det kan eksempelvis være nødvendigt 

at indskrænke arbejdsarealet ind mod gravhøjen. 

idet én af de tre gravhøje nord for lundby vil ligge helt op til 

linjeføringen, skal det i anlægsfasen sikres, at arbejdet ikke 

beskadiger gravhøjen. Det er desuden vigtigt ikke at berøre 

de to andre gravhøje i anlægsfasen, hvoraf den ene også 

ligger tæt ved linjeføringen. 

Selvom linjeføringen og anlægsarbejdet vil være meget tæt 

på tre gravhøje, vurderes det, at arbejdet ikke har væsentlige 

konsekvenser for fredede fortidsminder. 

Beskyttede sten- og jorddiger: Den vestlige del af det femkantede 

dige omkring en skovparcel øst for Spangsmose 

vil blive fjernet som følge af projektet. For at begrænse 

påvirkningerne på den resterende del af diget, er det vigtigt, 

at der i anlægsfasen ikke ødelægges en større del af diget, 

end hvad der er nødvendigt i driftsfasen. Konsekvenserne af 

anlægsarbejdet vurderes i så fald ikke at være væsentlige. 

114 

Kulturmiljøer: Oplevelsen af kulturmiljøet, Oldtidsvejen, øst 

for Mejrup Kirkeby som et sammenhængende område, vil 

være visuelt forringet i anlægsperioden. Denne påvirkning 

er dog midlertidig og konsekvenserne vurderes at være ikke 

væsentlige. 

Kulturarvsarealer: Kulturarvsarealet inden for Oldtidsvejen 

vil blive påvirket af anlægsarbejdet og der skal derfor 

foretages arkæologiske forundersøgelser inden arbejdet 

iværksættes. Herved mindskes risikoen desuden for at fund 

af arkæologiske genstande vil forsinke anlægsarbejdet. 

Konsekvensen vurderes i så fald ikke at være væsentlig. 






miljøpåvirkninger – alternativ 2 

Arbejdet i anlægsfasen vil flere steder påvirke kulturhistoriske 

elementer. ved tre gravhøje og nogle sten- og jorddiger 

vil anlægsarbejdet være meget tæt på, og det vil derfor 

være nødvendigt at indsnævre arbejdsområderne for ikke at 

ødelægge gravhøjene og digerne. på dele af strækningen 

skal der udføres arkæologiske forundersøgelser, da det er 

vurderet, at der flere steder er høj fundintensitet og der er 

udpeget tre kulturarvsarealer, der påvirkes af anlægsarbejdet. 

Herunder bl.a. i området omkring Oldtidsvejen. Generelt 

vil der i anlægsfasen være mere uro omkring de kortlagte 

kulturhistoriske elementer og områder. 

For driftsfasen gælder, at linjeføringen generelt er placeret, 

så kun få kulturarvselementer berøres. Dog har det ikke 

været muligt at undgå, at linjeføringen ved nogle af gravhøjene 

på strækningen ligger inden for beskyttelseslinjen, og 

for tre gravhøje vil den nye vej ligge meget tæt på (under 

25 m). Herudover er en gravhøj ved lundby i risiko for at 

blive fjernet. Der vil i anlægsfasen blive taget stilling til, om 

gravhøjen kan bevares ved en støttemur, eller om den skal 

underkastes en arkæologisk udgravning og fjernes. Hvis 

man er nødsaget til at fjerne gravhøjen, vurderes konsekvenserne 

at være væsentlige. Kan gravhøjen bevares, 

vurderes konsekvenserne som ikke væsentlige. 

Motorvejens krydsning af kulturmiljøet Oldtidsvejen vil 

desuden virke som et fragmenterende element og have 

betydning for oplevelsen af kulturmiljøet som sammenhængende 

område. påvirkningen er dog begrænset og konsekvenserne 

vurderes ikke at være væsentlige. 

Nogle sten- og jorddiger påvirkes ved at blive afkortet eller 

gennembrudt af linjeføringen. Herudover mister et femkantet 

dige sin oprindelige struktur og helhed, idet den vestlige

side fjernes. Samlet set er påvirkningen af sten- og jorddiger 

betydelig og det vurderes derfor, at konsekvenserne er 

væsentlige. 

Der ligger fire kirker omkring alternativ 2’s linjeføring, men 

påvirkningerne vurderes at være begrænsede, ligesom det 

er tilfældet for de nærliggende fredede og bevaringsværdige 

bygninger. Samlet set vil alternativ 1 ikke have væsentlige 

konsekvenser for kirker og kirkeomgivelserne. Det er dog 

alvorligt, at ind- og udsynet til flere kirker skæmmes af 

motorvejen. 

For alternativ 2 i driftsfasen er det samlet set vurderet, at 

der er væsentlige konsekvenser for sten- og jorddiger og 

eventuelt for gravhøjen ved lundby. ingen af projektets 

andre påvirkninger er væsentlige for de kulturhistoriske områder 

og elementer. Der er ingen væsentlige konsekvenser 

af anlægsfasen. 


alternativ 3 ny Motorvej vest oM herning 


ved alternativ 3 i både drifts- og anlægsfase. Strækningerne 

nord (Måbjerg - lundby) og midt (lundby - Sinding) er identiske 

med hovedforslaget. Strækningen Sinding - Snejbjerg 

adskiller sig fra hovedforslaget, idet der nyanlægges en motorvej 

vest om Herning. Herudover forlænges strækningen 

med en udbygning af den eksisterende vej syd om Herning 

(Snejbjerg - Herning Messecenter) til motorvej. til forskel fra 

hovedforslaget er også, at der ikke foretages en udbygning 

af den eksisterende vej til motorvej nordøst om Herning. i 

anlægsfasen beskrives kun de forhold og påvirkninger, der 

adskiller sig fra dem i driftsfasen. 



Strækning nord (Måbjerg - Søndre Plantage - Lundby) 

påvirkningerne på denne strækning er identiske med alternativ 

1. 



Strækning syd 

(Sinding - Snejbjerg - Herning Messecenter) 

Fredede fortidsminder: linjeføringen vil være inden for 

beskyttelseslinjen af den enkeltliggende gravhøj nord for 

Bjallerbæk. Højen vil ikke blive direkte påvirket, men vil ligge 

indeklemt mellem afkørslerne. De syv gravhøje ved Sebbesande 

plantage påvirkes ikke direkte af linjeføringen. af de 

enkeltliggende gravhøje på strækningen vest om Herning, 

er linjeføringen placeret inden for beskyttelseslinjen af de to. 

Disse er beliggende tæt sammen nord for Herningsholm Å. 

Sydøst for Snejbjerg findes en gruppe af syv gravhøje i nærheden 

af linjeføringen, men ingen af disse bliver påvirket. 

linjeføringen er placeret inden for beskyttelseslinjen for tre 

gravhøje, men ingen af de fredede fortidsminder påvirkes 

direkte. Det vurderes derfor, at der ikke er væsentlige konsekvenser 

for fredede fortidsminder på denne strækning. 

Fredede områder: Den fredede matrikel ved Herningsholm 

Å påvirkes ikke af linjeføringen og friholdes fortsat for bebyggelse 

i overensstemmelse med fredningsformålet. Den 

fredede Mørupsten samt den 500 m lange adgangssti, der 

ligeledes er fredet, ligger i nærheden af linjeføringen, men 

115


påvirkes ikke. Det vurderes derfor, at der ikke er væsentlige 

konsekvenser. 


på strækningen sydvest om Herning mellem Gødstrup 

og Snejbjerg gennemskæres tre, mens to ødelægges helt. 

Herudover afkortes tre diger, idet linjeføringen overlapper 

den ene ende. eftersom den ny motorvej dermed påvirker 

mange sten- og jorddiger, vurderes det, at konsekvenserne 

er væsentlige. 


på denne strækning og derfor ingen konsekvenser. 

Fredede og bevaringsværdige bygninger: ingen af de bevaringsværdige 

bygninger på strækningen vil blive påvirket af 

alternativets linjeføring. Der vurderes derfor, at der ikke er 



linjeføringen på denne strækning og dermed ingen konsekvenser 

for disse. 

Kulturarvsarealer: ingen af de tre kulturarvsarealer sydvest 

for Snejbjerg påvirkes af linjeføringen. Øst for Mørup 

rammer linjeføringen den sydlige del af et kulturarvsareal. 

Området vil blive påvirket i anlægsfasen, mens vejudvidelsen 

på tværs af området ikke vurderes at være væsentlig i 

driftsfasen. 


Strækning nord (Måbjerg - Søndre Plantage - Lundby) 


1. 





på strækningen vest om Herning vil anlægsfasen kun påvirke 

få kulturhistoriske elementer. i forhold til driftsfasen vil 

anlægsarbejdet inddrage et større areal, og derved foregå 

tæt på eksempelvis nogle af områdets gravhøje. Der er dog 

ingen gravhøje, fredede arealer, kirker og kirkeomgivelser 

eller fredede og bevaringsværdige bygninger, der påvirkes 

direkte af anlægsarbejdet. anlægsarbejdet vil dog betyde 

øget uro for omgivelserne og de kulturhistoriske elementer 

og områder. 

Beskyttede sten- og jorddiger: linjeføringen for den ny 

motorvej berører og gennemskærer adskillige sten- og 

jorddiger mellem Gødstrup og Snejbjerg. For at begrænse 

116 

påvirkningerne i anlægsfasen er det afgørende, at der ikke 

fjernes mere af digerne i anlægsfasen, end hvad der er 

nødvendigt for den færdige vej. under denne forudsætning 


Kulturarvsarealer: et kulturarvsareal øst for Mørup vil blive 

krydset med vejudvidelsen. Kulturarvsarealet antyder, at 

der med stor sandsynlighed findes arkæologiske spor og 

genstande i det pågældende anlægsområde. Derfor skal der 

laves arkæologiske forundersøgelser inden anlægsarbejdet. 

Herved mindskes risikoen i øvrigt for, at fund af arkæologiske 

genstande vil forsinke anlægsarbejdet. Såfremt der ikke 

findes større fund, vurderes konsekvenserne ikke at være 

væsentlige. 

4.7.3 opsamling af miljøpåvirkninger 

– alternativ 3 


elementer. De mest markante påvirkninger er i forhold 

til Måbjerg Kirke og et antal gravhøje på strækningen. ved 

gravhøjene og et antal sten- og jorddiger, der ligger helt op 

ad anlægsområdet, skal arbejdsområderne indsnævres for 

ikke at ødelægge gravhøjene, Måbjerg Kirkes omgivelser og 

kirkegård samt enkelte sten- og jorddiger. 

alternativ 3 vil i driftsfasen påvirke egekirkegården, idet et 

levende hegn mod vest fjernes og der permanent inddrages 

8,5 m areal fra den nuværende cykelsti. Kirkegårdens grave 

vil ikke blive påvirket, men det vil tage nogle år for et nyt 

levende hegn at vokse op og konsekvenserne vurderes at 

være væsentlige. linjeføringen er placeret, så to kulturarvsarealer 

berøres. inden for disse områder samt på øvrige 

dele af strækningen skal der udføres arkæologiske forundersøgelser, 

da det på baggrund af arkivalske kontroller fra 

museerne er vurderet, at der flere steder er høj fundintensitet. 

Generelt vil der i anlægsfasen være mere uro omkring 

de kortlagte kulturhistoriske elementer og områder. 

For driftsfasen gælder, at linjeføringen er placeret så kun 

få kulturarvselementer berøres. Dog har det ikke været 

muligt at undgå, at linjeføringen ved nogle af strækningens 

gravhøje ligger inden for beskyttelseslinjen. ingen gravhøje 

påvirkes imidlertid direkte og konsekvenserne vurderes 

derfor ikke at være væsentlige. 

adskillige sten- og jorddiger påvirkes ved at blive afkortet eller 

gennembrudt af linjeføringen, mens to sten- og jorddiger 

vil blive fjernet. påvirkningen vurderes at være betydelig og 

konsekvenserne væsentlige. 

ingen af kirkerne eller de fredede og bevaringsværdige bygninger 

inden for undersøgelseskorridoren vil blive påvirket 

væsentligt, ligesom alternativ 3 ikke påvirker kulturmiljøet 

Oldtidsvejen.

For alternativ 3 i driftsfase er det samlet set vurderet, at 

projektet har væsentlige konsekvenser for sten- og jorddiger 

samt for egekirkegården. i anlægsfasen har alternativet 

væsentlige konsekvenser for Måbjerg Kirke. 


alternativ 4 ny Motorvej øst oM 

holsteBro og vest oM herning 




2. 






3. 




2. 






3. 


miljøpåvirkninger – alternativ 4 


elementer, hvilket bl.a. skyldes, at der med alternativ 

4 anlægges vej på to nye strækninger. For flere gravhøje 

(særligt på strækningen øst om Holstebro) og nogle sten- og 

jorddiger vil anlægsarbejdet være meget tæt på, og det vil 

derfor være nødvendigt at indsnævre arbejdsområderne for 

ikke at ødelægge gravhøjene og digerne. 

linjeføringen er placeret, så tre kulturarvsarealer berøres. 

inden for disse områder samt på øvrige dele af strækningen 

skal der udføres arkæologiske forundersøgelser, da det er 

vurderet, at der flere steder er høj fundintensitet. På generelt 

plan vil der i anlægsfasen være mere uro omkring de 

kortlagte kulturhistoriske elementer og områder. 


i driftsfasen vil linjeføringens placering betyde, at enkelte 

kulturarvselementer går tabt. linjeføringen ligger ved nogle 

af strækningens gravhøje inden for beskyttelseslinjen. For 

gravhøjen ved lundby vil der i anlægsfasen blive taget stilling 

til, om gravhøjen kan bevares ved en støttemur, eller om 

den skalunderkastes en arkæologisk udgravning og fjernes. 

Hvis man er nødsaget til at fjerne gravhøjen, vurderes konsekvenserne 

at være væsentlige. Kan gravhøjen bevares, 

vurderes konsekvenserne som ikke væsentlige. 

adskillige sten- og jorddiger påvirkes ved at blive afkortet 

eller gennembrudt af linjeføringen, mens to sten- og jorddiger 

vil blive fjernet. Herudover fjernes den vestlige del af 

et femkantet dige, hvorved diget mister sin oprindelige form 

og helhed. Konsekvenserne vurderes at være væsentlige. 

. Kulturmiljøet Oldtidsvejen og de særligt bevaringsværdige 

gravhøje, der er en del af kulturmiljøet, vil blive påvirket 

visuelt af motorvejens nære placering. 

ingen af kirkerne og kirkeomgivelserne eller de fredede og 

bevaringsværdige bygninger inden for undersøgelseskorridoren 

vil blive påvirket væsentligt, selvom der er flere, der 

ligger tæt på linjeføringen. 

For alternativ 4 i driftsfasen er det samlet set vurderet, at 

konsekvenserne for områdets sten- og jorddiger, og eventuelt 

for gravhøjen ved lundby, er væsentlige, mens de øvrige 

påvirkninger ikke er vurderet som væsentlige. Der er ingen 

væsentlige konsekvenser af anlægsfasen. 

4.9 vurdering af virKninger af tilvalg 1 

forlængelse af nordre ringvej i holste- 

Bro fra elleBæKvej til vilhelMsBorgvej 


Der findes ingen fredede områder, kirker og kirkeomgivelser 

eller fredede og bevaringsværdige bygninger inden for 

undersøgelseskorridoren, og gennemførelse af tilvalget vil 

derfor ikke have konsekvenser for disse typer af kulturarv. 

Fredede fortidsminder: Der findes to fredede gravhøje inden 

for undersøgelseskorridoren, men ingen af disse påvirkes af 

linjeføringen. Konsekvenserne er derfor ikke væsentlige. 

Beskyttede sten og jorddiger: Omkring linjeføringen ligger 

adskillige sten- og jorddiger, heraf tre der gennemskæres 

af motorvejen. Konsekvenserne vurderes ikke at være 

væsentlige. 

Kulturmiljøer: linjeføringen gennemskærer kulturmiljøet 

Oldtidsvejen. Dette sker dog uden at påvirke gravhøjene 

inden for dette og på et sted, hvor der hidtil kun er gjort et 

begrænset antal arkæologiske fund. Det vurderes derfor, at 

konsekvenserne ikke er væsentlige. 

117


Kulturarvsarealer: Der findes et kulturarvsareal nær linjeføringen. 

Dette berøres to steder af tilvalg 1, men i begrænset 

omfang. Området vil blive påvirket i anlægsfasen, men tilstedeværelse 

af en ny vej vurderes ikke at medføre væsentlige 

konsekvenser i driftsfasen. 


på den korte strækning vil der i anlægsfasen ikke være 

påvirkninger på hverken fredede fortidsminder, fredede 

områder, kirker og kirkeomgivelser eller fredede og bevaringsværdige 

bygninger. 

Beskyttede sten og jorddiger: Da to parallelle sten- og 

jorddiger gennemskæres af linjeføringen er det vigtigt at 

begrænse påvirkningerne i anlægsfasen. Det gøres ved at 

sikre, at der ikke fjernes en større del af sten- og jorddigerne 

end nødvendigt i driftsfasen. 

Kulturmiljøer: Oplevelsen af kulturmiljøet Oldtidsvejen som 

et sammenhængende område, vil være visuelt forringet i 

anlægsperioden. Denne påvirkning er dog midlertidig og det 

vurderes, at konsekvenserne ikke er væsentlige. 

Kulturarvsarealer: anlægsfasen vil påvirke kulturarvsarealer 

to steder, og der skal foretages forundersøgelser inden 

arbejdet påbegyndes. Herved mindskes risikoen desuden 

for at fund af arkæologiske genstande vil forsinke anlægsarbejdet. 

Konsekvenserne vurderes herefter ikke at være 

væsentlige. 


ny MotortrafiKvej vest oM herning 


Fredede fortidsminder: De syv gravhøje ved Sebbesande 

plantage påvirkes ikke af linjeføringen. af de enkeltliggende 

gravhøje på strækningen vest om Herning bliver kun to på- 

118 

virket, idet linjeføringen er placeret inden for disses beskyttelseslinje. 

Disse er beliggende tæt sammen nord for Herningsholm 

Å. Konsekvenserne vurderes ikke at være væsentlige. 

Fredede områder: Den fredede matrikel ved Herningsholm Å 

påvirkes ikke af linjeføringen og friholdes fortsat for bebyggelse 

i overensstemmelse med fredningsformålet. Konsekvensen 

er derfor ikke væsentlig. 


mellem Gødstrup og Snejbjerg gennemskæres fire og 

et mindre dige fjernes. Herudover afkortes tre diger med få 

meter. Konsekvenserne vurderes ikke at være væsentlige, da 

de kulturhistoriske strukturer fortsat kan ses i landskabet. 

Kirker og kirkebyggelinjer: linjeføringen er i nærheden af 

tjørring Kirke, men påvirker ikke denne. Konsekvenserne 

vurderes derfor ikke at være væsentlige. 

Fredede og bevaringsværdige bygninger: ingen af de bevaringsværdige 

bygninger på strækningen vil blive direkte 

påvirket af linjeføringen. Der vurderes derfor ikke at være 


Kulturmiljøer: Der er ingen udpegede kulturmiljøer nær linjeføringen 

på denne strækning og dermed ingen konsekvenser. 

Kulturarvsarealer: Sydvest for Snejbjerg rammer linjeføringen 

den nordlige del af et kulturarvsareal. Det betyder, at området 

vil blive påvirket i anlægsfasen, mens vejanlæggelse inden 

for området ikke vurderes at være væsentlig i driftsfasen. 


tilvalg 2 vil i anlægsfasen kun påvirke enkelte kulturhistoriske 

elementer. Der inddrages bræmmer omkring vejen til anlægsarbejdet, 

men hverken gravhøje, fredede områder, kirker og 

kirkeomgivelser eller fredede og bevaringsværdige bygninger 

eller kulturmiljøer påvirkes af arbejdet. 

Hovedforslag alternativ 1 alternativ 2 alternativ 3 alternativ 4 

Drift anlæg Drift anlæg Drift anlæg Drift anlæg Drift anlæg 

Fredede fortidsminder 

Fredede områder 

(Ja) 

Beskyttede sten- og jorddiger Ja Ja Ja 

Kirker og kirkebyggelinjer 

Fredede og bevaringsværdige 

bygninger 

Kulturmiljøer 

Kulturarvsarealer 

Ja Ja Ja Ja 

TabeL 4.1 Oversigt over hvorvidt hovedforslaget og 

alternativerne har væsentlige konsekvenser.

Beskyttede sten- og jorddiger: linjeføringen berører og 

gennemskærer adskillige sten- og jorddiger på strækningen. 

For at begrænse påvirkningerne i anlægsfasen er det derfor 

afgørende, at der ikke fjernes mere af digerne i anlægsarbejdet 

end hvad der er nødvendigt i driftsfasen. under 

denne forudsætning vurderes det at konsekvenserne ikke er 

væsentlige. 

Kulturarvsarealer: en mindre del af et udpeget kulturarvsareal 

sydvest for Snejbjerg berøres i anlægsfasen ved 

anlæggelse af motortrafikvejen. Under tidligere forundersøgelser 

i det nærliggende område er der gjort væsentlige 

fund, og det vurderes, at der også kan findes arkæologiske 

spor og genstande i det pågældende anlægsområde. 

Derfor skal der laves arkæologiske forundersøgelser inden 

anlægsarbejdet. Herved mindskes risikoen i øvrigt for, at 

fund af arkæologiske genstande vil forsinke anlægsarbejdet. 

Konsekvenserne vurderes i så fald ikke at være væsentlige. 


ny Motorvej vest oM herning 

tilvalg 3 har samme linjeføring som tilvalg 2 og vil som udgangspunkt 

have samme indvirkning på miljøet. Forskellen 

består i, at der i tilvalg 3 anlægges en motorvej frem for en 

motortrafikvej. Linjeføringen vil derfor have et 13 m bredere 

vejprofil og kan derved betyde mere omfattende påvirkninger 

på kulturarven. Der vil blive fjernet mere af de sten- og 

jorddiger, der gennemskæres, og der skal potentielt udføres 

arkæologiske forundersøgelser i et større område inden 

anlægsarbejdet. på trods af, at der fjernes diger, vil de kulturhistoriske 

strukturer fortsat være synlige i landskabet, og 

det vurderes, at konsekvenserne ikke er væsentlige. ingen 

af kirkerne, de fredede og bevaringsværdige bygninger eller 

kulturarvsarealerne inden for undersøgelseskorridoren vil 

blive påvirket væsentligt. 

4.12 afværgeforanstaltninger 

For at begrænse anlæggets negative påvirkninger er der 

indarbejdet en række afværgeforanstaltninger, der har til 

formål at hindre, eller formindske konsekvenserne. Der er 

stort set sammenfald mellem de nødvendige afværgeforanstaltninger 

for hovedforslaget og de forskellige alternativer 

hvorfor de er listet fælles. De afværgeforanstaltninger, der er 

indarbejdet i projektet er følgende: 

■ ved gennembrud af sten- og jorddige eller direkte påvirkning 

af andre kulturarvselementer, skal det i anlægsfasen 

undgås at fjerne mere, end det er nødvendigt i 

driftsfasen. 

■ i de tilfælde hvor anlægsarbejdet foregår inden for de 

100 m beskyttelseslinje omkring fredede fortidsminder, 

skal de oprindelige forhold retableres. 


■ Der udføres arkæologiske forundersøgelser inden for 

og omkring kulturarvsarealerne, samt på de dele af 

strækningen, hvor fundintensiteten vurderes at være høj. 

Herved mindskes risikoen desuden for, at fund af arkæologiske 

genstande vil forsinke anlægsarbejdet. 

■ Såfremt der gøres fortidsfund under anlægsarbejdet, 

skal arbejdet standses og fundet anmeldes til det lokale 

museum. 

■ på de strækninger, hvor kulturværdier ligger meget 

tæt på linjeføringen, skal bredden af anlægsarbejdet 

mindskes mest muligt. eksempelvis kan anlægsarbejdet 

foretages på den modsatte side af linjeføringen eller den 

nylavede vej kan benyttes i stedet for at lave en anlægsvej. 

■ Hvis det er muligt, vil der blive lavet en støttemur for at 

bevare gravhøjen ved lundby. Hvis det ikke er muligt, 

skal højen underkastes en arkæologisk udgravning, 

inden den bliver fjernet. Dette kan først afklares i en 

senere fase. 

4.13 oversigt over KonseKvenser 

af hovedforslag og alternativer 

tabel 4.1 viser en oversigt over, hvorvidt der er væsentlige 

konsekvenser for de syv behandlede emner ved linjeføringerne 

i hovedforslaget samt alternativ 1, 2, 3 og 4. tilvalg 1, 

2 og 3 er ikke medtaget i tabellen, men det er vurderet, at 

der ikke er væsentlige konsekvenser for kulturarv ved disse. 

i forhold til de kulturhistoriske elementer og områder kan det 

således konkluderes, at hovedforslaget, alternativ 1 og alternativ 

3 vil have færrest påvirkninger på de kulturhistoriske 

interesser. Dette gælder også selvom Måbjerg Kirke og egekirkegården 

vil blive påvirket i anlægsfasen, og en bræmme 

af ege-kirkegården inddrages til udvidelse af ringvejen. 

Hvis gravhøjen ved lundby fjernes, vil konsekvenserne 

være størst ved gennemførelse af alternativ 2 og 4. 

4.14 0-alternativet 

i 0-alternativet vil ingen af de vurderede påvirkninger på kulturarven 

langs Rute 18 finde sted, idet der ikke vil være sket 

vejudvidelser eller være anlagt nye motorvejsstrækninger. 

4.15 eventuelle Mangler 

Grundlaget for at kortlægge de arkæologiske interesser er 

baseret på den eksisterende viden om de fund og fortidsminder, 

der kendes i dag. Der er derfor tale om et kvalificeret 

skøn, hvor der kan forekomme usikkerheder i forhold til de 

faktiske forhold. 

en eventuel rundkørsel på strækningen vest om Herning er 

ikke medtaget i vurderingen. 

Herudover forekommer der ikke mangler. 

119

Kapitel 5 – friluftsliv 

5. FRILUFTSLIV 

5.1 MeTode og aFgRænSnIng 

De rekreative muligheder, herunder mulighederne for offentlighedens 

adgang, oplevelser og friluftsliv, er kortlagt 

inden for og omkring undersøgelseskorridoren ved hjælp af 

observationer i felten og følgende kilder: 

■ Oplysninger fra Herning og Holstebro Kommuners kommuneplaner 

omkring eksisterende og planlagte rekreative 

faciliteter og muligheder. 

■ informationsmateriale til turisme og friluftsliv, f.eks. fra 

www.udinaturen.dk og www.spor.dk. 

■ Nationale, regionale og lokale stinet for cyklister og 

vandrere. 

■ lokale friluftsorganisationers hjemmesider på internettet. 

120 

■ foldere mv. fra eksempelvis lokale turistbureauer og 

naturstyrelsens udgivelser. 

viden om områdets natur- og landskabsområder fra kapitlerne 

3 plante- og dyreliv og 2 landskab og jordbund er 

ligeledes anvendt i kortlægning af de rekreative interesser. 

projektets mulige miljøpåvirkninger kan være barriereeffekt i 

forhold til eksisterende stier/veje, ændring i eksisterende faciliteter 

for friluftsliv samt støj-, forurening- og lys- påvirkning 

fra trafik på den nye vej. Disse trafikale påvirkninger vil dog 

primært være relevant for de forslag, hvor der anlægges ny 

vej, eller hvor hastigheden øges. på baggrund af kendskabet 

til friluftsaktiviteter i området, vurderes konsekvenserne 

af en ny vej/vejudvidelse for hhv. hovedforslaget, alternativ 

1, 2, 3 og 4 samt tre tilvalg.

5.2 ReLeVanTe pLanFoRhoLd 

I Herning og Holstebro Kommuners kommuneplaner findes 

kortlægninger og retningslinjer for områder, der er udpeget 

til fritidsformål samt for planlagte og eksisterende stier i 

kommunen. 

retningslinjerne i Herning Kommunes kommuneplan angående 

cykelstier anviser, at de i kommuneplanen kortlagte 

cykelruter”… skal bibeholdes eller etableres. Ruterne 

afmærkes og kan bestå af selvstændige stier, cykelstriber 

eller eksisterende mindre veje.” 

i Holstebro Kommunes kommuneplan angives det som målsætning, 

at adgangen til naturområder skal forbedres bl.a. 

gennem opbygning af stinet, da der er stort potentiale for 

friluftsaktiviteter inden for kommunens område (Holstebro- 

Kommune, 2009). 

Holstebro Kommunes retningslinjer for friluftsliv er koncentreret 

omkring balancen mellem friluftsformål og områdernes 

øvrige anvendelse, hvilket de to nedenstående retningslinjer 

udtrykker. ved udlæg af fritidsarealer skal det sikres, at: ”Natur- 

og kulturhistoriske værdier ikke skæmmes og offentlighedens 

færdselsrettigheder ikke indskrænkes. Der skabes 

en balance mellem benyttelse og beskyttelse af naturen i 

overensstemmelse med naturpolitikken.” 

i forhold til fritidsområder, beskriver Herning Kommune hensigten 

efter denne retningslinje: ”I vurdering af aktiviteter for 

ferie- og fritidslivet skal der være fokus på balancen mellem 

beskyttelse og benyttelse af værdifulde kvaliteter i byen og 

landskabet i overensstemmelse med naturpolitikken – f.eks. 

ved aktiviteter i relation til vandløb og søer, ved ønsker om 

nye fritidsanlæg som kolonihaver og golfbaner med tilhørende 

boligbebyggelse og omkring ferie- og oplevelsescentre 

samt byvækst og byfortætning.” 

5.3 ekSISTeRende FoRhoLd 

De rekreative interesser i området er beskrevet i forhold til 

delstrækninger af undersøgelseskorridoren og med afsæt i 

emnerne; områder til fritidsformål, rekreative stier, parker og 

grønne områder. Øvrige friluftsfaciliteter er også beskrevet, 

herunder eksempelvis primitive overnatningspladser, golfbaner, 

jagt og fiskeri. 


Generelt kan det siges, at der findes flest rekreative muligheder 

og faciliteter i og omkring byområderne, mens de 

mellemliggende landbrugsområder rummer færre rekreative 

tilbud og muligheder for friluftslivet. 

5.3.1 nordvest for holstebro (krunderup) 

en del af et udpeget fritidsområde er beliggende inden for 

korridoren. Det drejer sig om et område udpeget i forbindelse 

med 23 fredede gravhøje beliggende umiddelbart syd 

for korridoren. 

Den regionale cykelrute 24 (Holstebro - thisted) krydser 

korridoren ad samme sti, som vandreruten Drivvejen følger 

(jf. figur 5.1). Drivvejen forløber fra Limfjorden til Sønderjylland, 

og der er løbende opsat informationsskilte langs den 

historiske kvægdriver rute. 

endvidere har Holstebro Kommune udlagt en zone, hvor en 

fremtidig cykelrute kan placeres. Den ene zone følger kulturmiljøet 

Oldtidsvejen, der går fra vesterhavet over Holstebro 

og videre mod viborg. Oldtidsvejen er beskrevet i kapitel 

4 Kulturarv. Den anden zone udlagt til fremtidig cykelrute 

forløber mellem struer, gennem Holstebro og videre sydpå 

mod ringkøbing. 

5.3.2 Øst om holstebro 

(Måbjerg - Mejrup kirkeby - Lundby) 

Omkring Munktoft nordøst for Holstebro krydser cykelrute 

18 den projekterede korridor. Cykelrute 18 forbinder ringkøbing, 

Holstebro og skive ved afmærkede veje og stier. 

Holstebro Kommune har udpeget flere zoner til anlæg af 

cykelstier, hvoraf korridoren krydser to. Den ene zone følger 

Oldtidsvejen, og krydses af korridoren ved viborgvej, mens 

den anden zone er udlagt ved storå og vandkraftsøen og 

krydses ved plantageområdet langeland. 

Åerne savstrup Å, storå og tvis Å krydses af korridoren. 

Ådale som disse rummer væsentligt potentiale for frilufts-, 

natur- og landskabsoplevelser og er desuden udpeget som 

landskabsområder i Holstebro Kommunes kommuneplan 

(se kapitel 2 landskab og jordbund). Der er eksempelvis 

mulighed for at ro med kano og kajak på storå og benytte 

de tilknyttede kanolejrpladser. Åerne er også hyppigt besøgt 

af lystfiskere, der bl.a. kan være heldige at fange havørreder 

121


Figur 5.1 Oversigt over de rekreative interesser 

omkring hovedforslaget, de fire alternativer og de 

tre tilvalg. 

122 

 

" 

" 

r 

{ 

†††††††††† 

s 

 

¡ 

" 

 

tilvalg 3 


{{{{{{{{{{{{{{{{{{{{{{{{{ 

 

Hovedforslag 


† { 


regional cykelrute 

{ 

 

s 

skovlund 

skovlund 

plantage 

plantage 

fremtidig regional cykelrute 

planlagt fritidsformål 

(Holstebro kommune) 

skydebane (Holstebro kommune) 

Motorbane (Holstebro kommune) 

planlagt motorbane 

(Holstebro kommune) 

primitiv lejrplads 

Hotel 

vandrehjem 

Campingplads 

Golfbane 

Hjertesti 

flyveplads 

0 5 km 


rrrrrrrrrrrr 

{ 

" 

spor spor i i i landskabet 

landskabet 

(lægaard) 

(lægaard) 

Kanolejrplads Kanolejrplads Kanolejrplads Kanolejrplads Kanolejrplads Kanolejrplads Kanolejrplads v. v. v. v. v. v. v. v. tvis tvis Bro Bro Bro 

Bro Bro Bro Bro Bro 

vandkraftsøen 



{{{{{{{{ 

" 

findvej-bane 

findvej-bane 

findvej-bane 

findvej-bane 

findvej-bane 

findvej-bane 

findvej-bane 

findvej-bane 

rrrrrrrrrrrrr 

sssssss 

{{{{{{{{{{{{{{{{{{{{{{{{{{{{{{{{{{{ 


† 

 

sssssss 

Hundelufterskov 












løvbakke løvbakke løvbakke løvbakke løvbakke løvbakke løvbakke løvbakke løvbakke løvbakke løvbakke løvbakke løvbakke løvbakke skov skov skov 

skov skov skov skov skov 


sssssssssssssssssss 

 

¡ 

alhedestien 

alhedestien 

alhedestien 

alhedestien 

alhedestien 

alhedestien 

alhedestien 

alhedestien 

alhedestien 

alhedestien 

alhedestien 

alhedestien 

{{{{{{{{{{{{{{{{{{{{{{{ {{{{{{{{{{{{{{{{{{{{{{{{{{{{{{{ {

og laks. laks i storå-systemet er dog fredet og skal sættes 

ud igen efter fangsten (Holstebro-og-omegns-fiskeriforening, 

2011). 

Ca. 4-5 km øst for korridoren findes tre motorbaner og en 

skydebane, der ligger i tilknytning til to af motorbanerne. 

endelig forventes det, at området rummer jagtinteresser, 

bl.a. i tilknytning til plantageområderne nord for tvis. 

5.3.3 Ringvejen og landevej 

ved holstebro (Måbjerg - Lundby) 

På den bynære strækning øst om Holstebro findes en del 

rekreative tilbud i form af stisystemer, cykelruter, campingpladser 

og bynære grønne områder. 

Nordøst for Egekirkegården ved Lægaard Bæk findes en 

vandrerute på 1,8 km i området omkring Det grønne uddannelsescenter 

lægaard, et af de såkaldte spor i landskabet 

jf. www.spor.dk. 

Omkring Vandkraftsøen findes en vandresti på ca. 7,5 km, 

og der findes en brochure, hvori oplysninger om rutens seværdigheder 

fremgår. seværdighederne omfatter eksempelvis 

kraftværket fra 1942 og tomten efter tvis kloster. Der er 

opsat flere bordbænkesæt langs søbredden. 

vandkraftsøen benyttes rekreativt af byens roklubber og til 

privat sejlads med fartøjer uden motor. Der er anlagt rostadion, 

der blev brugt til DM i kano- og kajak i 2008. 

fra parkeringspladsen ved ringvejen og vandkraftværket 

er en hjertesti på 5,3 km afmærket. en hjertesti er en 

afmærket motionsrute, hvor der langs ruten er opsat skilte 


med Hjerteforeningens logo, og hvor der foregår motionsarrangementer 

arrangeret af den lokale Hjerteforeningskomité 

(www.hjertestier.dk). stien forløber bl.a. umiddelbart vest for 

ringvejen gennem en mindre løvskovsparcel, der bruges af 

lokale til hundeluftning mv. 

Endelig findes ved Vandkraftsøens sydlige bred en campingplads 

med hytter samt plads til telte og campingvogne 

(www.camping-mejdal.dk). Campingpladsen ligger ca. 500 

m fra den eksisterende ringvej. 

skovområderne ved skovlund plantage anvendes rekreativt, 

og plantageområderne (søndre plantage og Nybehøje 

plantage) nærmest byen er udpeget til fritidsformål i kommuneplanrammerne 

(jf. figur 5.1). Ved Skovlund Plantage 

findes der faciliteter i form af en naturskole ca. 600 m vest 

for landevejen, en afmærket natursti, udsigtstårn, shelter og 

p-plads. størstedelen af plantagen ligger ikke inden for korridoren, 

men grænser op til. en del af skovområdet øst for 

vejen er derimod omfattet af undersøgelseskorridoren. 

Vest for Tvis overlapper korridoren et aflangt område, der 

er udpeget til fritidsformål. Det udpegede område er udlagt 

langs en mindre bæk. 

5.3.4 parallelt med/udvidelse 

af herningvej (Lundby - Sinding) 

Ved Aulum findes en Findvej-bane til orienteringsløb med 

faste poster, der kan benyttes af alle og som er opsat af 

Herning Orienteringsklub i samarbejde med Dansk Orienteringsforbund 

(findvej, 2011). Banen er anlagt i og omkring 

aulum by, og overlapper med et begrænset areal undersøgelseskorridoren. 

Figur 5.2 Billedet viser 

Ådalen omkring savstrup Å 

set mod vest fra den østlige 

grænse af undersøgelseskorridoren. 

123


Nord for sinding krydser undersøgelseskorridoren en zone 

omkring en mulig fremtidig cykelrute. Derudover findes 

ingen afmærkede cykel- og vandrestier inden for korridoren 

på den givne strækning. 

vest for sinding er der anlagt vandreruter i hvad der kaldes 

Bjergene i Sinding. I plantagen findes også mulighed for 

primitiv overnatning (Herning-Kommune, 2008d). 

syd for sinding krydser korridoren Herningsholm Å, hvor der 

er mulighed for kanosejlads på åen i perioden 15. juni - 1. 

januar. flere steder langs åen er der anlagt ophalerpladser, 

eksempelvis ved sinding enge umiddelbart syd for sinding. 

Herningsholm Å fletter sammen med Storå ved Ovstrup, 

hvorfor det er muligt at sejle fra Gødstrup sø og videre i 

storå-systemet. syd for Ovstrup kan der sejles på storåen 

hele året rundt, mens strækningen nord for Ovstrup kun kan 

besejles i perioden 15. juni - 30. oktober (Herning-Kommune, 

2008d). 

Det må desuden forventes, at der i det omgivende landområde 

findes jagtinteresser, særligt i tilknytning til de mange 

mindre skovparceller i den nordlige del. 

5.3.5 Øst om herning (Sinding - Vrå) 

Herning Kommune har afmærket en cykelrute, ’tur nord, 

blå’, der er en rundtur fra Herning til sammelstedby nord om 

Ovstrup Hede på ca. 40 km. ruten følger alhedestien ud af 

byen i nordlig retning. 

Nord for Herning ligger løvbjerg plantage og løvbakke 

skov, hvor der er rig mulighed for oplevelser i naturen (Naturstyrelsen, 

1992). Der findes bl.a. bålpladser, aktivitetsbaner 

i skoven, naturlegepladser, hundeskov og p-pladser 

foruden skovområdets mange fredede gravhøje jf. kapitel 4 

Kulturarv. 

i løvbakke skov, ca. 800 m syd for den eksisterende vej, 

ligger løvbakke Naturskole, der benyttes af kommunens 

folkeskoler og børnehaver. Ved skolen findes en permanent 

landskabsudstilling, der er åben for alle i dagtimerne. 

Øst for Gullestrup findes en hundelufterskov, hvor afstanden 

til ringvejen er ca 500 m. Området langs Herningsholm Å er 

udpeget som rekreativt område i Herning Kommunes kommuneplan, 

figur 5.5. 

ved Gullestrup krydser gang- og cykelstien over rute 18 

i form af en gang- og cykelbro. Broen viderefører alhedestien, 

der er en cykel- og vandresti på sporet efter den 

nedlagte Herning - viborg-jernbane. ruten er 49 km og er 

som cykelrute markeret som rute 21. seværdigheder langs 

alhedestien er beskrevet i en folder udgivet af turistbureauerne 

langs strækningen (Herning-turist-og-Kongresbureau, 

et al., 2006). 

124 

endelig ligger Herning Golfklub ca. 1 km syd for undersøgelseskorridoren, 

i tilknytning til den fredede herregård 

Herningsholm, der i dag rummer Blichermuseet. 

5.3.6 Vest om herning 

(Sinding - Snejbjerg - herning Messecenter) 

Herningsholm Å kan, som beskrevet tidligere, benyttes til 

kanosejlads, og der er kanorastepladser vest for skibbild 

samt ved nordbredden af Gødstrup Sø. Der findes i dag ikke 

en sammenhængende sti omkring søen, men det planlægges 

anlagt i forbindelse med den vedtagne fredningskendelse 

fra juni 2011. 

vest og syd for snejbjerg krydser korridoren den regionale 

cykelrute, rute 32. ruten er på 120 km og kan følges fra 

Harboøre til Brande. 

Ca. 3,5 km vest for korridoren ved snejbjerg ligger Haunstrup 

Golfklub og godt 4,5 km sydvest for korridoren ved 

snejbjerg ligger Jyllands park Zoo, der hvert år besøges af 

ca. 250.000 gæster (www.jyllandsparkzoo.dk). 

På strækningen syd for Herning findes den fredede Mørupsten 

og en del hoteller i tilknytning til Herning Messecenter. 

5.4 VURdeRIng aF 

VIRknIngeR aF hoVedFoRSLageT 

5.4.1 driftsfase 

i dette afsnit er der nærmere redegjort for påvirkninger af 

friluftsmæssige interesser og faciliteter som følge af en gennemførelse 

af hovedforslaget. strækningen mellem Holstebro 

og Herning er i vurderingen nedenfor inddelt i tre etaper; 

nord, midt og syd. Der afsluttes med en opsamling af de evt. 



på denne strækning udvides et stykke af Herningvej, hvorefter 

en ny motorvej anlægges forskudt af den eksisterende 

rute 18. 

søndre plantage har et veludbygget stinet, der benyttes 

rekreativt. Det vil være nødvendigt at fælde et areal på ca. 

3.000 m2 i forbindelse med udvidelsen af Herningvej. arealet, 

der skal fjernes, er beliggende langs med vejen og der 

vil fortsat være en betydelig del af søndre plantage tilbage 

efter vejudvidelsen. Det vurderes derfor ikke at være en 

væsentlig konsekvens for friluftslivet. 

umiddelbart nord for rundkørslen på Herningvej syd for 

Holstebro etableres en niveaufri stikrydsning for cyklister og 

fodgængere, hvorved forholdene for bløde trafikanter til og 

fra byudviklingsområdet nordøst for rute 18 forbedres. 

eventuelle jagtaktiviteter i området vil ikke være påvirket af 

vejudvidelsen, ligesom området vest for tvis, der er udlagt 

til fritidsformål, ikke berøres af projektet.

Strækning midt (Herningvej fra Lundby til Sinding) 

Den nye vej anlægges parallelt med den eksisterende vej 

og vil nord for løven Å blive anlagt på den vestlige side, 

mens den syd for krydsningen af løven Å vil blive anlagt øst 

for. Der er kun få organiserede friluftsaktiviteter i umiddelbar 

nærhed til den eksisterende vej. 

Både for findvej-banen ved Aulum og det rekreative område 

sinding Bjerge, vil afstanden til den nye vej være større end 

til den gamle. Dette betyder, at anlæggelse af den nye vej 

potentielt kan få positive effekter, og mindre støj fra vejens 

trafik ved de to rekreative områder. 

Den korridor, der er udlagt i Herning Kommunes kommuneplan 

som fremtidig regional cykelrute, krydser vejen hvor 

der i dag findes en underføring af en lokal vej. Da korridoren 

følger den lokale vej og ikke afkræver en ny krydsning af vejen, 

er projektet ikke til hinder for, at den regionale cykelrute 

kan realiseres efter vejudvidelsen. 

Kanosejlads på Herningsholm Å vil fortsat være muligt, idet 

den nye vej føres som bro over åen, ligesom det ses i dag. 

Dog vil passagen under broen være længere end i dag og 

oplevelsen knap så uforstyrret som i dag. 

eventuelle jagtaktiviteter i området vil ikke være påvirket af 

vejudvidelsen. Området vest for tvis, der er udlagt til fritidsformål, 

berøres ikke af projektet. 

Figur 5.3 vandkraftsøen 

set fra kraftværket. søen 

bruges som rostadion for 

kano- og kajakroere 


Strækning syd - vejudvidelse 

øst om Herning (Sinding - Vrå) 

på strækningen fra sinding til vrå vil den eksisterende 

motortrafikvej blive udbygget fra to til fire spor, og vil derefter 

fungere som motorvej. Den lokale cykelrute ’tur Nord, blå’ 

og den regionale cykelrute 21 og vandreruten alhedestien 

krydser i dag rute 18 på strækningen øst om Herning. 

vejudvidelsen vil ikke påvirke de eksisterende cykel- og 

vandreruter, der krydser vejen, idet de eksisterende sti- og 

vejoverførsler ved Gullestrup og sikær opretholdes ved 

vejudvidelsen. På trods af, at der forventes mere trafik, vil 

der ikke være øget støj fra vejen, da der anvendes støjreducerende 

belægning. 

Der ligger flere rekreative områder mellem Herning by og 

rute 18. vejudvidelsen vil inddrage arealer svarende til en 

bræmme på ca. 10 m på hver side af vejen i driftsfasen, 

men kun på korte strækninger er der tale om egentlige rekreative 

områder såsom skov- og plantageområder. Der kan 

forekomme øget støj fra trafikken (øget trafik og hastighed), 

men som det ses af beregningerne i kapitlet om støj, er 

ændringerne i forhold til støjbelastningen i dag begrænsede. 

Der er i kapitel 3 (plante- og dyreliv) beskrevet afværgeforanstaltninger 

der skal sikre, at motorvejen ved løvbakke 

plantage og de øvrige skovområder langs vejen er afgrænsede 

af eksempelvis hegn. Det vil sikre, at såvel mennesker 

som dyr ikke umiddelbart har adgang til motorvejen. 

125


Strækning syd - nyanlægning af vej 

vest om Herning (Sinding - Snejbjerg) 

ved placering af en ny landevej, som på denne strækning, 

er der flere af de eksisterende mindre adgangsveje til det 

åbne land, der vil blive omlagt eller lukket. Dette kan betyde, 

at adgangen for det almene uorganiserede friluftsliv opleves 

som mere besværlig eller forringes. 

anvendelsen af Herningsholm Å til kanosejlads vurderes 

fortsat at være mulig, selvom den nye vej anlægges på 

tværs af åen. Åen og de omgivende brinker er udlagt som 

faunapassage (kapitel 3 plante- og dyreliv) og såfremt de 

opstillede dimensionskrav overholdes, vil kanosejlere fortsat 

kunne sejle ad Herningsholm Å. på strækningen hvor vejen 

krydser åen, vil turoplevelsen være forringet af trafikstøj. 

Cykelrute 32, der er en afmærket rute på landeveje nordvest 

for snejbjerg, krydses af linjeføringen. Den nye vej føres 

under, og cykelruten såvel som lokal trafik på landevejen 

kan opretholdes. 

5.4.2 anlægsfase 

anlægsfasen varer i ca. 3 år, og mens den står på, kan der 

forekomme gener for brugerne af de rekreative områder og 

aktiviteter omkring rute 18. Dog vil påvirkningernes omfang 

og type variere i løbet af anlægsperioden og fra sted til sted. 

Der sker en udvidelse af Herningvej fra ringvejen til rundkørslen 

syd for Holstebro, hvorefter der i det åbne land på 

strækningen fra lundby til løven Å (strækning midt) anlægges 

motorvej parallelt med den eksisterende vej. på begge 

strækninger vil påvirkningerne i anlægsfasen hovedsageligt 

forekomme i form af støj fra anlægsarbejdet. Der kan også 

forekomme visuelle forstyrrelser, såsom færdsel og arbejde 

med anlægsmaskiner, transport af materiale til og fra strækningerne, 

lyspåvirkning og forurening. Dertil kan der i kortere 

perioder være omlægninger af de veje, der krydser rute 18 

og den nye motorvej. 

på strækningen fra løven Å - sinding - vrå (øst om Herning), 

hvor vejen udvides med to ekstra spor, vil der hovedsageligt 

være tale om forstyrrelser forbundet med anlægsarbejdet 

i form af støj fra arbejdsmaskinerne og visuelle 

forstyrrelser. 

for den nye landevej mellem sinding - snejbjerg (vest om 

Herning) er der i dag kun få rekreative interesser. påvirkningerne 

i anlægsfasen vil hovedsageligt være i kraft af 

afbrydelser og krydsninger af lokale veje, hvorved adgangen 

kan blive hindret i anlægsfasen. 

5.4.3 opsamling - virkninger af hovedforslaget 

udvidelse af Herningvej vil betyde, at et mindre område 

af søndre plantage fældes, og at det samlede plantageområde 

derved mindskes. Der vil blive anlagt en niveaufri 

stikrydsning for cyklister og fodgængere ved rundkørslen på 

Herningvej syd for Holstebro. 

126 

anlæggelse af ny motorvej og landevej samt udvidelse af 

eksisterende vejstrækninger forventes at medføre, at trafikken 

øges og at hastighedsbegrænsningen hæves, hvilket 

samlet kan betyde en højere støjbelastning for områderne 

umiddelbart omkring linjeføringen. stilhed og ro er en af de 

væsentlige kvaliteter i forbindelse med naturoplevelser og 

derfor kan støj påvirke den rekreative anvendelse af et område 

negativt. Den øgede støjbelastning vurderes dog ikke 

at være et væsentligt problem for de rekreative interesser. 

Der er ingen rekreative områder eller aktiviteter, der går tabt 

eller forringes væsentligt ved gennemførelse af hovedforslaget 

hverken i anlægs- eller driftsfasen, under forudsætning 

af at de anførte afværgeforanstaltninger indarbejdes. 

I anlægsfasen vil de rekreative brugere flere steder kunne 

opleve gener som følge af anlægsarbejdet, men det vil 

hovedsageligt være knyttet til udvidelse af de eksisterende 

veje. påvirkningerne vil hovedsageligt være i form af anlægsstøj 

og øget visuel uro. 

for hovedforslaget er det samlet set vurderet, at ingen af 

påvirkningerne har væsentlige konsekvenser for friluftsliv i 

hverken drifts- eller anlægsfasen. 

5.5 VURdeRIng aF VIRknIngeR aF aLTeRnaTIV 1 

(UdVIdeLSe aF RIngVejen I hoLSTebRo) 

i alternativ 1 foretages en udbygning af struer landevej og 

ringvejen i Holstebro på den nordligste del af strækning 

nord (Måbjerg - søndre plantage). De resterende strækninger 

er identiske med hovedforslaget. 



udvidelse af den eksisterende ringvejen vil ske ved, at den 

to-sporede vej suppleres med et ekstra spor i hver retning 

og flere af de lyskryds, der i dag findes på vejen vil blive 

omlagt. Vejen vil for fremtiden være firesporet. 

Den regionale cykelrute 18, der forbinder ringkøbing - 

Holstebro - skive, følger ringvejen på en 2 km strækning. 

selvom vejen gøres bredere, vil cykelruten og cykelstien 

langs vejen opretholdes. Det forventes desuden, at vejudvidelsen 

vil medføre mere trafik og derved øget støj. Den 

forøgede støj vurderes ikke at udgøre en væsentlig forringelse 

på de faciliteter, hvor der ikke sker ophold i længere 

perioder (jf. kapitel 10 støj og vibrationer). 

De øvrige faciliteter og friluftsmæssige interesser, der findes 

i umiddelbar nærhed til ringvejen, vil kun i lille grad blive 

påvirket af vejudvidelsen. Det skyldes, at hvor der i dag er 

stier, der bliver ført under vejen (bl.a. ved lægård Bæk og 

storå), vil stierne opretholdes, omend stitunnelerne bliver 

længere. ved storå betyder det eksempelvis, at tunnelen vil 

blive forlænget med ca. 5 m. Der er i alt 6 underførte stier,

der krydser vejen og som vil blive længere som følge af vejudvidelsen. 

særligt når det er mørkt kan lange tunneler skabe 

utryghed for cyklister og andre brugere, og det er derfor 

vigtigt, at der er gode lysforhold. Derudover vil oplevelsen af 

de rekreative områder omkring vejen blive påvirket af mere 

trafik og øget støj. Dette omfatter aktiviteter somcykling, 

gang løb, mv. ved de tværgående og nærliggende stisystemer 

og grønne områder, ro-aktiviteter på vandkraftsøen og 

campingpladsen ved vandkraftsøens sydlige bred. 

udvidelsen af ringvejen betyder, at en del af søndre 

plantage langs vejen vil blive fældet. selvom der samtidig 

fjernes et areal langs Herningvej, i alt 12.600 m2, vil der 

stadig være en betydelig del af plantagen tilbage efter vejudvidelsen. 

Det vurderes derfor ikke at være en væsentlig 

konsekvens for friluftslivet. 

Delstrækning nord (Søndre Plantage - Lundby) 

samt strækning midt og syd 

for den sydlige del af strækning nord (søndre plantage - 

lundby) samt strækningerne midt (lundby - sinding) og syd 

(sinding - vrå og sinding - snejbjerg) vil påvirkningerne på 

friluftsliv være som beskrevet for de pågældende strækninger 

under hovedforslaget. 





og type variere i løbet af anlægsperioden og fra sted til sted 


Figur 5.4 rekreativ sti 

langs storåen nedstrøms 

vandkraftsøen. en tunnel 

under ringvejen forbinder 

stisystemerne. 

i Holstebro by vil anlægsarbejdet få betydning for cykelstierne 

langs ringvejen, idet vejudvidelsen vil inddrage de 

arealer, hvor cykelstien forløber i dag. Det er derfor indarbejdet 

som afværgeforanstaltning, at der gennem hele anlægsfasen 

vil være passagemulighed for cyklister, motionister 

mv. i begge retninger. samme afværgeforanstaltning gælder 

for de eksisterende underførte passager, der så vidt muligt 

vil være åbne. såfremt der opstår behov for at lukke passagerne 

i kortere perioder, vil en alternativ vej være anvist. 

for den resterende del af strækning nord (søndre plantage 

- lundby) samt strækningerne midt (lundby - sinding) og 

syd (sinding - vrå og sinding - snejbjerg) vil påvirkningerne 

på friluftsliv i anlægsfasen være som beskrevet for de pågældende 

strækninger under hovedforslaget. 

5.5.3 opsamling - virkninger af alternativ 1 

i driftsfasen vil områdets cykelruter og stipassager fortsat 

kunne benyttes, omend flere af de over- og underførte passager 

vil være blevet længere. udvidelse af ringvejen vil 

desuden betyde, at et mindre område af søndre plantage 

fældes, og det samlede område vil derved mindskes. 

anlæggelse af ny motorvej og landevej samt udvidelse af 

eksisterende vejstrækninger vil medføre, at trafikken øges 

og at hastighedsbegrænsningen hæves, hvilket samlet vil 

betyde en højere støjbelastning for områderne umiddelbart 

omkring linjeføringen. stilhed og ro er en af de væsentlige 

kvaliteter i forbindelse med naturoplevelser og derfor kan 

støj påvirke den rekreative anvendelse af et område nega- 

127


tivt. Den øgede støjbelastning vurderes dog ikke at være et 

væsentligt problem for de rekreative interesser. 

Der er ingen rekreative områder eller aktiviteter der går tabt 

eller forringes væsentligt ved gennemførelse af alternativ 

1 hverken i anlægs- eller driftsfasen, såfremt de anførte 

afværgeforanstaltninger indarbejdes. 




veje. påvirkningerne vil hovedsageligt være i form af anlægsstøj 

og øget visuel uro. 

for alternativ 1 er det samlet set vurderet, at ingen af 

påvirkningerne har væsentlige konsekvenser for friluftsliv i 

hverken drifts- eller anlægsfasen. 


(ny MoToRVej ØST oM hoLSTebRo) 

alternativ 2 afviger fra hovedforslaget ved løsningen af den 

nordlige strækning. forslaget i alternativ 2 er anlæggelse af 

en ny motorvej øst om Holstebro. 


Strækning nord - motorvej, nyanlæg 

(Måbjerg - Mejrup Kirkeby - Lundby) 

Motorvejen vil krydse regional cykelrute 18, der overføres 

af den nye vej. Motorvejen vil således ikke være en hindring 

for opretholdelse af cykelruten, men omkring det nye 

kryds, vil friluftsoplevelsen være præget af nærheden til en 

motorvej. Da der er tale om krydsende aktiviteter og ikke 

egentlige ophold ved motorvejen, vurderes det ikke at være 

128 

et problem. De planlagte cykelruter vil ligeledes kunne gennemføres, 

idet der vil blive etableret over-/underførsler af 

lokale veje inden for de udlagte korridorer. 

Linjeføringen krydser flere åer og de omgivende ådale, der 

rummer væsentlige potentialer for friluftsliv. Ådalene og de 

tilknyttede friluftsaktiviteter vil være præget af motorvejens 

nærvær i form af støj, lys og mulig forurening fra trafikken, 

ligesom de planlagte landskabsbroer over ådalene vil kunne 

ses på stor afstand. anlæggelse af en motorvej vil således 

forringe de rekreative interesser og potentialer i et område, 

der i dag kun er gennembrudt af landeveje med lokal trafik. 

Der er dog ingen konkrete rekreative faciliteter, der påvirkes 

af anlæggelsen af en ny motorvej på denne strækning. 

endelig vil de jagtinteresser, der kan være i tilknytning til 

plantageområderne nord for tvis kunne blive påvirket af 

dels øget støj, men også af fragmentering, idet en del af 

skovområderne vil ligge hhv. øst og vest for det foreslåede 

tracé. Der er få stier, men et netværk af grusveje gør det 

muligt at færdes i plantagerne. 

Strækning midt og syd 

for strækningerne midt (lundby - sinding) og syd (sinding 

- vrå og sinding - snejbjerg) vil påvirkningerne på friluftsliv 

være som beskrevet for de pågældende strækninger under 



anlægsfasen er estimeret til at vare i ca. 3 år, og mens den 

står på, kan der forekomme gener for brugerne af de rekreative 

områder og aktiviteter omkring vejtracéet. påvirkningernes 

omfang og type vil variere i løbet af anlægsperioden og 

fra sted til sted. 

Figur 5.5 stioverføringen 

af alhedestien og regional 

cykelrute 21 over ringvejen 

ved Gullestrup (rambøll 

2010).

Hvor den ny vej skal anlægges øst om Holstebro, vil der 

særligt omkring ådalene være påvirkninger for områdets 

friluftsmæssige potentiale, idet anlægsarbejdet vil forstyrre 

den ro, der i dag kan opleves. Der findes ikke egentlige 

etablerede faciliteter, men brugere som lystfiskere, jægere 

og øvrige der besøger naturen kan risikere at få en oplevelse, 

der er præget af anlægsarbejde. 

for strækningerne midt (lundby - sinding) og syd (sinding 

- vrå og sinding - snejbjerg) vil påvirkningerne på friluftsliv 

være som beskrevet for de pågældende strækninger under 

hovedforslaget under anlægsfasen. 


i driftsfasen vil områdets eksisterende og planlagte cykelruter 

og stipassager fortsat kunne benyttes, og påvirkningen 

vil være begrænset. Det friluftsmæssige potentiale knyttet til 

ådalene øst for Holstebro vil forringes med anlæggelse af en 

ny motorvej. Jagtinteresser og øvrig færdsel i plantagerne 

nord for tvis vurderes også at blive påvirket, idet vejtracéet 

virker opsplittende. samlet set vurderes den ny motorvej 

på strækningen øst for Holstebro at være en væsentlig påvirkning 

for de samlede rekreative interesser og ikke mindst 

potentialer i området. 

anlæggelse af ny motorvej og udvidelse og opgradering af 



betyde en højere støjbelastning for områderne omkring 

linjeføringen. Den øgede støjbelastning vurderes dog ikke 


stilhed og ro er en af de væsentlige kvaliteter i forbindelse 

med naturoplevelser og derfor kan støj påvirke den rekreative 

anvendelse af et område negativt. 


ved gennemførelse af alternativ 2. 


opleve gener som følge af anlægsarbejdet. Generne vil dels 

være forbundet med udvidelse af eksisterende vej, men 

også i høj grad i forbindelse med anlæggelse af nye motorvejs- 

og motortrafikvejstrækninger. Påvirkningerne vil hovedsageligt 

forekomme som anlægsstøj og øget visuel uro. Der 

kan også være tale om hindret eller forringet adgang via de 

veje, der krydses. 

for alternativ 2 er det samlet set vurderet, at konsekvenserne 

vil være væsentlige for friluftsliv, idet især det rekreative 

potentiale omkring ådalene øst for Holstebro forringes 

betydeligt. 


(ny MoToRVej VeST oM heRnIng) 

alternativ 3 afviger fra hovedforslaget ved løsningen af den 

sydlige strækning. forslaget i alternativ 3 er, at vejen øst om 


Herning ikke udvides til en firesporet motorvej, men at der i 

stedet anlægges en ny motorvej på strækning fra sinding til 

snejbjerg. fra snejbjerg til Herning Messecenter skal den 

eksisterende vej udvides til motorvej. 


Strækning nord og midt 

for strækning nord vil den nordligste delstrækning (Måbjerg 

- søndre plantage) være som beskrevet for alternativ 1, 

mens den sydlige delstrækning (søndre plantage - lundby) 

vil være som beskrevet for hovedforslaget (søndre plantage 

- lundby). for strækning midt (lundby - sinding) vil påvirkningerne 

på friluftsliv være enslydende med de påvirkninger, 

der er beskrevet under hovedforslaget. 

Strækning syd - ny motorvej samt 

vejudvidelse (Sinding - Herning Messecenter) 

i dette alternativ anlægges en ny motorvej vest om Herning. 

Den ny strækning vil være ca. 6,5 km lang, mens ca. 4,5 km 

af en eksisterende motortrafikvej vil blive udvidet. Den ny 

vejstræknings placering er stort set sammenfaldende med 

løsningen i hovedforslaget, hvor anlæggelse af ny motortrafikvej 

foreslås. I den nedenstående beskrivelse af påvirkningerne 

vil det derfor være de samme aspekter, der nævnes. 

ved anlæggelse af en ny vej, som på denne strækning, er 

der flere af de eksisterende mindre adgangsveje til det åbne 

land, der vil blive omlagt eller lukket. Dette kan betyde, at 

adgangen for det almene uorganiserede friluftsliv forringes 

eller opleves som mere besværligt. 


fortsat at være mulig, selvom den nye motorvej anlægges 

på tværs af åen. Åen og de omgivende brinker er udlagt 

som faunapassage (kapitel 3 plante- og dyreliv) og såfremt 

de opstillede dimensionskrav overholdes, vil kanosejlere 

fortsat kunne sejle ad Herningsholm Å. Oplevelsen vil dog 

være præget af trafikken på den ny motorvej, der vil medføre 

lys- og støjpåvirkninger i området. 


og syd for snejbjerg, krydses af linjeføringen. Den nye vej 

føres under, og cykelruten såvel som lokal trafik på landevejen 

kan opretholdes. Også syd for snejbjerg, hvor der i dag 

er ført cykelsti over motortrafikvejen, vil cykelruten opretholdes. 


vurderingen af påvirkningerne i anlægsfasen vil for strækning 

nord (Måbjerg - søndre plantage - lundby) og midt 

(lundby - sinding) være, som det er beskrevet under 

henholdsvis hovedforslaget og alternativ 1. for at få overblik 

over påvirkningerne ved at anlægge alternativ 3, beskrives 

hele strækningen dog i det nedenstående. 

129





og type variere i løbet af anlægsperioden og fra sted til sted. 

i Holstebro by vil anlægsarbejdet få betydning for cykelstierne 

langs ringvejen, idet vejudvidelsen vil inddrage de arealer, 

hvor cykelstien forløber i dag. Det sikres, at der gennem 

hele anlægsfasen vil være passagemulighed for cyklister, 

motionister mv. i begge retninger. samme afværgeforanstaltning 

gælder for de eksisterende underførte passager, der 

så vidt muligt vil være åbne. såfremt der opstår behov for 

at lukke passagerne i kortere perioder, vil en alternativ vej 

være anvist. 

i det åbne land langs strækningen fra lundby til løven Å 

(strækning midt) anlægges motorvejen parallelt med den 

eksisterende vej. på denne strækning vil påvirkningerne 

i anlægsfasen hovedsageligt forekomme i form af støj fra 

anlægsarbejdet. Der kan også forekomme visuelle forstyrrelser, 

såsom færdsel og arbejde med anlægsmaskiner, 

transport af materiale til og fra strækningerne, lyspåvirkning 

og forurening. Dertil kan der i kortere perioder være omlægninger 

af de veje, der krydser rute 18 og den nye motorvej. 

sådanne omlægninger kan have stor betydning for den 

rekreative anvendelse samt for daglige brugere af de pågældende 

adgangsveje. 

på strækningen fra løven Å - sinding, hvor vejen udvides 

fra to til fire spor, vil der hovedsageligt være tale om forstyrrelser 

i form af støj fra arbejdsmaskinerne og visuel uro. påvirkningen 

vurderes dog at være tids- og omfangsmæssigt 

begrænset. Det samme gør sig gældende for strækningen 

snejbjerg - Herning Messecenter. 

ved placeringen af den nye motorvej mellem sinding - 

snejbjerg (vest om Herning) er der i dag kun få rekreative 

faciliteter. påvirkningerne i anlægsfasen vil hovedsageligt 

være i kraft af afbrydelser og krydsninger af lokale veje, der 

kan hindre adgangen i anlægsfasen. 


i driftsfasen vil områdets cykelruter og stipassager fortsat 

kunne benyttes, omend flere af de over- og underførte passager 

vil blive længere. udvidelse af ringvejen vil desuden 

betyde, at en del af søndre plantage fældes, og det samlede 

område vil derved mindskes. 

anlæggelse af ny motorvej og udvidelse af eksisterende 

vejstrækninger vest for Herning vil medføre, at trafikken 

øges og at hastighedsbegrænsningen hæves, hvilket samlet 

vil betyde en højere støjbelastning for områderne omkring 

linjeføringen. Den øgede støjbelastning vurderes dog ikke 


stilhed og ro er en af de væsentlige kvaliteter i forbindelse 

med naturoplevelser og derfor kan støj påvirke den rekreative 

anvendelse af et område negativt. 

130 




veje. Vest om Herning vil flere lokale veje dog blive afskåret 

som følge af den nye motorvejsstrækning, der skal anlægges. 

påvirkningerne på friluftsliv og de rekreative interesser 

vil hovedsageligt være i form af anlægsstøj og øget visuel 

uro. 

selvom udvidelsen af ringvejen har adskillige påvirkninger 

på friluftsliv, og den nye motorvej vest om Herning vil påvirke 

potentialet i området, vurderes det, at alternativ 3 ikke 

har væsentlige konsekvenser for friluftsliv såfremt de anførte 

afværgeforanstaltninger indarbejdes. 

5.8 VURdeRIng aF VIRknIngeR aF aLTeRnaTIV 

4 (ny MoToRVej ØST oM hoLSTebRo og VeST 

oM heRnIng) 

5.8.1 drifts- og anlægsfase 

alternativ 4 afviger fra hovedforslaget ved løsningen af såvel 

den sydlige som den nordlige strækning. forslaget i alternativ 

4 er således en kombination af alternativ 2’s løsning med 

en ny motorvej øst om Holstebro og alternativ 3’s forslag 

om anlæggelse af en ny motorvej vest om Herning. Denne 

løsning er skitseret for strækningen fra sinding til snejbjerg 

og fra snejbjerg til Herning Messecenter, hvor den eksisterende 

vej foreslås. 


i driftsfasen vil områdets eksisterende og planlagte cykelruter 

og stipassager fortsat kunne benyttes, og påvirkningen 

vil derfor være begrænset. Det friluftsmæssige potentiale 

knyttet til ådalene øst for Holstebro vil forringes med anlæggelse 

af en ny motorvej. Jagtinteresser og øvrig færdsel i 

plantagerne nord for tvis vurderes også at blive påvirket, 

idet linjeføringen virker opsplittende. samlet set vurderes 

den ny motorvej på strækningen øst for Holstebro at være 

en væsentlig påvirkning for de samlede rekreative interesser 

og ikke mindst potentialer i området. 

linjeføringen vest om Herning påvirker ingen rekreative 

faciliteter, men vil have betydning for det uorganiserede 

friluftsliv i området. Dette dels i kraft af motorvejens barrierevirkning 

og støjbelastning fra trafikken. 

anlæggelse af ny motorvej og udvidelse og opgradering af 



betyde en højere støjbelastning for områderne omkring 

linjeføringen. stilhed og ro er en af de væsentlige kvaliteter 

i forbindelse med naturoplevelser og derfor kan støj påvirke 

den rekreative anvendelse af et område negativt.Den øgede 

støjbelastning vurderes dog ikke at være et væsentligt problem 

for de rekreative interesser.

afværgefor- 

anstaltning 

væsentlig 

konsekvens 

Ja/Nej 

Begrundelse 

Hovedforslag Nej - 

alternativ 1 Nej - 

alternativ 2 Ja forringelse af naturoplevelse 

og friluftsmæssigt potentiale i 

ådale øst om Holstebro, som 

følge af anlæggelse af ny 

motorvej 

alternativ 3 Nej - 

alternativ 4 Ja forringelse af naturoplevelse 

og friluftsmæssigt 

potentiale i ådale øst 

om Holstebro, samt ved 

motorvejsstrækning vest om 

Herning 


ved gennemførelse af alternativ 4. 


opleve gener som følge af anlægsarbejdet. Generne vil 

dels være forbundet med udvidelse af eksisterende vej, 

men også i høj grad i forbindelse med anlæggelse af nye 

motorvejs- og motortrafikvejstrækninger. For alternativ 4 er 

dette relevant for både den nordlige og sydlige strækning, 

hvor helt nye vejforbindelser vil blive anlagt. påvirkningerne 

på friluftsliv vil hovedsageligt forekomme som anlægsstøj og 

øget visuel uro. Der kan også være tale om hindret eller forringet 

adgang af de lokale veje, som de nye vejstrækninger 

krydser. 

selvom ingen rekreative områder eller aktiviteter går direkte 

tabt ved alternativ 4 vurderes det samlet set, at motorvej på 

hele ruten, herunder på to nye strækninger, vil have væsentlige 

konsekvenser for friluftslivet. Dette er primært i forhold 

til barrierevirkning, støj og forringelse af natur og friluftsoplevelsen 

i nærheden af motorvejen. 

5.9 2VURdeRIng aF VIRknIngeR aF TILVaLg 1 

(FoRLængeLSe aF noRdRe RIngVej I hoLSTebRo 

FRa eLLebækVej TIL VILheLMSboRgVej) 


tilstedeværelse af en vej på denne strækning vil dels berøre 

en eksisterende cykel- og vandrerute (regional cykelrute 24 

samt Drivvejen). Der er endvidere to planlagte cykelruter 

der krydses af vejen. endelig vil den nye vej ligge tæt på et 

område, der er planlagt til fritidsformål. Området er udpeget 

i forbindelse med 23 fredede gravhøje. 

TabeL 5.1 


De eksisterende rekreative faciliteter vil blive påvirket af 

trafikken fra den nye vej i form af støj og en mulig barrierevirkning. 

Omvendt vil trafikken ledes uden om en landsby, 

der i dag er påvirket af trafik. 


påvirkningerne i anlægsfasen vil hovedsageligt forekomme i 

form af støj og visuelle forstyrrelser fra anlægsarbejdet. Dertil 

kan der i kortere perioder være omlægninger af de veje 

og stier, der krydser den nye vej. sådanne omlægninger kan 

have stor betydning for den rekreative anvendelse samt for 

daglige brugere af de pågældende adgangsveje. 

5.10 VURdeRIng aF VIRknIngeR aF TILVaLg 2 

(ny MoToRTRaFIkVej VeST oM heRnIng) 


i forhold til friluftsliv vil selve placeringen af linjeføringen 

for tilvalg 2 ikke være meget anderledes end den løsning, 

der er beskrevet i hovedforslaget. Dog vil der med tilvalget 

anlægges en vej på tværs af motortrafikvejen, der skal forbinde 

sindingvej med trehøjevej. 

Ved placering af en nye veje på denne strækning, er der flere 

mindre veje og landeveje, der vil blive omlagt eller lukket. 

Dette betyder, at der vil være færre adgangsveje til det åbne 

land og derved, at adgangen for det almene uorganiserede 

friluftsliv forringes eller opleves som mere besværligt. 


fortsat at være muligt, selvom den nye vej anlægges på 

tværs af åen. Åen og de omgivende brinker er udlagt som 

faunapassage (kapitel 3 plante- og dyreliv) og såfremt de 

131


opstillede dimensionskrav overholdes, vil kanosejlere fortsat 

kunne sejle ad Herningsholm Å. på strækningen hvor vejen 

krydser åen, vil turoplevelsen være forringet af trafikstøj. 


for snejbjerg, krydses af linjeføringen. Den nye motortrafikvej 

føres under, og cykelruten såvel som lokal trafik på 

landevejen kan opretholdes. 


påvirkningerne i anlægsfasen vil hovedsageligt forekomme i 

form af støj og visuelle forstyrrelser fra anlægsarbejdet. Dertil 

kan der i kortere perioder være omlægninger af de veje 

og stier, der krydser det nye tracé. sådanne omlægninger 

kan have stor betydning for den rekreative anvendelse samt 

for daglige brugere af de pågældende adgangsveje. 

Der er imidlertid kun få rekreative faciliteter på strækningen 

for tilvalg 2. påvirkningerne i anlægsfasen vil hovedsageligt 

være i kraft af afbrydelser og krydsninger af lokale veje, der 

kan midlertidigt hindre eller besværliggøre adgangen til det 

åbne land. 

5.11 VURdeRIng aF VIRknIngeR aF TILVaLg 3 

(ny MoToRVej VeST oM heRnIng) 

i forhold til friluftsliv og de områder, der påvirkes, vil det ikke 

have stor betydning, hvis tilvalg 3 vælges og der anlægges 

en motorvej i stedet for en motortrafikvej (tilvalg 2). 

Vejprofilet for en motorvej vil dog være 13 m bredere. De 

væsentligste påvirkninger er, at naturoplevelsen kan være 

præget af støj og lys fra den nye vej, og at adgangen for 

det almene uorganiserede friluftsliv kan opleves som mere 

besværligt eller forringes. en motorvej kan opleves som en 

større barriere. Det vurderes, at tilvalg 3 ikke i sig selv vil 


5.12 aFVæRgeFoRanSTaLTnIngeR 

for at hindre eller mindske anlæggets negative påvirkninger 

og konsekvenserne heraf er der indarbejdet en række afværgeforanstaltninger. 

eftersom der stort set er sammenfald 

mellem de nødvendige afværgeforanstaltninger for hovedforslaget 

og de forskellige alternativer, er de listet fælles: 

■ på de strækninger hvor cykel- og gangstier midlertidigt 

må omlægges som følge af anlægsarbejdet, vil der i de 

relevante perioder blive anvist alternative ruter. 

■ i anlægsfasen vil der blive taget hensyn til kano-brugere 

på Herningsholm Å. såfremt anlægsarbejdet blokerer for 

sejlads, skal en slæbeovergang anvises. 

132 

■ for alternativ 1 og 3 gælder desuden, at de stitunneler, 

der forlænges som følge af ringvejens udvidelse, vil 

blive udstyret med tilstrækkelig belysning. Dette kan 

kræve en forbedring af de eksisterende lyskilder. 

Herudover vurderes der ikke at være behov for afværgeforanstaltninger. 

5.13 SaMMenLIgnIng aF 

hoVedFoRSLag og aLTeRnaTIVeR 

Generelt findes de fleste etablerede friluftsmæssige faciliteter 

og interesser i tilknytning til de to byer, Holstebro og 

Herning. Omvendt rummer det uforstyrrede landområde 

flest muligheder for naturoplevelser og rekreativt potentiale. 

Nedenfor er hovedforslaget og de tre alternativer sammenlignet 

i forhold til, hvorvidt projektet vil have væsentlige 

konsekvenser. 

samlet set vurderes de største påvirkninger på friluftsliv at 

ske ved gennemførelse af alternativ 2 og alternativ 4. Det 

skyldes, at der ved disse alternativer indgår forslag til etablering 

af helt nye vejstrækninger, og linjeføringerne derved 

vil have flest permanente påvirkninger på friluftslivet. Påvirkningerne 

vil være i form af forringelse af naturoplevelser og 

friluftsmæssigt potentiale specielt i ådalene øst for Holstebro. 

i forhold til friluftsliv vil det således være hovedforslaget 

og alternativ 1, der vil være det mest hensigtsmæssige 

projekt, men alternativ 3 vil heller ikke have væsentlige 

konsekvenser. 

5.14 0-aLTeRnaTIVeT 

I 0-alternativet vil ingen af de skitserede påvirkninger finde 

sted, idet der ikke vil være sket en vejudvidelse eller være 

nyanlagt nye motorvejsstrækninger. Det er dog forventeligt, 

at der også med det eksisterende vejanlæg vil komme 

mere trafik. Der kan således også forekomme øget støj fra 

trafikken på den eksisterede Rute 18, men ikke i et niveau, 

der vil være begrænsende for de eksisterende rekreative 

aktiviteter. 

5.15 eVenTUeLLe MangLeR 

Jagtinteresser i området er ikke konkret kortlagt, men er beskrevet 

overordnet for de delstrækninger, hvor der forekommer 

eller forventes at forekomme jagtinteresser. 

Derudover vurderes der ikke at forekomme væsentlige 

mangler.


133

Kapitel 6 – overfladevand 

6. overfladevand 

6.1 MeTode oG afGrÆnSnInG 

tilstanden i de vandløb, der ligger inden for undersøgelseskorridoren, 

figur 6.1, er beskrevet på grundlag af tilgængelige 

data- og informationskilder, herunder kommune- og 

vandplaner samt gældende vandløbsregulativer. Desuden 

er der ved beskrivelsen suppleret med oplysninger fra 

feltbesigtigelserne, der blev gennemført i forbindelse med 

feltundersøgelserne af plante og dyrelivet, samt oplysninger 

fra en besigtigelse af en række mindre vandløb, der er planlagte 

som modtagere af vejvand fra regnvandsbassiner. 

Medianminimumsvandføringer er beskrevet på grundlag af 

medianminimumsdata fra Ringkøbing Amt i perioden 2004 – 

2006, indsamlet for DMU (Orbicon, 2006). 

Til vurderingen af den hydrauliske belastning og dermed 

den potentielle erosionspåvirkning af vandløbene er det 

valgt at sammenligne de beregnede afløbstal for regnvandsbassinerne 

med en vurderet maksimal vandføring i 

134 

forbindelse med regnvandshændelser, der erfaringsmæssigt 

er ca. 40 gange oplandets størrelse. Afstrømningen fra 

regnvandsbassinerne vil dog tidsmæssigt være forskudt og 

indtræde tidligere i forhold til oplandsafstrømningen. 

Der er ved beregningerne taget udgangspunkt i en generel 

fortynding af de forurenende stoffer med vand i grøfter og trug, 

således at restkoncentrationen er beregnet til 60 % (Sønderjyllands 

Amt, 2005) i forhold til indholdet i rent vejvand jf. tabel 

6.2. Medianminimumsvandføringen er anvendt i vurderingen 

af forureningspåvirkningen af vandløbene, som her vil være 

et overestimat af den reelle påvirkning, idet udledningen fra 

regnvandsbassinerne normalt vil ske i forbindelse med regnvandshændelser 

og dermed højere vandføring i vandløbene. 

Påvirkningerne er vurderet i forhold til, om recipienternes 

målsætning forventes at kunne overholdes ved gennemførelsen 

af de forskellige vejforslag.


Figur 6.1 Undersøgelseskorridoren der er benyttet i 

forbindelse med kortlægningen af hvilke vandløb, der 

potentielt kan blive påvirket af vejprojektet. 

135

vandløb 


Tabel 6.1 Tilstand og miljømål for vandløb der berøres ved de forskellige forslag til linjeføringer. Tilstanden vurderes i forhold til DVFI 

værdier fra 1-7 med værdien 1 som den dårligste tilstand. Værdien 9 angiver ukendt tilstand. Gt = god økologisk tilstand, Ht = Høj 

økologisk tilstand. * angiver blødbundsvandløb med reduceret krav til faunaklasse. Delstrækning HSA: Holstebro S – Aulum, Ny 4-sporet 

motorvej. Delstrækning HHR: Udbygning af Herningvej – og Holstebro Nordre Ringvej. Delstrækning AL: Aulum – Ljøring, Udbygning af 

eksisterende rute 18 til 4.sporet motorvej / nyt parallelt tracé. Delstrækning LS: Udbygning af eksisterende rute 18 til 4.sporet motorvej / 

nyt parallelt tracé. Delstrækning SHN: Udbygning af den eksisterende motortrafikvej øst om Herning til 4-sporet motorvej. Delstrækning 

SHS. 4-sporet motorvejsalternativ sydvest om Herning med direkte forbindelse til det nye sygehus ved Gødstrup, eller alternative anlæg af 

enten motortrafikvej eller anden vej. Delstrækning N: Tilvalg af Holstebro Nordre Ringvejs forlængelse. 

136 

§3 

vand - 

plan 

Miljømål 

faunaklasse Opland Vandføring l/s Linjeføringsforslag/delstrækninger Bassiner 

Krav 

tilstand 

km2 

Miljøkrav 

Halgård Bæk x Gt 5 5 12,35 30 HSA HSA HSA 

Tilløb til Halgård Bæk * HSA HSA HSA 

Tilløb til Vegen Å ved Ny 

Kibæk 

* 3 HSA HSA HSA 

Stokvad Bæk x Ht 7 7 1,09 7 HSA HSA HSA 

Hale Bæk øvre * HSA HSA HSA 

Tilløb til Hale Bæk * HSA HSA HSA 

Frøjk Bæk HHR 

Lægård Bæk/Asmosekær 

Bæk, nedre 

x Gt 5 4 15,68 85 HHR HHR x 

Storå v. Vandkraftsøen x Ht 7 7 729,51 3815 HHR HHR 

vegen Å x Gt 5 6 70,8 645 HHR 

Lundby Bæk (Tvis Å) x Gt 4 4 0,94 4 HSA HSA HNA HSA HNA 

Tilløb til Gravlundsande 

Bæk 

* al al al al al 

løven Å x Gt 5 4 19,8 70 al al al al al 

Aulum-Sinding Skelgrøft 

x 

Gt Blødbund 

5 4* 2,4 9 al al al al al 

tilløb til løven Å * 3 LS LS LS LS LS 

Tilløb til Herningsholm Å 

vf. Sinding 

* 18 LS LS LS LS LS 

Herningsholm Å v A18 x Gt 5 4 117,48 482 LS LS LS LS LS 


fra Sindinggård 

* 27 LS LS LS LS LS 

Tilløb til Sikær Landgrøft (x) (Gt) 5 2 SHN SHN SHN x 

Sikær Bæk x Gt 4 4 1,12 2 SHN SHN SHN x 

Tilløb til Sikær Bæk * SHN SHN SHN x 

Holingholt Grøft * 8 SHN SHN SHN x 

Nybo Bæk x Gt 5 5 16,3 14 SHN SHN SHN x 

Saltholt Lund Skelgrøft x Gt 4 4 0,45 1 SHN SHN SHN x 

Tilløb til Frøjk Bæk * HNA HNA 

Lægård Bæk/Asmosekær 

Bæk, øvre 

x Gt 5 4 8,43 46 HNA HNA 

Tilløb til Lægård Bæk/ 

Asmosekær Bæk, øvre 

* 2 HNA HNA 

Tiløb til Albæk * 0,5 HNA HNA 

Med.min. 

Skønnet 

HF 

a1 

A2 

a3 

a4 

tilvalg 

eksi sterende

vandløb 

§3 

vand - 

plan 

6.2 relevanTe PlanforHold 

Af særlig relevans er vandløbenes beskyttelse i medfør af 

Naturbeskyttelseslovens § 3, der regulerer adgangen til at 

ændre vandløbenes (fysiske) tilstand. 

Derudover er miljømålene, indeholdt i vandplanerne, af relevans 

for projektet og for vurderingen af sårbarheden for recipienterne 

(Naturstyrelsen, 2011c; Naturstyrelsen, 2011d). 

Endvidere er vandløbsloven gældende, der er udmøntet i 

regulativerne for de enkelte vandløb (Miljøministeriet, 2009). 

6.3 eKSISTerende forHold 

de eksisterende forhold beskrives i forhold til de forskellige 

forslag til linjeføringerne, tabel 6.1. 

I forhold til vandplanens miljømål skal alle vandløb, uagtet 

at de ikke er målsatte i tidligere regionplaner eller udpeget i 

vandplanerne, kunne opfylde basismålsætningen om en god 

Miljømål 


faunaklasse Opland Vandføring l/s Linjeføringsforslag/delstrækninger Bassiner 

Krav 

tilstand 

km2 

Miljøkrav 

Bæk syd for Gammelby x Gt 5 4 HNA HNA 

Savstrup Å x Gt 6 6 97,73 395 HNA HNA 

Storå opstrøms Savstrup Å x Ht 7 7 549,29 2296 HNA HNA 

Tvis Å(/Varhede Å) x Ht 5 4 46,08 193 HNA HNA 

tilløb til tvis Å ved 

Sortehøj 

* HNA HNA 

Morre Bæk x Gt 5 4 2,12 14 HNA HNA 

Bjallerbæk Bæk Gt 5 3 5,1 45 SHS SHS SHS SHS SHS SHS x 

Tilløb til Bjallerbæk Bæk 

x 

Gt 

blødbund 

5 5* 1,1 10 SHS SHS SHS SHS SHS SHS 

Tilløb til Herningsholm Å v 

Ørnhoved 

* 1 SHS SHS SHS SHS SHS SHS 

Herningsholm Å v 

Gødstrup 

x Gt 5 4 80,64 330 SHS SHS SHS SHS SHS SHS 

Tilløb til Skibbild 

Sønderbæk/Fonvad Bæk 

* 21 SHS SHS SHS SHS SHS SHS 

Skibbild Sønderbæk/ 

Fonvad Bæk 

x Gt 5 5 13,96 45 SHS SHS SHS SHS SHS SHS 

Mølbæk x Gt 5 9 1,13 3 SHS SHS SHS x 

tilløb til rind Å * SHS SHS SHS x 

Lervadskær Bæk x Gt 5 4* 1,41 4 SHS SHS SHS x 

Asmindkær Bæk x Gt 5 4* 3,27 9 SHS SHS SHS x 

Ellebæk (tilløb) (x) Gt 4 4 8,69 3 nr 

Med.min. 

Skønnet 

HF 

a1 

økologisk tilstand, hvilket vil sige en kravopfyldelse svarende 

til faunaklasse 5, med mindre de kan klassificeres som værende 

af blødbundstypen. Sådanne vandløb ligger i områder, 

hvor landskabet er meget fladt, og hvor vandhastigheden 

naturgivet er lille og bunden finkornet. For vandløb af denne 

type betragtes tilstanden som god såfremt en faunaklasse 

på 4 kan opnås (eks. (Naturstyrelsen, 2011c). Faunaklassen 

bedømmes på baggrund af smådyrsfaunaen ved hjælp 

af Dansk Vandløbs Fauna Indeks (DVFI) (Miljøstyrelsen, 

1998). 

Vandløbene ligger alle, med undtagelse af de sydligste inden 

for oplandet til Storå-systemet. Storå udmunder i Nissum 

Fjord. De sydligst beliggende vandløb herunder Mølbæk, 

Asmidkær Bæk og Lervadskær Bæk, der alle berøres af en 

vejforbindelse vest om Herning, udgør den øvre del af Rind 

Å. Rind Å er en del af Skjern Å-systemet, der udmunder i 

Ringkøbing Fjord. 

A2 

a3 

a4 

tilvalg 

eksi sterende 

137


6.3.1 Hovedforslag 

Hovedforslaget vil berøre vandløb på strækningen fra 

Herningvej i Holstebro til Gullestrup nord for Herning samt 

vandløb beliggende vest om Herning til Snejbjerg, tabel 6.1. 

Tilløb til Halgård bæk 

Vandløbet er rørlagt på en strækning nedstrøms hovedvej 

18. Den øvrige strækning før udløbet i Halgård Bæk har 

karakter af grøft og er kraftigt reguleret. Bækken er meget 

kraftigt forurenet, svarende til faunaklasse 1 og målsætningen 

er ikke opfyldt. Forureningen stammer formentlig fra 

nærliggende ejendomme. 

Den økologiske tilstand af hovedløbet Halgård Bæk er god, 

og vandløbet har ligeledes en god vandføring. 

Tilløb til Vegen Å ved Ny Kibæk 

Vandløbet er rørlagt på længere strækninger ned mod 

vegen Å, hvor vandløbet tillige løber gennem eng og moseområder 

med en række mindre søer. Vandløbet er åbent 

på en kortere strækning opstrøms, hvor det har en god 

vandkvalitet, men lille vandføring og bærer præg af at være 

temporært udtørrende. 

Stokvad bæk 

Stokvad Bæk er et tilløb til Vegen Å. Vandløbet begynder 

nord for Skautrup og løber i nordvestlig retning til Vegen Å. 

vandløbet, der mere eller mindre har et ureguleret løb, har 

en høj økologisk målsætning og tilstand med forekomst 

af flere følsomme rentvandsorganismer. Stokvad Bæk er 

et privat vandløb i Holstebro Kommune. Vandløbet har en 

forholdsvis lav vandføring, tabel 6.1. 

138 

Hale bæk og tilløb til Hale bæk 

Hale Bæk, der afvander et mindre kær og moseområde, 

er et tilløb til Vejvad Bæk, som udgør en del af Vegen Å 

systemet. Hovedløbet har til trods for et kanaliseret forløb 

gode fysiske forhold med et ret godt fald. Vandkvaliteten i 

hovedløbet er god, og målsætningen er opfyldt. 

Opstrøms moseområdet er vandløbet strækningsvis rørlagt, 

hvorimod tilløbet nedstrøms moseområdet er åbent og gennemløber 

et mindre engområde. 

lundby bæk 

Lundby Bæk er tilløb til Tvis Å. Vandløbet begynder nord 

for Ravnmosevej nordvest for Aulum og vil blive krydset af 

motorvejen ved Ravndal, Sønderlund og Hedebo ca. 800 m 

vest for hovedvej A18. 

Vandløbet har et ringe fald og er af den særlige blødbundstype. 

Endvidere er vandløbet påvirket af okker. Til trods 

herfor er målsætningen med faunaklassen på 4 opfyldt. 

Lundby Bæk er et kommunevandløb omfattet af ”Regulativ 

for vandløb i Tvis-Varhede Å systemet, 1996” (Herning Kommune, 

1996b). Krydsning sker i regulativets station 4.912. 

I regulativet er vandløbets strømrendebredde/bundbredde 

fastsat til 0,5 m og faldet er ca. 3,2 ‰ på strækningen for 

krydsningen. 

Tilløb til gravlundsande bæk 

Tilløbet til Gravlundsande Bæk er rørlagt på størstedelen 

af strækningen ned mod hovedløbet og ved krydsningen 

af motorvejstracéet. Selve hovedløbet, der er et tilløb til 

løven Å, har et kanaliseret forløb over overvejende sandet 

bund. Gravlundsande Bæk er kraftigt påvirket af forurening 

med organisk stof og har derfor en dårlig økologisk tilstand 

svarende til faunaklasse 1.

løven Å 

Løven Å er tilløb til Herningsholm Å. Vandløbet krydses i 

dag af hovedvej A18 ved Ljørring. Motorvejen og undersøgelseskorridoren 

følger samme tracé som hovedvejen, det 

vil sige med krydsning af vandløbet samme sted som i dag. 

løven Å har et forholdsvis kanaliseret forløb med fortrinsvis 

sandet bund og er uden større fysisk variation. Vandløbet 

er noget præget af forurenende stoffer stammende fra 

opstrøms stærkt forurenede vandløb og miljømålet om god 

økologisk tilstand er ikke opfyldt. 

Løven Å er et kommunevandløb omfattet af ”Regulativ for 

vandløb i Løven Å systemet, 1993” (Herning Kommune, 

1993b). Krydsning sker i regulativets station 4.805. I regulativet 

er vandløbets strømrendebredde/bundbredde fastsat til 

2,0 m, og på strækningen ved krydsningen er der et fald på 

ca. 0,8 ‰. 


Aulum-Sinding Skelgrøft er et mindre tilløb til Løven Å ved 

Ljørring. Vandløbet krydses i dag af hovedvej A18 ca. 500 m 

opstrøms udløbet i Løven Å. Undersøgelseskorridoren følger 

samme tracé som hovedvejen, hvilket medfører at den 

fremtidige krydsning af vandløbet vil være sammenfaldende 

med krydsningen i dag. 

vandløbet har et moderat fald over fortrinsvis sandet bund 

og er karakteriseret som typen af blødbundsvandløb. Vandløbet 

er yderligere belastet af okker, men har en forholdsvis 

god vandkvalitet, og målsætning for vandløbet er opfyldt. 

Vandløbets vandføring er påvirket af vandindvinding og i 

vandplanens indsatsprogram er der angivet tiltag, som skal 

medvirke til nedbringelse af påvirkningen samt til okkerbegrænsende 

foranstaltninger i form af ophør af grødeskæring 

(Naturstyrelsen, 2011c). 

Aulum-Sinding Skelgrøft er kommunevandløb i Herning 

Kommune, og krydsning sker i regulativets station 405. 

I regulativet (Herning Kommune, 1993b) er vandløbets 

strømrendebredde/bundbredde fastsat til 0,3 - 0,5 m, og på 

strækningen ved krydsningen er der et fald på ca. 0,3 ‰. 

Tilløb til løven Å 

Tilløbet til Løven Å er ved Foldager rørlagt opstrøms og 

tilsvarende på delstrækninger nedstrøms. Vandløbet har på 

den åbne strækning et relativt godt fald over sandet gruset 

bund. Vandløbet bærer præg af at være temporært udtørrende. 

Tilløbet rummer enkelte rentvandsorganismer til trods 

for, at det også er noget præget af forurenende organisk stof 

og næringsstoffer. Vandføringen er skønnet til at være forholdsvis 

lav, og målsætningen anses ikke for at være opfyldt 

på grund af den periodevise udtørring. 

Tilløb til Herningsholm Å vf. Sinding 

Tilløbet løber til Herningsholm Å umiddelbart nord for hovedvej 

A18. Vandløbet, der har en relativt god vandføring, har 


strækningsvis gode fysiske forhold. Bunden er dog fortrinsvis 

sandet og vandløbet er lettere okkerpåvirket. Vandkvaliteten 

er også forholdsvis god med forekomst af enkelte 

rentvandsorganismer. 

Tilløb til Herningsholm Å fra Sindinggård 

Vandløbet, der er strækningsvis rørlagt, har et åbent forløb 

umiddelbart nedstrøms et eksisterende regnvandsbassin 

sydøst for Sindinggård. Som afløb fra regnvandsbassinet 

synes vandløbet at være påvirket af forurening med organisk 

stof med forekomst af visse forureningstolerante arter. 

Faunaklassen er skønnet til 4, og målsætningen er derfor 

ikke opfyldt. Det er dog sandsynligt, at forureningen tillige 

kan stamme fra udledning fra omkringliggende ejendomme. 

Vandløbet har en lav vandføring, men er sandsynligvis 

permanent vandførende. På den øvre del har vandløbet et 

kanaliseret forløb over en gruset sandet bund. 

Længere nedstrøms omkring Sindinggård gennemløber 

vandløbet et moseområde med flere søer. Vandløbet har 

nedstrøms Sindinggård en god fysisk kvalitet, med en god 

vandføring. Vandløbskvaliteten er dog stadig forringet dels 

som følge af okkerpåvirkning og dels som følge af påvirkningen 

med organisk stof. 


Herningsholm Å, der i dag krydses af hovedvej A18 øst for 

Sinding, vil ved gennemførelsen af vejprojektet blive krydset 

samme sted og yderligere umiddelbart vest for Gødstrup Sø 

ca. 100 m opstrøms udløbet af Skibbild-Sønderbæk. 

Målsætningen for Herningsholm Å er ikke opfyldt på den 

øvre strækning. 

Herningsholm Å er et kommunevandløb omfattet af et 

regulativ fra 1989 (Herning Kommune, 1989). I regulativet 

er bundbredden 4,0 m ved krydsningen af vejtracéet (ca. 

station 2.700) på vandløbets øvre strækning umiddelbart 

nedstrøms Gødstrup Sø, mens bundbredden er 6,0 m (ca. 

station 9.026) ved krydsningen af hovedvej A18. Faldet er 

ca. 0,5 ‰ ved begge krydsningspunkter. Herningsholm Å 

er belastet af en stor afstrømning fra befæstede arealer i 

Herning. 

Tilløb til Sikær landgrøft 

Vanløbet er et tilløb til Sikær Bæk. Vandløbet er rørlagt 

nedstrøms ringvejen nord om Herning, hvor vandløbet er 

recipient for vejvand fra eksisterende regnvandsbassin. 

Længere nedstrøms er Sikær Landgrøft målsat som blødbundsvandløb 

og er samtidig kraftig okkerpåvirket. Vandløbet 

er tillige noget påvirket af forurenende organisk stof, og 

målsætningen er ikke opfyldt. I vandplanens indsatsprogram 

er der planlagt tiltag, som skal medvirke til opfyldelse af 

målsætningen. Der skal i Sikær Landgrøft gennemføres okkerbegrænsende 

tiltag i form af ophør af grødeskæring. 

139


Sikær bæk 

Sikær Bæk udmunder mod nord i Storå. Vandløbet krydses 

i dag af hovedvej A18 ca. 300 m nedstrøms dets udspring 

ved Sikærtoft nord for Tjørring og dermed samme sted som 

det planlagte vejtracé. 

Vandløbet er belastet af okker på den øvre strækning, hvor 

vandløbet også er recipient for vejvand fra eksisterende 

regnvandsbassiner. Vandløbets målsætning er ikke opfyldt. 

vandløbet har en lav vandføring og er antageligt sommerudtørrende. 

Sikær Bæk er et kommunevandløb omfattet af ”Regulativ for 

Sikær Bæk med tilløb, 1993” (Herning Kommune, 1993a). 

Krydsning af vandløbet sker i regulativets station 4.930. I 

regulativet er vandløbets bundbredde fastsat til 0,4 m, og på 

strækningen med krydsningen er der et fald på 0,4 ‰. 

Sikær Bæk har til trods for tilløb af okker- og forureningspåvirkede 

vandløb en høj økologisk tilstand på den nedre 

strækning mod Storå. 

Tilløb til Sikær bæk 

Vandløbet, der er rørlagt på den øvre strækning, er recipient 

for vejvand fra eksisterende regnvandsbassin. 

Holingholt grøft 

Holingholt grøft løber mod nord til Storå. Vandløbet har 

grøfteagtig karakter. Vandløbet er recipient for vejvand fra et 

eksisterende regnvandsbassin. Vandkvaliteten er forholdsvis 

god, og der er forekomst af enkelte rentvandsorganismer. 

Faunaklassen er vurderet til 5. Vandføringen er lav og vandløbet 

er formentlig temporært udtørrende. 

Nybo bæk 

Nybo Bæk er et tilløb til Storå. Hovedlandevej A18 forløber 

langs den vestlige side af vandløbet ca. 900 m opstrøms 

vandløbets udløb i Storå nord for Gullestrup. 

Nybo Bæk er på strækningen recipient for vejvand fra eksisterende 

regnvandsbassiner. Vanløbet har en god vandkvalitet 

og målsætningen er opfyldt. 

Nybo Bæk er et kommunevandløb i Herning Kommune 

omfattet af ”Regulativ for Nybo Bæk, 1987”. I regulativet er 

den regulativmæssige bundbredde på strækningen 1,5 m og 

strækningen har et fald på ca. 0,9 ‰. 

Saltholt lund Skelgrøft 

Saltholt Lund Skelgrøft, der er et tilløb til Herningsholm 

Å, afvander et større moseområde sydøst for Gullestrup. 

Vejtracéet for motorvejen vil følge den nuværende hovedvej 

18 nord om Herning og krydsningen af både vandløb og 

moseområde vil være identisk med krydsningerne i dag. 

Hovedløbet og et sidetilløb er i dag recipient for vejvand fra 

eksisterende regnvandsbassiner. Umiddelbart før udløbet i 

Herningsholm Å gennemløber bækken en mindre sø. 

140 

Målsætningen for Saltholt Lund Skelgrøft, der er karakteriseret 

som et vandløb af blødbundstypen, er opfyldt. 

Saltholm Lund Skelgrøft er et kommunevandløb omfattet af 

”Regulativ for Herningsholm Å med tilløb, 1996” (Herning 

Kommune, 1996a). Krydsningen af vandløbet sker ca. i 

regulativets station 760, ca. 800 m opstrøms udløbet i Herningsholm 

Å. I regulativet er vandløbets strømrendebredde 

fastsat til 0,4 – 0,6 m, og på strækningen ved krydsningen 

er der et fald på ca. 0,5 ‰. 

Vandløbet har en lav vandføring og er antagelig periodisk 

sommerudtørrende. 

bjallerbæk bæk 

Bjallerbæk Bæk er tilløb til Herningsholm Å. Vandløbet krydses 

i dag af Trehøjevej. Bjallerbæk er formentlig rørlagt på 

en strækning opstrøms Trehøjevej. 

Ved Trehøjevejen modtager Bjallerbæk Bæk vand fra 

eksisterende regnvandsbassin. Bassinet modtager vejvand 

fra den nye ringvej nord om Herning. Vandløbet er umiddelbart 

nedstrøm bassinet næsten fuldstændigt tilgroet med 

græsser og gennemløber et mindre engområde. Til trods 

for en god vandføring på besigtigelsestidspunktet antyder 

vandløbets karakter og faunasammensætning på en periodisk 

udtørring, men umiddelbart ingen tegn på en væsentlig 

påvirkning med forurenende stoffer. Længere nedstrøms er 

vandløbet påvirket af organisk stof og målsætningen er ikke 

opfyldt. 

Bjallerbæk Bæk er et kommunevandløb i Herning Kommune 

fra Bjallerbækvej til udløb i Herningsholm Å. Vandløbet er 

privat på den øvre strækning. Den kommunale strækning er 

omfattet af ”Regulativ for Bjallerbæk Bæk, Tilløb til Bjallerbæk 

Bæk og Skibbild Sønderbæk, 1996”. Vejtracéet vil 

krydse vandløbet i regulativets station ca. 710. 

i regulativet er fastlagt, at vedligeholdelse af vandløbet skal 

ske på basis af vandløbenes dynamiske skikkelse, således 

at vandføringsevnen, svarende til den fastsatte skikkelse, 

ikke forringes. Det tilstræbes, at vandløbet henligger med 

varierede bund- og dybdeforhold. Længere nedstrøms ved 

krydsning af Trehøjevej er vandløbets strømrendebredde 

fastsat til 1,0 – 1,5 m, og strømrendebredden kan opfattes 

som regulativmæssig bundbredde. Faldet på strækningen 

omkring broen er ca. 5,4 ‰. 

Der er ikke kendskab til vandløbets dimensioner på den 

private strækning. Det er kun den kommunale strækning af 

vandløbet, som er omfattet af § 3 i naturbeskyttelsesloven. 

Tilløb til bjallerbæk bæk 

Vandløbet udmunder i Bjallerbæk Bæk umiddelbart syd for 

dennes krydsning af Trehøjevejen. Vandløbet er rørlagt på 

en strækning opstrøms krydsningen med det planlagte vej-

tracé. Vejprojektet vil berøre vandløbet på en ca. 250 m lang 

strækning, hvor vandløbet skal forlægges eller rørlægges. 

Vanløbet gennemløber engområder og vandløbsbunden 

består derfor strækningsvis af tørv. Vandløbet er svagt okkerpåvirket 

og hører til blødbundstypen. Målsætningen for 

vandløbet er opfyldt. 

Tilløbet til Bjallerbæk Bæk er dels et kommunevandløb i 

Herning Kommune på en strækning ca. 603 m fra udløbet i 

Bjallerbæk Bæk, hvorimod den strækning der vil blive berørt 

af vejprojektet, få hundrede meter opstrøms den kommunale 

strækning, er privat vandløb. Den kommunale strækning er 

omfattet af ”Regulativ for Bjallerbæk Bæk, Tilløb til Bjallerbæk 

Bæk og Skibbild Sønderbæk” (Herning_Kommune, 

1996c), hvor strømrendebredden er fastlagt til 0,3 – 0,5 m 

og faldet er ca. 6,3 ‰. 


Vandløbet er rørlagt på den øvre strækning og er kun åbent 

på de sidste ca. 200 m ned mod Herningsholm Å. Den øvre 

strækning har et godt fald, men er formentlig sommerudtørrende, 

hvorimod faldet på den nedre del, der afvander 

dele af et engområde, er betydeligt mindre. Afvandingen af 

engområdet medfører, at der ledes en del okker ud i vandløbet. 

Til trods for okkerpåvirkningen har vandløbet på denne 

strækning en relativ god vandkvalitet. Skønt vandføringen er 

ringe, er vandløbet vurderet til at være permanent vandførende. 

Herningsholm Å ved gødstrup 

Vandløbet vil krydses af vejtracéet ca. 100 m opstrøms udløbet 

af Skibbild-Sønderbæk. 

Målsætningen for Herningholm Å på strækningen nedstrøms 

Gødstrup Sø er ikke opfyldt. 

Herningsholm Å er et kommunevandløb omfattet af et 

regulativ fra 1989 (Herning Kommune, 1989). I regulativet er 

bundbredden 4,0 m ved krydsningspunktet ved regulativets 

st. 2700, mens faldet er ca. 0,5 ‰. 

Tilløb til Skibbild Sønderbæk/Fonvad Å 

Vandløbet er strækningsvis rørlagt både opstrøms og 

nedestrøms skæringspunktet med vejtracéet ved Næstholtvej. 

Vandløbet gennemløber her et markområde, og 

langs vandløbet er der en del pilekrat. Vandløbsbunden er 

ensartet og består af sand. Vandkvaliteten er forholdsvis god 

med forekomst af mere rentvandskrævende arter til trods for 

en vis okkerpåvirkning. Vandløbet har på undersøgelsestidspunktet 

en forholdsvis god vandføring, men er sandsynligvis 

temporært udtørrende. 

Skibbild Sønderbæk/Fonvad bæk 

Skibbild Sønderbæk/Fonvad Bæk er tilløb til Herningsholm 

Å. Vandløbet krydses i dag vest for det planlagte vejtracé af 

Herningvej/Vildbjergvej ved Skibbildbro. 


Vandløbet gennemløber større arealer med våde enge 

samt moseområder og er på den øvre strækning påvirket 

af okker. Vandløbets målsætning er ikke opfyldt på den 

strækning, der er okkerpåvirket. Vandløbet har her et ringe 

fald over sandet bund, hvorimod de fysiske forhold er noget 

bedre længere nedstrøms. 

Skibbild Sønderbæk/Fonvad Bæk er et kommunevandløb i 

Herning Kommune og er omfattet af ”Regulativ for Bjallerbæk 

Bæk, Tilløb til Bjallerbæk Bæk og Skibbild Sønderbæk” 

(Herning_Kommune, 1996c). I regulativet er fastlagt, at 

vedligeholdelse af vandløbet skal ske på basis af vandløbenes 

dynamiske skikkelse, således at vandføringsevnen 

svarer til den fastsatte skikkelse, og ikke må forringes. Det 

tilstræbes, at vandløbet henligger med varierede bund- og 

dybdeforhold. Ved krydsning af Herningvej/Vildbjergvej er 

vandløbets strømrendebredde fastsat til 1,0 – 1,4 m, hvor 

strømrendebredden kan opfattes som den regulativmæssige 

bundbredde. Der er et faldknæk i broen, således at faldet 

på strækningen opstrøms broen er ca. 1,3 ‰ og nedstrøms 

broen ca. 2,8 ‰. 

141



alternativ 1 berører, foruden de vandløb der berøres af 

hovedforslaget, tabel 6.1, yderligere fire vandløb – hvoraf 

to Lægård Bæk og Storå - begge krydser den nuværende 

ringvej (A11) ved Holstebro. Vejtracéet følger samme tracé 

som hovedvejen med krydsning af vandløbene samme sted 

som i dag. 

Vegen Å. 

Vegen Å, der er et af de større tilløb til Storå, løber mere eller 

mindre parrallet med A18 indtil sammenløbet med Storå 

vest for Vandkraftsøen. Vegen Å krydser Ringvejen sydvest 

for den planlagte udvidelse. 

vandløbet har i dag en god vandkvalitet og en god økologisk 

tilstand. Vandløbskvaliteten målt ved faunaklassen er bedre 

end målsætningen. 

Storå ved Vandkraftsøen 

Storå er hovedvandløbet i Storå systemet, der afvander til 

Felsted Kog i Nissum Fjord. 

Storåen er højt målsat og har en høj økologisk tilstand. 

Umiddelbart nedstrøms Vandkraftsøen kan vandløbet dog 

være påvirket af søens tilstedeværelse. 

Storå er kommunevandløb i Holstebro Kommune og er omfattet 

af ”Regulativ for Storå” (Holstebro_Kommune, 1989)”. 

Krydsning af vandløbet vil ske i regulativets station 35.438. 

vandløbet skal vedligeholdes som naturvandløb, hvilket 

betyder, at der ikke i regulativet er fastlagt bestemmelser om 

en bestemt skikkelse eller vandføringsevne. 

lægård bæk 

Lægård Bæk er et tilløb til Storå. Vandløbet har ved passagen 

af Ringvejen generelt en god fysisk variation med en 

varieret bundprofil. Vandkvaliteten er påvirket af forurening 

med organisk stof og målsætningen er ikke opfyldt. 

Lægård Bæk er kommunevandløb på opstrøms strækningen 

indtil ca. 740 fra underføringen ved Ringvejen og er på 

denne strækning omfattet af et regulativ (Holstebro_Kommune, 

2004). 

Vandløbet er privat på den øvrige strækning til udløbet i 

Storå. Kommunen er enelodsejer på størstedelen af arealerne 

langs vandløbet. Dimensionerne for denne strækning 

er ikke beskrevet. 

Frøjk bæk 

Frøjk Bæk, der er rørlagt på den øvre strækning, har et godt 

fald ned mod Storå. Vandløbet er stærkt okkerpåvirket og 

desuden belastet med organisk stof. Målsætningen er ikke 

opfyldt. 

142 


Med undtagelse af enkelte vandløb, tabel 6.1, berøres 

samme vandløb af alternativ 2, som nævnt under hovedforslaget. 

Derudover berøres en række større vandløb - 

Savstrup Å, Storå og Tvis Å - ved krydsninger af vejtracéet 

og som modtager af vejvand. 

lægård bæk/Åmosekær bæk 

Vandløbet har på den øvre delstrækning i modsætning til 

længere nedstrøms et ensartet fysisk forløb. 

Det kommende vejtracé vil krydse vandløbet ved Sønderlund, 

hvor vandløbet er et kommunevandløb på strækningen 

opstrøms indtil kommunegrænsen til Struer Kommune og 

nedstrøms til underføringen af Hornshøjstien ved Rødevej i 

Holstebro. Vandløbet er omfattet af et regulativ ”Vandløbsregulativ 

for Lægård Bæk og Egebjerg Grøft” (Holstebro_Kommune, 

2004). Krydsningspunktet vil ligge ca. i regulativets 

station 5195, hvor den regulativmæssige strømrendebredde 

er fastsat til 1 m, og faldet på strækningen er ca. 1,0 – 1,8 

‰. 

Vandløbet er påvirket af forurening med organisk stof, og 

målsætningen er ikke opfyldt. 

Tilløb til Frøjk bæk 

Vandløbet er rørlagt på hele strækningen ned til sammenløbet 

med selve Frøjk Bæk, hvor også selve Frøjk Bæk er 

rørlagt på den øvre strækning. 

Tilløb til lægård bæk/Åmosekær bæk 

Vandløbet er rørlagt over flere strækninger og vejtracéet 

skærer vandløbet på den øvre rørlagte strækning. Vanløbet 

har grøftagtig karakter og løber lavt i et opdyrket område. 

Vandløbet er uden fysisk variation og formentlig temporært 

udtørrende. Endvidere er vandløbet kraftigt påvirket af organisk 

stof svarende til en skønnet faunaklasse 1. 

Tilløb til albæk 

Vandløbet er kun åbent på en meget kort strækning øst for 

Birk, hvor vejtracéet er planlagt at krydse. Den øvrige strækning 

helt til udløbet i Albæk, der er et sidetilløb til Savstrup 

Å, er rørlagt. 

På den åbne del har vandløbet en meget lav vandføring og 

er sandsynligvis temporært udtørrende. Vandløbet er kraftigt 

påvirket af forurenende organisk stof. 

Selve Albæk er også påvirket af organisk stof på den øvre 

del; men på grund af en stor selvrensningsevne er målsætningen 

opfyldt på den nedre strækning af Albæk.

æk syd for gammelby 

Vejtracéet vil krydse et tilløb til Svajstrup Bæk fra Gammelby. 

Bækken krydses ved Lille Tovstrup, hvor den har status 

som et §3 vandløb. Nedstrøms gennemløber bækken et 

sammenhængende engområde ned mod Savstrup Å. Den 

øvre del er formentlig periodisk sommerudtørrende. Målsætningen 

er ikke opfyldt, hverken opstrøms eller nedstrøms 

Lille Tovstrup. Nedstrøms har bækken gode fysiske forhold. 

Savstrup Å 

Savstrup Å er et tilløb til Storå. Vandløbet krydses af vejtracéet 

ca. 250 m nedstrøms for tilløbet af bækken syd for 

Gammelby. Krydsningspunktet ligger ca. 670 m opstrøms 

for Hodsagervej. 

Vandløbet fremstår i dag med en høj økologisk målsætning 

og tilstand med et ureguleret og slynget forløb, hvilket er et 

resultat af at Holstebro Kommune i 1996-2000 har gennemført 

et naturgenopretningsprojekt, som blandt andet omfattede 

genslyngning af vandløbet samt etablering af okkersøer 

(rensningsforanstaltninger). Vandløbet var tidligere kraftigt 

belastet af okker. 

Savstrup Å er et kommunevandløb omfattet af ”Regulativ for 

kommunevandløbet Savstrup Å – Hogager Bæk” (Holstebro 

Kommune, 1978). Vandløbets forløb er ændret i forhold til 

regulativet i forbindelse med naturgenopretningsprojektet, 

hvorfor stationeringen i regulativet ikke stemmer overens 

med de faktiske forhold. 

Storå 

Storå vil blive krydset af vejtracéet ca. 2.240 m opstrøms 

tilløbet af Savstrup Å. 

Storå har også opstrøms Vandkraftsøen den højeste miljømæssige 

målsætning og tilstand. 

På krydsningsstedet er Storå et kommunevandløb, der 

er omfattet af et regulativ (Holstebro_Kommune, 1989). 

Krydsning af vandløbet vil ske i regulativets station ca. 

28.254 og har samme regulativmæssige bestemmelser som 

nedstrøms Vandkraftsøen, hvilket betyder, at vandløbet skal 

vedligeholdes som naturvandløb. 

Tvis Å 

Tvis Å er tilløb til Storå. Vandløbet vil krydses af vejtracéet 

ved Mølvad Høje vest for byen Tvis ca. 800 m sydøst for 

Bakgårdsvej. 

Tvis Å bliver også kaldt Tvis Å/Varhede Bæk, da vandløbet 

begynder som Varhede Bæk ved sammenløbet af Skjerk 

Sdr. Bæk og Lundby Bæk. Vandløbet skifter navn til Tvis Å 

ved gårdene Ågård og Øster Morre øst for Høvdis. 


Tvis Å er et ureguleret, naturligt slynget vandløb med moderat 

til godt fald over fast, sandet og pletvis gruset bund 

(Moeslund, 1988). 

Tvis Å har en høj økologisk målsætning, men den aktuelle 

tilstand svarer til faunaklasse 4, hvorfor målsætningen ikke 

er opfyldt. 

Tvis Å er et kommunevandløb omfattet af ”Regulativ for 

vandløb i Tvis-Varhede Å-systemet” (Holstebro Kommune, 

1996). Vejtracéet krydser vandløbet i regulativets station 

ca. 4.000. Vandløbet skal vedligeholdes som naturvandløb, 

hvilket betyder, at der ikke i regulativet er fastlagt bestemmelser 

om hverken skikkelse eller vandføringsevne. Det er 

besluttet, at vandløbet vedligeholdes i en strømrende med 

regulativbestemt bredde. På strækningen, hvor krydsning vil 

ske, er strømrendebredden fastlagt til 3,0 m. 

Tilløb til Tvis Å ved Sortehøj 

Vandløbet løber til Tvis Å fra syd ved Tvis Nordre Kommuneplantage. 

Vandløbet er strækningsvis rørlagt bl.a. gennem 

et overdrevs/engareal lige før udløbet i Tvis Å. Vandløbet 

har mere eller mindre grøftagtig karakter, men langs en mindre 

egeskov har vandløbet relativt gode fysiske forhold. 

Vandløbet har på denne strækning en god vandkvalitet og 

er formentlig permanent vandførende, skønt vandføringen 

er ringe. 

Morre bæk 

Morre Bæk, der er et tilløb til Tvis Å, er rørlagt på strækningen 

syd for hovedvej A18. Herfra løber vandløbet i nordøstlig 

retning indtil udløbet i Tvis Å. Vejtracéet vil krydse den 

rørlagte strækning af vandløbet og bringe vejanlæggene tæt 

op ad den åbne del af vandløbet. 

Vandløbets er ret okkerbelastet og målsætning er ikke 

opfyldt. 

I vandplanens indsatsprogram er der planlagt tiltag, som 

skal medvirke til opfyldelse af målsætningen. Der skal i 

Morre Bæk gennemføres okkerbegrænsende tiltag i form 

af ophør af grødeskæring. Øvrig okkerindsats udskydes på 

grund af manglende viden om okkerkoncentrationerne. 

Morre Bæk er et kommunevandløb omfattet af ”Vandløbsregulativ 

for Morre Bæk, Vandløb nr. 33, 2004” (Holstebro 

Kommune, 2004), og vejanlægget skærer bækken umiddelbart 

syd for regulativets station 4.068 af vandløbets åbne 

strækning. Den rørlagte strækning er privat vandløb, og der 

er ikke kendskab til forløb eller dimensioner. I regulativet er 

Morre Bæks strømrendebredde fastsat til 0,5 m og faldet er 

ca. 10 ‰. 

143



foruden de vandløb der er beskrevet under alternativ 1 berøres 

vandløb beliggende syd om Herning på strækningen 

fra Sinding til vejtracéets tilslutning til Messecentermotorvejen. 

Vandløbene på denne strækning er alle en del af Skjern 

Å-systemet. 

Mølbæk 

Mølbæk er et tilløb til Rind Å. Vejprojektet vil berøre en del 

af den øvre åbne del af det delvist rørlagte vandløb syd for 

Albækvej. 

Vandløbet er lettere okkerpåvirket og målsætningen er ikke 

opfyldt. 

Mølbæk er et kommunevandløb i Herning Kommune fra 

Albækvej til udløb i Rind Å og er omfattet af ”Regulativ for 

Rind Å med tilløb” (Herning_Kommune, 1996d). Ifølge regulativet 

er vandløbet rørlagt med en rørdimension på Ø60 

cm og et fald på 3,2 ‰ på de øverste 72 m ved Albækvej. 

Vandløbet henligger herefter åbent på en strækning på 292 

m med en strømrendebredde på 0,3 – 0,4 m og fald på 1,9 

‰. Hvorefter vandløbet igen er rørlagt på en strækning af 

910 meters længde med en rørdimension på Ø40 cm og et 

fald på 4,3 – 6,6 ‰. 

Vandløbet har en begrænset vandføring. 

Tilløb til rind Å 

Vandløbet, der er rørlagt på hovedparten af strækningen 

ned mod Rind Å, er også rørlagt ved krydsningen af ringvejen 

syd om Herning. Vandløbet er recipient for vejvand fra et 

eksisterende regnvandsbassin. Vandløbet har en grøfteagtig 

karakter med en ringe vandføring og er formentlig temporært 

udtørrende. Til trods for forekomst af lidt oliefilm på 

144 

vandoverfladen har vandløbet en relativt god vandkvalitet 

med forekomst af enkelte rentvandsorganismer. 

4.4.3 lervadskær bæk 

Lervadskær Bæk er et tilløb til Rind Å. Vandløbet krydses i 

dag af til- og frakørselsramperne for Messemotorvejen ved 

Vardevej. 

vandløbet er karakteriseret som blødbundsvandløb, men 

den aktuelle fysiske vandkøbskvalitet er strækningsvis 

forbedret med udlægning af sten. Vandløbet er recipient for 

vejvand fra eksisterende regnvandsbassin. Opstrøms udløbet 

fra regnvandsbassinet er både vandkvaliteten og den 

fysiske vandløbskvalitet dårligere end nedstrøms udledningen. 

Målsætningen for vandløbet er opfyldt. 

Lervadskær Bæk er et kommunevandløb i Herning Kommune 

på strækningen fra sydsiden af jernbanen til sammenløbet 

med Asmindkær Bæk og er omfattet af ”Regulativ for 

tilløb til Rind Å” (Herning_Kommune, 1996d). Ifølge regulativet 

er strømrendebredden for den aktuelle strækning af 

vandløbet fastlagt til 0,4 m og faldet er ca. 1,2 ‰. 

asmindkær bæk 

Asmindkær Bæk er ligeledes et tilløb til Rind Å. Vandløbet 

krydses i dag både af Messemotorvejen og af Vardevej. 

vandløbet er karakteriseret blødbundsvandløb og er i dag 

recipient for vejvand fra eksisterende regnvandsbassiner. 

Målsætningen for vandløbet er opfyldt. 

Asmindkær Bæk er et kommunevandløb i Herning Kommune 

på strækningen fra Nr. Lindvænget i Lind til udløb i Rind 

Å og er omfattet af ”Regulativ for tilløb til Rind Å” (Herning_ 

Kommune, 1996d). Ifølge regulativet er strømrendebredden 

for den aktuelle strækning af vandløbet fastlagt til 0,5 – 0,7 

m og faldet er 2,0 – 3,7 ‰.


Vandløbene, der berøres af vejprojektets alternativ 4, er dels 

beskrevet under alternativ 2 og alternativ 3, tabel 6.1. 

6.3.6 Tilvalg 

ellebæk/Krejlgård bæk 

Ellebæk/Krejlgård Bæk er tilløb til Storå. Vandløbet vil blive 

berørt af vejprojektet ved en forlængelse af Nordre Ringvej 

ved Holstebro. Vandløbet vil her blive krydset ca. 270 m 

opstrøms Alstrupvej. 

Vandløbet er i dag noget påvirket af udledning af organisk 

stof og målsætningen er ikke opfyldt. 

Ellebæk/Krejlgård Bæk er et kommunevandløb i Holstebro 

Kommune og er omfattet af ”Regulativ for Ellebæk med 2 

tilløb” (Holstebro_Kommune, 2004). Forlængelsen af ringvejen 

vil krydse vandløbet i regulativets station ca. 7310, hvor 

vandløbets bundbredde er fastsat til 1 m og faldet er ca. 1,8 

‰. 

6.4 vUrderInGer af vIrKnInGer – GenerelT 

Vandløb og vandkvaliteten i krydsende vandløb eller vandløb, 

der er modtager af vejvand, kan potentielt blive påvirket 

i vejprojektets forskellige faser. 

De væsentligste kilder til påvirkning af vandløb og kvaliteten 

af overfladevandet vil være forskellig i henholdsvis anlægs- 

og driftsfasen. 


I forbindelse med anlægsfasen vi den væsentligste kilde 

til en midlertidig påvirkning af vandløbet være den fysiske 

omlægning samt evt. tilførsel af spild fra anlægsarbejder i 

forbindelse med gravearbejder og evt. spil fra maskiner. I 

anlægsperioden kan blottede jordoverflader være særligt 

udsatte for erosion, og nærliggende vandløb kan derfor i 

særlig grad være udsat for påvirkning med suspenderet stof 

i form af sand og jord. Gravearbejder og en eventuel midlertidig 

grundvandsænkning i områder med pyrit (FeS2), der 

findes i dele af projektområdet, kan forårsage udvaskning af 

okker (Fe(OH)3), som kan medføre en kemisk forurening af 

nærliggende vandløb. Endelig vil der potentielt kunne ske 

en forurening af vandløb fra affaldsdepoter der berøres af 

anlægsarbejderne. 


I driftsfasen kan der ske dels en permanet og dels en 

sæsonbetonet påvirkning af vandkvaliteten som følge af tilledningen 

af forurenet vejvand. Ved udbygningen af rute 18 

vil det samlede befæstede vejareal forøges, og der vil ske 

en stigning i mængden af vejvand, der afledes til vandløbene. 

Indholdet af forurenende stoffer i vejvandet er meget 

variabelt og afhængig af mange faktorer bl.a. trafikmængde, 

trafikkens karakter, køretøjers vedligeholdelsestilstand og 

hastighed og er endvidere en funktion af tiden med hensyn 

til klimatiske forhold og mængden af nedbør. Endelig kan 


der i driftsfasen ske forurening af overfladevandet som følge 

af uheld, hvor især uheld med tankbiler involveret kan være 

problematisk. 

Størstedelen af forureningen fra veje er enten relateret til 

opløste stoffer, stoffer der er bundet til partiklers overflade 

eller restprodukter fra forbrændingen og oliespild. 

De væsentligste komponenter i vejvand er: 

■ Suspenderet stof 

■ tungmetaller 

■ Olieprodukter, PAH, MTBE og andre miljøfremmede 

stoffer 

■ Vejsalt og andre midler til glatførebekæmpelse 

■ organisk stof 

■ Næringssalte 

Suspenderet stof 

Suspenderet stof består for størstedelen af sand- og jordpartikler, 

men også af dele af affald som papir og plastik og 

lignende, der er opslemmet i vandet. Det suspenderede stof 

kan aflejres i vandløbene og bl.a. nedsætte vandføringsevnen 

og overlejre laksefiskenes gydebanker og rentvandsorganismers 

levesteder. 

Tungmetaller 

Vejvand indeholder især tungmetallerne kobber, bly og 

zink men også mindre mængder cadmium, krom og nikkel. 

Tungmetaller udgør et specifikt forureningsproblem, idet 

de opkoncentreres gennem fødekæden og kan både være 

akut giftige og give skadevirkninger på længere sigt også 

hos vandlevende organismer. Tungmetallerne er i forskellig 

grad bundet til partikler og dermed til det suspenderede stof. 

Tungmetallerne kan derfor også ophobes i sedimentet og 

udgøre en trussel for bundlevende dyr. I en nyere undersøgelse 

har det dog ikke kunnet bevises, at tungmetaller 

opkoncentreres i ferskvandsmuslinger fra våde regnvandsbassiner 

(Søberg, 2011). Koncentrationen af tungmetaller i 

vejvand overstiger sjældent grænseværdierne for udledning 

til ferske vandområder tabel 6.2. Vejvandets indhold af især 

kobber kan dog være toksisk overfor visse ferskvandsalger 

(Kjølholt, et al., 2001). Bundlevende ferskvandsalger udgør 

et vigtigt fødeemne for mange insekter, som derved indirekte 

kan berøres af udledningen af vejvand. 

PaH 

Indholdet af olieprodukter, herunder de polycykliske aromatiske 

hydrocarboner (PAH), i vejvand overstiger som 

regel de gældende grænseværdier for udledning til ferske 

vandområder tabel 6.2. PAH’er er svært nedbrydelige og 

relativt giftige og nogle kræftfremkaldende. De nationale 

kvalitetskrav for PAH’er i overfladevand er generelt fastsat 

ud fra de mest problematiske af PAH’erne, hvilket er meget 

lavt (0,001µg/l), og som ligger under detektionsgrænsen på 

0,01 µg/l (Boutrup, et al., 2006). De polycykliske aromatiske 

hydrocarboner er partikelbundne og sedimenterer sammen 

med suspenderet stof. 

145


Stof enhed 

Tabel 6.2 Indholdet af forurenende vejvandskomponenter i England og Danmark (delvis 

efter (Bentzen, 2008), * Japan efter (Bruen, et al., 2006),** efter (Kjølholt, et al., 2001), 

klassifikation af stoffet og kvalitetskrav til udledning af forurenende stoffer til vandløb og 

søer (Miljøministeriet, 2010). 

MTbe 

MTBE (methyl-tert-butylether) er et tilsætningsstof, der 

anvendes i blyfri benzin, og op til 10-20% af benzinen kan 

bestå af MTBE (Larsen, 2009). MTBE er et let vandopløseligt 

stof, der kun nedbrydes langsomt, og som kan give 

afsmag i drikkevand ved koncentrationer så lave som 5-15 

µg/l (Bruen, et al., 2006). Selv om stoffet er relativt ugiftigt 

for mennesker, er det mistænkt for at være kræftfremkaldende 

(Larsen, 2009; Environment_Agency, 2012). Der er 

kun få studier af indhold af MTBE i vejvand tabel 6.2, og den 

akutte toksicitet af stoffet overfor ferskvandsorganismer har 

vist sig at være lav ved koncentrationer mindre end 0,1mg/l 

(Bruen, et al., 2006). Vejvandet kan endvidere indeholde 

andre organiske miljøfremmede stoffer som benzen, toluen, 

ethylbenzen og xylener (Kjølholt, et al., 2001). 

Vejsalt 

Brugen af vejsalt og andre glatførebekæmpelsesmidler kan 

medføre en sæsonbetonet påvirkning af vandkvaliteten i 

de recipienter, der er modtagere af vejvand. Vejsaltet er 

vandopløseligt; men anvendelsen falder sammen med en 

normalt høj vandføring, hvorfor der sker en betydelig fortynding 

i den modtagne recipient. 

146 

Stofindhold i 

vejvand (GB) 

variation i 

gennemsnit 

Gennemsnit 

dK 

partikelbundet partikelbundet 

Øvirge 

områder 

prioriteret 

farligt stof 

Kvalitetskrav 

ferskvand 

Cadmium µg/l

andre forhold 

Foruden tilledning af forurenende stoffer medfører afledning 

af vejvand en forøget hydraulisk belastning af vandløb, 

hvilken vil afhænge af en række forhold herunder forholdet 

mellem den tilledte vandmængde, vandløbets naturlige 

vandføring samt vandløbets gennerelle fysiske udformning 

og beskaffenhed. 

6.4.3 Generelle afværgeforanstaltninger 

I anlægsfasen opsamles afstrømningen fra arbejdsområderne 

i midlertidige bassiner eller hvor det er hensigtsmæssigt 

i eksisterende eller planlagte regnvandsbassiner, hvor 

sand og jordpartikler kan bundfælde inden vandet ledes til 

vandløbene. 

Der vil ikke blive behov for permanente grundvandssænkninger 

da linjetraceet generelt ligger højt i landskabet. Under 

anlægsarbejdet kan der dog meget sandsynligt blive behov 

for midlertidige grundvandssænkninger lokalt, specielt i 

forbindelse med opførelsen af broer og bygværker. 

ligeledes kan der ved blødbundsudskiftninger blive behov 

for at lænspumpe tilstrømmende overflade- og grundvand 

fra udgravningerne. I forbindelse hermed vil der blive taget 

forholdsregler ved udskiftninger af blødbund i okkerpotentielle 

områder, således at risikoen for udvaskning af okker til 

vandløbene mindskes (Christensen, 1999). 

regnvandsbassiner 

– nedbringer påvirkning af recipienter 

For at mindske belastningen af de vandløb, der er planlagt 

til at modtage vejvand i driftsfasen opsamles regnvandet 

i trug, grøfter eller ledninger, hvorfra det ledes videre til 

bassiner. I dag afvandes A18 ved anlæg af grøfter eller 

underliggende dræn med direkte afløb til recipienterne. En 

undtagelse herfra er omfartsvejene henholdsvis nord og syd 

om Herning, hvor afvandingen sker til våde bassiner. 

I områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), hvor 

nedsivning af potentielt forurenet vand skal undgås, ledes 

vejvandet i et lukket system med kantopsamling til bassinerne. 

Bassinerne anlægges som våde regnvandsbassiner, 

hvilket vil sige, at de anlægges med tæt bund i form af 

lermembran eller bentonitmembran og derfor er permanent 

vandfyldte. Inden for kort tid vil de naturligt blive bevokset 

med forskellige vand- og sumplanter. Vand- og sumpplanterne 

vil forøge fjernelsen af næringsstoffer og derved 

omsætte en del af de forurenende stoffer. Våde regnvandsbassiner 

kan således tilbageholde 50-70% af de tilførte 

kvælstofmængder (Larsen, 2009). Ikke mindst sker der en 

sedimentation på mere end 80% af det suspenderede stof 

og dermed også en tilbageholdelse af størstedelen af de 

partikelbundne forurenende stoffer (Bentzen, 2008). 

Bassinerne anlægges og dimensioneres efter gældende 

vejledninger (Vejdirektoratet, 2009). Regnvandsbassinernes 

dimensioneres til en maksimal afstrømning fra vejarealet på 

0,5 til 2 l/s/ha, således at der sikres en passende balance 


mellem opholdstid, hydraulisk belastning og det nødvendige 

stuvningsvolumen. Udledningerne fra bassinerne tilpasses 

recipienten med sjældne overløb ved sårbare recipienter 

(f.eks. overløb én gang hvert 5. år), og hyppigere overløb 

når det drejer sig om ikke sårbare recipienter eller vandløb 

med relativ stor vandføring. 

Uheld udgør en særlig risiko for forurening af vandløbene. 

På strækninger, hvor der etableres kantopsamling kan forurenende 

stoffer, der spildes som følge af tankvognsuheld, 

efterfølgende opsamles fra regnvandsbassinet, hvorved en 

forurening med kemikalier eller lignende af vandløbene kan 

forhindres. Dette sker ved, at afløbene fra regnvandsbassinerne 

forsynes med en lukkemekanisme og dykket udløb 

som olieudskiller. Muligheden for opsamling af spild fra 

vejanlægget er generel en forbedring i forhold til i dag, hvor 

en evt. forurening nedsives i grøfter og trug. 

6.4.4 vurdering af virkninger af hovedforslaget 

Ud over de generelle effekter af udledning af vejvand til 

recipienterne, der berøres af hovedforslaget, figur 6.2, figur 

6.3, figur 6.4, tabel 6.3, gør nedenstående sig specifikt 

gældende. 

ved gennemførelsen af hovedforslaget vil de mindre 

vandløb, der har en lav vandføring eller er periodisk udtørrende, 

blive belastet med forurenende stoffer, der for nogle 

af stoffernes vedkommende, vil overstige de gældende 

grænseværdier, tabel 6.3. Det vil især dreje sig om indholdet 

af kobber og zink, som også overstiger grænseværdien i 

enkelte af de større vandløb som løven Å, hvilket dog er 

vurderet i forhold til en situation med lav vandføring, hvilket 

vil beskrive den værst tænkelige situation. Endvidere bliver 

den procentvise hydrauliske påvirkning høj, hvilket også er 

et resultat af den i forvejen meget lave vandføring. Der er 

ingen forventninger om, at de beregnede maksimale udledninger 

vil kunne forårsage en væsentlig erosionspåvirkning 

af hverken små eller større vandløb, da forøgelsen af vandføringen 

vil være lav i forhold til en maksimal afstrømning i 

forbindelse med kraftig nedbør. 

Det højt målsatte vandløb Stokvad Bæk, der i dag har en 

høj vandløbskvalitet, skønnes at kunne blive belastet af udledningen 

af renset vejvand. I den værst tænkelige situation, 

med en relativt lille vandføring i bækken, kan det derfor ikke 

udelukkes, at vandkvaliteten påvirkes i en grad, således at 

målsætningen ikke kan opfyldes. Skønt undersøgelser af 

effekter af vejvands indflydelse på vandløbsfaunaens sammensætning 

ikke er entydige, er der dog flere undersøgelser, 

der viser, at effekterne kan være vanskelige at påvise 

(Bant, 2009; NZ Transport Agency, 2011; Bruen, et al., 2006; 

Perdikaki, et al., 1999). Det bør undersøges, hvorvidt der 

kan etableres nedsivning til det terrænnære grundvand for 

derigennem at rense vandet yderligere. Stokvad Bæk ligger 

i et område med særlige grundvandsinteresser (OSD), og 

nedsivning til de dybere liggende og beskyttede drikkevandsmagasiner 

skal derfor undgås. 

147


Der forventes ingen væsentlig påvirkning af vandkvaliteten i 

de øvrige recipienter, og dermed heller ingen påvirkning, der 

vil medføre at målsætningerne ikke kan opfyldes. Tilskuddet 

af regnvand fra bassinerne kan dog i visse tilfælde vise sig 

at forbedre de små vandløbs vandkvalitet, da visse af disse 

i forvejen enten er belastet med forurenende organisk stof 

eller okker. Der er således ikke konstateret en væsentlig 

påvirkning af mindre vandløb, der i dag er recipient for afledt 

vand fra regnvandsbassiner. 

6.4.5 vurdering af virkninger af alternativ 1 

(Udvidelse af Herningvej og nordre ringvej) 

Effekterne af gennemførelsen af alternativ 1 vil være identiske 

med hovedforslaget med undtagelse af at den nedre 

del af Lægård Bæk og Storå ved Vandkraftsøen ligeledes 

påvirkes af udledningen fra regnvandsbassiner figur 6.2, 

figur 6.3, figur 6.4, tabel 6.4. Endvidere påvirkes henholdsvis 

den nedre del af Vegen Å og den øvre del af Frøjk Bæk 

af regnvand fra regnvandsbassiner. 

Ved udvidelsen af Ringvejen etableres der kantopsamling 

på alle kørebanearealer. Vandet ledes til dels eksisterende 

og dels nye regnvandsbassiner. 

I forbindelse med udskiftningen af bygværket ved fiskestryget 

mellem Storå og Vandkraftsøen vil det være nødvendigt 

at afbryde vandtilførslen til stryget i en kortere periode. Dette 

antages dog ikke generelt at forringe vandløbskvaliteten på 

denne korte strækning, da der ret hurtigt efterfølgende vil 

kunne ske en genkolonisering af vandløbsdyr, specielt hvis 

stryget ikke helt tørlægges. 

Storåen og Vegen Å, der begge har en god vandløbskvalitet, 

forventes ikke påvirket af vejprojektet på grund af vandløbenes 

store vandføring, tabel 6.4. Ligeledes forventes heller 

ingen yderligere påvirkninger af Lægård Bæk, der i dag er 

modtager af regnvand fra et eksisterende bassin. Den øvre 

del af Frøjk Bæk kan påvirkes, men målsætningen for dette 

vandløb er i forvejen ikke opfyldt på grund af rørlægning og 

påvirkning med forurenende organisk stof samt okker. 

Tabel 6.4. Den vurderede hydrauliske påvirkning og påvirkning 

med forurenende stoffer af recipienterne ved gennemførelsen 

af alternativ 1. Tabellen suppleres med indholdet af 

tabel 6.3. 


(ny motorvej øst om Holstebro) 

Effekterne af gennemførelsen af alternativ 2 vil være sammenlignelig 

med effekterne ved gennemførelsen af hovedforslaget 

på strækningen fra krydsningen af Lundby Bæk 

og længere mod syd, figur 6.2, figur 6.3, figur 6.4, tabel 

6.5. Derudover kommer effekterne fra påvirkningerne af de 

vandløb, der berøres af etableringen af en ny motorvej øst 

om Holstebro. På denne strækning krydses flere store og 

vandrige vandløb som Storå og Tvis Å, tabel 6.5. 

148 

Tabel 6.5. Den vurderede hydrauliske påvirkning og påvirkning 

med forurenende stoffer af recipienterne ved gennemførelsen 

af alternativ 2. Tabellen suppleres delvist med 

indholdet af tabel 6.3. 

Som følge af fortyndingseffekten forventes den økologiske 

tilstand for de højt målsatte vandløb Savstrup Å og Storå 

ikke at blive påvirket af udledningen af vejvand fra de nyetablerede 

regnvandsbassiner. 

Som for hovedforslaget vil en række mindre vandløb blive 

væsentligt påvirket; men uden at dette dog forventes at få 

væsentlig indflydelse på opfyldelsen af målsætningen for 

disse. 


(ny motorvej vest om Herning) 

Effekterne af alternativ 3 vil i al væsentlighed være sammenlignelig 

med hovedforslaget, figur 6.2, figur 6.3, figur 

6.4, tabel 6.6. I forhold til hovedforslaget vil de planlagte og 

eksisterende regnvandsbassiner på strækningen syd for 

Sinding til Herning Messecenter skulle udvides. Udvidelsen 

medfører dog ikke en forøgelse af den maksimale udledning, 

hvorfor påvirkningerne af recipienterne ikke vil være 

forskellig fra løsningsforslag med anlæggelsen af enten 

landevej eller motortrafikvej vest. 

I forhold til hovedforslaget vil der yderligere ske en påvirkning 

af vandløb, der i dag allerede er recipienter for vejvand 

fra regnvandsbassiner anlagt i tilknytning til motortrafikvejen 

syd om Herning, tabel 6.6. Flere af disse mindre vandløb 

fremstår i dag som ikke særligt påvirkede af udledningen 

fra regnvandsbassinerne. I enkelte tilfælde, som eksempelvis 

for Lervadskær Bæk, synes vandkvaliteten ligefrem at 

være forbedret, som følge af en øget vandføring nedstrøms 

regnvandsbassinet. 


(ny motorvej øst om Holstebro og vest om 

Herning) 

Alternativ 4 vil delvis være en kombination af alternativ 2 og 

3 med etablering af en 4 sporet motorvej henholdsvis øst 

om Holstebro og vest om Herning, figur 6.2, figur 6.3, figur 

6.4. 

Der forventes derfor ingen yderligere eller væsentlige forringelser 

af den nuværende vandkvalitet og økologiske tilstand 

af de berørte recipienter. 

6.4.9 vurdering af virkninger af tilvalg 1 

(forlængelse af nordre ringvej i Holstebro 

fra ellebækvej til vilhelmsborgvej) 

Tilvalget vil berøre Ellebæk, figur 6.5, der vil blive relativt 

hårdt belastet af udledningen af vejvand fra nyetablerede 

bassiner, hvilket er et resultat af en i forvejen lav vandføring. 

Udledningen vil medføre en overskridelse af grænseværdierne 

for en række forurenende stoffer, tabel 6.7.

Figur 6.2 vandløb der 

berøres af vejforslag i 

nord på strækningerne 

Holstebro S – Aulum og 

Holstebro N – Aulum. 


149


Figur 6.3 vandløb der berøres af vejforslag 

midt på strækningerne Aulum – Ljørring og Ljør- 

ring – Sinding. 

150 

Målsætningen forventes ikke at kunne opfyldes ved en fremtidig 

udledning, selv om udledningen i perioder resulterer i 

en forøget vandføring og dermed reduktion af vandløbets 

nuværende påvirkning med organisk stof. 

6.4.10 vurdering af virkninger af tilvalg 2 

(motortrafikvej vest om Herning) 

I forhold til hovedforslaget, hvori indgår anlæggelse af 

anden vej vest om Herning, vil der i løsningen med tilvalg af 

motortrafikvej ikke ske yderligere påvirkninger af de berørte 

recipienter. Ved valget af motortrafikvej vil de nye regn-

Figur 6.4 Vandløb der berøres af vejforslag syd på strækningerne Sinding – 

Herning N og Sinding – Herning S. 


151


vandløb Bassiner 

152 

eksisterende 

Nye 

Hydraulisk 

belastning 

Belastning l/s 

% af Median min 

% af skønnet max 

Fortynding 

Cadmium 

Chrom 

Kobber 

Bly 

nikkel 

Forurenende stoffer µg/l mg/l 

Mijøkrav 0,20 3,40 2,90 0,34 3,00 7,80 0,10 0,30 0,30 0,002 0,002 10,00 

Halgård Bæk AF20.4 11 36,7 2,23 3,7 0,02 0,76 6,73 0,14 0,88 10,13 54,41 0,01 0,00 0,00 0,001 0,001 0,03 0,00 22,5 

tilløb til 

Halgård Bæk 

AF21.0 

tilløb til vegen 

Å ved Ny Kibæk 

AF22.4, 

AF23.2 

10 333,3 1,3 0,04 2,18 19,29 0,39 2,52 29,04 156,00 0,03 0,00 0,00 0,004 0,003 0,08 0,00 64,6 

Stokvad Bæk 

AF 24.2, 

AF25.0 

10 142,9 22,94 1,7 0,03 1,67 14,75 0,30 1,93 22,21 119,29 0,02 0,00 0,00 0,003 0,002 0,06 0,00 49,4 

Hale Bæk øvre AF27.1 11 

Tilløb til Hale 

Bæk 

AF27.5 

Lundby Bæk 

(Tvis Å) 

AF28.6 5 125,0 13,30 1,8 0,03 1,57 13,93 0,28 1,82 20,98 112,67 0,02 0,00 0,00 0,003 0,002 0,06 0,00 46,7 

tilløb til 

Gravlundsande 

Bæk 

31.0, 31.1, 

32.0 

løven Å 

33.3, 34.1, 

34.2 

42 60,0 5,30 2,7 0,02 1,06 9,41 0,19 1,23 14,16 76,05 0,01 0,00 0,00 0,002 0,001 0,04 0,00 31,5 

Aulum-Sinding 

Skelgrøft 

34.7 5 55,6 5,21 2,8 0,02 1,01 8,96 0,18 1,17 13,49 72,43 0,01 0,00 0,00 0,002 0,001 0,04 0,00 30,0 

tilløb til 

løven Å 

tilløb til 

36.3 5 166,7 1,6 0,04 1,77 15,68 0,32 2,05 23,60 126,75 0,02 0,00 0,00 0,003 0,002 0,07 0,00 52,5 


vf. Sinding 

37.2 5 27,8 4,6 0,01 0,62 5,45 0,11 0,71 8,21 44,09 0,01 0,00 0,00 0,001 0,001 0,02 0,00 18,3 


v a18 

tilløb til 

38.1, 38.2 26 5,4 0,55 19,5 0,00 0,14 1,28 0,03 0,17 1,93 10,38 0,00 0,00 0,00 0,000 0,000 0,01 0,00 4,3 


fra Sindinggård 

39.3 11 40,7 3,5 0,02 0,82 7,26 0,15 0,95 10,93 58,71 0,01 0,00 0,00 0,002 0,001 0,03 0,00 24,3 

tilløb til 

Sikær Landgrøft 

EA41.7 

Sikær Bæk 

EA43.5; 

EA43.6 

24 1200,0 53,57 1,1 0,05 2,61 23,15 0,47 3,02 34,85 187,20 0,03 0,00 0,00 0,005 0,003 0,10 0,00 77,5 

tilløb til 

Sikær Bæk 

EA44.5 

Holingholt Grøft EA46.0 5 62,5 

Nybo Bæk 

EA47.1; 

EA47.6 

15 107,1 2,30 1,9 0,03 1,46 12,97 0,26 1,69 19,53 104,90 0,02 0,00 0,00 0,003 0,002 0,06 0,00 43,4 

Saltholt Lund 

Skelgrøft 

EA49.5; 

EA50.0 

10 1000,0 55,56 1,1 0,05 2,57 22,80 0,46 2,98 34,33 184,36 0,03 0,00 0,00 0,005 0,003 0,10 0,00 76,4 

Bjallerbæk Bæk L1.4* 0,00 

tilløb til 

Bjallerbæk Bæk 

tilløb til 

L2.4* 0 0,00 


v Ørnhoved 

N3.4 5 500,0 1,0 


v Gødstrup 


L3.8, L3.9* 20 6,1 0,62 17,5 0,00 0,16 1,43 0,03 0,19 2,16 11,59 0,00 0,00 0,00 0,000 0,000 0,01 0,00 4,8 

Sønderbæk/ 

Fonvad Bæk 

L4.9*, L5.2 

Skibbild 

Sønderbæk/ 

Fonvad Bæk 

L6.2*, 

L6.9* 

20 44,4 3,58 3,3 0,02 0,87 7,72 0,16 1,01 11,62 62,40 0,01 0,00 0,00 0,002 0,001 0,03 0,00 25,8 

Zink 

Total hydrocarboner 

flouranthen 

Benzo(b)flouranthen 

Benzo(k)flouranthen 

Benzo(a)pyren 

Indenol(1,2,3-cd)pyren 

Total PAH 

MtBe 

Klorid

◄Tabel 6.3 Den vurderede hydrauliske påvirkning 

og påvirkning med forurenende stoffer af recipienterne 

ved gennemførelsen af hovedforslaget. 

vandsbassiner blive dimensioneret tilsvarende større, men 

med samme udledning og dermed samme påvirkningsgrad 

af recipienterne. 

6.4.11 0-alternativet 

Gennemføres ingen dele af vejprojektet vil de nuværende 

recipienter sandsynligvis blive yderligere belastet som følge 

af en forventet øget trafik og dermed en forøget koncentration 

af forurenende stoffer i det afledte vejvand. 

I forhold til situationen i dag vil man heller ikke opnå en 

eventuel bedre rensning af vejvandet ved tilbageholdelsen 

af forurenende stoffer i regnvandsbassiner, således at 

vandkvaliteten i nuværende recipienter vil kunne forbedres. 

vejvandet ledes i dag via grøfter til vandløbene eller nedsives 

til det terrænnære grundvand, hvorfra det senere siver 

til vandløbene. 

6.4.12 Samlet vurdering 

Hovedforslaget og alternativ 1 vil kunne påvirke Stokvad 

Bæk, men vil derudover næsten udelukkende berøre mindre 

vandløb, herunder vandløb der i forvejen modtager vejvand 

fra eksisterende bassiner langs motortrafikvejen nordøst om 

Herning. De større vandløb, der direkte berøres af afledningen 

fra regnvandsbassinerne, er Løven Å og Herningsholm 

Å. Herningsholm Å er i forvejen belastet af en stor afstrømning 

og vil yderligere blive belastet af afledningen af vand 

fra regnvandsbassinerne. 

Tabel 6.4 Den vurderede hydrauliske påvirkning 

og påvirkning med forurenende stoffer af recipienterne 

ved gennemførelsen af alternativ 1. Tabellen 

suppleres med indholdet af tabel 6.3. 


eksisterende 

Nye 

Hydraulisk 

belastning 




Fortynding 

Cadmium 

Chrom 


Af hensyn til den høje økologiske tilstand af Stokvad Bæk 

og det forventede relativt store afløb af vejvand til bækken 

bør det undersøges, hvorvidt der kan etableres nedsivning 

til det terrænnære grundvand for derigennem at rense 

vandet yderligere. Stokvad Bæk ligger i et område med særlige 

grundvandsinteresser (OSD) og nedsivning til grundvandsmagasinerne 

skal derfor undgås. 

Alternativ 2 vil ikke berøre Stokvad Bæk og afledning af 

vejvand vil foruden Løven Å og Herningsholm Å yderligere 

ske til store vandløb med stor vandføring, hvor påvirkningen 

som følge af udledningen vil være ubetydelig og uden 

konsekvens for tilstanden selv i Storå, der i dag opretholder 

en høj økologisk tilstand. 

alternativ 3 vil stort set berøre samme vandløb som hovedforslaget 

undtaget vandløbene nordøst for Herning. Ud over 

allerede etablerede regnvandsbassiner, etableres yderligere 

regnvandsbassiner på strækningen fra Snejbjerg til sammenfletningen 

nord for Herning. Udledningerne herfra vil i 

lighed med udledningerne fra de eksisterende bassiner ske 

til mindre vandløb. Herudover berøres Herningsholm Å ved 

afløbet fra Gødstrup Sø af vejvandet fra bassinerne, uden at 

den økologiske tilstand af den grund antages at forringes. 

Der vil ikke være væsentlige forskelle af virkningerne på 

miljøkvaliteten i de berørte vandløb mellem hovedforslaget 

og de alternative forslag, herunder alternativ 4, der en kombination 

af alternativ 2 og 3, bortset fra at den potentielle 

påvirkning af det følsomme vandløb Stokvad Bæk vil være 

størst i hovedforslaget samt i alternativ 1 og 3. 

Kobber 

Bly 

nikkel 


Mijøkrav 0,20 3,40 2,90 0,34 3,00 7,80 0,10 0,30 0,30 0,002 0,002 10,00 

vegen Å B0.0, B0.9 10 0,35 65,5 0,00 0,04 0,38 0,01 0,05 0,58 3,10 0,00 0,00 0,00 0,000 0,000 0,00 0,00 1,3 

Storå v. 


Lægård Bæk/ 

B1.1, B1.2 10 0,03 382,5 0,00 0,01 0,07 0,00 0,01 0,10 0,53 0,00 0,00 0,00 0,000 0,000 0,00 0,00 0,2 

Asmosekær 

Bæk, nedre 

B2.6 B4.1 5 5,9 0,80 18,0 0,00 0,16 1,39 0,03 0,18 2,10 11,27 0,00 0,00 0,00 0,000 0,000 0,01 0,00 4,7 

Frøjk Bæk 

B4.1, 

B4.2, B5.7 15 

Zink 


flouranthen 



Benzo(a)pyren 


Total PAH 

MtBe 

153 

Klorid



Tabel 6.5 Den vurderede hydrauliske påvirkning og påvirkning med forurenende 

stoffer af recipienterne ved gennemførelsen af alternativ 2. Tabellen 

suppleres delvist med indholdet af Tabel 6.3. 

6.5 evenTUelle ManGler 

Tilstanden i en række mindre vandløb og recipienter for 

vejvand har ikke kunnet vurderes på grund af manglende 

nyere oplysninger. Da tilstanden endvidere ikke er konstateret 

ved besigtigelse er vurderingerne dels baseret på ældre 

oplysninger (Moeslund, 1988) og dels skønnet i forhold til 

beliggenheden samt kendskab til øvrige tilsvarende vandløb 

i de enkelte vandløbssystemer. 

derudover vurderes kendskabet til de aktuelle forhold for 

de vandløb, der berøres af vejprojektet, at være tilstrækkelige 

til at vurderingerne af effekterne på overfladevandet 

som følge af gennemførelsen af vejprojektet er foretaget på 

et forsvarligt grundlag. Det vurderes endvidere, at virkningerne 

af de forskellige forslag til linjeføringer er tilstrækkeligt 

belyst. 

154 

Nye 

Hydraulisk 

belastning 




Fortynding 

Cadmium 

Chrom 

Figur 6.5 Vandløb der påvirkes ved tilvalg 1 på 

strækningen nord for Holstebro – Nordre Ringvejs 

forlængelse. 

Kobber 

Bly 

nikkel 


Mijøkrav 0,20 3,40 2,90 0,34 3,00 7,80 0,10 0,30 0,30 0,002 0,002 10,00 

tilløb til 

Frøjk Bæk 


Asmosekær 

Bæk, øvre 

tilløb til 


Asmosekær 

Bæk, øvre 

E10.3 6 

E11.8, 

E12.1 

Zink 

15 32,6 4,45 4,1 0,01 0,70 6,17 0,12 0,81 9,28 49,87 0,01 0,00 0,00 0,001 0,001 0,03 0,00 20,7 

E13.4 5 250,0 1,4 0,04 2,0 2 17,91 0,36 2,34 26,97 144,86 0,03 0,00 0,00 0,004 0,003 0,08 0,00 60,0 

Tiløb til Albæk E15.2 5 1000,0 1,1 0,05 2,57 22,80 0,46 2,98 34,33 184,36 0,03 0,00 0,00 0,005 0,003 0,10 0,00 76,4 

Bæk syd for 

Gammelby 

E17.3, 

E18.0 

Savstrup Å E18.7 23 5,8 0,59 18,2 0,00 0,16 1,38 0,03 0,18 2,08 11,16 0,00 0,00 0,00 0,000 0,000 0,01 0,00 4,6 

Storå opstrøms 

Savstrup Å 

Tvis Å(/Varhede 

Å) 

tilløb til tvis Å 

ved Sortehøj 

Morre Bæk 

E19.7, 

E20.0 

27 1,2 0,12 86,0 0,00 0,03 0,29 0,01 0,04 0,44 2,36 0,00 0,00 0,00 0,000 0,000 0,00 0,00 1,0 

E22.3 13 6,7 0,71 15,8 0,00 0,18 1,58 0,03 0,21 2,38 12,80 0,00 0,00 0,00 0,000 0,000 0,01 0,00 5,3 

E22.9 

E25.0, 

E26.2 

10 71,4 11,79 2,4 0,02 1,18 10,45 0,21 1,37 15,73 84,50 0,02 0,00 0,00 0,002 0,002 0,05 0,00 35,0 


flouranthen 



Benzo(a)pyren 


Total PAH 

MtBe 

Klorid


eksisterende 

Nye 

Hydraulisk 

belastning 

Tabel 6.6 Den vurderede hydrauliske påvirkning og påvirkning med forurenende 

stoffer af recipienterne ved gennemførelsen af alternativ 3. Tabellen suppleres 

delvist med indholdet af tabel 6.3. 




Fortynding 

Cadmium 

Chrom 

Kobber 

Bly 

nikkel 



Mijøkrav 0,20 3,40 2,90 0,34 3,00 7,80 0,10 0,30 0,30 0,002 0,002 10,00 

Bjallerbæk Bæk F41.9* 

F41.8*, 

F42.0* 

0,00 

tilløb til 

Bjallerbæk Bæk 

tilløb til 

F42.9 5 11,36 


v Ørnhoved 

F44.0 5 500,0 1,0 0,06 2,83 25,08 0,50 3,28 37,76 202,80 0,04 0,00 0,00 0,005 0,004 0,11 0,00 84,00 


v Gødstrup 

F44.3, 

F44.4* 

15 4,5 0,47 23,0 0,00 0,12 1,09 0,02 0,14 1,64 8,82 0,00 0,00 0,00 0,000 0,000 0,00 0,00 3,7 


Sønderbæk/ 

Fonvad Bæk 

F45.5, 

45.8 

Skibbild 

Sønderbæk/ 

Fonvad Bæk 

F46.7, 

F47.4 

21 46,7 3,76 3,1 0,02 0,90 7,98 0,16 1,04 12,01 64,53 0,01 0,00 0,00 0,002 0,001 0,03 0,00 26,7 

Mølbæk F48.8 8 266,7 17,70 1,4 0,04 2,06 18,24 0,37 2,38 27,46 147,49 0,03 0,00 0,00 0,004 0,003 0,08 0,00 61,1 

tilløb til rind Å F52.0 

Lervadskær 

Bæk 

F53.1 6 150,0 10,64 1,7 0,03 1,70 15,05 0,30 1,97 22,65 121,68 0,02 0,00 0,00 0,003 0,002 0,06 0,00 50,4 

Asmindkær 

Bæk 

F53.9; F54.3 24 266,7 18,35 1,4 0,04 2,06 18,24 0,37 2,38 27,46 147,49 0,03 0,00 0,00 0,004 0,003 0,08 0,00 61,1 


Nye 

Hydraulisk 

belastning 



Tabel 6.7 Den vurderede hydrauliske påvirkning 

og påvirkning med forurenende stoffer af Ellebæk 

ved tilvalg 1. 


Fortynding 

Cadmium 

Chrom 

Kobber 

Zink 


flouranthen 



Mijøkrav 0,20 3,40 2,90 0,34 3,00 7,80 0,10 0,30 0,30 0,002 0,002 10,00 

Ellebæk (tilløb) NR 1.9, 

NR 3.1, 

NR3.9 

Bly 

nikkel 

Zink 

15 500,0 4,32 1,2 0,05 2,36 20,90 0,42 2,73 31,47 169,00 0,03 0,00 0,00 0,005 0,003 0,09 0,00 70,0 


flouranthen 



Benzo(a)pyren 



Benzo(a)pyren 


Total PAH 

Total PAH 

MtBe 

MtBe 

Klorid 

155 

Klorid

Kapitel 7 – GRUNDVaND 

7. GRUNDVAND 


Grundvandsforholdene er kortlagt på basis af oplysninger 

indsamlet fra de nedenstående kilder. Der er indhentet oplysninger 

om drikkevandsindvinding, grundvand og geologi 

inden for en undersøgelseskorridor på minimum 1.000 m fra 

de mulige linjeføringer og tilslutningsanlæg. 

Oplysningerne er indhentet fra: 

■ Miljøportalen: Områder med drikkevandsinteresser og 

særlige drikkevandsinteresser. 

■ Miljøportalen: Nitratfølsomme indvindingsområder (kan 

bidrage til at vurdere grundvandsressourcens sårbarhed 

generelt). 

156 

■ GeUS’s boredatabase. Oplysninger om geologiske 

forhold i specifikke boringer. 

■ GeUS’s database: indvindingsboringer med årlige indvindingsmængder. 

■ Holstebro Kommune: indvindingsoplande samt områder 

til de almene vandværker. (Digitale kort indhentet fra 

kommunen, medio juni 2011.) 

■ Holstebro Kommune: Der er udført indsatskortlægning 

for Holstebro Vandværkskildeplads 2011, Nr. Felding 

Vandværks Kildeplads 2011, Frøjk Vandværks Kildeplads 

2011 og Gadegård Vandværks Kildeplads 2011.

■ Herning Kommune: indvindingsoplande samt områder til 

de almene vandværker. (Digitale kort indhentet fra kommunen, 

medio juni 2011.) 

■ Herning Kommune: Der er udført indsatsplan for 

Herning-lind 2002. 

■ Naturstyrelsen er i gang med indsatskortlægning ved 

aulum. Oplysninger indgår i det omfang de er tilgængelige 

på nuværende tidspunkt. 

7.2 RELEVANTE PLANFORHOLD 

- DRIKKEVANDSINTERESSER 

i forbindelse med kommunalreformen og amternes nedlæggelse 

fik retningslinjerne i Regionplan 2005 (Ringkøbing 

amt, 2006) for amterne retsvirkning som landsplandirektiv. 

Regionplanretningslinjer, der ikke er ophævet, vil fortsat 

være gældende med retsvirkning som landsplandirektiv. 

Da vandplanerne ikke er endeligt vedtaget, er det retningslinjerne 

i regionplanen (Ringkøbing amt, 2006), som gælder. 

Dog er kommuner og andre offentlige myndigheder forpligtigede 

til at anvende seneste viden, hvorfor det er drikkevandsinteresser 

(seneste viden) fra Miljøportalen (Miljøministeriet, 

2011a), der er anvendt i miljøvurderingen. 

Der skelnes på Miljøportalen mellem 2 områder: 

■ Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) 

■ Områder med drikkevandsinteresser (OD) 

Der har tidligere været en afgrænsning af områder med 

begrænsede drikkevandsinteresser, men disse udpeges 

ikke længere. 

Områder med særlige drikkevandsinteresser har højeste 

prioritet for drikkevand. inden for disse områder samt i indvindingsoplande 

til almene vandværker gennemføres den 

afgiftsfinansierede grundvandskortlægning efter miljømålsloven. 

Det er også inden for disse områder, der udarbejdes 

indsatsplaner efter vandforsyningsloven. 


7.2.1 Nitratfølsomme 

indvindingsområder – seneste viden 

Nitratfølsomme områder, er områder, hvor grundvandet er 

særligt følsomt overfor nitratforurening. De nitratfølsomme 

indvindingsområder er udpeget indenfor Områder med Særlige 

Drikkevandsinteresser (OSD) og i oplande til almene 

vandværker beliggende udenfor OSD, hvor den naturlige 

beskyttelse er lille (Miljøministeriet, 2011a). 

Retningslinjer for drikkevandsinteresser i regionplan 2005 

for Ringkøbing amt. 

■ Der er udpeget Områder med Særlige Drikkevandsinteresser 

(OSD), Områder med Drikkevandsinteresser 

(OD), og Områder med Begrænsede Drikkevandsinteresser 

(OBD). 

■ OSD skal optages i kommuneplanerne, og der skal 

redegøres for, hvordan grundvandet beskyttes i kommunerne. 

■ arealanvendelsen i OSD må generelt ikke ændres til en 

mere grundvandstruende art. Desuden skal aktiviteter, 

der øger beskyttelsen af grundvandet, fremmes. 

■ i områder med ringe eller dårlig naturlig beskyttelse af 

grundvandsressourcen må der ikke placeres nye aktiviteter 

eller anlæg, der kan udgøre en risiko for forurening 

af grundvandet. Disse områder og deres udnyttelse 

fastlægges i indsatsplaner. 

■ For råstofgrave i OSD gives der som hovedregel ikke 

dispensation fra forbuddet mod at modtage returjord, jf. 

afsnit 5.4 tilførsel af jord til råstofgrave, Retningslinje 2 i 

regionplanen (Ringkøbing amt, 2006). 

■ For arealer nær afgrænsningen af OSD vil der ske en 

individuel vurdering af, hvordan reglerne skal administreres. 

157


7.2.2 Indvindingsoplandene 

til de almene vandværker 

i henhold til regionplanen så er ”Vandværkernes indvindingsoplande” 

udpeget som OSD for de almene vandværker, 

som på nuværende tidspunkt indvinder vand med 

god vandkvalitet fra velbeskyttede magasiner. Desuden er 

vandværksoplande med regional betydning med i OSD, hvor 

det ud fra den viden, der er i dag, ikke er muligt at anvise 

grundvand af bedre kvalitet. 

For vandværker, der ikke har fået deres indvindingsopland 

udpeget som OSD gælder: 

■ at magasinet er sårbart og/eller grundvandskvaliteten er 

usikker på længere sigt, eller 

■ at der indvindes små mængder vand fra stor dybde eller 

i områder med markant opadrettet trykgradient. Under 

disse forhold kan indvindingsoplandet ikke, eller kun 

med meget stor usikkerhed, lægges fast. 

■ amtet ønsker at bevare den nuværende decentrale 

struktur for indvinding af vand til vandværker. en fordeling 

af indvindingen på mange magasiner og kildepladser 

sikrer den bedste kvalitet og den bedste sikkerhed i 

forsyningen”. 

158 


7.3.1 Geologi 

Undersøgelseskorridoren og vejtraceet for den eksisterende 

Rute 18 ligger landskabsmæssigt hovedsagelig inden for 

Skovbjerg Bakkeø. Boringer inden for undersøgelseskorridoren 

i dette område afspejler de geologiske forhold med 

hovedsagelig forekomst af morænesand/grus samt smeltevandssand/grus. 

s.. af betydning for beliggenheden og udstrækningen af 

grundvandsmagasinerne er tilstedeværelsen af de prækvartære 

lag, der ligger imellem kote 0 m og kote -50 m DVR90 i 

området omkring Holstebro By. Prækvartæroverfladen stiger 

mod Herning, hvor prækvartæret findes i ca. +25 til +50 m 

DVR90 omkring Herning By. Prækvartæroverfladen udgøres 

i området af sandede og lerede aflejringer fra paleogen og 

neogen (tertiæret) underlejret af den dybereliggende kalk, 

der findes i kote intervallet fra ca. -550 til -300 m DVR90. 

Området mellem Holstebro og Herning er præget af forkastninger, 

ligesom der ved Sinding observeres en salthorst 

(Skov-, et al., 1987). 

7.3.2 Dalstrukturer 

De begravede dale er vigtige i grundvandskortlægningen, 

da væsentlige grundvandsmagasiner findes i disse dalsystemer. 

I området omkring Holstebro er der kortlagt flere 

begravede dalsystemer (RIN11, RIN13 RIN23). Der er 

endvidere kortlagt en nordsydgående begravet dal (RiN1) 

øst for aulum og ned vest om Herning. Rundt om Herning 

er der endvidere flere svagt dokumenterede dalsystemer 

(RIN2,3,4,6) (Jørgensen, et al., 2009). Dalstrukturerne indgår 

i myndighedernes vurdering af grundvandsressourcen 

både hvad angår udpegning af områder med drikkevandsinteresser, 

men også i vurderingen af områdernes sårbarhed 

(Miljøministeriet, 2011b). 

7.3.3 Hydrogeologiske forhold 

En sammenligning af topografien og det terrænnære grundvandspotentiale 

viser, at grundvandet tilsyneladende står 

lavere end terræn i hovedparten af undersøgelseskorridoren, 

figur 7.1. Hvor grundvandet fremstår højere end terræn, 

kan det i områder med lerdække betyde, at der er artesiske 

forhold, hvilket gælder i den sydlige del af området omkring 

Herning. Hvor overfladen udgøres af sand kan det betyde, 

at man har terrænnært grundvand, hvilket gælder områder i 

den nordlige del, hvor der ikke forekommer særlige dæklag 

af ler. lavbundsområderne fremgår ligeledes af kortet. en 

usikkerhedsfaktor i denne kortlægning er dog, at potentialelinjerne 

og højdekurverne er udtryk for interpolation mellem 

målepunkter, og at interpolationen derfor ikke nødvendigvis 

afspejler den reelle forskel mellem topografi og grundvandsspejl.

7.3.4 Grundvandspotentiale 

Grundvandspotentialet for det regionale magasin, hvorfra 

vandindvindingen foregår, fremgår af figur 7.1. Grundvandspotentialet 

for det regionale magasin omkring Holstebro 

i den nordlige del af undersøgelseskorridoren ligger 

mellem kote 10 og 25 DVR90, figur 7.1. 

Grundvandspotentialet ligger i den centrale og den sydlige 

del af undersøgelseskorridoren mellem kote 35 og 45 

DVR90, figur 7.1. 


Figur 7.1 Grundvandspotentiale. Områder 

der muligvis har en opadrettet gradient er 

fremhævet med pink. Områder hvor grundvandet 

står lige under terrænfremstår som 

lysegrønne. efter Miljøcenter Ringkøbing, 

2007 

7.3.5 Sårbarhed 

Hvis der tages udgangspunkt i de udpegede ”Nitratfølsomme 

indvindingsområder” er det navnlig dele af Holstebro by 

og områderne ved indvindingsoplandene til aulum Vandværk 

og Snejbjerg Vandværk, der er sårbare overfor nedsivende 

nitrat, figur 7.2. Områderne vurderes dermed generelt 

sårbare over for nedsivning af miljøfremmede stoffer mv. 

Det skal understreges at disse områder kun er vurderet og 

udpeget indenfor OSD og indvindingsoplande til vandværker. 

Der kan således være sårbare områder ud over disse 

nitratfølsomme indvindingsområder. 

159


Figur 7.2 Drikkevandsinteresser inden 


160


Figur 7.3 Drikkevandsinteresser inden 

for den nordlige undersøgelseskorridor. 

161


Figur 7.4 Drikkevandsinteresser inden for den cen- 

trale og sydlige del af undersøgelseskorridoren. 

162

7.3.6 Drikkevandsforhold 

inden for undersøgelseskorridoren 

et større område med særlige drikkevandsinteresser (OSD), 

figur 7.3 dækker hovedparten af undersøgelseskorridoren 

i og omkring Holstebro. Den sydlige del af undersøgelseskorridoren 

øst om Holstebro løber hovedsagelig igennem 

områder med drikkevandsinteresser (OD). Den centrale 

del af undersøgelseskorridoren omkring aulum er desuden 

beliggende inden for OSD figur 7.4. Den sydlige del af korridoren, 

delstrækning omkring Snejbjerg vest for Herning 

samt området ved lund Huse øst for Herning er beliggende 

inden for OSD, figur 7.4. 

Vandindvinding 

Der er en række almene vandværker indenfor området hvor 

kildeplads og/eller indvindingsopland er beliggende indenfor 

den vurderede undersøgelseskorridor, se figur 7.5. 

indsatsplaner 

i indsatsplan for Frøjk Vandværks Kildeplads, der er placeret 

i Holstebro by, figur 7.5, anføres, at ”der som udgangspunkt 

ikke gives tilladelse til nedsivning fra nye vejanlæg indenfor 

indsatsområdet”, og at ”der ikke må forekomme ændring af 

arealanvendelsen til mere grundvandstruende art indenfor 

indsatsområdet”. 

Den vestlige del af undersøgelseskorridoren er placeret 

perifert i forhold til indsatsplanens indsatsområde, men dele 

af den vurderede undersøgelseskorridor på 1.000 m ligger 

dog indenfor indsatsområdet. indsatsområdet er her udpeget 

som ”Nitratfølsomt indvindingsområde”, og området er 

således sårbart overfor nedsivning. 

Dele af vejprojektets nordlige undersøgelseskorridor er 

placeret indenfor indsatsområdet i området omkring Måbjerg 

og syd herfor. Området ved Måbjerg er udpeget som ”Nitratfølsomt 

indvindingsområde”, og området er således sårbart 

overfor nedsivning. 

i indsatsplanen for Holstebro Vandværk, der er placeret i 

Holstebro by, Figur 7.5, anføres det, at ”der som udgangspunkt 

ikke gives tilladelse til nedsivning fra nye vejanlæg 

indenfor indsatsområdet”, og at ”der ikke må forekomme 

ændring af arealanvendelsen til mere grundvandstruende 

art indenfor indsatsområdet”. 

Store dele af vejprojektets nordlige undersøgelseskorridor 

er beliggende i indsatsområdet. ligeledes er vandværkets 

østligste beliggende boringer beliggende indenfor den vurderede 

korridor, figur 7.5. 

i indsatspianen for Gadegård Vandværk er angivet et 

indsatsområde svarende til en 300 m zone rundt om indvindingsboringen, 

figur 7.5. Indsatsområdet er beliggende 

perifert i forhold i forhold til det berørte/vurderede område 

og indgår ikke nærmere i vurderingen her. 


i indsatsplanen for Herning-lind er der angivet et indsatsområde 

svarende til de daværende indvindingsoplande, 

figur 7.5. Indvindingsoplandene er ved senere kortlægningsarbejde 

reviderede hvorfor der ved denne vurdering er taget 

udgangspunkt i de reviderede oplande. 

Der er i indsatsplanen ikke angivet nogen konkrete indsatser 

i forhold til eksisterende og nye veje. Det er dog angivet at 

Vejdirektoratet er opmærksom på indsatsplanens eksistens, 

og at flere tiltag sker for at minimere risikoen for at påvirke 

grundvandskvaliteten. 

Dele af den østligste undersøgelseskorridor og i mindre 

omfang dele af den sydligste undersøgelseskorridor er beliggende 

indenfor indsatsområdet (indvindingsoplandene), 

figur 7.5. 



Store dele af linjeføringen for hovedforslaget og for alternativerne 

ligger inden for områder med særlige drikkevandsinteresser 

samt inden for indvindingsoplande til en række 

almene vandværker. inden for nogle af indvindingsoplandene 

findes endvidere særligt sårbare indvindingsområder. 

i nedenstående tabel 7.1 ses en oversigt over hovedforslagets 

og alternativernes linjeføringer i de enkelte indvindingsoplande. 

7.4.1 Afledning af vejvand 

Den væsentligste risiko for grundvandet er knyttet til nedsivning 

af forurenende stoffer fra ubefæstede vejrabatter samt 

i forbindelse med trafikuheld. I forbindelse med anlæg af de 

nye vejstrækninger og udbygning af de eksisterende veje 

skal der tages særlig hensyn til de særlige drikkevandsområder 

og sårbare indvindingsområder. inden for områder 

med særlige drikkevandsinteresser (OSD) etableres kantopsamling 

og regnvandsbassiner, hvor der sker en rensning 

af vejvandet for bl.a. miljøfremmede stoffer før afledning 

til vandløb eller infiltration. Hvor det er nødvendigt etableres 

regnvandsbassiner med fast membran, der forhindrer 

nedsivning. 

i dag ledes vejvandet til grøfter langs den eksisterende 

strækning af rute 18, fra motortrafikvejen nordøst om Herning 

til Holstebro, hvorfra en del af vejvandet nedsiver til 

grundvandet. en udbygning af vejen med tilhørende etablering 

af regnvandsbassiner inden for OSD vil derfor indebære 

en bedre beskyttelse af grundvandet end situationen i dag. 

Vejvandet fra motortrafikvejene henholdsvis nordøst og syd 

om Herning opsamles i eksisterende regnvandsbassiner, 

hvoraf de fleste vil blive udvidet til en større kapacitet i forbindelse 

med udbygningen. 

Hovedforslaget og alternativerne forudsætter alle etablering 

af 12 til 13 regnvandsbassiner inden for områder med særlige 

drikkevandsinteresser. 

163


Figur 7.5 Vandværker, vandværksboringer og 

indvindingsoplande i området. På figuren er de 

oppumpede vandmængder i 2010 angivet. 

164

Tabel 7.1 linjeføring inden for 

indvindingsoplande. 


indvindingsopland Hovedforslag alt. 1 alt. 2 Alt. 3 alt. 4 Nordre Ringvejs 

Frøjk Vandværk 

indvindingsopland, OSD 

og særligt følsomt 

- ● ● ● ● - 

Holstebro Vandværk 


og særlig følsomt 

● ● ● ● ● - 

Gadegård Vandværk 



● ● - ● - - 

aulum Vandværk 



● ● ● ● ● - 

Nordre Vandværk 

indvindingsopland og OSD 

● ● ● - - - 

Gødstrup Vandværk 

indvindingsopland 

● ● ● ● ● - 

Snejbjerg Vandværk 



- - - ● ● - 

7.4.2 Grundvandssænkning 

I lavtliggende områder, hvor grundvandet findes tæt ved 

terræn, kan det være nødvendigt, at udføre midlertidig 

grundvandssænkning i forbindelse med anlægsarbejderne. 

Der forventes ikke udført anlægsaktiviteter der forudsætter 

en permanent grundvandssænkning. 

inden for indvindingsoplandene skal der udføres supplerende 

undersøgelser for at afklare om anlægsarbejder og 

eventuelle midlertidige grundvandssænkninger vil kunne 

påvirke grundvandsinteresserne. 

7.4.3 Spild 

Under normale driftsforhold vil der ikke være risiko for forurening 

af grundvandet, og et eventuelt spild på kørebanen 

vil via afløbssystemet kunne begrænses til regnvandsbassinerne. 

Ved anlægsarbejderne er der risiko for, at der kan forekomme 

spild af olieprodukter fra entreprenørmaskiner i forbindelse 

med læk eller ved tankning fra entreprenørtanke. 

Der vil med hensyn til en eventuel påvirkning af grundvandet 

ikke være væsentlige forskelle mellem hoveforslag og 

alternativer. Hverken hovedforslag eller alternativer vurderes 

at ville medføre væsentlig påvirkning af grundvandsressourcen. 

7.5 AFVÆRGEFORANSTALTNINGER 

afværgeforanstaltninger til beskyttelse af jord og grundvand 

mod nedsivende forurenet vejvand er beskrevet i foregående 

afsnit samt i afsnittet om overfladevand. 

Under anlægsarbejdet etableres en række midlertidige 

oplagspladser, arbejdspladser og skurbyer, hvor der også vil 

forekomme oplag af bl.a. brændstof. For at undgå forurening 

af grundvandsressourcen i forbindelse med anlægsarbejdet 

bør oplagspladser, arbejdspladser og skurbyer etableres 

uden for OSD og de særligt følsomme områder. endvidere 

skal oplag af olie og andre kemikalier sikres jf. gældende 

regler således eventuelle spild ikke nedsiver, men kan 

opsamles. 

Der udarbejdes en beredskabsplan for anlægsprojektet. 

7.6 EVENTUELLE MANGLER 

Naturstyrelsen er i gang med indsatskortlægning ved aulum 

som endnu ikke er afsluttet. 

165

Kapitel 8 – forurenet jord 

8. FORURENET JORD 


der er indhentet oplysninger om forurenede og muligt forurenede 

arealer inden for en undersøgelseskorridor på 200 

m fra midten af den planlagte vejstrækning. Hvor strækningen 

er sammenfaldende med eksisterende hovedvej, er 

undersøgelseskorridoren indskrænket til 45 m fra vejmidten. 

enkelte steder i forbindelse med vejkrydsninger eller tilslutninger 

er undersøgelseskorridoren udvidet til at dække et 

større areal. Undersøgelseskorridoren fremgår af figur 8.1. 

oplysninger vedrørende strækningerne Sinding – Herning n 

og Snejbjerg – Sig (Herning S) er hentet fra tidligere flyfotokortlægninger 

henholdsvis (Vejdirektoratet, 2001; 2002). for 

begge sidstnævnte strækninger er oplysninger vedrørende 

kortlagte arealer opdateret. 

166 

de forurenede og muligt forurenede arealer er inddelt i 

følgende typer: 

■ opfyldte og muligt opfyldte arealer – opfyldte vandhuller, 

råstofgrave eller lavninger. 

■ Kortlagte og udgåede arealer – arealer, der af regionen 

er kortlagt som forurenede (V2) eller muligt forurenede 

(V1) jf. jordforureningsloven (Miljøstyrelsen, 2009) samt 

arealer, der er udgået før kortlægning eller efter kortlægning. 

■ Områdeklassificerede arealer - byområder, hvor jorden 

antages at være lettere forurenet, udpeget af kommunerne 

jf. jordforureningslovens § 50a. 

■ industriarealer – arealer, hvor der er registreret industri.

oplysninger vedrørende opfyldninger og er indhentet ved 

gennemgang og sammenligning af høje og lave målebordsblade 

samt flyfotos og orthofotos fra årgangene 1945, 1954, 

2004 og 2010. digitale høje og lave målebordsblade er 

hentet på danmarks Miljøportal (2011). Vejdirektoratet har 

udleveret digitale flyfotos og orthofotos. 

oplysninger vedrørende regionens V1- og V2-kortlagte 

lokaliteter samt lokaliteter, som er udgået af kortlægningen 

eller udgået før kortlægning, er hentet som digitale data fra 

Kortinfo (2011) samt fra regionens elektroniske arkiv jar 

(jordforureningslovens areal register). 

Oplysninger vedrørende industriarealer og områdeklassificerede 

arealer er hentet hos henholdsvis Herning Kommune 

og Holstebro Kommune samt digitalt på danmarks Miljøprotal 

(2011). Som industriarealer er kun medtaget arealer 

med erhvervsbygninger. Således er landbrugsarealer ikke 

medtaget, medmindre de er bebyggede. 


der er ved gennemgangen af undersøgelseskorridoren 

lokaliseret i alt 167 forurenede eller muligt forurenede fokusarealer 

fordelt på typer, som vist i tabel 8.1. 

opfyldninger af f.eks. tidligere vandhuller eller sandgrave 

kan være forurenede, idet der kan være benyttet forurenet 

fyldjord. 46 opfyldte eller muligt opfyldte arealer er kortlagt 

inden for flyfotokorridoren. Heraf ligger 14 af arealerne så 

tæt på linjeføringen, at der er risiko for konflikt. Lokaliseringen 

af disse arealer er angivet på figur 8.2 til figur 8.4 


af de 66 lokaliteter, som regionen har registreret efter 

jordforureningsloven, har én lokalitet status som lokaliseret 

men uafklaret, 27 lokaliteter er kortlagt på Vidensniveau 

1 som mulig forurenede (V1), 10 lokaliteter er kortlagt på 

Vidensniveau 2 som kendt forurenede (V2), 5 lokaliteter 

har status som udgået af kortlægning og 23 lokaliteter har 

status som udgået inden kortlægning. 17 V1-kortlagte lokaliteter 

og 10 V2-kortlagte lokaliteter ligger så tæt på linjeføringen, 

at der er risiko for konflikt. Lokaliseringen af disse 

lokaliteter er angivet på figur 8.2 til figur 8.4 

lokaliteter, som enten har status som lokaliseret eller V1kortlagt, 

kan potentielt være forurenede, mens lokaliteter, 

som har status som V2-kortlagt, er påvist forurenede. arealer, 

som er udgået af kortlægning eller inden kortlægning, er 

enten lettere forurenet eller ikke forurenet. 

fokusarealtype antal 

opfyldninger og mulige 

opfyldninger 

46 

Kortlagte og udgåede arealer 66 

Områdeklassificerede arealer 4 

industriarealer, ikke kortlagte 51 

Tabel 8.1 

fokusarealer i undersøgelseskorridoren 

for rute 18 Herning – 

Holstebro. 

167


Jorden på de områdeklassificerede arealer er som udgangspunkt 

lettere forurenet og skal håndteres som lettere 

forurenet medmindre andet dokumenteres ved prøvetagning 

og analyse jf. Jordflytningsbekendtgørelsen. 3 af de områdeklassificerede 

arealer ligger så tæt på linjeføringen, at der 

er risiko for konflikt og er angivet på figur 8.2 til figur 8.4. 

de registrerede ikke kortlagte industriarealer inden for 

undersøgelseskorridoren er næsten alle bebyggede dele af 

større landbrugsejendomme og minkfarme og vurderes generelt 

ikke som potentielt forurenede, medmindre regionen 

har registreret ejendommene pga. pesticidhåndtering, større 

oplag af olie, kemikalier m.m. 

Vejanlægget vil medføre, at der skal afgraves og håndteres 

vej- og rabatjord fra eksisterende vejtracéer. 

der vil generelt i forbindelse med vejarealer være diffus 

forurening af overfladejorden med tungere olier, polyaromatiske 

hydrocarboner (PAH) og bly fra trafikken. Der kan 

desuden være områder inden for vejarealet med kraftigere 

forurening som følge af spild i forbindelse med uheld. Vej- 

og rabatjord fra offentlige veje skal som udgangspunkt 

håndteres som lettere forurenet medmindre andet dokumenteres 

ved prøvetagning og analyse jf. Jordflytningsbekendtgørelsen 

(Miljøstyrelsen, 2007). 

ligeledes vil projektet medføre, at der skal afgraves og 

håndteres jord og materialer fra eksisterende jernbanetracéer. 

Jernbanearealerne anses generelt ligesom vejarealer 

for diffust forurenede med tungere olier og paH. 



44 af fokusarealerne vurderes at være beliggende så tæt på 

vejføringen, at der er risiko for, at der skal graves i arealerne. 

i nedenstående tabel 8.2. fokusarealer samt risiko for 

konflikt for Rute 18 Herning – Holstebro. ses fokusarealerne 

fordelt på de enkelte delstrækninger med angivelse af type 

samt, hvorvidt det planlagte vejtracé gennemskærer eller 

tangerer arealet. 

linjeføringen i Hovedforslaget med motorvej fra Holstebro S 

til Herning n og vejforbindelse vest om Herning tangerer 4 

V1-kortlagte lokaliteter og én V2-kortlagt lokalitet. endvidere 

gennemskæres 6 V2-kortlagte vejopfyldninger i forbindelse 

med eksisterende vejkryds på strækningen Sinding – Herning 

n. Yderligere 2 opfyldninger gennemskæres og 6 

opfyldninger tangeres af hovedforslagets linjeføring. 

168 

Ved linjeføringen for alternativ 1 og alternativ 3 vil 13 V1kortlagte 

lokaliteter og én V2-kortlagt lokalitet kunne blive 

berørt i forbindelse med udbygningen af den eksisterende 

strækning i Holstebro - Herningvej og Holstebro ringvej. 

Ved alternativ 3 og 4 med vejforbindelse alene vest om Herning 

vil de 6 V2-kortlagte vejopfyldninger på strækningen 

Sinding – Herning n ikke blive berørt. 

Der er ikke lokaliseret nogen fokusarealer ved vejtracét for 

nordre ringvejs forlængelse nord for Holstebro. 

Hovedforslaget og alle 4 alternativer indebærer jordarbejder 

på forurenede eller potentielt forurenede arealer. Håndtering 

af forurenet og potentielt forurenet jord vil ske efter en 

jordhåndteringsplan og i henhold til gældende regler samt 

retningslinjer og krav fra Holstebro og Herning Kommuner. 

der vil ved jordarbejderne blive taget særligt hensyn til områder 

med særlige drikkevandsinteresser (oSd) og eventuelle 

indvindingsoplande til vandforsyninger. 

Hverken hovedforslag eller alternativer vurderes at ville 

påvirke forurenede arealer, således at det kan medføre 

væsentlig miljømæssig påvirkning. 

8.4 AFVÆRGEFORANSTALTNINGER 

Håndtering af forurenet jord skal ske i henhold til jordforureningsloven 

(Miljøstyrelsen, 2009) samt efter Jordflytningsbekendtgørelsen 

(Miljøstyrelsen, 2007) om anmeldelse og 

dokumentation i forbindelse med flytning af jord. 

8.4.1 Jordflytning 

Jordflytningsbekendtgørelsen gælder for flytning af forurenet 

jord, flytning af jord fra kortlagte ejendomme, flytning af jord 

fra arealer som anvendes som offentlige vej samt arealer, 

der er omfattet af områdeklassificering. I bekendtgørelsen er 

der fastsat krav til udtagning af jordprøver, antal og metode 

samt til analyse af jordprøver, analyseparametre og -metode. 

forurenet jord skal bortskaffes til en godkendt modtager. 

Flytning af jord jf. jordflytningsbekendtgørelsen skal anmeldes 

til den pågældende kommune. 

8.4.2 Anmeldelse 

i henhold til jordforureningslovens § 8 skal kommunen søges 

om tilladelse inden bygge- og anlægsarbejder påbegyndes 

på lokaliteter, der er kortlagt på V1 eller V2 efter jordforureningsloven. 

tilladelse skal søges, hvis det kortlagte areal 

er omfattet af offentlig indsats, hvilket gælder områder med 

særlige drikkevandsinteresser (oSd), indvindingsoplande 

og arealer med følsom arealanvendelse - bolig, børneinstitution, 

offentlig legeplads, rekreativt område, alment tilgængeligt 

område, kolonihave eller institution i øvrigt.


Figur 8.1 Undersøgelseskorridor fra flyfoto- 

gennemgang for områder med forurenede og muligt 

forurenede arealer. for strækningerne Sinding- 

Herning n og Snejbjerg-Sig er der tidligere udført 

flyfotokortlægning. 

169


170

◄Figur 8.2 fokusarealer med risiko 

for konflikt i forbindelse med linjeføringer 

omkring Holstebro. 


Figur 8.3 Fokusarealer med risiko for konflikt 

i forbindelse med linjeføringens midterste del 

omkring aulum. 

171


Figur 8.4 Fokusarealer med risiko for konflikt i 

forbindelse med linjeføringer omkring Herning. 

172

8.4.3 Genanvendelse af forurenet jord 

i henhold til Miljøbeskyttelseslovens § 19 eller i særlige 

tilfælde § 33 kræver mellemoplag og genanvendelse af 

vejjord til nyanlæg af støjvolde, ramper og lignende en tilladelse 

fra kommunen. 

jord, der alene er forurenet med visse metaller, samt uforurenet 

bygge- og anlægsaffald kan genanvendes i henhold 

til bekendtgørelsen om anvendelse af restprodukter og jord 

til bygge- og anlægsarbejder (Miljøstyrelsen, 2010). Genanvendelse 

jf. denne bekendtgørelse skal anmeldes til den 

pågældende kommune. 

Tabel 8.2 fokusarealer samt 

risiko for konflikt for Rute 18 

Herning – Holstebro. 


8.5 MANGLER 

i forbindelse med lokalisering af forurenede og eventuelle 

forurenede arealer er der ikke udført besigtigelse eller andre 

former for undersøgelser på arealerne. Kortlægningen er udelukkende 

baseret på det foreliggende materiale, som nævnt i 

Metode og afgrænsning. 

omfang af nødvendige forureningsundersøgelser er ikke 

vurderet. 

en handlingsplan for håndtering af forurenet jord og grundvand 

skal udarbejdes i forbindelse med anlægsprojektet. 

lokalitet nr. fokustype adresse/lokalisering Konflikt Bemærkninger 

Holstebro S – aulum 

661-80175 V1 Kortlagt areal Munkbrovej 4 

tangering lokaliteten er kortlagt på V1, på grund af et 

7500 Holstebro 

samlet olieoplag < 10.000 l. der har siden 

Matr. nr. 2k, 2ae og 2af Halgårde, tvis 

1961 været korn- og foderstofforretning på 

lokaliteten. 

det kortlagte areal er på 8.236 m2 . 

r18.21-5 opfyldt vandhul St. 21,9 km tangering Areal ca. 1.200 m2 Herningvej og Holstebro ringvej 

661-00350 V1 Kortlagt areal nybovej 17 og 19 

tangering lokaliteten er kortlagt på V1, på grund af 


et olieoplag på 10.000 l og anvendelse til 

Matr. 11fh og 11ex Holstebro Markjorder 

trykkeri. 

fra Hammerum 


661-00117 V1 Kortlagt areal ny Bo Bakke 1 



anvendelse til autoværksted siden 1969. 

Matr. nr. 11eu Holstebro Markjorder fra 

Hammerum 


661-00127 V1 Kortlagt areal nybovej 5 




Matr. nr. 11ey Holstebro Markjorder fra 

Hammerum 


661-40157 V1 Kortlagt areal lægårdvej 86 



anvendelse til trykkeri i perioden 1970 til 

Matr. nr. 1bg lægård, Holstebro jorder 

2000. 


661-30155 V1 Kortlagt areal lægårdvej 90 



tidligere anvendelse til plastvirksomhed og 

Matr. nr. 1bd lægård, Holstebro jorder 

vaskeri samt olieoplag > 10.000 l. 


661-00101 V1 Kortlagt areal lægårdvej 91 og Hjaltesvej 2a-d 7500 tangering lokaliteten er kortlagt på V1, på grund af 

Holstebro 

tidligere anvendelse til plastvirksomhed og 

Matr. nr. 1dg og 1aæ lægård, 

vaskeri samt olieoplag > 10.000 l. 

Holstebro jorder 


173



661-00242 V1 Kortlagt areal Hjaltesvej 4 


Matr. nr. 1bb lægård, Holstebro jorder 

661-30160 V1 Kortlagt areal Mads Bjerres Vej 5 


Matr. nr. 1ba lægård, Holstebro jorder 



Matr. nr. 1bo lægård, Holstebro jorder 



Matr. nr. 1bq lægård, Holstebro jorder 

661-70233 V1 Kortlagt areal ivar lundgaards Vej 11 


Matr. nr. 14ag Måbjerg, Holstebro 

jorder 

661-40194 V1 Kortlagt areal nyholmvej 2 


Matr. nr. 11aø Måbjerg, Holstebro 

jorder 

661-00100 V1 Kortlagt areal lundholmvej 9 


Matr. nr. 11dn Måbjerg, Holstebro 

jorder 

661-70509 V2 Kortlagt areal lundholmvej 23 


Matr. nr. 11br Måbjerg, Holstebro 

jorder 

r18.21-6 områdeklassificeret 

Holstebro n – aulum 

174 

del af byområdet Gennemskæring 

tangering lokaliteten er kortlagt på V1, på grund 

af tidligere anvendelse til jern-og 

metalvareindustri. 



tidligere anvendelse til møbelindustri med 

industrilakering. 


tangering lokaliteten er kortlagt på V1, på grund 

af anvendelse til laboratorium og stort 

olieoplag med stander. 



anvendelse til vognmandsvirksomhed og 

autoværksted. 



anvendelse til kemisk industri siden 1974. 



anvendelse til autoværksted i perioden 

1972 til 1996. 





tangering lokaliteten er kortlagt på V2, da der ved 

er konstateret olieforurening af jorden på 

grunden. 

det kortlagte areal er på 10.907 m 2 . 

en stor del af arealerne omkring den 

eksisterende vej er områdeklassificeret. 

661-30579 V2 Kortlagt areal Måbjerg Holstebro n tangering lokaliteten er V2-kortlagt, og omfatter den 

sydlige halvdel af vejen nupark, hvor der er 

anvendt forbrændingsslagger til opbygning 

af vejkassen. 

det kortlagte areal er på 7.557 m 2 . 

r18.10-5 områdeklassificeret 

Måbjerg Holstebro n tangering den nordvestligste del af det 

planlagte vejtracé ligger lige ved et 

områdeklassificeret areal. 

r18.12-8 opfyldt vandhul St. 12,9 km Gennemskæring 

Areal ca. 200 m2 r18.13-1 opfyldt vandhul St. 13,1 km Gennemskæring 

Areal ca. 3.700 m2 r18.15-2 opfyldt vandhul St. 15,2 km Gennemskæring 

Areal ca. 200 m2 r18.16-4 opfyldt vandhul St. 16,3 km tangering Areal ca. 450 m2 r18.24-3 opfyldning St. 24,0 km Gennemskæring 

Areal ca. 1.500 m2 r18.26-5 opfyldt vandhul St. 26,7 km Gennemskæring 

Areal ca. 400 m2



aulum – ljørring – Sinding 

657-00655 V2 Kortlagt areal tangering lokaliteten er kortlagt på V2, da der er 

udlagt blyholdige slagger som bundsikring 

under oplagsplads. 


r18.36-1 opfyldning St. 36,2 km Gennemskæring 

Areal ca. 1.700 m2 . 

Sinding - Herning n 

657-30834 V2 Kortlagt areal Schæferivej Trehøjevej Sikjærvej Gennem- lokaliteterne er kortlagt på V2, da der er 

657-30835 

Sebbesandevej trælundvej alhedestien skæring anvendt kategori 3 arsenholdig flyveaske/ 

657-30836 

7400 Herning 

fyldmaterialer til dæmningsopbygning af 

657-30837 

de skærende veje Schæferivej, Trehøjevej, 

657-30838 

Sikærvej, Sebbesandevej, trælundvej og 

657-30839 

alhedestien. 

Sinding – Herning S 

657-80909 V1 Kortlagt areal Helstrupvej 69, 7400 Herning Matr. nr. tangering lokaliteten er kortlagt på V1, da der har 

4m Snejbjerg By, Snejbjerg 

været korn- og foderstofforretning med 

olieoplag. Det kortlagte areal er ca. 58.327 

m2 . 

657-30805 V1 Kortlagt areal trehøjevej Snejbjerg nV 7400 Herning tangering lokaliteten er en del af landevejen Vildbjerg 

til tjøring og er kortlagt på V1, da der er 

anvendt støberisand som bundsikring under 

en del af vejanlægget. 

Det kortlagte areal er ca. 11.762 m2 . 

657-30835 V2 Kortlagt areal tjørring Hovedgade 82 og Sindingvej tangering lokaliteten er en del af krydset Sindingvej/ 

6 7400 Herning Matr. nr. 1r Ørnhoved, 

Trehøjevej ca. 3 km nordvest for Herning. 

Herning jorder 

lokaliteten er kortlagt på V2, da der er 

anvendt slagger som bundsikring under en 

del af vejanlægget. det kortlagte areal er 

5.563 m2 . 

r18.41-2 opfyldning St. 41,4 km tangering Areal ca. 700 m2 . 

r18.41-3 opfyldning St. 41,6 km tangering Areal ca. 6.000 m2 . 

r18.41-5 opfyldning St. 41,7 km tangering Areal ca. 1.600 m2 . 

r18.42-5 opfyldning St. 42,2 km tangering Areal ca. 400 m2 . 

r18.42-7 opfyldt vandhul St. 42,3 km tangering Areal ca. 800 m2 . 

r18.48-9 opfyldt vandhul St. 48,9 km Gennemskæring 

Areal ca. 2.050 m2 . 

657-31022 V1 Kortlagt areal Syd for Snejbjerg Gennem- lokaliteten er kortlagt på V1, da der 

skæring tidligere har været fyldplads. 

det kortlagte areal er 114.161 m2 . 

r18.49-6 område- 

Baggeskærvej Herning SV tangering Ved Baggeskærvej sydvest for Herning 

klassificeret 

ligger det planlagte vejtracé lige ved et 

områdeklassificeret areal. 

175

KAPItEl 9 – RåstoFFER oG AFFAlD 

9. råstoffer og affald 

9.1 Metode og afgrÆNsNINg 

Rambøll har opgjort forbruget af råstoffer i forbindelse med 

projektet, og oplysninger herfra danner grundlag for beregninger 

m.m. i det følgende afsnit. Forbruget af råstoffer og 

bygge- og anlægsmaterialer er opgjort for hovedforslaget 

samt for Alternativ 1 til 4 og for tilvalg 1-3. Herefter er der 

foretaget en vurdering af de enkelte forslags for råstofforbrug, 

lige som affaldsfrembringelsen er beskrevet. 

De øverste jordlag op til eksisterende vej er jf. jordflytningsbekendtgørelsen 

(Miljøministeriet, 2007) som udgangspunkt 

potentielt lettere forurenet. Potentielt lettere forurenet jord 

skal ikke forveksles med de af Region Midtjylland forureningskortlagte 

arealer som fremgår af afsnittet om forurenet 

jord. 

Egentlige afværgeforanstaltninger er beskrevet i afsnittet 

”Genanvendelse og bortskaffelse af affald” 

176 

9.2 saMlet oPgØrelse 

I forbindelse med vejbyggeriet vil der blive brugt råstoffer i 

form af stabilgrus, bundsikring (sand og grus), asfalt, beton 

og stål. 

Forbruget af beton og stål til bro- og tunnelarbejder er, for 

hovedparten af forslagene, ikke endeligt opgjort endnu, men 

forbruget vurderes ikke at udgøre et råstofmæssigt problem. 

Der henvises til Rambølls Vejtekniske Rapport og Brotekniske 

Rapport for udbygning af Ringvejen i Holstebro til 4 

spor, med hensyn til foreløbige vurderinger af ombygningsaktiviteterne 

for broerne og vejsystemet på Ringvejen. 

Ud over ovenstående forbrug af råstoffer, vil der være 

forbrug af bl.a. materialer til etablering af autoværn, kørebaneafmærkning, 

skiltning og belysning. Forbruget er 

ikke opgjort, men vurderes umiddelbart at være mindst for 

hovedforslaget og højst for Alternativ 4.

Aktivitet Enhed 

Hovedforslag 

Alternativ 1 Alternativ 2 Alternativ 3 Alternativ 4 tilvalg 2 tilvalg 2 tilvalg 3 

Jordarbejder 

Muldafrømning m3 568.610 568.610 720.390 654.350 806.130 19.070 173.070 200.370 

Rabatafrømning m3 45.555 55.917 51.550 51.487 47.120 310 5.180 5.180 

Blødbund m3 92.000 92.000 112.000 92.000 112.000 - 10.000 10.000 

Erstatningsfyld m3 46.000 46.000 56.000 46.000 56.000 - 5.000 5.000 

Afgravning og 

indbygning 

m3 913.635 927.538 1.418.967 1.194.629 1.686.058 16.728 339.618 429.393 

Afgravning og 

udsætning 

m3 532.577 532.577 494.825 569.409 531.657 62.882 42.848 52.823 

tilført fyld m3 960.967 986.766 1.775.015 1.212.962 2.001.211 - 392.984 512.693 

Potentielt forurenet 

jord2 Belægningsarbejder 

tons 14.040 27.943 136.800 39.643 148.500 - 5.760 5.760 

Asfaltforbrug tons 464.291 504.415 620.396 605.716 721.697 13.906 116.134 165.255 

opbrudt asfalt1 tons 16.401 16.401 

stabilgrus m3 190.599 205.149 255.291 246.833 296.974 5.830 54.211 70.962 

Bundsikring m3 610.400 639.192 824.274 798.468 983.550 20.103 220.770 260.130 

Bundsikring og 

stabilgrus 

m3 801.000 844.342 1.079.565 1.045.301 1.280.524 25.933 274.982 331.092 

Tabel 9.1 Afgravning af jord samt forbrug af jord, stabilgrus, bundsikring og asfalt: 

1 opbrudt asfalt er kun opgjort for strækningen der udgøres af Herningvej, Holstebrovej og struer landevej. 

2 Der er ikke opgjort potentielt forurenet jord for Ndr. Ringgades forlængelse. 

Råstoffer som sand og grus er ikke en fornybar ressource, 

og anbefales derfor genbrugt i vejprojektet i videst mulig 

udstrækning. Dette er for at forbruget af råstoffer kan 

reduceres mest muligt. Det gælder for både hovedforslaget, 

alternativer og tilvalg. 

I ovenstående tabel 9.1 ses det, at både hovedforslaget og 

alle alternativerne kræver, at der tilføres jord til vejprojektet. 

Der skal derfor ikke bortkøres jord der egnet som indbygning 

i vejprojektet. 

Der er i forbindelse med ”Forslag til Råstofplan 2012 for 

Region Midtjylland” foreslået flere nye råstofgraveområder 

i nærområdet af Herning. Disse skal bl.a. skal være med 

til at forsyne det kommende motorvejsbyggeri. Der ligger 

ligeledes flere eksisterende råstofgraveområder omkring 

Holstebro. Der vil ikke blive tilført jord til råstofgravene med 

mindre der foreligger en dispensation fra Region Midtjylland 

til at tilføre jord til den pågældende grav. 


9.3 geNaNVeNdelse 

og BortsKaffelse af affald 

Der vil i vejprojektet blive gjort en stor indsats for at optimere 

udnyttelsen af ressourcer ved at genanvende opbrudt asfalt, 

stabilgrus, bundsikring, beton mv. fra eksisterende vejstrækninger, 

der indgår i projektet. Da alle vejforslagene har en 

negativ jordbalance, vil det jord, stabilgrus og bundsikring 

der frem kommer i forbindelse med vejprojektet, for hovedpartens 

vedkommende, blive genindbygget i vejprojektet 

– resten bortskaffes i henhold til reglerne i jordflytningsbekendtgørelsen 

(Miljøministeriet, 2007) og jordforureningsloven 

(Miljøministeriet, 2009). 

De producerede affaldsmængder skal kildesorteres og 

behandles i henhold til Herning Kommunes og Holstebro 

Kommunes affaldsregulativer (Herning Kommune, 2012; 

Holstebro Kommune, 2008). 

177


Aktivitet Afhændelsessted 

Betonbrokker Anlæg til modtagelse af genanvendeligt 

bygge- og anlægsaffald1 stål Metalhandler/skrothandler 

Nedrivningsaffald Anlæg til modtagelse af genanvendeligt 

bygge- og anlægsaffald2 Dagrenovation, 

Forbrændingsanlæg, genbrugsplads 

træaffald, pap, papir, eller affaldsdeponi 

plastemballage, 

dunke, tromler 2 

Tabel 9.2 Bortskaffelse af affald 

1 Anvises i henhold til kommunernes affaldsregulativer. 

2 sorteres og behandles i henhold til kommunernes affaldsregulativer. 

I henhold til affaldsregulativet for Holstebro (og struer) Kommune 

skal der foretages anmeldelse af affald fra bygge- og 

anlægsaktiviteter til kommunen, når der samlet fremkommer 

mere end 5 tons affald. Anmeldelsen skal ske senest 14 

dage før igangsættelsen og foretages på et særligt skema, 

som rekvireres hos Holstebro Kommune. I Herning Kommune 

skal alle virksomheder tilmelde sig for at bruge kommunens 

genbrugspladser. 

Ikke genanvendeligt affald kan køres til Østdeponi i henhold 

til gældende regler. 

Håndtering af affald i forbindelse med vejprojektet er ens for 

alle løsningsforslag og fremgår af nedenstående tabel: 

9.4 VUrderINg af VIrKNINger 

9.4.1 Vurdering af 

virkninger af hovedforslaget 

Det er foreløbig opgjort, at der i hovedforslaget skal bruges 

ca. 0,8 mio. m 3 bundsikring og stabilgrus. Det svarer til ca. til 

9,5 % af indvindingen af sand, grus og sten i Region Midtjylland 

(baseret på foreløbige tal fra Danmarks statistik). 

Der skal bruges ca. 464.291 tons asfalt i forbindelse med 

hovedforslaget. opbrudt asfalt vil blive genanvendt i vejprojektet 

i det omfang, det er muligt. 

Det er vurderet, at der potentielt er ca. 14.040 tons forurenet 

jord, der skal bortskaffes i forbindelse med hovedforslaget. 

Alt efter forureningsgraden vil forurenet jord kunne indbygges 

i forbindelse med opførelse af vejanlægget. Dette 

kræver dog en tilladelse i medfør af miljøbeskyttelsesloven 

(Miljøministeriet, 2010). 

samlet set vurderes hovedforslaget at være det mindst 

råstofressourcekrævende forslag. Det er ligeledes den vej- 

178 

føring, hvor der skal tilføres mindst jord og håndteres mindst 

potentielt forurenet jord. 

9.4.2 Vurdering af virkninger af 

alternativ 1 udbygning af Herningvej, 

ringvejen og struer landevej 

Udbygningen af Herningvej, Ringvejen og struer landevej 

kræver et merforbrug af stabilgrus og bundsikring på ca. 

43.342 m 3 og et merforbrug af asfalt på ca. 40.124 tons, set 

i forhold til hovedforslaget. 

Det er vurderet, at der skal håndteres ca. 27.943 tons potentielt 

forurenet jord i forbindelse med alternativ 1. se i øvrigt 

under hovedalternativet mht. genbrug af potentielt forurenet 

jord. 

Alternativ 1 vurderes at være det forslag, der er næst mindst 

råstofressourcekrævende. Det er ligeledes den strækning 

hvor der er vurderet næst mindst potentielt forurenet jord og 

hvor der skal tilføres næst mindst jord. 

9.4.3 Vurdering af virkninger af 

alternativ 2 ny motorvej øst om Holstebro 

Alternativ 2 med en ny motorvej øst om Holstebro kræver ca. 

278.566 m 3 mere stabilgrus og bundsikring, og ca. 156.105 

tons mere asfalt, end der skal bruges i hovedforslaget. 

Det er vurderet, at der skal håndteres ca. 136.800 tons 

potentielt forurenet jord i forbindelse med alternativ 2. se 

i øvrigt under hovedalternativet mht. genbrug af potentielt 

forurenet jord. 

Alternativ 2 vurderes at være det strækningsforslag, der er 

næst mest råstofressourcekrævende. Det er ligeledes den 

strækning hvor der er vurderet næst mest potentielt forurenet 

jord og hvor der skal tilføres næst mest jord. 

9.4.4 Vurdering af virkninger af alternativ 3 

udbygning af Herningvej, ringvejen og struer 

landevej samt ny motorvej vest om Herning 

Alternativ 3 med en udbygning af ringvejssystemet i Holstebro 

samt en ny motorvej vest om Herning kræver ca. 

244.301 m 3 mere stabilgrus og bundsikring, og ca. 141.425 

tons mere asfalt, end der skal bruges i hovedforslaget. 

Det er vurderet, at der skal håndteres ca. 39.643 tons potentielt 

forurenet jord i forbindelse med alternativ 3. se i øvrigt 

under hovedalternativet mht. genbrug af potentielt forurenet 

jord. 

Alternativ 3 vurderes at være det alternativ der er 3. mindst 

råstofressourcekrævende. Det er ligeledes den strækning 

hvor der er vurderet 3. mindst potentielt forurenet jord og 

hvor der skal tilføres 3. mindst jord.

9.4.5 Vurdering af virkninger af alternativ 4 ny 

motorvej øst om Holstebro og vest om Herning 

Alternativ 4 med en ny motorvej øst om Holstebro samt en 

ny motorvej vest om Herning kræver ca. 479.525 m 3 mere 

stabilgrus og bundsikring, og ca. 257.406 tons mere asfalt, 

end der skal bruges i hovedforslaget. 

Det er vurderet at der skal håndteres ca. 148.500 tons 

potentielt forurenet jord i forbindelse med alternativ 4. se 

i øvrigt under hovedalternativet mht. genbrug af potentielt 

forurenet jord. 

Alternativ 4 er det mest råstofressourcekrævende alternativ. 

Det er ligeledes det forslag, hvor der skal tilføres mest jord 

og håndteres mest potentielt forurenet jord. 

9.4.6 Vurdering af virkninger af tilvalg 1 

forlængelse af Nordre ringvej i Holstebro 

fra ellebækvej til Vilhelmsborgvej 

Der skal bruges 25.933 m 3 ekstra stabilgrus og bundsikring 

samt 13.906 tons ekstra asfalt ved forlængelsen af Nordre 

Ringvej i Holstebro. 


ny motortrafikvej vest om Herning 

Tilvalg 2 med en ny motortrafikvej vest om Herning kræver 

ca. 274.982 m 3 stabilgrus og bundsikring samt 116.134 tons 

asfalt. Det er ca. 123.923 m 3 mere stabilgrus og bundsikring, 

og ca. 53.049 tons mere asfalt, end der skal bruges i 

hovedforslaget, hvor der indgår en 2 sporet landevej ned til 

snejbjerg. 


ny motorvej vest om Herning 

tilvalg 3 med en ny motorvej vest om Herning kræver ca. 

331.092 m 3 stabilgrus og bundsikring samt 165.255 tons 

asfalt. Det er ca. 180.033 m 3 mere stabilgrus og bundsikring, 

og ca. 102.170 tons mere asfalt, end der skal bruges 

i hovedforslaget, hvor der indgår en 2 sporet landevej vest 

om Herning ned til snejbjerg. 

Asfaltforbrug, 

tons 

9.4.9 samlet vurdering 

af råstofforbrug og affald 

samlet set vurderes hovedforslaget at være det mindst 

råstofressourcekrævende forslag. Det er ligeledes den 

strækning, hvor der er mindst potentielt forurenet jord, der 

skal håndteres. Hovedforslaget er desuden det forslag med 

det mindste jordunderskud. 

Råstofindvindingen i Region Midtjylland af sand, grus og 

sten var i 2011 på 7,651 mio. m 3 (Danmarks statistik, 2011). 

Der forventes ikke væsentlige påvirkninger af miljøet som 

følge af vejbyggeriets råstofforbrug. 

Når gældende regler overholdes, forventes der ikke at være 

ekstra konsekvenser for miljøet i forbindelse med bortskaffelsen 

af affald i projektet, men der vil i forbindelse med 

transport af affaldet og ved slutbortskaffelsen, være en 

generel miljøpåvirkning. 

9.4.10 0-alternativet 

I 0-alternativet vil der ikke være noget råstofforbrug, og der 

vil ligeledes ikke fremkomme affald. 

9.5 eVeNtUelle MaNgler 

Potentielt forurenet jord for ”tilvalg 1”, Nordre Ringvejs 

forlængelse er ikke medtaget i vurderingen. 

Mængden af opbrudt asfalt er kun opgjort for Herningvej, 

Ringvejen i Holstebro og struer landevej. Nedbrydningsmængderne 

for beton og stål er ikke opgjort, lige som 

forbruget af beton og stål til nye bro og tunnelarbejder ikke 

er opgjort. 

Råstofforbruget for 2011 opgivet af Danmarks statistik er 

foreløbige tal. 

. 

stabilgrus, m 3 Bundsikring, m 3 tilførsel af jord m 3 Potentielt 

forurenet jord, m 3 

Vurdering/ 

påvirkning 

Hovedforslag 464.291 190.599 610.400 960.967 14.040 1 

Alternativ 1 504.415 205.149 639.192 986.766 27.943 2 

Alternativ 3 605.716 246.833 798.468 1.212.962 39.643 3 

Alternativ 2 620.396 255.291 824.274 1.775.015 136.800 4 

Alternativ 4 721.697 296.974 983.550 2.001.211 148.500 5 

Tabel 9.3 samlet vurdering af vejforslagenes påvirkning på baggrund af: 

Forbrug af stabilgrus, bundsikring og asfalt, tilførsel af jord og vurderet mængde 

potentielt forurenet jord. 1=mindst påvirkning, 5= størst påvirkning. 


179

Kapitel 10 – Støj og vibrationer 

10. Støj og vibrationer 

10.1 Støj 

Støj fra vejtrafik er en stressfaktor, og undersøgelser indikerer, 

at gentagne støjpåvirkninger kan være medvirkende til 

permanent forhøjelse af blodtrykket og manglende psykisk 

velbefindende. Støj kan forstyrre søvn og verdenssundhedsorganisationen 

WHO anbefaler, at det indendørs støjniveau 

ikke bør overstige 30 dB om natten. 

Støj defineres generelt som uønsket lyd. Lyd måles i enheden 

decibel, forkortet dB. Støj fra vejtrafik er sammensat af 

dybe og høje toner, som det menneskelige øre ikke er lige 

følsomt overfor. Der tages ved opgørelse af støjen hensyn 

hertil ved at vægte de forskellige frekvenser svarende til, 

hvordan det menneskelige øre opfatter støjen - kaldet Avægtning. 

I denne rapport er anvendt enheden dB, selvom 

der er tale om det A-vægtede lydtrykniveau. 

180 

Decibel er en logaritmisk enhed. Dette indebærer, at hvis 

man adderer to lige store lydtryk, vil det give et resulterende 

lydtryk som er 3 dB højere. Dette betyder i praksis, at en fordobling 

af trafikmængden giver en forøgelse af støjniveauet 

på 3 dB. 

Den mindste ændring i lydtrykniveauet som det menneskelige 

øre kan opfatte, er en ændring på 1 dB når de to 

lydtrykniveauer sammenlignes umiddelbart efter hinanden. 

En ændring i lydtrykniveauet på 3 dB opfattes som tydeligt 

hørbar også efter længere tid. En reduktion af lydtrykniveauet 

på 8-10 dB opfattes som en halvering af støjen. 

Der er forskel på, hvordan mennesker oplever støj fra vejtrafik. 

Graden af gene afhænger af støjens intensitet, frekvensfordeling, 

fordeling over døgnet etc., men også sociale og 

psykologiske faktorer har betydning.

10.1.1 Støjbelastning 

Støjbelastningen langs en given vejstrækning kan beskrives 

ved det såkaldte støjbelastningstal SBT. Støjbelastningstallet 

er en vægtet sum af de støjbelastede boliger langs 

strækningen, hvor de mest støjbelastede boliger vejer tungest. 

Til vægtningen benyttes en genefaktor, som afhænger 

af de enkelte boligers støjbelastning. 

Genefaktoren er et index, der udtrykker hvor generende 

et givet lydtrykniveau føles for beboerne ved brug af have/ 

altan, åbning af vinduer, telefonsamtaler, almindelig samtale 

og brug af radio og fjernsyn. Et støjbelastningstal tæt ved 0 

er således udtryk for, at støjforholdene i et boligområde kan 

betegnes som acceptable. 

10.2 Metode og afgrænSning 

Som led i VVM-undersøgelsen er der foretaget en støjkortlægning 

som skal danne grundlag for vurdering af de 

støjmæssige konsekvenser af etablering af motorvejen og 

udbygning af eksisterende veje, herunder etablering af relevante 

støjbeskyttende foranstaltninger. 

Dette kapitel beskriver de støjmæssige konsekvenser af en 

planlagt udbygning af Rute 18 mellem Herning og Holstebro. 

Det samlede vejprojekt omfatter udbygning til motorvej og 

andre veje mellem og omkring Herning og Holstebro. Hovedforslag 

og alternativer omfatter følgende strækninger: 

■ Etablering af motorvej fra Herning til Holstebro 

■ Udbygning af Ringvejen i Holstebro fra Herningvej til 

Nordre Ringvej 

■ Etablering af vejforbindelse vest om Herning mellem 

Rute 15 og Rute 18 

■ En alternativ linjeføring øst om Holstebro 

■ En forlængelse af N. Ringvej i Holstebro fra Ellebækvej 

til Vilhelmsborgvej 

■ Et alternativ, hvor motorvejen føres syd og vest om Herning 

(i st. f. udbygning af den eksisterende motortrafikvej 

nordøst for Herning) 


De nævnte strækninger har en længde på i alt ca. 68 km, 

hvoraf ca. 28 km er udbygning af eksisterende veje. 

Datagrundlaget for støjkortlægningen er fastlagt inden for 

undersøgelsesområde i afstand ud til 1500 m omkring de 

foreslåede linjeføringer for en udbygget eller ny motorvej/ 

motortrafikvej jf. figur 10.1. 

10.2.1 Støjkortlægning 

Støjkortlægningen omfatter udbygning og nybygning af 

motorveje og andre veje mellem og omkring Herning og 

Holstebro. 

Støj fra veje kan både måles og beregnes. Der er dog en 

række usikkerheder ved støjmålinger, der bevirker, at et målt 

støjniveau kun undtagelsesvis kan anses for mere pålideligt 

end et beregnet. 

■ usikkerheden på de beregnede værdier ligger normalt 

indenfor ± 2 dB og svarer til den ubestemthed der kan 

opnås ved flere gentagne målinger under gunstige målebetingelser 

■ målinger er tidskrævende idet visse meteorologiske 

forhold skal være opfyldt for at give et retvisende resultat 

- og er dermed et dyrt alternativ til beregninger 

■ målinger kan ikke bruges i planlægningssituationer, idet 

disse kun viser det aktuelle støjniveau 

Støjberegninger benyttes altid til kortlægning af støj fra vejtrafik 

- og tager hensyn til trafikkens sammensætning, hastighed 

og antallet af køretøjer fordelt over døgnet samt et gennemsnit 

af meteorologiske forhold forekommende over et år. 

10.2.2 beregningsmetode 

Støjen er beregnet og kortlagt i henhold til Miljøstyrelsens 

vejledning (Miljøstyrelsen 2006 og 2007) 

Støjberegningerne er udført med den nye nordiske beregningsmetode 

NORD2000, som er karakteriseret ved at 

kunne beregne lydens udbredelse under forskellige vejrforhold, 

så man derved kan bestemme årsmiddelværdien af 

støjniveauet. 

181


Figur 10.1 

Undersøgelsesområde for 

støjkortlægning (datagrundlag) 

182

NORD2000 er herudover bedre til at beregne støjudbredelsen 

under ugunstige eller komplicerede lydudbredelsesforhold, 

som bag skærme og i tæt bebyggede byområder, hvor 

bygningers skærmende og reflekterende egenskaber har 

betydning for støjudbredelsen. 

Støjniveauet er bestemt med den nye støjindikator Lden, 

som er årsmiddelværdien for en sammenvejning af støjen i 

tidsperioderne dag, aften og nat, idet der bruges et genetillæg 

på 5 dB til støjen i aftenperioden og 10 dB til støjen 

i natperioden. Formålet er at tage højde for menneskers 

særlige støjfølsomhed om aftenen og natten. Når støjen 

beskrives som Lden, vurderes det, at støjniveauet svarer 

bedre til befolkningens opfattelse af støjgener end den tidligere 

anvendte målestørrelse, LAeq. 

De tre tidsperioder er: 

■ Dag: kl. 07 – 19, varighed 12 timer 

■ Aften: kl. 19 – 22, varighed 3 timer, hvor der gives 5 dB 

tillæg 

■ Nat: kl. 22 – 07, varighed 9 timer, hvor der gives 10 dB 

tillæg 

Lden beregnes som en årsmiddelværdi dvs. det gennemsnitlige 

støjniveau over et helt år med gennemsnitligt 

forekommende vejr- og trafikforhold. 

Beregningerne af støjudbredelsen er udført ved at etablere 

en 3-dimensionel topografisk model i SoundPLAN ver. 7.0. I 

modellen indgår data vedr. terræn, vejanlæg, trafik, skærme 

og bygninger. 

Støjniveauet er beregnet i et net af punkter (grid) placeret 

med indbyrdes afstande på 25 m. Efterfølgende er de 

beregnede støjniveauer interpoleret til støjkonturer til brug 

for kortlægning af støjbelastede boliger og visualisering af 

støjudbredelsen. 

Støjberegningerne er gennemført for et område med en udstrækning 

på 500 meter omkring relevante vejstrækninger. 

10.2.3 forudsætninger 

Terræn 

Terrænet er modelleret på baggrund af COWIs digitale højdemodel 

DDH2006 samt Vejdirektoratets digitale planer for 

skråningsanlæg og vejprojekt for udbygning af motorvejen. 

Alle terrænoverflader regnes akustisk bløde bortset fra vådområder 

og kørebaner. 


Bygninger 

Bygninger er beskrevet på grundlag af bygningstemaet fra 

KORT10. Alle bygninger regnes skærmende og reflekterende 

med et refleksionstab på 1 dB. 

Bygninger påtrykkes værdi for antal etager jf. BBR og bygningshøjde 

beregnes for de enkelte bygningspolygoner ud 

fra oplysning om antal etager. 

For bygninger som ikke kan tilknyttes BBR-oplysninger 

ansættes højden til 5 m for større bygninger og 2,5 m for 

garager og udhuse. 

Trafik mængder og hastighed 

Støjkortlægningen er baseret på trafikmængder (ÅDT) og 

hastigheder fra trafikberegninger jf. trafikmodellen udarbejdet 

af COWI. Trafikken er opgjort på hhv. lette og tunge 

køretøjer og for dag- (kl. 07-18) og natperiode (kl. 18-07). 

Trafikmængder og hastigheder er tilpasset fordeling på 

køretøjskategorier og døgnperioder i NORD2000. Data 

er efterfølgende inddateret i støjberegningsmodellen på 

delstrækningsniveau for de undersøgte alternativer med 

følgende scenarier jf. trafikmodellen: 

■ 0-alternativ - basis 2020 

■ Hovedforslag - scenarie 1A 

■ Alternativ 1 - scenarie 2 




For de anvendte trafikmængder og hastigheder henvises 

der til de relevante notater for trafikmodellen. 

183


Figur 10.2 Forslag til placering af 

nye støjskærme 

184

Støjskærme 

Der er i modellen for hovedforslaget og alternativer etableret 

en række støjskærme. Støjskærme er modelleret som 

lodrette, ikke reflekterende flader. Højden af støj-skærme af 

ansat til 3,5 m relativt til terræn. 

En støjskærm kan mindske, men ikke fjerne støjen fra motorvejen. 

Virkningen af en støjskærm er størst i området lige 

bag skærmen og i lav højde over terræn. Her kan en skærm 

typisk dæmpe støjen med 8-10 dB, hvilket almindeligvis 

opfattes som en halvering af støjen. 

Støjskærme placeret i vejkant langs motorvejen forudsættes 

placeret 1,0 m bag autoværn så krav til oversigtsforhold, 

placering af tavler og skilte samt sikkerhedsafstand fra 

kørebanekant mv. kan overholdes. 

På broer og ved rampeanlæg vil evt. støjskærme blive fastgjort 

til disse anlæg. 

Der er foreslået opsætning af nye støjskærme som vist på 

figur 10.2. 

Belægning 

Den nuværende belægning på de eksisterende vejstrækninger 

består af flere typer belægning med forskellig alder. Det 

er derfor vanskelligt at fastlægge støjmæssige korrektioner 

for belægningen, hvorfor det i støjberegningerne er valgt 

ikke at indregne korrektioner for belægningstype. 

For nogle alternativer, er der på den udbyggede Ringvej i 

Holstebro forudsat anvendelse af en tyndlagsbelægning 

(TbK 8) med en korrektion på -2 dB i støjudsendelsen i 

forhold til en reference belægning. 

10.2.4 opgørelse af 

antal støjbelastede boliger 

Antallet af støjbelastede boliger er via spatiale analyser i 

GIS opgjort ud fra de beregnede støjkonturer og bygningspolygoner 

med tilhørende BBR-oplysninger. Metoden er 

beskrevet i vejledning fra Miljøstyrelsen, nr. 4/2006 (metode 

2) 1 . Bygninger placeres i støjintervaller ud fra det højeste 

niveau af støjkonturer som berører den enkelte bygning. Antallet 

af boligenheder grupperes og summeres pr. bygningsanvendelse 

indenfor 5 dB intervaller og støjbelastningstallet 

(SBT) beregnes. 

1 De beregnede støjkonturer er dog ikke, som foreskrevet i vejledningen, 

korrigeret med -3 dB, da dette med den anvendte maskestørrelse på 25 m 

i beregningsnettet vurderes at underestimere støjniveauet ved bygningsfacader. 


Den valgte optællingsmetode vurderes i nogle tilfælde at 

overestimere antallet af støjbelastede boliger. Ved etageejendomme 

placeret vinkelret på vejen vil nærmeste facade 

og dermed det maksimale beregnede støjniveau repræsentere 

alle lejligheder i bygningen. Da der er tale om opgørelser 

som led i en støjkortlægning, hvor den faktiske placering 

af hver lejlighed i forhold til bygningens facader ikke kendes, 

vurderes denne metode bedst at kunne sikre at alle støjbelastede 

boliger medtages. 


De vejledende grænseværdier for støj fra vejtrafik er beskrevet 

i Miljøstyrelsens vejledning (Miljøstyrelsen 2007). De 

vejledende grænseværdier udtrykker en støjbelastning, der 

efter Miljøstyrelsens vurdering er miljømæssigt og sundhedsmæssigt 

acceptabel. 

Grænseværdierne anvendes i forbindelse med planlægning, 

når der skal udlægges arealer til nye boliger og anden støjfølsom 

anvendelse langs eksisterende veje, men lægges 

også til grund når støjgener ved eksisterende boliger langs 

eksisterende veje skal vurderes. 

Der er ikke fastsat vejledende grænseværdier for støj 

fra nye veje, men Miljøstyrelsen finder, at der bør tages 

sammen hensyn til støjen, når man planlægger nye veje 

og vejudbygninger som ved planlægning af nye arealer til 

boligbebyggelse. 

Vejdirektoratet tilstræber så vidt muligt at nedbringe støjen 

for boligområder o. lign., hvor vejstøjen overstiger Miljøstyrelsens 

vejledende grænseværdi på 58 dB, når der anlægges 

nye veje eller eksisterende veje udbygges. 

De vejledende grænseværdier i planlægningssituationer for 

støj fra vejtrafik er jf. Vejledning fra Miljøstyrelsen. 

■ Rekreative områder i det åbne land, sommerhusområder, 

campingpladser ol. Lden = 53 dB 

■ Boligområder, børnehaver, vuggestuer, skoler og undervisningsbygninger, 

plejehjem, hospitaler ol. Desuden 

kolonihaver, udendørs opholdsarealer og bydelsparker 

Lden = 58 dB 

■ Hoteller, kontorer mv. Lden = 63 dB 

185


10.4 ekSiSterende forhold 

Eksisterende forhold (0-alternativ) er nuværende forhold 

med trafik fremskrevet til år 2020 og resultatet anvendes 

også som reference ved sammenligning af alternativer. 

Det er ud fra beregningerne kortlagt, hvilke boliger, der belastes 

med støjniveauer over 58 dB (Lden årsgennemsnit). En 

bolig betragtes som støjbelastet når støjniveauet overstiger 

58 dB. Når støjniveauet overstiger 68 dB betragtes boligen 

som stærkt støjbelastet. 

186 

Resultaterne viser summen af antal støjbelastede boliger 

fordelt på bygningsanvendelse, opgjort med støjbidrag fra 

såvel eksisterende som nye/udbyggede veje. 

Resultatet af beregningen udtrykt som støjudbredelseskurverne 

Lden i 5 dB intervaller fra 58 til 73 dB fremgår af figur 

10.3 - nord (Holstebro), figur 10.4 - midt (mellem Herning og 

Holstebro) og figur 10.5 - syd (Herning). 

Bygningsanvendelse Antal støjbelastede boliger Total Sbt 

58-63 dB 63-68 dB 68-73 dB > 73 dB 

Stuehus til landbrugsejendom 46 16 4 5 71 15,0 

Fritliggende enfamiliehus 240 155 90 14 499 115,0 

Række-, kæde- eller dobbelthus 27 29 0 2 58 11,2 

Etageboligbebyggelse 363 250 104 15 732 155,7 

Døgninstitution 4 2 0 0 6 0,9 

Anden helårsbeboelse 4 3 0 0 7 1,1 

Sum 684 455 198 36 1373 298,9 

TaBel 10.1

Støjbelastning, Lden: 

0 

58 - 63 dB(A) 

63 - 68 dB(A) 

68 - 73 dB(A) 

> 73 dB(A) 

2 km 


Figur 10.3 

187


Figur 10.4 

188 


0 

58 - 63 dB(A) 

63 - 68 dB(A) 

68 - 73 dB(A) 

> 73 dB(A) 

2 km


0 

58 - 63 dB(A) 

63 - 68 dB(A) 

68 - 73 dB(A) 

> 73 dB(A) 

2 km 


Figur 10.5 

189


10.5 reSultater for alternativer 

Resultatet af støjkortlægningen, opgjort som antallet af støjbelastede 

boliger i de enkelte alternativer, kan ses af tabel 

10.2. I tabellen er antallet af støjbelastede boliger opgjort i 5 

dB intervaller. Alle resultater for alternativer er beregnet med 

forslag til ny støjafskærmning. 

Som det fremgår af tabel 10.2, sker der en lille forøgelse af 

SBT for hovedforslaget og alternativ 2 i forhold til 0-alternativet. 

Dette hidrører fra en marginal forøgelse af antallet 

af støjbelastede boliger i støjintervaller over 68 dB sammen 

med en reduktion af antallet af støjbelastede boliger i 

190 

intervallet fra 58 til 68 dB. I alternativ 1 øges SBT lidt som 

følge af, at antallet af støjbelastede boliger i intervallet fra 63 

til 68 dB øges. I alternativ 3 og alternativ 4 reduceres SBT 

lidt som følge af en reduktion af antallet af støjbelastede 

boliger i intervallet fra 58 til 68 dB og stort set uændret antal 

af støjbelastede boliger i intervallet over 68 dB. 

I de efterfølgende afsnit, er der for hvert alternativ, vist 

resultatet af støjkortlægningen udtrykt ved summen af antal 

støjbelastede boliger fordelt på bygningsanvendelse samt 

støjkort med støjudbredelseskurverne Lden i 5 dB intervaller 

fra 58 til 73 dB. 


58-63 dB 63-68 dB 68-73 dB > 73 dB 

0-alternativ 684 455 198 36 1373 299 

Hovedforslag 651 463 211 41 1366 315 

Alternativ 1 686 498 201 41 1426 323 

Alternativ 2 659 511 221 33 1424 320 

Alternativ 3 724 436 198 40 1398 311 

Alternativ 4 660 484 207 38 1389 313 

TaBel 10.2 

10.5.1 hovedforslaget 

Hovedforslaget er motorvej mellem Herning og Holstebro og 

ny vej vest om Herning, trafikprognose for år 2020. 


58-63 dB 63-68 dB 68-73 dB > 73 dB 







Sum 651 463 211 41 1366 314,5 

TaBel 10.3

0 

Hovedforslag 

Støjskærm 


58 - 63 dB(A) 

63 - 68 dB(A) 

68 - 73 dB(A) 

> 73 dB(A) 

2 km 


Figur 10.6 

191


Figur 10.7 

192 

0 

Hovedforslag 

Støjskærm 


58 - 63 dB(A) 

63 - 68 dB(A) 

68 - 73 dB(A) 

> 73 dB(A) 

2 km

0 

Hovedforslag 

Støjskærm 


58 - 63 dB(A) 

63 - 68 dB(A) 

68 - 73 dB(A) 

> 73 dB(A) 

2 km 


Figur 10.8 

193



Alternativ 1 er motorvej mellem Herning og Holstebro, udvidelse 

af Ringvejen i Holstebro og ny vej vest om Herning, 

trafikprognose for år 2020 og ny, mindre støjende belægning 

på den udbyggede Ringvej i Holstebro. 


194 

58-63 dB 63-68 dB 68-73 dB > 73 dB 







Sum 686 498 201 41 1426 322,5 

10.1 TaBel 10.4 xxx

0 

Alternativ 1 

Støjskærm 


58 - 63 dB(A) 

63 - 68 dB(A) 

68 - 73 dB(A) 

> 73 dB(A) 

2 km 


Figur 10.9 

195


Figur 10.10 

196 

0 

Alternativ 1 

Støjskærm 


58 - 63 dB(A) 

63 - 68 dB(A) 

68 - 73 dB(A) 

> 73 dB(A) 

2 km

0 

Alternativ 1 

Støjskærm 


58 - 63 dB(A) 

63 - 68 dB(A) 

68 - 73 dB(A) 

> 73 dB(A) 

2 km 


Figur 10.11 

197



Alternativ 2 er motorvej fra Herning og øst om Holstebro og 

ny vej vest om Herning, trafikprognose for år 2020. 


198 

58-63 dB 63-68 dB 68-73 dB > 73 dB 







Sum 659 511 221 33 1424 319,9 

10.2 TaBel 10.5 xxx

0 

Alternativ 2 

Støjskærm 


58 - 63 dB(A) 

63 - 68 dB(A) 

68 - 73 dB(A) 

> 73 dB(A) 

2 km 


Figur 10.12 

199


Figur 10.13 

200 

0 

Alternativ 2 

Støjskærm 


58 - 63 dB(A) 

63 - 68 dB(A) 

68 - 73 dB(A) 

> 73 dB(A) 

2 km

0 

Alternativ 2 

Støjskærm 


58 - 63 dB(A) 

63 - 68 dB(A) 

68 - 73 dB(A) 

> 73 dB(A) 

2 km 


Figur 10.14 

201



Alternativ 3 er motorvej vest om Herning og til Holstebro, 

trafikprognose for år 2020 og ny, mindre støjende belægning 

den udbyggede Ringvej i Holstebro. 


202 

58-63 dB 63-68 dB 68-73 dB > 73 dB 







Sum 724 436 198 40 1398 310,9 

10.3 TaBel 10.6 xxx

0 

Alternativ 3 

Støjskærm 


58 - 63 dB(A) 

63 - 68 dB(A) 

68 - 73 dB(A) 

> 73 dB(A) 

2 km 


Figur 10.15 

203


Figur 10.16 

204 

0 

Alternativ 3 

Støjskærm 


58 - 63 dB(A) 

63 - 68 dB(A) 

68 - 73 dB(A) 

> 73 dB(A) 

2 km

0 

Alternativ 3 

Støjskærm 


58 - 63 dB(A) 

63 - 68 dB(A) 

68 - 73 dB(A) 

> 73 dB(A) 

2 km 


Figur 10.17 

205



Alternativ 4 - motorvej vest om Herning og øst om Holstebro, 

trafikprognose for år 2020. 


206 

58-63 dB 63-68 dB 68-73 dB > 73 dB 







Sum 660 484 207 38 1389 312,5 

TaBel 10.7 xxx

0 

Alternativ 4 

Støjskærm 


58 - 63 dB(A) 

63 - 68 dB(A) 

68 - 73 dB(A) 

> 73 dB(A) 

2 km 


Figur 10.18 

207


Figur 10.19 

208 

0 

Alternativ 4 

Støjskærm 


58 - 63 dB(A) 

63 - 68 dB(A) 

68 - 73 dB(A) 

> 73 dB(A) 

2 km

0 

Alternativ 4 

Støjskærm 


58 - 63 dB(A) 

63 - 68 dB(A) 

68 - 73 dB(A) 

> 73 dB(A) 

2 km 


Figur 10.20 

209


10.6 afværgeforanStaltninger 

10.6.1 hastighed 

Den maksimale hastighed er forudsat at være 130 km/t på 

motorveje. En ændring af hastigheden fra 130 til 110 km/t vil 

medføre en reduktion af støjbelastningen med ca. 1,4 dB. 

10.6.2 vejbelægning 

Den nuværende belægning på de eksisterende vejstrækninger 

består af flere typer belægning med forskellig alder. Det 

er derfor vanskelligt at fastlægge støjmæssige korrektioner 

for belægningen, hvorfor det i støjberegningerne er valgt 

ikke at indregne korrektioner for belægningstype. 

På den udbyggede Ringvej i Holstebro, er der forudsat 

anvendelse af en tyndlagsbelægning (TbK 8), hvorved der 

vil kunne opnås en reduktion i støjudsendelsen på ca. 2 dB i 

forhold til en reference belægning. 

Udlægning af ny kørebanebelægning vil give vejen en mere 

jævn overflade, der ligeledes bør medføre en reduktion af 

trafikkens vibrationspåvirkninger af bygninger tæt på vejen. 

10.6.3 Støjskærme 

Vejdirektoratet har forslået placering af støjskærme ved udvalgte 

lokaliteter (boligområder) langs eksisterende og nye 

vejstrækninger. Placeringen af de foreslåede støjskærme 

fremgår af figur 10.2. Der er foretaget støjberegninger på 

kortlægningsniveau for at vurdere den støjmæssige konsekvens 

af støjafskærmningen. Den endelige placering 

og udstrækning af støjafskærmning vil blive vurderet mere 

detaljeret senere i projektforløbet. 

10.6.4 Supplerende facadeisolering 

Tilskud til facadeisolering kan tilbydes ved helårsboliger, 

hvor der efter en ny/udbygning af motorvejen vil være en 

støjbelastning ved facaden på mere end 63 dB. Fritidshuse 

og kolonihaver vil ikke kunne opnå tilskud til facadeisolering. 

10.7 Støj og vibrationer i anlægSfaSen 

Der findes ingen lovmæssige krav vedr. grænseværdier for 

støj og vibrationer i forbindelse med anlægsarbejder. Det er 

op til de lokale myndigheder at fastsætte krav vedr. grænseværdier 

og driftstider. 

210 

I anlægsfasen vil der forekomme støj fra transport med 

dumpere/lastvogne og øvrige arbejder med entreprenørmaskiner. 

Arbejdskørsel i anlægsfasen vil så vidt muligt søges 

begrænset på de lokale veje. 

Støjen fra en typisk entreprenør-maskine er LWA=105-110 

dB (kildestyrke) under normal drift. Dette svarer til et støjniveau 

på 65-70dB(A) i afstanden 20 m over plant terræn. 

For boliger tæt på vejen vil entreprenørmaskinerne i perioder 

kunne være markante støjkilder. Generelt vil støjen dog 

være begrænset til kortere perioder, idet anlægsarbejderne 

flytter sig langs linjeføringen. 

Vibrationsgener vil kunne opstå som følge af ramning eller 

vibrering af spunsvægge samt transport med tunge lastvogne 

og entreprenørmaskiner. 

Vejdirektoratet vil tilrettelægge anlægsarbejdet, herunder 

gennem krav til entreprenørerne, så vejens naboer generes 

mindst mulig under anlægsarbejderne udførelse. Det kan 

imidlertid ikke udelukkes, at der i et vist omfang vil forekomme 

støj- og vibrationsgener. 

10.7.1 afværgeforanstaltninger 

I forbindelse med detailprojektering og tilrettelæggelse af 

anlægsarbejdet skal der tages mest muligt hensyn til begrænsning 

af støj og vibrationer, så vejens naboer generes 

mindst mulig under anlægsarbejderne. 

I forbindelse med tilrettelæggelse af anlægsarbejdet, 

etablering af arbejdspladser og ved væsentlige ændringer 

skal vejens naboer informeres om forventede aktiviteter og 

tidsperioder. 

Der vil blive taget stilling til, om der skal etableres lokale afværgeforanstaltninger 

ved arbejdspladserne og hvilke krav 

der kan stilles til entreprenørerne for at begrænse støj- og 

vibrationsgener mest muligt. 

10.8 vibrationer i driftSfaSen 

Vibrationer fra vejtrafik kan forekomme i forbindelse med 

tung trafik og ujævn vejbane. Det er yderst usandsynligt,

at vibrationer fra vejtrafik kan forårsage skader på eller i 

bygninger. 

Vibrationer i bygninger kan opfattes forskelligt. Det kan 

være mærkbare vibrationer, som overføres via bygningsdele 

og opfattes af kroppen som generende eller det kan være 

vibrationer, som får genstande til at klirre og derved virker 

generende. 

Grænsen for netop mærkbare vibrationer er sædvanligvis 

71-72 dB (Miljøstyrelsen 1997) med en vejledende grænseværdier 

for ”mærkbare vibrationer” (benævnt Law, der måles 

i dB) på 75 dB. 

Baseret på erfaringer, vurderes generende vibrationer i 

bygninger kun at kunne forekomme i bygninger meget tæt 

på vejen (< 10 m) og i enkeltstående tilfælde ved transport 

med specielle og tunge køretøjer. 

10.9 eventuelle Mangler 

Støjkortlægningen er udført for nye/udbyggede vejstrækninger 

samt et udvalgt influensvejnet, hvor ændringer af 

trafikken medfører en markant (>1dB) ændring af støjen. 

De udførte støjberegninger omfatter således ikke støjbidrag 

fra alle, mindre betydende veje. Resultatet er derfor egnet 

til sammenligning og vurdering af den støjmæssige konsekvens 

af de forskellige alternativer, men kan ikke nødvendigvis 

anvendes som et præcist udtryk for den faktisk forekommende 

støjbelastning et givent sted. 

Herudover forekommer der ikke mangler. 


211

Kapitel 11 – luft og Klima 

11. Luft og kLima 

11.1 metode 

Virkningen af vejanlægget er delt op i en anlægsfase og en 

driftsfase. 


effekterne i anlægsfasen består af de luftforureningsmæssige 

effekter af selve anlægsarbejdet, det vil sige i forbindelse 

med transport, entreprenørmaskiner og håndtering af 

materialer. 

for alle de fremlagte scenarier gælder det, at størstedelen 

af anlægsarbejdet vil ske i det åbne land, hvor de lokale 

forureningsmæssige gener af anlægsarbejdet vil være 

minimale. 

212 


i dette afsnit er påvirkninger af luftkvalitet med luftforurenende 

stoffer og partikler samt udledning af Co 2 -vurderet for 

projektets drifsfase. 

Beregningerne er baseret på Vejdirektoratets gennemførte 

trafikberegninger for hovedforslaget for udbygning af Rute 

18 mellem Herning og Holstebro samt syv alternative løsninger. 

Vejdirektoratet har foretaget beregning af de trafikafledte 

miljøkonsekvenser for 0-alternativet samt for udbygningsforslagene 

til Rute 18 mellem Herning og Holstebro. Der er 

ingen forskel på metoden til beregningerne for hovedforslaget 

og alternativerne (udover 0-alternativet).

Beregningerne af effekterne er gennemført i tetraplans 

TMM2 model. Alle trafikberegninger er lavet i COWIs EMME 

Jylland-fyn model. 

Beregningerne er gennemført for år 2020 for 0-alternativet 

samt for de foreliggende hovedforslag og alternativer. På 

baggrund af trafikberegningerne er de samlede emissioner 

for de valgte scenarier beregnet. 

De samlede emissioner er opgjort i mængde/år for komponenterne: 

CO 2 (kultveilte), CO (kulilte), NO X (kvælstofilter), 

HC (kulbrinte), SO 2 (svovldioxid) og partikler (PM 10 , svarer til 

partikelstørrelse 10µ). 

Projektets klimabelastning vurderes ud fra en beregning af 

forventede CO 2 -emissioner. 

11.2 EksistErEndE forhold (0-altErnativEt) 

11.2.1 holstebro kommune 

Hele udvidelsen af Ringvejen øst om Holstebro er beliggende 

i byzone. I den nordlige del er der tale om erhvervsområde 

samt centerområde. Centerområdet udgør bymidten 

og et område langs Ringvejen. 

Omkring og syd for Viborgvej er der hovedsageligt boligområder, 

rekreative områder, et erhvervsområde og et område 

udlagt til offentlige formål langs Herningvej. 

Ved Tvis kommer udvidelsen til at gå gennem et ubebygget 

boligområde samt to områder udlagt til erhverv. 

11.2.2 herning kommune 

I Herning Kommune forløber strækningen tæt ved Aulum, et 

mindre beboelsesområde i Sinding samt Herning by. 

Langs Herningvej ligger et erhvervsområde vest for Aulum 

og et mindre område til blandet bolig og erhverv ved Ljørring 

nord for Løven Å. 

Vest om Herning vil vejudbygningen passere to områder, 

der er udlagt til offentlige formål, heraf det ene til Gødstrup 

Sygehus, mens det andet, vest for Snejbjerg er udlagt til 

idrætsanlæg, institutioner mv. Nord for omfartsvejen ved 

Herning Messecenter er området, der grænser op til vejen, 

udlagt som erhvervsområde. 

Idet der ikke vurderes at være lokale kilder, som har væsentlig 

betydning for luftkvaliteten, vurderes den nuværende 


luftkvalitet i området at være på niveau med baggrundsforureningen 

i Danmark uden for storbyerne. Denne måles 

bl.a. ved Lille Valby/2090-Risø af DCE. Målte værdier af 

NO X , PM 10 , CO og SO 2 fra 2010 samt gældende grænseværdier 

i henhold til Bekendtgørelse nr. 851 af 30. juni 2010 

om vurdering og styring af luftkvaliteten kan ses af tabel 11.1. 

11.3 vurdEring af virkningEr 

og afværgEforanstaltningEr 


Luftemissionerne fra anlægsarbejdet vil primært stamme fra 

transport, entreprenørmaskiner og håndtering af materialer. 

Der er ikke foretaget beregninger af luftemissioner i forbindelse 

anlægsfasen. 

Størrelsen og placeringen af de primære anlægsarbejder 

væk fra tæt beboede områder betyder, at emissionerne vil 

have begrænset genevirkning. Der estimeres at være 3-5 

maskiner på en lokalitet ad gangen. Herudover vil arbejdet 

være midlertidigt på de enkelte lokaliteter. 

Største påvirkning vurderes at komme fra diffust støv fra 

kørsel på ikke befæstet vej og fra håndtering af materialer. 

Denne påvirkning kan reduceres betragteligt ved brug af 

rette afværgeforanstaltninger. 


I tabel 11.2 og tabel 11.3 er resultaterne vist for henholdsvis 

strækninger i land- og byområder. I emissionsberegningerne 

er byområderne i Holstebro og Herning lagt sammen under 

betegnelsen ”byområder”. I tabel 11.4 er resultaterne vist for 

de samlede ændringer i årlige emissioner i forhold til 0-alternativet. 

Et minus (-) indikerer reduktion i emission. 

Stof midlingstid Middelværdi Grænseværdi 

Nitrogendioxid (NO ) 2 1 time 11µg/m3 40 µg/m3 ** 

Kulilte (CO) 8 timer* 262 µg/m3 10.000 µg/ 

m3 *** 

partikler (pm ) 10 24 timer 20 µg/m3 40 µg/m3 ** 

Svovldioxid (SO ) 2 1 time ingen data 125 µg/m3 **** 

Noter: * Glidende, ** Årsgennemsnit, *** Målt som den største 8-timers glidende 

middelværdi over et år, **** døgnmiddelværdi som højst må overskrides 

3 gange om året. Målinger fra målestation Lille Valby/2090-Risø. 

Tabel 11.1 Gennemsnitlig baggrundsforurening 

Danmark udenfor storbyerne baseret på målinger 

fra 2010, Kilde: DCE 2010. 

213


forslag Hovedforslag Hovedforslag 

med tilvalg 2 

Tabel 11.2 Ændringer emissioner for år 2020 i 

forhold til 0-alternativet for strækninger i landom- 

råder (ton/år). Kilde: TetraPlan 2012 

Tabel 11.3 Ændringer i emissioner for år 2020 i forhold til 0-alternativet for 

strækninger i byområder (Herning og Holstebro sammenlagt) (ton/år). Bemærk 

minustegn foran tallene indikerer en mindre emission i forhold til 0-alternativet. 

Kilde: tetraplan 2012 

Tabel 11.4 Samlede ændringer i emissioner for år 2020 i forhold til 0-alternativet 

(ton/år). Kilde: TetraPlan 2012 

214 

Hovedforslag 

med tilvalg 3 

alternativ 1 alternativ 1 

+ tilvalg 1 

alternativ 2 

+ tilvalg 1 

alternativ 3 

+ tilvalg 1 

Alternativ 4 

+ tilvalg 1 

ton Co /år 2 7.958 8.878 9.854 7.773 7.737 14.100 8.510 13.677 

ton So /år 2 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,5 0,3 0,4 

ton No /år X 20 22 24 20 20 35 21 34 

Ton HC/år 0,6 0,6 0,7 0,6 0,6 1,0 0,6 0,9 

Ton CO/år 56 56 59 55 55 66 48 57 

Ton partikler/år 0,6 0,7 0,7 0,6 0,6 0,9 0,6 0,8 


med tilvalg 2 

Hovedforslag 

med tilvalg 3 


+ tilvalg 1 

alternativ 2 

+ tilvalg 1 

alternativ 3 

+ tilvalg 1 

Alternativ 4 

+ tilvalg 1 

ton Co /år 2 -599 -1.217 -1.454 -757 -798 -3.970 -1.658 -4.447 

ton So /år 2 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 -0,1 -0,1 -0,1 

ton No /år X -1,7 -3,1 -3,6 -2,2 -2,3 -10,2 -4,1 -10,8 

Ton HC/år 0,0 -0,1 -0,1 -0,1 -0,1 -0,3 -0,1 -0,3 

Ton CO/år -0,4 -0,9 -1,1 -0,6 -0,6 -3,0 -1,3 -3,4 

Ton partikler/år 0,0 0,0 -0,1 0,0 0,0 -0,2 -0,1 -0,2 


med tilvalg 2 

Hovedforslag 

med tilvalg 3 


+ tilvalg 1 

alternativ 2 

+ tilvalg 1 

alternativ 3 

+ tilvalg 1 

Alternativ 4 

+ tilvalg 1 

ton Co /år 2 7.359 7.661 8.400 7.015 6.939 10.130 6.852 9.230 

ton So /år 2 0,2 0,3 0,3 0,2 0,2 0,3 0,2 0,3 

ton No /år X 19 19 20 18 18 25 17 23 

Ton HC/år 0,5 0,5 0,6 0,5 0,5 0,7 0,5 0,6 

Ton CO/år 56 55 58 54 54 63 47 54 

Ton partikler/år 0,6 0,6 0,7 0,6 0,6 0,7 0,5 0,6 

CO 2 -udslip 

Trafikkens CO 2 -udslip har primært betydning i et globalt 

perspektiv, da Co 2 er en drivhusgas, som bidrager til den 

globale opvarmning med tilhørende risiko for klimaforandringer. 

Der er i hovedforslaget tale om en relativ beskeden stigning 

i Co 2 -udslip i forhold til 0-alternativet. Co 2 -udslippet bliver 

øget med ca. 7.400 ton i år 2020. Dette svarer til den gennemsnitlige 

årlige udledning fra ca. 870 danskere (8,5 tons 

pr. dansker i gennemsnit ifølge Energistyrelsens statistik). 

alternativ 2 vil ifølge beregningerne give den højeste stig- 

ning i Co 2 -emissioner i 2020 på ca. 10.100 ton. Det forslag, 

der vil resultere i den mindste stigning i emissioner i forhold 

til 0-alternativet, er alternativ 3, der forventes at ville give en 

stigning i Co 2 -emissioner i 2020 på 6.900 ton. 

luftforurening 

Den trafikskabte luftforurening består af en lang række 

stoffer med forskellige miljø- og sundhedsmæssige effekter. 

Co, partikler og No 2 har i større koncentrationer en potentiel 

sundhedsskadelig effekt. No X har derudover regionale 

effekter i form af at være medvirkende til skader på skove 

og forsuring af søer.

De luftforureningsmæssige konsekvenser af udbygningen af 

rute 18 er beregnet som samlede emissioner i udbygningsscenariet 

sammenholdt med de samlede emissioner i 0-alternativet. 

Med udgangspunkt i resultaterne fra trafikberegningerne 

og de hastighedsafhængige emissionsfaktorer for 

de forskellige køretøjskategorier har Vejdirektoratet foretaget 

en beregning af de årlige emissioner fra influensvejnettet. 

Som man kan se i tabel 11.4 er der samlet set tale om 

stigninger i emissionerne for de beregnede forureningskomponenter 

i alle forslag i forhold til 0-alternativet. 

Stigningerne i emissioner i landområderne for udbygningen 

i forhold til 0-alternativet skyldes primært den generelle stigning 

i antallet af køretøjer i området, som den nye motorvej 

og det nye sygehus i Herning vil tiltrække, samt den højere 

hastighed som køretøjerne vil færdes med. 

Faldet i emissioner i byområderne (Herning og Holstebro 

sammenlagt) for udbygningen i forhold til 0-alternativet 

skyldes primært at trafik vil blive ledt uden om Herning og 

Holstebro. Selv i hovedforslaget der ikke indebærer Holstebro, 

sker der samlet set et fald i emissioner i byområder 

jf. tabel 11.3. Dette skyldes at faldet i emissioner i byområderne 

i Herning, som følge af etablering af en omfartsvej 

vest for byen, er så store at projektet samlet set giver et fald 

i emissioner i byområderne, på trods af at hovedforslaget 

vurderes at give mere trafik i byområdet ved Holstebro. 

Samlet set finder stigningen sted på strækningerne i landområder. 

For bystrækningerne er der samlet set tale om et 

beskedent fald. påvirkningen af områder med boliger falder 

overordnet set en smule. 

På basis af de udførte beregninger vurderes det, at udbygningen 

samlet set vil indebære en mindre stigning i emissionen 

af luftforurening i forhold til 0-alternativet. Da stigningen 

primært sker i landområder med god spredning, forventes 

udbygningen af rute 18 ikke at give anledning til, at luftkvaliteten 

forringes i væsentligt omfang. 

11.3.3 afværgeforanstaltninger 

i dette afsnit oplistes en række forslag til mulige afværgeforanstaltninger 

til reduktion af emissioner fra lastbiler og entreprenørmaskiner 

i anlægsfasen. Der er fokus på partikler og 

No X . 

Der er ikke taget hensyn til de enkelte arbejdspladsers 

specifikke lokalitet og forhold, og der kan derfor være nogle 

af forslagene, som vil være svært gennemførlige på grund 

af lokale faktorer. 

følgende mulige afværgeforanstaltninger til reduktion af 

gener fra emission fra dieselmotorer kan overvejes: 

■ Krav om anvendelse af entreprenørmaskiner, kompressorer 

mv., som opfylder specifikke skærpede emissionskrav 

f.eks. trin 3b 


■ Krav om anvendelse af lastbiler til transport mv., som opfylder 

specifikke skærpede emissionskrav f.eks. EURO 5 

■ Brug af eldrevet udstyr, hvor muligt (pumper, kompressor 

mv.) 

■ fastsættelse og håndhævelse af tomgangsregler på 

byggepladsen 

■ Dokumentation for løbende vedligehold af maskiner 

■ Reduktion af jordtransport mest muligt ved relevant planlægning 

af midlertidige oplag. 

følgende mulige afværgeforanstaltninger til reduktion af diffuse 

støvgener, lugt mv. foreslås: 

■ alle lastbiler, der transporterer jord, grus, sand eller 

andre løse materialer, skal overdækkes, eller toppen af 

læsset skal være mindst en ½ meter under toppen af 

ladet 

■ Brug af vandvogne eller sprinklersystemer, således at 

luftbåren støv fra byggepladserne reduceres mest muligt. 

Krav om øget vandingsfrekvens ved vindhastigheder 

over 7 m/s. Genbrugsvand bør anvendes, når muligt 

■ Jævnlig vanding af henlagt jord mv., der kan give anledning 

til støvgener 

■ alle veje m.m., som skal have belægning, bør belægges 

hurtigst muligt 

■ alle områder, som skal beplantes, bør færdiggøres 

hurtigst muligt 

■ Stålplader anbringes på jordområder, hvor lastbiler og 

entreprenørmaskiner kører. Det gøres så hurtigt som 

muligt efter planering 

■ fartgrænsen for alle arbejdskøretøjer bør ikke overstige 

25 km/t på overflader uden belægning på byggepladsen 

■ Afvaskning af lastbiler mv., når de forlader byggepladserne 

■ Jævnlig rengøring af interne transportveje. Vandfejemaskiner 

med genbrugsvand bør om muligt anvendes 

■ ingen oplag af lugtende forurenet jord 

■ Overdækning af blottede flader med lugtende forurenet 

jord. 

215

Kapitel 12 – befolKning, materielle goder og afledte socio-øKonomisKe effeKter 

12. Befolkning, materielle 

goder og afledte 

socio-økonomiske 

konsekvenser 

dette kapitel indeholder en beskrivelse af den af den del 

af befolkningen, der kan tænkes at blive påvirket af projektets 

miljømæssige konsekvenser. Herudover beskrives 

de væsentlige materielle goder. Under materielle goder 

behandles emner som jernbane, højspændingsledninger og 

vandkraftværket i Holstebro. øvrige materielle goder såsom 

landbrugsejendomme og forsyningsnet i forhold til vand, 

spildevand og øvrig el forudsættes behandlet i forbindelse 

med arealanvendelsesanalysen, som er en separat del af 

VVm-undersøgelsen. endeligt inkluderes en socioøkonomisk 

vurdering af miljøpåvirkninger. 

12.1 metode og afgrænsning 

befolkningen udgøres af dem, hvis tilstedeværelse kan tænkes 

at blive påvirket af projektet. det betyder, at det både 

er den fastboende befolkning, erhvervsdrivende og turister/ 

besøgende, der kan blive påvirket. i denne kortlægning fokuseres 

på byerne langs strækningen, herunder de kommu- 

216 

nalt planlagte rammer, erhvervsstruktur samt befolkningstal 

for byerne. de relevante byer og byområder i området er 

Holstebro, mejrup Kirkeby, mejdal, tvis, aulum, sinding, 

tjørring, gullestrup, snejbjerg og Herning. 

i forhold til sundhed og livskvalitet fokuseres på påvirkninger 

fra støj og luft, samt adgang til rekreative områder. støj og 

luftforurening kan påvirke helbredet hos den lokale befolkning 

og hos besøgende. i værste fald kan det betyde tab af 

arbejdsevne, nedsat livskvalitet og/eller kortere levetid. det 

er påvist, at adgangen til grønne områder og afstanden til 

grønne områder har betydning for befolkningens selvvurderede 

helbred (Københavns Universitet 2011). Jo kortere 

afstand, befolkningen har til grønne områder, jo bedre er 

deres selvvurderede helbred. 

de materielle goder beskrives på baggrund af oplysninger 

fra kommuneplanerne og øvrige relevante hjemmesider med


oplysninger om jernbaneforbindelserne og vandkraftværket 

i Holstebro. 

Endeligt adresseres de afledte socioøkonomiske forhold, 

hvor der fokuseres på de påvirkninger på erhvervs- eller 

samfundsgrupper, der kan have socioøkonomiske konsekvenser. 

i forhold til analysen skal det fremhæves, at der generelt er 

tale om en meget overordnet fremstilling uden detaljerede 

konsekvensvurderinger eller særskilte økonomiske analyser. 

analysen beskriver forholdene i området omkring rute 18 - 

de eksisterende forhold - samt de forventede miljømæssige 

påvirkninger af projektet. på baggrund af kendskabet til de 

eksisterende forhold samt projektet vurderes konsekvenserne 

af den nye vej/vejudvidelse for hovedforslaget, de fire 

alternativer og de tre tilvalg. i vurderingen beskrives primært 

konsekvenser for hovedalternativet i forhold til referencesituationen, 

og kun i tilfælde hvor konsekvenserne vil være 

væsentligt anderledes, beskrives alternativerne. 

Datagrundlag 

de øvrige kapitler i denne VVm-redegørelse samt projektgrundlaget 

og statistik danner grundlaget for analysen. den 

primære kilde er VVm-redegørelsens relevante kapitler. 

derfor fremstår dette kapitel som en opsummering af alle 

forhold herfra, som kan påvirkebefolkningens livskvalitet og 

sundhed, materielle goder eller væsentlige socio-økonomiske 

forhold. 

data er fra danmarks statistik, Herning og Holstebro Kommuners 

kommuneplaner samt udviklingsplanen for region 

midtjylland fra 2008. indbyggertal er indhentet fra danmarks 

statistik (statistikbanken.dk) gældende for byerne i området 

pr. 1. januar 2011 (danmarks statistik 2011). 


på baggrund af Holstebro og Herning Kommuners kommuneplaner 

og de gældende lokalplaner er det analyseret, 

hvilke udpegninger og retningslinjer, der gælder for områder 

inden for og omkring korridoren. i Holstebro og Herning 

Kommuner er der fastlagt rammebestemmelser for følgende 

planområder: 

■ boligområder 

■ blandet bolig og erhverv 

■ erhvervsområder 

■ centerområder 

■ rekreative områder 

■ offentlige formål 

■ tekniske anlæg 

■ landområde. 

Rammeområdernes beliggenhed kan ses af figur 12.1 og 

figur 12.2. 

i forhold til den lokale befolkning er det særligt de rammer, 

der omfatter bolig- og erhvervsområder, og som overlappes 

af korridoren for en udbygning af rute 18, der er relevant og 

beskrives nedenfor. 

12.3 eksisterende forhold 

strækningen, som projektet omfatter, er beliggende i region 

midtjylland, og regionens udviklingsplan omfatter bl.a. Holstebro 

og Herning Kommuner. den gældende udviklingsplan 

blev udgivet i 2008 og rummer på en række områder regionens 

mål og ønsker for fremtidig udvikling. de erhvervsmæssige 

områder, der fremhæves som aktuelle styrkepositioner, 

er fødevarer, miljø og vedvarende energi, møbler og 

beklædning samt forskning (region midtjylland 2008). 

samlet set, for hele regionen, var arbejdspladserne i 2005 

fordelt med 35 % beskæftigede inden for offentlige tjenesteydelser 

og ligeledes 35 % inden for Handel og service. de 

primære erhverv, der omfatter landbrug, fiskeri, gartneri og 

råstofudvinding, udgør kun 4 % af arbejdspladserne, hvoraf 

landbrug udgør langt størstedelen (93 %). 

12.3.1 holstebro kommune 

Holstebro har i dag ca. 34.200 indbyggere og fungerer som 

det administrative centrum i Holstebro Kommune. i byen 

findes i dag et sygehus, flere uddannelses- og kulturinstitutioner 

og en station med togforbindelser til fredericia/Århus, 

thisted/langå esbjerg samt thyborøn. nærmeste indenrigslufthavn 

er Karup, hvorfra der er daglige forbindelser 

med København. 

i kommuneplanen anføres to potentielle områder for fremtidig 

byudvikling - mod nordvest ved Krunderup eller mod 

sydøst mellem Halgård og tvis (Holstebro Kommune 2009). 

tvis har i dag ca. 1.200 indbyggere, og en mulig byudvikling 

i denne retning vil delvist ligge inden for korridoren for 

udbygning af ringvejen i den østlige del af Holstebro. 

i Holstebro Kommune ligner arbejdspladsfordelingen regionens 

samlede, idet det ligeledes er inden for grupperne 

Handel og service (34 %) og offentlige tjenesteydelser (40 

%), at det største antal arbejdspladser findes. 

der er væsentlige turistinteresser knyttet til kommunens 

kyster langs Vesterhavet og limfjorden. omtrent 80 % af de 

udlejede sommerhuse ved Vesterhavet aftages af tyske turister, 

hvoraf ca. halvdelen er børnefamilier. ifølge Holstebro 

Kommunes kommuneplan kommer turister til området for 

at fiske i åerne, iagttage fuglelivet, plukke bær og svampe, 

spille golf, nyde synet af hederne, gå tur i skovene og ved 

søerne. men turisterne kommer også for at opleve bylivet, 

kunsten, kulturen, handelslivet, restaurationerne, musikken, 

museerne og oplevelsescentrene. turismen er et forretningsområde, 

som kommunen ønsker at udvikle. Kommunen 

arbejder med projekter omkring temaerne aktiv brug af 

217


0 

Figur 12.1 Kortet viser de udpegede rammeområder i Holstebro og tvis jf. 

Holste-bro Kommunes kommuneplan og rammerne for aulum som angivet i 

Herning Kommunes kommuneplan. de eksisterende og planlagte høj-spændingsledninger 

er også vist på kortet. 

218 

tilvalg tilvalg tilvalg tilvalg tilvalg tilvalg 33 

33 

33 

3 33 

33 

33 

3 

3 

Hovedforslag 


Højspændingsledning, 150/400 kV luft 

planlagt højspændingsledning, 400 kV 

råstofgraveområde 

råstofinteresseområde 


Kommuneplanrammer 

Vedtagne/forslag: 

boligområde 

blandet bolig og erhverv 

erhvervsområde 

centerområde 

rekreativt område 

offentlige formål 

tekniske anlæg 

2 km 

alternativ alternativ alternativ alternativ alternativ alternativ alternativ alternativ alternativ alternativ alternativ alternativ alternativ alternativ 1 1 og og 3 

3 

alternativ alternativ 2 2 og og og og og og og 4 

4 

 

naturen, sund turisme, vandring, kanosejlads og fødevarer. 

(Holstebro Kommune 2009). 

i Holstebro er to af byens større skoledistrikter fordelt med 

områder på begge sider af ringvejen, med skolerne beliggende 

inden for ringvejen (Holstebro Kommune 2011).

0 


Hovedforslag 


Højspændingsledning, 150/400 kV luft 

planlagt højspændingsledning, 400 kV 

råstofgraveområde 

råstofinteresseområde 


Kommuneplanrammer 

Vedtagne/forslag: 

boligområde 

blandet bolig og erhverv 

erhvervsområde 

centerområde 

rekreativt område 

offentlige formål 

tekniske anlæg 

2 km 

Kommuneplaner og materielle goder 

Hele den bynære korridor (udvidelse af ringvejen) øst om 

Holstebro er beliggende i byzone og overlapper kommuneplanrammer 

fra måbjerg i nord til skovlund plantage i syd 

(jf. figur 12.1). I den nordlige del er størstedelen udpeget 

som erhvervsområde, samt en del udpeget som centerområde. 

centerområdet udgør bymidten samt et område langs 

ringvejen og kaldes ofte for bymidten, dvs. der, hvor man i 

planlægningen ønsker detailhandelen placeret. 

alternativ alternativ alternativ alternativ alternativ alternativ alternativ alternativ 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 og og og og og og og og og og og 4 4 4 44 

4 4 44 

4 

44 

44 

4 4 4 44 

4 44 

alternativ alternativ alternativ alternativ alternativ alternativ alternativ alternativ alternativ alternativ alternativ alternativ alternativ alternativ alternativ alternativ alternativ 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 og og og og og og og og og og 22 

2 2 22 

22 

2 2 

2 22 

2 2 22 

 

Figur 12.2 Kortet viser de udpegede rammeområder i aulum og Herning jf. 

Herning Kommunes kommuneplan. de eksisterende og planlagte højspændingsledninger 

er også vist på kortet. 

219


Figur 12.3 figuren viser arbejdspladser i Holstebro 

Kommune fordelt efter brancher jf. tal fra 2005 (efter 

danmarks statistik 2012). 

Vandkraftværket ved ringvejen stod færdigt i 1942 og 

producerer årligt omkring 2,5 mil. kWh (skov- og naturstyrelsen 

2000). el-produktionen svarer i dag til forbruget i ca. 

600 parcelhuse. Vandkraftværket er desuden udpeget som 

bevaringsværdig bygning med høj bevaringsværdi. 

omkring og syd for Viborgvej er der hovedsageligt boligområder 

og rekreative områder samt et erhvervsområde og et 

område udlagt til offentlige formål langs Herningvej. 

Ved tvis overlapper korridoren dels et ubebygget boligområde 

samt to områder udlagt til erhverv. 

inden for korridoren øst om Holstebro og mejrup ligger kun 

få udpegede rammeområder. der er tale om to erhvervsområder, 

et ved måbjerg og et umiddelbart vest for mejrup 

Kirkeby. desuden ligger en højspændingsledning inden for 

undersøgelseskorridoren, hvor Viborgvej og savstrup Å 

krydser korridoren. mellem tvis og aulum øst for korridoren, 

findes et råstofgraveområde og -interesseområde. I råstofgraveområdet 

kan der indvindes i planperioden 2008-2020, 

mens interesseområdet er udpeget på baggrund af vis 

sandsynlighed for at finde en egnet forekomst. 

12.3.2 herning kommune 

i Herning Kommune forløber strækningen tæt ved aulum, 

hvor der i dag er ca. 3.150 indbyggere, et mindre beboelsesområde 

i sinding, der rummer 240 beboere, samt 

Herning by, der har ca. 46.280 indbyggere. Herning by er 

det administrative centrum for Herning Kommune, og der 

er togforbindelser til bl.a. struer/thisted, fredericia, skjern 

og Århus. Byen rummer flere uddannelses- og kulturinstitutioner, 

herunder Herning messecenter. i gødstrup, vest for 

Herning, planlægges anlæg af regionens kommende storsygehus. 

Arealet hertil fremgår af figur 12.2 som rammeområde 

til offentlige formål, og er delvist sammenfaldende med 


220 

beskæftigelsesmønsteret i Herning Kommune i 2011 afviger 

ikke meget fra branchefordelingen for hele regionen eller 

Holstebro Kommune, idet de to største grupper er Handel 

og service (39 %) og offentlige tjenesteydelser (34 %). 

arbejdspladser inden for de øvrige brancher er stort set 

efter samme fordeling som det gennemsnitlige for regionen. 

landbrug indgår i de primære erhverv, der i Herning udgør 4 

% af kommunens arbejdspladser. ikke desto mindre optager 

landbrugsmæssig anvendelse en stor del af jorderne i kommunen, 

ligesom den mulige udbygning af rute 18 hovedsageligt 

anlægges på landbrugsjord. 

Herning Kommune angiver i kommuneplanen, at kommunen 

i forhold til turisme mest er kendt for erhvervsturisme med 

fokus på energi- og miljøteknologi. Ved erhvervsturisme 

kommer de besøgende i forbindelse med enkeltstående arrangementer, 

hvilket ”skaber ekstra liv og økonomisk vækst 

for områdets attraktioner og erhvervslivet” (Herning Kommune 

2009). i kommuneplanen angives endvidere, at der i 

kommunen er andre seværdigheder og attraktioner, som har 

stort udviklingspotentiale, ligesom tilgængelighed i forhold 

til turistattraktioner og events skal forbedres. turismen er 

således et område, der søges udviklet, men som i dag ikke 

spiller en afgørende rolle. 

Kommuneplaner og materielle goder 

indenfor korridoren langs Herningvej ligger et erhvervsområde 

vest for aulum og et mindre område til blandet bolig 

og erhverv ved ljørring nord for løven Å. de blandede 

rammeudpegninger for sinding er ligeledes fuldt beliggende 

inden for korridoren. 

Korridoren øst om Herning overlapper en ramme for et 

område udpeget til fritidsformål, der bl.a. omfatter løvbjerg 

plantage. 

Vest om Herning ligger inden for korridoren to områder, 

der er udlagt til offentlige formål, heraf det ene til gødstrup 

sygehus, mens det andet, vest for snejbjerg er udlagt til 

idrætsanlæg, institutioner mv. nord for omfartsvejen ved 

Herning messecenter er området, der grænser op til vejen, 

udlagt som erhvervsområde. 

Endelig findes der, i korridoren omkring en forbindelsesvej 

syd om gødstrup, udlagte rammeområder for gødstrup by 

og gødstrup sø (hhv. blandet bolig / erhverv og fritidsformål). 

I den bynære del omkring Tjørring findes blandede 

rammeudlæg. 

Korridoren krydser flere steder en eksisterende højspændingsledning, 

med overordnet nordsyd-gående retning. 

Dertil findes en planlagt ny højspændingsledning i vestlig 

retning nord for Snejbjerg (jf. figur 12.2). 

12.4 vurdering af virkninger fra projektet 

i det følgende vurderes virkningerne fra projektet med 

udgangspunkt i hovedforslaget. Hvor påvirkninger af be-


folkning, materielle goder eller socioøkonomi for de andre 

alternativer adskiller sig fra hovedalternativet, fremgår dette 

af vurderingen. 

Vurdering af virkningerne er i al væsentlighed baseret på 

beskrivelserne i de øvrige kapitler, men med fokus på betydningen 

for befolkning, materielle goder eller socioøkonomi. 


Herunder vurderes påvirkningerne på befolkning, materielle 

goder og socioøkonomi, som følge af de permanent 

blivende nye vejstrækninger. 

Befolkning 

Trafikale konsekvenser. de direkte konsekvenser af projektet 

er blandt andet mindre rejsetid mellem Holstebro og Herning 

(varierende blandt de forskellige alternativer) og mindre 

trafik på hovedlandevejen til gavn for cyklisternes sikkerhed 

(jf. kapitlet om trafik). 

omvendt viser beregninger, at der er risiko for et forhøjet 

antal af ulykker for alle alternativer (tetraplan, 2012). i 

forhold til det generelle niveau er ændringen ikke væsentlig, 

men for de mennesker, der bliver impliceret i uheld, vil det i 

yderste fald have meget alvorlige konsekvenser. 

generelt vil etableringen af rute 18 medføre bedre og hurtigere 

transport, hvilket blandt andet vil komme pendlere til 

gode. 

Figur 12.4 Vandkraftværket 

blev opført i 

1942, hvor storå blev 

opdæmmet, og Vandkraftsøen 

opstod (efter 

region midtjylland 

2005). 

Luftforurening. der sker en mindre stigning i luftforureningen 

i landområderne, mens der sker et beskedent fald på 

bystrækningerne (jf. kapitlet om luft og klima). det gælder 

no X , Hc, co og partikler, samt for co 2 , der har betydning 

i globalt perspektiv. dette gælder for alle alternativer, dog 

mere udtalt for alternativerne 2 og 4, der bl.a. medfører en 

ny vejstrækning øst om Holstebro. 

Støj. der sker en lille forøgelse af støjbelastningen af boliger 

(sbt) ved hovedforslaget og alternativ 2, i forhold til 0-alternativet. 

for enkelte ejendomme vil dette være mærkbart, og 

kan for den enkelte opleves som en alvorlig effekt. dette kan 

jf. kapitel om støj, blandt andet afværges med facadeisolering, 

til hvilket der kan søges tilskud hvis støjbelastningen er 

over 63db. Herudover er der indarbejdet støjreducerende 

belægning på de nye vejstrækninger samt støjafskærmning 

ved tæt beboede områder ved ljørring, sinding og snejbjerg. 

for alternativ 1 og 3 vil ringvejen i Holstebro blive udbygget, 

og her vil støjafskærmning sikre, at de vejledende 

støjgrænser ikke overskrides. for alternativ 2 og 4 vil der 

være tale om ny støj i relativt uforstyrrede områder øst for 

Holstebro. Til gengæld mindskes trafikken gennem Holstebro 

langs ringvejen. 

Friluftsliv. friluftsliv og adgang til grønne områder er en vigtig 

del af folks trivsel og sundhed. som beskrevet i kapitlet 

omkring rekreative forhold, er der flest rekreative mulig- 

221


Figur 12.5 figuren viser arbejdspladser i Herning Kommune fordelt efter 

brancher jf. tal fra 2005 (efter danmarks statistik 2012). 

TABel 12.1 arealmæssige konsekvenser af de undersøgte forslag 

forslag 

Hovedforslag 

Holstebro s - Herning n + 

landevej rute 18 - rute 15) 

alternativ 1 

Holstebro ringvej - Herning n 

+ landevej rute 18 - rute 15 

alternativ 2 

Holstebro n - Herning n 

+ landevej rute 18 - rute 15 

alternativ 3 

Holstebro ringvej - Herning s 

alternativ 4 

Holstebro n - Herning s 

tilvalg 1 

nordre ringvej ved Holstebro 

tilvalg 2 

Motortrafikvej mellem rute 18 

og rute 15. forøget påvirkning 

i forhold til hovedforslaget 

tilvalg 3 

motorvej mellem rute 18 og 

rute 15. forøget påvirkning i 

forhold til hovedforslaget 

222 

Antal ejendomme, 

der skal totaleksproprieres 

(stk.) 

Antal ejendomme, 

der berøres af 

permanent arealerhvervelse 

(stk.) 

heder og faciliteter i og omkring byområderne (for detaljer 

henvises til kapitlet om friluftsliv). Hverken den nordlige 

strækning, midten, eller den sydlige strækning vil opleve 

væsentlige gener i forhold til det eksisterende friluftsliv. 

generelt kan den øgede støj dog have en negativ effekt for 

oplevelsen ved brug af de nærliggende rekreative områder. 

dette forventes ikke at have større betydning for brugere og 

niveauet forventes ikke at være så højt, at det kan udgøre 

en sundhedsrisiko. 

til sammenligning med de andre alternativer, er der ved 

alternativ 1 og 3 identificeret en mulig forstyrrelse af jagtinteresser 

omkring den nordlige motorvej øst om Holstebro. 

dette kan have stor betydning for den enkelte jæger. alternativ 

2 har ingen væsentlige påvirkninger af friluftslivet. 

arealanvendelse. eftersom der anlægges en ny vej i åbent 

land, vil der være ændringer i arealanvendelse med påvirkning 

for befolkningen. dette er behandles under afsnittet om 

arealinddragelse. 

Materielle goder og socioøkonomi 

Arealinddragelse. projektet vil medføre et arealbehov, der 

vil påvirke eksisterende boliger og landareal. ifølge notat om 

arealbehov (Vejdirektoratet 2012), vil der for hovedforslaget 

skulle total eksproprieres 15-20 ejendomme. ligeledes vil 

Permanent 

arealbehov 

(ha) 

Antal ejendomme 

der berøres af 

midlertidig arealerhvervelse 

(stk.) 

Midlertidige 

arealer til 

anlægsarbejder 

(ha) 

15-20 200 - 205 215 - 220 225 - 230 130 - 135 

15-20 305 - 310 220 - 225 365 - 380 135 - 140 

20-25 205 - 210 300 - 305 230 - 235 175 - 180 

20-25 310 - 315 275 - 280 365 - 370 140 - 145 

25-30 200 - 205 355 - 360 190 - 195 180 - 185 

0-2 10 - 15 5 - 10 15 - 20 5 - 10 

0-5 5 - 10 25 - 30 10 - 15 15 - 20 

0-5 10 - 15 30 - 55 15 - 20 20 - 25 

Kilde: Vejdirektoratet 2012


ca. 200 ejendomme berøres af permanent arealerhvervelse. 

til sammenligning med de andre alternativer vil hovedalternativet 

medføre mindst muligt påvirkning. tabel 12.1 viser 

de foreløbige estimater på antal eksproprieringer: 

fra et socioøkonomisk perspektiv, vil den nye vej/vejudvidelsen 

betyde bedre transport muligheder og hurtigere 

transport, hvilket blandt andet vil komme pendlere til gode, 

hvorved fastholdelse af arbejdskraft lettes og ligeledes lettes 

virksomhedernes logistikopgaver og transport af gods (Vd 

2010:124). dette vil udgøre en økonomisk genvist. 

for de enkelte familier der bor i de ejendomme, der skal 

total eksproprieres, vil forandringen have stor betydning, og 

der kan være negative konsekvenser for disse, herunder 

livskvalitet og privat økonomiske aspekter. for de ejendomme, 

hvor arealet berøres, kan der opleves negative virkninger, 

men disse søges minimeret mest muligt (jf. kapitel om 

arealbehov). 

Barrierevirkninger. da der i projektet er inkluderet overførte 

veje og tunneller, forventes den nye motorvej/udvidelsen 

af eksisterende veje ikke at udgøre væsentlige barrierer 

for befolkningen i et omfang der vil have socioøkonomiske 

konsekvenser. 

Materielle goder. Der er ikke identificeret påvirkninger af 

materielle goder i driftsfasen. 


i anlægsfasen inddrages et større areal end når projektet 

er færdigt. det kan medføre gener i forhold til ejerne af de 

berørte ejendomme, 

Befolkning 

Trafikale konsekvenser. de direkte konsekvenser af anlægsfasen 

er ikke kendte, men det forventes at anlægsfasen kan 

have konsekvenser for de bløde trafikanter (cyklister generelt 

og gående i bynære områder). disse konsekvenser vil 

tilgodeses i form af midlertidige alternative cykel/gå-ruter. 

det samme gælder i tilfælde af midlertidigt afspærrede veje, 

hvor alternativer ruter anvises. 

Luftforurening. anlægsarbejdet vil afstedkomme luftforurening 

i form af støv fra gravearbejde og emissioner fra entreprenørmaskiner. 

størrelsen og placeringen af de primære 

anlægsarbejder væk fra tæt beboede områder betyder, at 

emissionerne vil have begrænset gene virkning. 

Støj. anlægsarbejdet kan medføre støj. dette vil påvirke de 

ejendomme der midlertidigt kommer til at bo tæt ved en byggeplads. 

generelt vil støjen dog være begrænset til kortere 

perioder, idet anlægsarbejderne flytter sig langs linjeføringen. 

Vejdirektoratet vil tilrettelægge anlægsarbejdet, bl.a. 

gennem krav til entreprenørerne, så vejens naboer generes 

mindst mulig under anlægsarbejdernes udførelse. 

Friluftsliv. i forhold til anlægsfasen, som varer tre år, kan 

der opstå barrierer for cyklister og motionister. dette udgør 

en væsentlig påvirkning i forhold til disses sundhed. som 

nævnt i kapitlet om friluftsliv bør der inkluderes foranstaltninger, 

der opretholder passage og mulighed for fortsat 

aktiviteter i anlægsperioden. for både hovedforslag og 

alternativer kan anlægsfasen betyde øget støj til gene for 

befolkningen. i forhold til friluftslivet forventes dette dog ikke 

at have væsentlig effekt. 

Arealanvendelse. eftersom der anlægges en ny vej i åbent 

land, vil der være ændringer i arealanvendelse med påvirkning 

for befolkningen. dette er behandles under afsnittet om 

arealinddragelse. 

Materielle goder og socioøkonomi 

Arealinddragelse. projektet vil medføre et arealbehov, der 

vil påvirke eksisterende boliger og landareal. ifølge notat om 

arealbehov (Vejdirektoratet 2012), vil der for hovedforslaget 

i anlægsfasen være behov for 125-130 ha arealer til anlægsarbejder. 

dette vil berøre ca. 225-230 ejendomme, og 

potentielt have betydning for eventuel landbrugsproduktion 

på de givne arealer. til sammenligning med de andre alternativer 

vil hovedalternativet medføre mindst muligt påvirkning, 

jf. tabel 12.1 for estimerede eksproprieringer ovenfor. 

da anlægsfasen vil vare ca. 3 år kan selv en midlertidig 

ændring i arealanvendelsen opleves som et stort indgreb for 

befolkningen på de berørte ejendomme. fra et socioøkonomisk 

perspektiv, forventes midlertidige indgreb ikke at have 

nogen væsentlig påvirkning. 

Barrierevirkninger. omfanget af anlægsfasen og dermed 

omfanget af eventuelle barrierevirkninger er ikke kendt. det 

forventes at arbejdspladser placeres og anlægsarbejdet 

udføres så det giver færrest mulig gener til befolkningen. 

eventuelle barrierevirkninger bør mindskes bedst muligt, 

eksempelvis under konstruktion af tunneller, passager mv. 

bør der etableres alternative ruter til cyklister mv. 

Materielle goder. i forhold til Vandkraftværket, som ligger 

meget tæt på ringvejen, er det vigtigt at der inkluderes 

foranstaltninger, således at funktionen af værket kan opretholdes 

gennem hele anlægsperioden. ligeledes er værket 

som bygning bevaringsværdigt. Der findes desuden flere 

højspændingsledninger indenfor korridoren, hvilke der også 

skal tages hensyn til i planlægningen af anlægsarbejdet. 

12.5 eventuelle mangler 

detaljer omkring anlægsfasen (herunder placering af arbejdspladser) 

er ikke tilgængelige på nuværende tidspunkt, 

dette har dog ikke betydning for den samlede vurdering. 

223

KApItEL 13 – REFERENCER 

13. referencer 

13.1 landskab og jordbund 

DJF. 2012. Jordklassificering. s.l. : Aarhus Universitet, Det 

Jordbrugsvidenskabelige Fakultet. Institut for Agroøkologi, 

2012. Digitale kortdata. 

GEUS. 2011. Danmarks Digitale Jordartskort 1:200.000. 

2011. 

Herning Kommune. 2009. Kommuneplan 2009-2020. s.l. : 

Herning Kommune, 2009. 

—. 2008a. Naturpolitik - Status, rapport 1 november 2008. 

s.l. : Herning Kommune, 2008a. 

Holstebro Kommune. 2009. Kommuneplan 2009-2020. s.l. : 

Holstebro Kommune, 2009. 

—. 2009. Kommuneplan 2009. s.l. : Holstebro Kommune, 

2009. 

224 

—. 2011. pers. kom. 2011. 

Kort & Matrikelstyrelsen. 2008. Højdemodel 20z20 grid. 

2008. 

Kristiansen, L. (Red.). 2008. Råstofplan 2008 for Region 

Midtjylland. s.l. : Region Midtjylland, 2008. s. 1-34. 

Larsen, G. og Kronborg, C. 1994. Geologisk set. Det mellmeste 

Jylland. s.l. : Geografforlaget, 1994. 

Miljøministeriet. 2011a. Danmarks Miljøportal. Database 

med myndighedernes naturdata. [Online] 2011a. 

www.miljoeportal.dk. 

—. 2007b. Vejledning om Landskabet i kommuneplanlægningen. 

s.l. : Miljøministeriet, 2007b. 

Region Midtjylland. 2011. Forslag til Råstofplan 2012.

Kortbiag fra regionens hjemmeside. [Online] 2011. [Citeret: 

1. November 2011.] http://www.regionmidtjylland. 

dk/regional+udvikling/milj%C3%B8/r%C3%A5stoffer/ 

r%C3%A5stofplan. 

Smed, p. 1981. Landskabskort over Danmark, Blad 2, Midtjylland. 

s.l. : Geografforlaget, 1981. 

13.2 plante- og dyreliv 

Andersen, p.N. og Madsen, A.B. 2007. trafikdræbte større 

dyr i Danmark - kortlægning og analyse af påkørselsforhold. 

s.l. : Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, 

2007. s. 1-58, Faglig rapport fra DMU nr. 626. tilgængelig 

på http://www.dmu.dk/pub/FR626.pdf 

Botanisk-Forening. 2011. Data fra projektet Atlas Flora 

Danica, ruderne der dækker området inden for undersøgelsesområdet. 

2011. 

Baagøe, H. og Degn, H.J. 2007. pattedyr Mammalia. Håndbog 

om arter på habitatdirektivets bilag IV - til brug i administration 

og planlægning. [red.] B. Søgaard og t. Asferg. s.l. : 

Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet., 2007. s. 

11-105. Årg. Faglig rapport fra DMU nr. 635. 

Baagøe, H. og Jensen, t. S. 2007. Dansk pattedyratlas. s.l. 

: Gyldendal, 2007. 

Danmarks-Miljøundersøgelser. 2004. Den danske rødliste. 

Fagdatacenter for Biodiversitet og terrestrisk Natur (B- 

FDC). s.l. : Danmarks Miljøundersøgelser, 2004. tilgængelig 

på: http://www.dmu.dk/dyrplanter/redlistframe/ 

Dansk-Ornitologisk-Forening. 2011. DOFBasen. Database 

med oplysninger om fugle. [Online] 2011. www.dofbasen.dk 

—. 1997. Fuglelokaliteter i Ringkøbing Amt. s.l. : Dansk 

Ornitologisk Forening, 1997. 

Degn, H.J. og Baagøe, H. 2008. Undersøgelser vedr. 

flagermus i forhold til Holing-projektet. 2008. 

Elmeros, M., Viñas, M.M., Andersen, p.N. & Baagøe, H.J. 

2011. Undersøgelser af pattedyrs brug af faunabroer på rute 

18 ved Herning. En biologisk vurdering med anbefalinger til 

forbedringer og fremtidig praksis for faunabroer. Danmarks 

Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 48 s. – Faglig rapport 

fra DMU nr. 839. http://www.dmu.dk/pub/FR839.pdf 


Fjederholt, S. 2011. (pers. kom) Vildtkonsulent ved Naturstyrelsen 

Midtjylland. . 2011. 

Fog, K. og Hesselsøe, M. 2007. padder Amphibia. Håndbog 



Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, 2007. s. 


Fog, K., Schmedes, A. og Rosenørn de Lasson, D. 1997. 

Nordens padder og krybdyr. s.l. : GAD, 1997. 

Foreningen til svampekundskabens fremme. 2011. Danmarks 

svampeatlas. [Online] 2011. www.svampeatlas.dk 

Herning-Kommune. 2008a. Naturpolitik - Status, rapport 1 

november 2008. s.l. : Herning Kommune, 2008a. 

—. 2008b. Naturpolitik, Muligheder, rapport 2, november 

2008. s.l. : Herning Kommune, 2008b. 

—. 2008c. Naturpolitik, rapport 3, november 2008. s.l. : 

Herning Kommune, 2008c. 

Hesselsøe M og Christensen p.K. 2011. Kortlægning af 

padder og krybdyr rute 18 (Gerning-Holstebro). Rapport fra 

Amphi Consult til Vejdirektoratet 2011. 

Holm, t.E. 2011. Danmarks fugle og natur. [Online] 2011. 

www.fugleognatur.dk 

2011. Holstebro og Omegns Fiskeriforening. [Online] 2011. 

[Citeret: 3. November 2011.] http://www.hof-storaa.dk/ 

Holstebro-Kommune. 2011a. Forslag til Naturpolitik. s.l. : 

Holstebro Kommune, 2011a. 

Jacobsen, p. Ravn. 2007. Krybdyr Reptilia. Håndbog om arter 

på habitatdirektivets bilag IV - til brug i administration og 

planlægning. [red.] B. Søgaard og t. Asferg. s.l. : Danmarks 

Miljøundersøgelser. Aarhus Universitet, 2007. s. 106-111. 

Årg. Faglig rapport fra DMU nr. 635. 

Jensen, A. R., Ejbye-Ernst, M. og Søgaard, B. 2007. Fisk 

pisces. Håndbog om arter på habitatdirektivets bilag IV - til 

brug i administration og planlægning. [red.] B. Søgaard og t. 

Asferg. s.l. : Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, 

2007. s. 172-177. Årg. Faglig rapport fra DMU nr. 635. 

225


2011. Jyllands park Zoo. [Online] 2011. [Citeret: 1. November 

2011.] http://www.jyllandsparkzoo.dk/Idegrundlag.asp 

Jørgensen, F. og Sandersen, p. 2009. Kortlægning af begravede 

dale i Danmark. Opdatering 2007-2009. s.l. : GEUS, 

2009. 

Lepidopterologisk-Forening. 2011. Databasen bugbase. 

[Online] 2011. http://www.lepidoptera.dk/bugbase/ 

Danmarks Miljøportal. Database med myndighedernes 

naturdata. [Online] 2011a. www.miljoeportal.dk 

Møller, J. D. og Baagøe, H. J. 2011. Flagermus og større 

veje. s.l. : Vejdirektoratet, 2011. s. 1-60, Vejledning/Rapport 

382. 

Naturstyrelsen. 2011b. Grøn Kølleguldsmed. http://www. 

naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/Artsleksikon/Dyr/Insekter/Guldsmede/Groen_Koelleguldsmed/. 

[Online] 2011b. 

[Citeret: 1. November 2011.] 

Rambøll. 2010. Vandkraftsøen. Fri faunapassage. Skitseforslag 

til faunapassage i Storå ved Vandkraftsøen . 2010. 

Rasmussen, J. F. 2007. Insekter Insecta. Håndbog om arter 

på habitatdirektivets bilag IV - til brug i administration og 

planlægning. [red.] B. Søgaard og t. Asferg. s.l. : Danmarks 

Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, 2007. s. 178-211. 

Årg. Faglig rapport fra DMU nr. 635. 

Søgaard, B. og Asferg, , t. 2007. Håndbog om arter på habitatdirektivets 

bilag IV - til brug i administration og planlægning. 

s.l. : Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, 

2007. s. 1-226. Årg. Faglig rapport fra DMU nr. 635. 

Vejdirektoratet. 2011a. Fauna- og menneskepassager - en 

vejledning. Anlæg og planlægning. Vejregel. 

Vejdirektoratet. 2011b. Vejledning. Hegning langs veje. 

Anlæg og planlægning. vejregler 

Wiberg-Larsen, p., et al. 2007. Muslinger Bivalvia. Håndbog 



Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, 2007. s. 


226 

13.3 kulturarv 

Den Store Danske (2012)a: Holstebro. http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_geografi/Jylland/Jylland_-_byer/Holstebro. 

Siden er besøgt 

25.4.2012 

Den store danske (2012)b: Herning. http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_geografi/Jylland/Jylland_-_byer/Herning 

Fredningsnævnet-for-Midtjylland. 2011. Afgørelse af 24. juni 

2011 om fredning af Gødstrup Sø. [Online] 2011. http://www. 

dn.dk/fredning. 

Fritzbøger, Bo. 2004. Det åbne lands kulturhistorie. Frederiksberg 

C : Biofolia/Samfundslitteratur, 2004. 

Herning-Museum. 2010. Arkivalsk kontrol for HEM 4967 

Regionshospital, Snejbjerg og tjørring Sogn. s.l. : Herning 

Museum, 2010. 

Herning-Museum. 2011. Arkivalsk kontrol, 6710 linjeføring 

Motorvej Herning - Holstebro. (HEM 5090). s.l. : Herning 

Museum, 2011. 

Holstebro-Kommune. 2011. Oplysninger om kulturmiljøet 

Oldtidsvejen. [Online] 2011f. [Citeret: 18. oktober 2011.] 

http://holstebro.odeum.com/dk/det_aabne_land/fakta/oldtidsvejen.htm. 

Holstebro-Museum. 2011. Arkivalsk kontrol, Rute 18 motorvej 

Herning - Holstebro. s.l. : 

Smed, p. 1981. Landskabskort over Danmark, Blad 2, Midtjylland. 

s.l. : Geografforlaget, 1981.

13.4 friluftsliv 

Findvej. 2011. poster udlagt i Aulum. [Online] 2011. [Citeret: 

21. November 2011.] http://www.findveji.dk/index.php/findvej_projekt/detail/Aulum/56.html. 

Herning Kommune. 2008. Oplevelser i det fri . [Online] 

2008d. [Citeret: 1. November 2011.] http://www.herning. 

dk/~/media/Dokumenter/Borger/Natur%20og%20parker/ 

Natur%20foldere/Oplevelser%20i%20det%20fri.ashx. 

Herning-turist-og-Kongresbureau, Karup-turistforening og 

turistforeningen-for-Viborg-&-Omegn-&-Viborg-turistbureau. 

2006. Vandre- ride- og cykelrute Herning-Viborg, Alhedestien. 

[Online] 2006. [Citeret: 1. November 2011.] http:// 

viborg.dk/db/turist.nsf/pdf/alhedestien/$File/alhedestien.pdf. 

Hjerteforeningen. 2011. Hjertestier. Hjerteforeningens 

motionsstier, Holstebro. [Online] 2011. [Citeret: 21. 

November 2011.] http://www.hjertestier.dk/brochure. 

php?action=pdf&id=63. 

Holstebro og Omegns Fiskeriforening. [Online] 2011. [Citeret: 

3. November 2011.] http://www.hof-storaa.dk/. 

Holstebro-og-omegns-Fiskeriforening 2011. Holstebor og 

omegns Fiskeriforening. www.hof-storaa.dk. [Online] 2011. 

[Citeret: 1. November 2011.] 

Jyllands park Zoo. [Online] 2011. [Citeret: 1. November 

2011.] http://www.jyllandsparkzoo.dk/Idegrundlag.asp. 

Mejdal Camping. [Online] 2011. [Citeret: 1. November 2011.] 

http://www.camping-mejdal.dk/ompladsen/fakta/. 

Miljøministeriet. 1992. Løvbakke Skov Herning. Vandreture 

i Statsskovene nr. 81. [Online] 1992. [Citeret: 21. Oktober 

2011.] http://www.naturstyrelsen.dk/Udgivelser/Vandretursfoldere/atilaa/Loevbakke.htm. 

Spor-i-landskabet. 2011. Sporet ved Lægaard. [Online] 

2011. [Citeret: 1. November 2011.] http://www.spor.dk/~/ 

media/spor/Gl%20filer/Regioner/Ringkoebing/Laegaard/Laegaard%20%20%20280.ashx. 

Visitdenmark. 2011 . Storåen øst. Fakta om fiskevandet. 

[Online] 2011 . http://www.visitdenmark.com/danmark/da-dk/ 

menu/turist/oplevelser/aktiviteter/fiskevande/produktside/ 

gdk001940/storaaen-oest.htm?CallerUrl=1. 


13.5 overfladevand 

Bant, C. 2009. Eccological Effects of Road Salt. the effects 

of road salt on the compositon of macroinvertebrate fauna in 

three different streams receiving highway runoff. s.l. : Norwegian 

University of Life Sciences, 2009. pp. 1-64, Master 

thesis. 

Bentzen, t.R. 2008. Accumulation of pollutants in highway 

detention ponds. Department of Civil Engineering. s.l. : 

Aalborg University, 2008. s. 1-60, phD thesis. ISSN 1901- 

7294. 

Boutrup, S. (red.), Fauser, p., thomsen , M., Dahlöff, I., Larsen, 

M.M., Strand, J., Sortkjær, O., Ellermann, t., Rasmussen, 

p., Jørgensen, L.F., pedersen, M.W., Munk, L.M. 2006. 

Miljøfremmede stoffer og tungmetaller i vandmiljøet. tilstand 

og udvikling, 1998-2003. s.l. : Danmarks Miljøundersøgelser, 

2006. s. 1-140, Faglig Rapport nr. 585. 

Bruen, M., et al. 2006. Impact Assessment of Highway 

Drainage on Surface Water Quality. Centre for Water Resources 

Research, School of Engineering, School of Biology 

and Environmental Science. Dublin, Ireland : University 

College Dublin, 2006. 

Christensen, L.B. 1999. Okkerundersøgelser. Vurdering 

af risiko for okkerforurening ved vejbygning. s.l. : Vejdirektoratet, 

1999. s. 1-45, Rapport til Vejdirektoratet udført af 

Hedeselskabet. 

Environment_Agency. 2012. WWW.environment-agency. 

gov.uk. [Online] 2012. 

Herning_Kommune. 1996c. Regulativ for Bjallerbæk Bæk, 

tilløb til Bjallerbæk Bæk og Skibbild Sønderbæk. s.l. : Herning 

Kommune, 1996c. 

Herning Kommune. 1996d. Regulativ for Rind Å med tilløb 

1996. s.l. : Herning Kommune, 1996d. 

Herning Kommune. 1989. Herningsholm Å. Regulativ for 

amtsvandløb nr. 22. s.l. : Ringkøbing Amt, 1989. 

Herning Kommune. 1996a. Regulativ for Herningsholm Å 

med tilløb. s.l. : Herning Kommune, 1996a. 

Herning Kommune. 1993a. Regulativ for Sikær Bæk med 

tilløb. s.l. : Herning Kommune, 1993a. 

Herning Kommune. 1993b. Regulativ for vandløb i Løven Å 

systemet. s.l. : Herning Kommune, 1993b. 

Herning Kommune. 1996b. Regulativ for vandløb i tvis- 

Varhede Å systemet. s.l. : Herning Kommune, 1996b. 

227


Holstebro_Kommune. 2004. Regulativ for Ellebæk med 2 

tilløb. s.l. : Holstebro Kommune, 2004. 

Holstebro_Kommune. 1989. Regulativ for Storå. s.l. : Holstebro 

Kommune, 1989. 

Holstebro_Kommune. 2004. Vandløbsregulativ for Lægård 

Bæk og Egebjerg Grøft. s.l. : Holstebro Kommune, 2004. 

Holstebro Kommune. 1978. Regulativ for kommunevandløbet 

Savstrup Å - Hoager Bæk. Vandløb nr. 8. s.l. : Holstebro 


Holstebro_Kommune. 1996. Regulativ for vandløb i tvis- 

Varhede Å systemet. Grønkær-Lindholt Bæk, Stoubæk 

Bæk. s.l. : Holstebro Kommune, 1996. 

Holstebro_Kommune. 2004. Vandløbsregulativ for Morre 

Bæk, Vandløb nr. 33. Moderniseret juni 2004. s.l. : Holstebro 


Kjølholt, J. og Stuer-Lauridsen, F. 2001. Biologiske effekter 

af toksiske stoffer i regnbetingede udløb. s.l. : Miljøstyrelsen, 

2001. s. 1-54, Miljøprojekt nr. 610. 

Larsen, U. (red.). 2009. Udbygning af Motorring 4 fra 

taastrup til Frederiksundmotorvejen. VVM-redegørelse 

Miljøvurdering. s.l. : Vejdirektoratet, 2009. s. 1-213, Rapport 

328. ISBN 978-87-7060-029-3. 

Miljøministeriet. 2010. Bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav 

for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer 

til vandløb, søer og havet. BEK nr 1022 af 25/08/2010. s.l. : 

Miljøministeriet, 2010. 

Miljøministeriet. 2007. Landsplandirektiv . s.l. : By- og 

Landsskabsstyrelsen, Miljøministeriet, 2007. 

Miljøministeriet. 2009. LBK nr 927 af 24/09/2009. Bekendtgørelse 

af lov om vandløb. s.l. : Miljøministeriet, 2009. 

Miljøstyrelsen. 1998. Biologisk bedømmelse af vandløbskvalitet. 

s.l. : Miljøstyrelsen, 1998. s. 1-39, Vejledning fra 

Miljøstyrelsen Nr. 5. ISBN 87-7810-995-7. 

Moeslund. 1988. Storå systemet 1988. Beskrivelse af vandløbskvaliteten 

med særligt henblik på forureningstilstanden. 

s.l. : Ringkjøbing Amtskommune, 1988. 

Naturstyrelsen. 2011c. Vandplan 2010-2015. Nissum Fjord. 

Hovedopland 1.4. Vanddistrikt Jylland og Fyn. s.l. : Miljøministeriet, 

Naturstyrelsen, 2011c. 

228 

Naturstyrelsen. 2011d. Vandplan 2010-2015. Ringkøbing 

Fjord. Hovedopland 1.8 Vanddistrikt Jylland og Fyn. s.l. : 

Miljøministeriet, Naturstyrelsen, 2011d. ISBN nr. 987-87- 

7229-348-1. 

NZ_transport_Agency. 2011. Assessing Impacts of State 

Highway Stormwater Runoff on Stream Invertebrate 

Communities. s.l. : NZ transport Agency, 2011. ISBN 978-0- 

478-38069-9. 

Orbicon. 2006. Samling af medianminimumsvandføring i 

Ringkøbing Amt 2004-2006. s.l. : Danmarks Miljøundersøgelser, 

2006. 

perdikaki, K. and Mason, C.F. 1999. Impact of road run-off 

on receiving streams in eastern England. Water Research. 

1999, Vol. 33, 7, pp. 1627-1633. 

Ringkøbing-Amt. 2006. Regionplan 2005. s.l. : Ringkøbing 

Amt, 2006. 

Søberg, L.C. 2011. Bioakkumulering af tungmetaller i sediment 

og fauna fra våde regnvandsbassiner. Institut for kemi, 

miljø og bioteknologi. s.l. : Aalborg Universitet, 2011. s. 1-46, 

Afgangsprojekt i Miljøteknik. 

Sønderjyllands_Amt. 2005. tillæg nr. 27 til Regionplan 

2001-2012 vedr. ny motorvej mellem Kliplev og Sønderborg. 

Bilag 1: VVM redegørelse. s.l. : Sønderjyllands Amt, 2005. 

s. 1-196. 

Vejdirektoratet, 2009. Veje. Vejkonstruktioner. Afvandingskonstruktioner. 

s.l. : Vejdirektoratet, 2009. s. 1-95, Vejregel. 

13.6 grundvand 

Jørgensen, F. og Sandersen, p. 2009. Kortlægning af begravede 

dale i Danmark. Opdatering 2007-2009. s.l. : GEUS, 

2009. 

Miljøministeriet. 2011a. Danmarks Miljøportal. Database 

med myndighedernes naturdata. [Online] 2011a. www. 

miljoeportal.dk. 

—. 2011b. Grundvandskortlægning. WWW.naturstyrelsen. 

dk. [Online] 2011b. http://www.naturstyrelsen.dk/Vandet/ 

Vand-i-hverdagen/Grundvand/Grundvandskortlaegning/. 

Ringkøbing-Amt. 2006. Regionplan 2005. s.l. : Ringkøbing 

Amt, 2006. 

Skov- og Naturstyrelsen. 1987. Kort over kalkoverfladens 

struktur 1:500.000. s.l. : Skov- og Naturstyrelsen, 1987.

13.7 forurenet jord 

Danmarks Miljøportal. 2011. Arealinformation http://kortarealinfo.dk/. 

Miljøministeriet. 2007. Bekendtgørelse nr. 1479 af 12. december 

2007 om anmeldelse og dokumentation i forbindelse 

med flytning af jord (Jordflytningsbekendtgørelsen). 

Miljøministeriet. 2009. Lovbekendtgørelse nr. 1427 af 4. 

december 2009 om forurenet jord (Jordforureningsloven). 

Miljøministeriet. 2010. Bekendtgørelse nr. 1662 af 21. 

december 2010 om anvendelse af restprodukter og jord til 

bygge og anlægsarbejder og om anvendelse af sorteret, 

uforurenet bygge- og anlægsaffald. 

13.8 råstoffer 

Danmarks-Statistik. 2011. Råstofindvinding i Danmark 2011 

– foreløbige tal. 2011. Nyt fra Danmarks Statistik. 

Herning-Kommune. 2012. Regulativ for erhvervsaffald i 

Herning Kommune. 2012. 

Holstebro-Kommune. 2008. Regulativ for Erhvervsaffald, 

Holstebro Kommune, juni 2008. 2008. 

13.9 støj og vibrationer 

Miljøstyrelsen. 1997. Orientering nr. 9 - Lavfrekvent støj, 

infralyd og vibrationer i eksternt miljø. 

DELTA. 2006. User’s Guide Nord2000 Road. 

Miljøstyrelsen. 2006. Støjkortlægning og støjhandlingsplaner, 

vejledning fra Miljøstyrelsen, nr. 4/2006. 

Miljøstyrelsen. 2007. Støj fra veje, vejledning fra Miljøstyrelsen, 

nr. 4/2007 

SP/SINTEF. 2001. Nord2000. New Nordic Prediction Method 

for Road Traffic Noise, SP Rapport 2001:10. 

Vejdirektoratet. 1998. Vejtrafik og støj - en introduktion. 

Vejdirektoratet. 2001. Støjbekæmpelse langs statsvejene 

- Tilskud til støjisolering af boligfacader, Vejledning for boligejere, 

rapport nr. 225, Vejdirektoratet 2001. 

13.10 luft og klima 

NERI Technical Report no. 836 2011, The Danish Air 

Monoitoring Programe, Annual Summary for 2010. 

Energistyrelsens hjemmeside: www.ens.dk 2012, Danske 

nøgletal 2012, Energistyrelsen. 

13.11 befolkning, materielle goder og 

afledte socio-økonomiske konsekvenser 

Region Midtjylland 2008. Den regionale udviklingsplan for 

Region Midtjylland 2008. 

Region Midtjylland 2007. Analysegrundlag, den regionale 

udviklingsplan - en vision for regional udvikling. 

Danmarks Statistik 2011. BEF44: Folketal pr. 1. januar 

fordelt på byer. 

Danmarks Statistik 2012. RASA1: Beskæftigede (arbejdssted) 

efter område, tid og branche (DB07), tal fra 2011. 

Holstebro Kommune 2009. Kommuneplan 2009. 

Holstebro Kommune 2011. Kort over skoledistrikter i Holstebro 

Kommune: http://www.holstebro.dk/Skoledistrikter-214. 

aspx. 

Skov & Landskab 2011: SUSY Grøn: Brug af grønne områder 

og folkesundhed i Danmark. 

Skov- og Naturstyrelsen 2000. Vanddrevne elværker i Danmark 

1890 - 1940, Miljø- og Energiministeriet. 

Vejdirektoratet 2012: Rute 18, Motorvej Herning – Holstebro 

og vejforbindelse til Gødstrup. VVM redegørelse, Arealanalyse 

rapport 419. 

Vejdirektoratet (2010) Rute 18 Herning – Holstebro, Forundersøgelse 

rapport 369. 

Tetraplan 2012: Beregning af risiko for uheld mv. 

. 

KAPITEL 13 – REFERENcER 

229


230

Vejdirektoratet har lokale kontorer i Aalborg, Fløng, Herlev, Middelfart, 

Næstved og Skanderborg samt hovedkontor i København. 

Find mere information på vejdirektoratet.dk 

VEJDIREKTORATET 

Niels Juels Gade 13 

Postboks 9018 

1022 København K 

Telefon 7244 3333 

vd@vd.dk 

vejdirektoratet.dk

Rapport 418 Miljørapport - Vejdirektoratet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?