Rapport 418 Miljørapport - Vejdirektoratet

More documents

Recommendations

Info

Kapitel 2 – laNDSKaB OG JORDBUND ■ indvindingen af råstoffer skal foregå på en bæredygtig måde. Når en råstofgrav er åbnet, bør forekomsten i det pågældende areal udnyttes fuldt ud, med mindre der er særlige forhold, som forhindrer dette eller taler afgørende imod det. ■ Der skal ske gennemgravning af skel mellem gravearealer, der udnyttes af forskellige firmaer; eller på forskellige tidspunkter. Vilkår om gennemgravning af skel skal tinglyses på de berørte ejendomme indtil restforekomsterne er udnyttet. Ved aulum ligger råstofgraveområdet ”aulum Vest” og råstofinteresseområde ”Aulum Øst” ligger øst her for. Desuden ligger råstofgraveområderne omkring Skave, øst for Holstebro, samt forslag til råstofgraveområde ”Gødstrup”, vest for Herning, umiddelbart op til undersøgelseskorridoren. Nærliggende råstofgraveområder vil evt. kunne være med til at forsyne vejbyggeriet med vejmaterialer. 2.3 EKSISTERENDE FORHOLD Undersøgelseskorridoren løber inden for Skovbjerg Bakkeø fra kote ca. 40 m DVR90 til kote ca. 60 m DVR90, figur 2.2, figur 2.3. Ude på hedesletten sydvest for Holstebro falder terrænet til omkring kote 14 DVR90 ved tvis Kloster. terrænet stiger igen nord for Holstebro til omkring 40 m DVR 90 med højdepunkter omkring Munktoft Krunderup på op til omkring 64 m DVR90. Ude på hedesletten sydvest for Holstebro falder terrænet til omkring kote 14 DVR90 ved tvis Kloster. terrænet stiger igen nord for Holstebro til omkring 40 m DVR 90 med højdepunkter omkring Munktoft Krunderup på op til omkring 64 m DVR90. 2.3.1 Landskabsdannelse og jordtyper tracéet for Rute 18 løber overvejende igennem et morænelandskab fra næstsidste istid, Saale istiden, figur 2.3. Landskabet udgør for størstedelen af tracéet en del af Skovbjerg Bakkeø, men ved Holstebro og øst her for strækker tracéet sig ud på Karup Hedeslette, der er en smeltevandsslette fra sidste istid, Weichsel istiden. Længst mod nord i det nordlige Holstebro afslutter tracéet sit forløb i det højere liggende morænelandskab fra sidste istid. landskabet er her primært et dødislandskab med et bagvedliggende randmorænestrøg, der repræsenterer en del af Hovedopholdslinjen, som angiver den maksimale udbredelse af Weichsel isen (larsen, et al., 1994). Skovbjerg Bakkeø kan erkendes som en forholdsvis højtliggende flade, der generelt er stærkt præget af erosion og udjævning (larsen, et al., 1994). Det højeste punkt på bakkeøen er Tihøje på 111 m med Trehøje på 103 m lige syd derfor. Begge høje er beliggende lige vest for tracéet 20 for Rute 18 og udgør en del af et forgrenet kompleks af bakkedrag, der tolkes som rester af randmoræner, tilhørende Saale. Skovbjerg Bakkeø er overordnet dannet af smeltevandsaflejringer af sand, grus og ler. De spredte forekomster af moræneler og morænesand i bakkeøen repræsenterer muligvis rester af randmoræner fra tidlige isfremstød under Saale Istid, figur 2.4. Der ses et større område med aflejringer af moræneler omkring aulum. på bakkeøen ses ligeledes tydeligt nordvest-sydøst gående erosionsdale, hvorfra erosionsmaterialer er ført ned i de lavere liggende områder. Dalene er efterfølgende fyldt op med smeltevandsler og især postglaciale aflejringer. Eksempelvis løber Vegen Å i en af disse dale. Karup Hedeslette, der er en generelt svagt vestlig hældende flade, omgiver Skovbjerg Bakkeø. Nordgrænsen af Skovbjerg Bakkeø ned mod Karup Hedeslette er markeret ved en lang retlinjet stejl skrænt, eroderet af smeltevandet, der blev drænet fra Hovedopholdslinjen nord om bakkeøen og ud mod vest til Nordsølavningen (larsen, et al., 1994). Der er overordnet kortlagt senglaciale aflejringer på hedesletten og postglaciale aflejringer i erosionsdalene, hvor bl.a. Tvis Å og Storå i dag har deres løb. Storåen følger Karup Hedeslettes forløb nord om Skovbjerg Bakkeøå og videre ud mod vest. Spredt ses endvidere postglaciale flyvesandsaflejringer, der fremstår som dæksand eller mindre indlandsklitter i området. Desuden ligger det nationale geologiske interesseområde ”Herning Mose” uden for korridoren i den vestlige udkant af Herning. Mosen indeholder søaflejringer fra Eem mellemistiden og Brørup interstadialtiden. Forekomsten er overlejret af op til 15 m tykke aflejringer fra Weichsel Istiden. 2.3.2 Okkerpotentielle områder Undersøgelseskorridoren løber igennem lavbundsområder med varierende risiko for okkerudledning, figur 2.5, figur 2.6. Det er på de lavere liggende arealer øst for den eksisterende Rute 18, der er størst risiko for okkerudledning, især langs ådalene i den sydlige del af undersøgelseskorridoren hvor de større vandløb, løven Å og Herningsholm Å, krydser Rute 18. Okkerpotentielle områder er sammenfaldende med udpegede lavbundsarealer, som er kortlagt for svovlsurhed (pyritindhold) (Miljøministeriet, 2011a). Kortlægningen af potentielt svovlsure jorder i Jylland blev udført 1980’erne i henhold til lov nr. 57 af 18. februar 1981 om tilskud til nedbringelse af okkergener i vandløb med senere ændringer. Udpegningen er sket på baggrund af 8.000 boringer i lavbundsområder i Jylland.
Kapitel 2 – laNDSKaB OG JORDBUND Overhøjning 10 Figur 2.2 Undersøgelseskorridorens forløb i det topografiske landskab i delvist fugleperspektiv (Kort & Matrikelstyrelsen, 2008). 21
Page 1 and 2: RUTE 18 MoToRvEj HERNING − HoLSTE
Page 3 and 4: RUTE 18 MoToRvEj HERNING - HoLSTEBR
Page 5 and 6: 6. oVerfladeVand 134 6.1 metode og
Page 7 and 8: der henvises til den sammenfattende
Page 9 and 10: stor spredningsmæssig betydning, o
Page 11 and 12: modtagere grøfter eller stærkt mo
Page 13 and 14: åstoffer og affald Flere råstofgr
Page 15 and 16: Krunderup HOLSTEBRO 16 Ørnhøj Gr
Page 17 and 18: Krunderup HOLSTEBRO 16 Ørnhøj Gr
Page 19 and 20: ■ landskabsområder og større uf
Page 21: Kapitel 2 - laNDSKaB OG JORDBUND Fi
Page 25 and 26: ◄Figur 2.3 Udsnit af per Smeds la
Page 27 and 28: udvaskning. en midlertidig sænknin
Page 29 and 30: Kapitel 2 - laNDSKaB OG JORDBUND Fi
Page 31 and 32: De våde engarealer omkring Herning
Page 33 and 34: Figur 3.1 Blåvinget pragtvandnymfe
Page 35 and 36: Nissum Nissum Nissum Nissum Nissum
Page 37 and 38: artsbeskyttelsen sker i henhold til
Page 39 and 40: tilvalg 3 Figur 3.3 Fredskov, fredn
Page 41 and 42: ikke truet (lC), Utilstrækkelige d
Page 43 and 44: Figur 3.6 Savstrup Å med omgivende
Page 45 and 46: ◄Figur 3.7 Undersøgte lokalitete
Page 47 and 48: fra syd for rute 18 indtil den gaml
Page 49 and 50: For at kunne vurdere påvirkningen
Page 51 and 52: Kapitel 3 - plaNte- OG DYReliV 49 F
Page 53 and 54: Figur 3.16 § 3 eng(078) med domina
Page 55 and 56: Der er kun få nyere, interessante
Page 57 and 58: Figur 3.20 Sydflagermus. Foto © Mo
Page 59 and 60: Bæklampret gennemfører hele sin l
Page 61 and 62: Kapitel 3 - plaNte- OG DYReliV ( (
Page 63 and 64: tilvalg 3 alternativ 1 og 3 Hovedfo
Page 65 and 66: eksisterende bygværker forlænges
Page 67 and 68: Kapitel 3 - plaNte- OG DYReliV 65 M
Page 69 and 70: Herningsholm Å 7000 8000 40000 400
Page 71 and 72: i forbindelse med uheld på motorve
Page 73 and 74:
Belysning langs vejen kan potentiel
Page 75 and 76:
Nogle af de erstatningsarealer, der
Page 77 and 78:
Figur 3.36 eng langs Storå. i mind
Page 79 and 80:
Placering af de påvirkede arealer
Page 81 and 82:
0 A253 A253 A253 A253 A253 A253 alt
Page 83 and 84:
o. en påvirkning af odder vurderes
Page 85 and 86:
gen), hvor spidssnudet frø blev ko
Page 87 and 88:
Figur 3.40 Omtrentlig placering af
Page 89 and 90:
Placering af de påvirkede arealer
Page 91 and 92:
Opsummering barriereeffekt ligesom
Page 93 and 94:
Figur 3.41 Omtrentlig placering af
Page 95 and 96:
etablering af midlertidige økologi
Page 97 and 98:
Afværgeforanstaltninger Kompensati
Page 99 and 100:
forhold til om naturkvaliteten kan
Page 101 and 102:
i forhold til hovedforslaget etable
Page 103 and 104:
Der kan findes arkæologiske intere
Page 105 and 106:
5000 11000 4000 Figur 4.3 De kultur
Page 107 and 108:
( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( f(
Page 109 and 110:
På strækning midt vest for Aulum
Page 111 and 112:
Figur 4.7 Jorddige med levende hegn
Page 113 and 114:
For driftsfasen gælder, at linjef
Page 115 and 116:
linjeføringen vil desuden permanen
Page 117 and 118:
side fjernes. Samlet set er påvirk
Page 119 and 120:
For alternativ 3 i driftsfase er de
Page 121 and 122:
Beskyttede sten- og jorddiger: linj
Page 123 and 124:
5.2 ReLeVanTe pLanFoRhoLd I Herning
Page 125 and 126:
og laks. laks i storå-systemet er
Page 127 and 128:
Strækning midt (Herningvej fra Lun
Page 129 and 130:
der krydser vejen og som vil blive
Page 131 and 132:
Hvor den ny vej skal anlægges øst
Page 133 and 134:
afværgefor- anstaltning væsentlig
Page 135 and 136:
Kapitel 5 - friluftsliv 133
Page 137 and 138:
Kapitel 6 - overfladevand Figur 6.1
Page 139 and 140:
vandløb §3 vand - plan 6.2 releva
Page 141 and 142:
løven Å Løven Å er tilløb til
Page 143 and 144:
tracé. Vejprojektet vil berøre va
Page 145 and 146:
æk syd for gammelby Vejtracéet vi
Page 147 and 148:
6.3.5 alternativ 4 Vandløbene, der
Page 149 and 150:
andre forhold Foruden tilledning af
Page 151 and 152:
Figur 6.2 vandløb der berøres af
Page 153 and 154:
Figur 6.4 Vandløb der berøres af
Page 155 and 156:
◄Tabel 6.3 Den vurderede hydrauli
Page 157 and 158:
vandløb Bassiner eksisterende Nye
Page 159 and 160:
■ Herning Kommune: indvindingsopl
Page 161 and 162:
7.3.4 Grundvandspotentiale Grundvan
Page 163 and 164:
Kapitel 7 - GRUNDVaND Figur 7.3 Dri
Page 165 and 166:
7.3.6 Drikkevandsforhold inden for
Page 167 and 168:
Tabel 7.1 linjeføring inden for in
Page 169 and 170:
oplysninger vedrørende opfyldninge
Page 171 and 172:
Kapitel 8 - forurenet jord Figur 8.
Page 173 and 174:
◄Figur 8.2 fokusarealer med risik
Page 175 and 176:
8.4.3 Genanvendelse af forurenet jo
Page 177 and 178:
Kapitel 8 - forurenet jord lokalite
Page 179 and 180:
Aktivitet Enhed Hovedforslag Altern
Page 181 and 182:
9.4.5 Vurdering af virkninger af al
Page 183 and 184:
10.1.1 Støjbelastning Støjbelastn
Page 185 and 186:
NORD2000 er herudover bedre til at
Page 187 and 188:
Støjskærme Der er i modellen for
Page 189 and 190:
Støjbelastning, Lden: 0 58 - 63 dB
Page 191 and 192:
Støjbelastning, Lden: 0 58 - 63 dB
Page 193 and 194:
0 Hovedforslag Støjskærm Støjbel
Page 195 and 196:
0 Hovedforslag Støjskærm Støjbel
Page 197 and 198:
0 Alternativ 1 Støjskærm Støjbel
Page 199 and 200:
Page 201 and 202:
Page 203 and 204:
Page 205 and 206:
Page 207 and 208:
Page 209 and 210:
Page 211 and 212:
Page 213 and 214:
at vibrationer fra vejtrafik kan fo
Page 215 and 216:
Beregningerne af effekterne er genn
Page 217 and 218:
De luftforureningsmæssige konsekve
Page 219 and 220:
Kapitel 12 - befolKning, materielle
Page 221 and 222:
0 Kapitel 12 - befolKning, materiel
Page 223 and 224:
Page 225 and 226:
Page 227 and 228:
Kortbiag fra regionens hjemmeside.
Page 229 and 230:
13.4 friluftsliv Findvej. 2011. pos
Page 231 and 232:
13.7 forurenet jord Danmarks Miljø
Page 234:
Vejdirektoratet har lokale kontorer
show all

Rapport 418 Miljørapport - Vejdirektoratet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?