Rapport 418 Miljørapport - Vejdirektoratet

For at kunne vurdere påvirkningen af flagermus er det
nødvendigt at kende de enkelte arters økologi. De fire
arter af flagermus, der er registreret i projektområdet, stiller
forskellige krav til deres habitat. Således er der forskelle i
de strukturer, de foretrækker som henholdsvis sommer- og
vinterkvarterer, i deres jagtmetoder og i deres brug af ledelinjer
i landskabet, som de benytter på fourageringstogter fra
sommerkvarteret til de foretrukne jagtområder
■ Brunflagermus benytter udelukkende hule træer som
vinter- og sommerkvarterer, og den flyver ofte frit, uden
at følge ledelinjer i landskabet.
■ Sydflagermus raster næsten udelukkende i bygninger
o. lign. og disse benyttes både som vinter- og sommerkvarterer.
Sydflagermus flyver ofte frit, men følger til dels
også strukturer i landskabet under fourageringstogter.
■ Vandflagermus raster om sommeren i hule træer, mens
de oftest har deres vinterkvarterer under jorden i form af
kalkminer, gamle brønde m.m. Hule træer benyttes dog
også som vinteropholdssteder. Vandflagermus følger i
meget høj grad ledelinjer i landskabet og jager helt tæt
over vandoverflader
■ Damflagermus benytter bygninger og hule træer som
sommerkvarterer, mens de næsten udelukkende har
vinterkvarterer under jorden. Damflagermus følger ledelinjer
i landskabet under fourageringstogter og jager over
vandoverflader.
Undersøgelseskorridoren er generelt relativt fattig på
ledelinjer. De vigtigste ledelinjer vurderes at findes i ådalene,
hvor især vandflagermus følger dem i forbindelse med
Figur 3.12 løven Å med
omkringliggende mose
Kapitel 3 – plaNte- OG DYReliV
fourageringen. Vandflagermus er konstateret ved Lægård
Bæk (034), Vandkraftsøen (036), Storå (013) og Savstrup Å
(010) og er kendt fra Herningsholm Å og Gødstrup Sø (oplyst
af Herning Kommune). løven Å og evt. tvis Å vurderes
også at kunne fungere som ledelinje for arten. Der er kun få
levende hegn eller andre strukturer (herunder enkelte skovbryn),
der vurderes at have væsentlig værdi for flagermus.
De mange gårde og huse i det åbne land og i byerne kan
fungere som sommerkvarterer for sydflagermus og damflagermus.
Der er ikke fundet konkrete rastesteder, men
mange af de især lidt ældre og ikke så tætte huse vurderes
at være potentielle rastelokaliteter for flagermus. Damflagermus
blev i forbindelse med feltundersøgelserne konstateret
ved Vandkraftsøen (036), mens sydflagermus blev konstateret
ved Vandkraftsøen (036) Storå (013), Savstrup Å (010),
Herningsholm Å (085a)
Der er kun få ældre løvskovsområder i projektområdet, som
rummer potentielle rastelokaliteter for vand- og brunflagermus,
der begge anvender træer som sommerkvarterer.
Brunflagermus blev i forbindelse med feltundersøgelserne
konstateret ved Storå (012) og Savstrup Å (009). De bedste
områder vurderes at være Søndre plantage i udkanten af
Holstebro (037), øvrige parkområder i Holstebro (f.eks. 035),
skoven ved Storå (012), den mindre løvskov i udkanten af
tvis (025), løvskov ved Jersild (059) og skovområdet syd for
Gødstrup Sø (ikke registreret som lokalitet, men nær 093).
Der blev ikke fundet træer med hulheder, grenkryds eller
klatreplanter egnede for rastende flagermus på lokaliteterne.
Ud over feltregistreringerne er der indhentet oplysninger om
tidligere registreringer af flagermus i området.
47