Læs allerede nu artiklen om sagen her - Horten
Læs allerede nu artiklen om sagen her - Horten
Læs allerede nu artiklen om sagen her - Horten
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
interesse i <strong>sagen</strong>, at virks<strong>om</strong>heden måtte anses for part under <strong>sagen</strong> og derfor burde<br />
have været partshørt, inden der blev truffet afgørelse <strong>om</strong> indførelse af standsningsforbuddet.<br />
Da landsretten ikke fandt, at Københavns K<strong>om</strong>mune havde godtgjort, at det var<br />
utvivls<strong>om</strong>t, at en partshøring af virks<strong>om</strong>heden ikke ville have medført en anden afgørelse,<br />
erklærede landsretten standsningsforbuddet for ugyldigt. Københavns<br />
K<strong>om</strong>mune valgte at anke landsrettens d<strong>om</strong> til Højesteret.<br />
Vores vurdering af partshøringsproblematikken på baggrund af Højesterets<br />
d<strong>om</strong><br />
Af d<strong>om</strong>men kan udledes, at Højesteret anser en k<strong>om</strong>munes beslutning <strong>om</strong> at indføre<br />
et standsningsforbud på en offentlig vej med hjemmel i færdselslovens § 92, stk. 1,<br />
nr. 1, s<strong>om</strong> en afgørelse i forvaltningslovens forstand. Der er tale <strong>om</strong> en generel regulering,<br />
hvis sigte alene er at regulere objektivt bestemte situationer (standsninger i et<br />
givent tidsrum), og s<strong>om</strong> alene rammer en abstrakt personkreds, men standsningsforbuddets<br />
generelle karakter ændrer ikke på, at der træffes en afgørelse i forvaltningslovens<br />
forstand. De k<strong>om</strong>munale vejforvaltninger må på denne baggrund indstille<br />
sig på, at når de ofte med samtykke fra politiet fastsætter, hvad der skal være<br />
ret på et offentligretligt grundlag med hjemmel i f.eks. vejlovene eller færdselsloven,<br />
så har de dermed truffet en afgørelse i forvaltningslovens forstand.<br />
Det afgørende i forhold til, <strong>om</strong> partsrettighederne i forvaltningsloven <strong>her</strong>efter skal<br />
overholdes i sådanne sager, hvor der er truffet en afgørelse af generel karakter, er <strong>om</strong><br />
afgørelsen berører enkelte borgere eller erhvervsdrivende på en så væsentlig og individuel<br />
måde, at der er parter i <strong>sagen</strong>. Højesteret anførte i d<strong>om</strong>men følgende <strong>om</strong> denne<br />
vurdering:<br />
"Henset til baggrunden for, at k<strong>om</strong>munen genoptog <strong>sagen</strong>, og efter det ovenfor anførte<br />
<strong>om</strong> selskabets brug af muligheden for at standse i Rosengården finder Højesteret,<br />
at selskabet på trods af standsningsforbuddets generelle karakter måtte anses<br />
for at være så væsentligt og individuelt berørt <strong>her</strong>af, at selskabet skulle tillægges<br />
partsstatus."<br />
Med anvendelsen af formuleringen, at selskabet var part på trods af afgørelsens generelle<br />
karakter, sender Højesteret et signal <strong>om</strong>, at det fortsat er hovedreglen, at der<br />
ikke er parter i sådanne generelle sager.<br />
Dette ændrer imidlertid ikke på, at k<strong>om</strong>munerne også fremover bør være opmærks<strong>om</strong>me<br />
på, at der ved indførelse af standsningsforbud i medfør af færdselslovens §<br />
92 kan være beboere og/eller erhvervsdrivende der bliver berørt af standsningsforbuddet<br />
på en så væsentlig måde, at de må betragtes s<strong>om</strong> parter i forhold til k<strong>om</strong>munes<br />
afgørelse <strong>om</strong> indførelse af standsningsforbuddet, og at de derfor skal partshøres<br />
og have en begrundelse mv. Og dette skal k<strong>om</strong>munerne være særligt opmærks<strong>om</strong>me<br />
på, når en sag er taget under behandling på baggrund af klager over et enkelt firmas<br />
adfærd, eller hvis der i øvrigt er forhold i <strong>sagen</strong>, der indebærer, at enkeltpersoner eller<br />
selskaber må anses for at kunne have en helt særlig interesse i <strong>sagen</strong>.<br />
Vi vil på baggrund af ovennævnte anbefale, at jo mere indgribende beslutninger en<br />
k<strong>om</strong>mune agter at træffe, jo mere opmærks<strong>om</strong>me er k<strong>om</strong>munen på de forvaltningsprocessuelle<br />
regler under behandlingen af <strong>sagen</strong>.<br />
2.