Rapport 418 Miljørapport - Vejdirektoratet

Kapitel 3 – plaNte- OG DYReliV
§ 3 engen på sydsiden af tvis Å (020) er relativt tilgroet og
domineret af høj sødgræs og rørgræs. lokaliteten er mindre
end den på nordsiden af åen, men stadig, hvor vegetationen
er lav, med biotoptypiske arter som sværtevæld og hyldebladet
baldrian. Der blev ved feltundersøgelserne ikke fundet
sjældnere arter, men på lokaliteten er der i 2004 registreret
de tre orkideer plettet gøgeurt, maj-gøgeurt og purpur-gøgeurt
(sidstnævnte er kommunal ansvarsart) samt engblomme
og trævlekrone. lokaliteten vurderes at have høj biologisk
værdi.
tvis Ådal er sin helhed en vigtig spredningskorridor.
Nord for tvis Å ligger tvis Nordre Kommuneplantage (016).
plantagen er stor og har i kraft af sin størrelse nogen værdi,
men den er domineret af nåletræ og vurderes samlet set at
have lav biologisk værdi. i den østlige udkant af plantagen
ligger et stort hedeområde (016a) med levesteder for spidssnudet
frø (oplyst af Holstebro Kommune). Heden er en
mosaik af våde og tørre områder og med karakterarter som
klokkelyng, børste-siv og tue-kogleaks. Den sydvestlige del
er lidt mere tilgroet, men lokaliteten i sin helhed vurderes at
have høj biologisk værdi.
Skov og mose ved Havris
Ved Havris er et stort skovområde (027), der veksler mellem
bevoksninger og mere åbne områder. pga. størrelsen og
områdets variation vurderes området at have middel biologisk
værdi. i bevoksningerne er der typisk fattigbundsvegetation
med bl.a. alm. kohvede, pille-star, alm. gedeblad
og bølget bunke. I skoven findes et sten- og jorddige med
surbundsarter som alm. engelsød, tyttebær og blåbær, og
diget vurderes at have middel biologisk værdi.
Mod syd findes et lille område med en tilgroet mose (028).
i midten er der områder med plantearterne mose-pors
og blåtop. Mosen var meget tør ved besigtigelsen, men
tilstedeværelsen af ovennævnte mosearter indikerer, at det
også kan være vådere, og mosen vurderes at have middel
biologisk værdi.
Begge områder står i forbindelse med yderligere områder
langs Morre Bæk, der er et sideløb til tvis Å, og har således
en vis spredningsmæssig betydning.
Holstebro
lægård Bæk (034) vurderes på strækningen gennem Holstebro
at have middel biologisk værdi på grund af betydningen
som ledelinje og spredningskorridor ned mod sammenløbet
med Storå. lægård Bæk passerer Ringvejen under en
rekreativ sti, og passagen vurderes at være uegnet for ikke
vandlevende dyr. længere mod nord er lægård Bæk (006)
udtørret og omgivet af dyrkede marker. på denne strækning
vurderes vandløbets biologiske værdi at være lav. på hele
strækningen er lægård Bæk omfattet af § 3.
40
Figur 3.5
Signaturforklaring til
figur 3.7, figur 3.11 og
figur 3.14
Øst for Ringvejen er lægård Bæk omgivet af § 3 mose
(C-målsat af kommunen). Det § 3 registrerede område
(033) når ikke helt op til vejen. Vegetationen fremstår meget
homogen med dominans af lyse-siv og partier med høj
sødgræs. ligeledes vurderes spredningspotentialet på de
ånære arealer at være begrænset, da der stort set ikke
findes andre terrestriske § 3 arealer langs åen. Lokaliteten
vurderes at have lav biologisk værdi.
Storå (036) er meget bred ved krydsningen af Ringvejen i
Holstebro. Vandløbet fremstår reguleret, da der opstrøms
er opdæmmet med et stemme- og vandkraftværk ved
passagen af Ringvejen. Der er lavet et omløb i 1989, som
sikrer passage for vandlevende dyr. Storå har stor spredningsmæssig
betydning, men på grund af tilstedeværelsen
af vandkraftværket vurderes den undersøgte strækning kun
at have middel biologisk værdi. Der er udarbejdet en plan
for genopretning med etablering af fri passage for fisk langs
Storå (Rambøll, 2010). på lokaliteten er der registreret forekomst
af blåbåndet pragtvandnymfe.
Søndre plantage (037) er en højstammet bøgeskov på ca.
100 år. Bundvegetationen er relativt artsfattig med forekomst
af især skovsyre og bølget bunke. Da naturtypen er relativt
sjælden i Vestjylland, vurderes lokaliteten at have middel
biologisk værdi.
Heder og skove ved Skautrup
Ved Skautup findes to store plantager (039 og 040), der er
domineret af nåletræ, men formentlig også rummer betydelige
bestande af rådyr. i 039 er der fundet den rødlistede