Rapport 418 Miljørapport - Vejdirektoratet

Der kan findes arkæologiske interesser i området, der ikke
fremgår af denne rapport. Dette skyldes, at de meget gamle
kulturspor ofte ligger skjult under jordoverfladen. Gennem
arkivalske kontroller indhentet hos de lokale museer, gives
en vurdering af fundintensiteten. Fundintensiteten kan
bruges som indikator for, hvor stor sandsynlighed der er
for at støde på fortidsminder i forbindelse med gravearbejdet.
Findes der fortidsminder under anlægsarbejdet, er de
omfattet af museumslovens kap. 8 § 27 stk. 2 (lov nr. 1505
af 14/12/2006), hvorved arbejdet skal standses og fundet
anmeldes til det lokale museum.
imidlertid kan dette imødekommes med forudgående graverender
udført af det ansvarlige museum, hvor det vurderes
nødvendigt.
4.1.2 Metode for miljøvurdering
Der er lavet en vurdering af, hvilke konsekvenser projektet
vil have for kulturarven i området. vurderingen er lavet for
henholdsvis driftsfasen, som er anlæggets levetid på ca.
100 år og anlægsfasen, der forventes at vare i ca. 3 år.
påvirkninger, der sker både i anlægsfasen og i driftsfasen er
beskrevet under driftsfasen, selvom påvirkningen allerede
sker under anlægsfasen. Det skyldes, at vægten i vurderingen
er lagt på, at påvirkningen er permanent, snarere end
præcis, hvornår påvirkningen sker.
Påvirkninger, der finder sted i anlægsfasen, er som udgangspunkt
midlertidige, men konsekvensen heraf kan være
permanent, hvis det ikke er muligt at genskabe de oprindelige
forhold. Kulturarv er vanskelig at retablere, idet den
findes som levn fra fortiden og derfor ikke kan laves på ny.
en stor del af konsekvenserne for kulturarv i anlægsfasen
må derfor også anses for at være permanente. projektets
konsekvenser er vurderet for både hovedforslaget, de fire
alternativer samt de tre tilvalg.
Som kulturarv vurderes fredede fortidsminder, fredede arealer,
beskyttede sten- og jorddiger, kirker og kirkeomgivelser,
fredede og bevaringsværdige bygninger, kulturarvsarealer
samt kulturmiljøer. For hvert af disse emner er det vurderet,
om projektet forventes at have væsentlige konsekvenser. en
væsentlig konsekvens kan f.eks. være tab af kulturarv ved
ødelæggelse af fredede fortidsminder, fredede eller bevaringsværdige
bygninger mv.
4.2 relevante planforhold
De plan- og lovgivningsmæssige bindinger, der har relevans
i forhold til områdets kulturhistoriske værdier, er beskrevet
nedenfor. i det efterfølgende afsnit om de eksisterende for-
Kapitel 4 – Kulturarv
hold beskrives inden for undersøgelsesområdet lokaliteter,
der er beskyttet af lovgivningen, samt øvrige kulturhistorisk
interessante områder.
4.2.1 fredede fortidsminder
i museumslovens § 29 e er fredede fortidsminder såsom
gravhøje, dysser, voldsteder, runestene, ruiner mv. beskyttet
mod ændringer i tilstanden. Det er Kulturstyrelsen, der er
myndighed for registrering og dispensationer. Desuden er
de fleste typer fredede fortidsminder omfattet af en 100 m
beskyttelseslinje jf. naturbeskyttelsesloven § 18. inden for
100 m linjen må der ikke foretages ændringer i tilstanden.
Dispensation fra beskyttelseslinjen søges hos den pågældende
kommune.
4.2.2 fredede arealer
Fredninger er en selvstændig beskyttelse, der laves på
baggrund af bestemmelser § 33 i Naturbeskyttelsesloven.
Fredninger har ofte til formål at beskytte dyr og planter,
deres levesteder og/eller landskabelige og kulturhistoriske
værdier. Fredningsnævnet er myndighed i forhold til dispensation
fra fredninger.
4.2.3 Beskyttede sten- og jorddiger
Sten- og jorddiger er omfattet af museumslovens bestemmelser
§ 29 a, hvoraf det fremgår, at der ikke må foretages
ændringer i deres tilstand. Dispensationsansøgninger
behandles af Holstebro og Herning Kommuner.
4.2.4 Kirker og kirkeomgivelser
Kirkers omgivelser er beskyttet gennem naturbeskyttelseslovens
§ 19, der lyder, at der ikke må opføres bebyggelse
over 8,5 m inden for 300 m fra en kirke, medmindre kirken
er omgivet af bebyggelse, også kaldet kirkebyggelinje.
Både i Holstebro og Herning Kommuner er der udpeget
kirkeomgivelseszoner i tre grader af beskyttelse; jo nærmere
kirkerne desto mere beskyttelse. Formålet er at undgå
byggeri og beplantning, der skæmmer kirkerne og deres
omgivelser. i denne kortlægning omtales zonerne samlet
som kirkeomgivelser, og der skelnes således ikke konkret
mellem bestemmelserne i zone 1, 2 og 3.
ved gennemførelse af projekter inden for kirkeomgivelserne,
skal sagen efter aftale mellem det tidligere ringkøbing amt,
menighedsrådene og hhv. Holstebro og Herning Kommuner,
til høring hos de kirkelige myndigheder. Kirkeomgivelserne
har hovedsageligt til formål at hindre højt byggeri og er ikke
som sådan rettet mod vejanlæg.
101