Rapport 418 Miljørapport - Vejdirektoratet

ikke truet (lC), Utilstrækkelige data (DD), Vurdering ikke
mulig (Na) og ikke bedømt (Ne).
Rødlistede arter er ikke særligt beskyttede af dansk lovgivning.
Formålet med rødlisten er dels at tilvejebringe et
grundlag, som kan bruges til vurdering af udviklingen i den
biologiske mangfoldighed i Danmark, og dels at opfylde
internationale forpligtelser i henhold til Biodiversitetskonventionen,
som Danmark ratificerede i 1994.
Rødlistede arter er, ud over at være i fare for at uddø, oftest
sjældne, men også endnu relativt almindelige arter i kraftig
tilbagegang kan være rødlistede. tab af arter går imod
målsætningerne om at bremse tilbagegangen i biologisk
mangfoldighed, som er et mål både regionalt, nationalt og
internationalt. Sikring mod tab af levesteder for rødlistede
arter er derfor vigtigt.
i undersøgelseskorridoren er der fundet én rødlistet sommerfugl
(dukatsommerfugl) og flere rødlistede pattedyr
(damflagermus, hare og odder). Herudover karplanten
strudsvinge, hvis forekomster dog vurderes at være haveflygtninge
og derfor ikke relevante i denne sammenhæng.
Det er vurderet, at der ikke sker en væsentlig påvirkning af
bestande af rødlistede arter, uanset hvilket alternativ der
vælges.
3.3 EksIsTERENDE fORhOLD
3.3.1 Lokaliteter
De eksisterende forhold er beskrevet for 13 områder, som
vurderes at rumme de største naturmæssige værdier. De
eksisterende forhold i små enkeltstående områder er ikke
beskrevet i rapporten, og for en beskrivelse af disse henvises
til VD’s baggrundsmateriale.
Savstrup Ådal
Savstrup Ådal (figur 3.7) se vurderes at have spredningsmæssig
betydning, da den løber til Storå mod vest og
fortsætter mod øst, næsten til de store plantager Borbjerg,
Sevel og Nordre Feldborg.
Savstrup Å (010) blev genslynget i 1990’erne, bl.a. pga.
okkerforurening, efter at være blevet udrettet i 1950’erne.
Åen fremstår i dag med mange slyngninger. Åen vurderes
at have høj biologisk værdi. Det nordlige tilløb til Savstrup Å
var udtørret ved besigtigelsen. Både Savstrup Å og tilløbet
er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3.
Omkring Savstrup Å og dennes tilløb findes § 3 områder
med eng og mose, der delvist afgræsses af kvæg. De
terrestriske områder har en relativt triviel flora. To af § 3
områderne er C-målsat i kommuneplanen (008 og 009) og
vurderes at have middel biologisk værdi. § 3 engen mod øst
(009a) er a-målsat. Baggrunden for denne a-målsætningen
er formentlig tidligere værdier. i 1997 blev der registreret
Kapitel 3 – plaNte- OG DYReliV
knoldkær med bl.a. hirse-star og trævlekrone (Miljøministeriet,
2011a). Ved besigtigelsen fremstod lokaliteten meget
tilgroet, men det kan ikke udelukkes, at arterne stadig er til
stede. på baggrund af forsigtighedsprincippet og de tidligere
registreringer vurderes lokaliteten at have høj biologisk
værdi. I ådalen findes også et overdrev (009c), der fremstår
eutrofieret. En lille vold i den nordøstlige del af overdrevet er
bevokset med bl.a. djævelsbid og eng-havre og har betydelige
naturværdier. Samlet set vurderes lokaliteten at have
middel biologisk værdi. Syd for åen findes et krat (009b)
med lav biologisk værdi.
Storådal
Storådalen vurderes at have stor spredningsmæssig betydning.
Storå (013) er på den undersøgte strækning ca. 7-8 m bred
og fremstår naturligt slynget. Åen, der er omfattet af § 3,
vurderes at have høj biologisk værdi. på lokaliteten blev der
registreret ynglende isfugl og forekomst af grøn kølleguldsmed.
Omkring åen findes en tydelig ådal med stejle brinker
særligt mod nord. I ådalen findes § 3 eng og mose (011a,
014), der afgræsses og har indslag af overdrevsvegetation.
Arealerne er dog floristisk mindre interessante, formentlig på
grund af eutrofiering. § 3 områderne er C-målsat i kommuneplanen,
og vurderes alle at have middel biologisk værdi.
Tvis Ådal
tvis Ådal er vurderet at være et værdifuldt område med stor
spredningsmæssig betydning. Der er sammenhængende §
3 arealer i hele ådalen. alle § 3 områderne inden for korridoren
er a-målsatte i Holstebro Kommunes naturkvalitetsplan.
tvis Å (019) er ca. 3 m bred og fremstår naturligt slynget.
Der er en del bredvegetation langs vandløbet, delvist som
en høj bræmme af tagrør, men også meget undervandsvegetation,
som giver gode levemuligheder for vandinsekter.
Åen er omfattet af § 3 og vurderes at have høj biologisk
værdi.
Nord for Tvis Å findes et stort område med § 3 mose (018).
på delarealer er vegetationen afslået, og lokaliteten fremstår
derfor også som en varieret og artsrig eng. Her vokser flere
sjældne plantearter som smuk perikon, mose-troldurt og
mose-pors. Formentlig på de mere tørre partier i området, er
der også fundet spæd mælkeurt (Nt, på rødlisten) (Botanisk-Forening,
2011).
Øst for mosen findes en fin tuet natureng (018a), der længst
fra åen er ret fattig/sur (med bl.a. tørvemos), men tættere
på åen er mere rig og delvist tilgroet. lokaliteten indeholder
en lille sø omkranset af smalbladet kæruld og en overdrevsbakke,
der nogle steder er næringspåvirket. lokaliteten
vurderes at have høj biologisk værdi.
39