Den militære uniformering på Bornholm - Bornholms Historiske ...

More documents

Recommendations

Info

DEN MILTIÆRE UNIFORMERING PA BORNITOLM kamptroppeme en sort baret med hærmærke. Andrc våbenarter fik en grøn barct. Der blev brugt en kakifaflet skjorte og et strikket slips. Unifomen blev båret af alt ildædt pelsonel, d.vs. væmepligtige menige, sergenter og sekondløjtnante! medens ør.rige befalingsmænd og ofhcercr kunne købe den. Efter 1964 fik alle kategorier en uniform NV59 udleveret, selvom brugen af M/47 fortsatte frem til 1972. Fotografier viser officercr og befalingsmænd ved 2. og 3. Kompagd ved forskellige lejligheder fiem nl efteritrel 19'72 1, l,l1/41 . Forsva$museet udstiller en uniform M/59, med distinktioner for en SSG-2. Uniform IvI/58 var meget vann grundet det dobbelte lag stof, og sarntidig var den ret dyr at fremstille. Derfor blev der i 1966 indføt en øvelsesuniform i enkle og billigere matedaler Den skulle anvendes som kampuniform i varmt vejr, som pudsepåklædning og til dagligt brug ved undeflisning m.m. Unifomen var olivengrøn med 5 knapper og lommer som på kampuniform M/58, benklædeme havde sidelommer og stropper til liwem. Man kunne benytte både sko og støvler NV58 til M/66 uniformen. Unifomen blev også fta 1979 anvendt med en sweater efter engelsk model. Denne sweater var strikket med forstærkninger på skulder og albuer samt en pencillonune på venstre ovelaim. Den vår beregnet til at række over hovedet i modsætring 1il uldfor I\4/58, der havde lynlås. Sweatercn blev ikte udleveret, men man skulle selv købe den for en pris på 130 k, derfor blev det et spørgsmål for de enkelte enheder at blive enige om at anskafre den, og det var mange der "stemte for", da den var meget smartere end uldforet. Det var ikte første gang på Bonftolm at soldaten selv købte uniformsdele. I 1961 var kampvognsbesætningeme i det øvrige land udrustet med en særlig kampvogns&agt med påtrykt sløringsmønster i øvrigt den fø$te uniform i Danmark med defte. Men denne overtræks- Fig. 22. Unifom M/59. Fru GtundbaSlor heø Mnige ]m dragt blev ikke udleveret på Bomholrn, kampvognsbesætningeme købte selv dragten og ved hjemsendelse solgte de den videre til deres efterfølgerc. I løbet af l960eme opstod der et behov for en smartere udgangsunifom end N,l/59. Ved tjeneste i udlandet, på øvelse med fremmede NAlo-soldater i Danmark viste lvl/59 og lN'/47 si.g som gammeldags, og især blandt officerer vm der et ønske om en modeme præsentabel uniform. Uniformen havde rent farvemæssigt sit forbillede i USA. To farver med jakke i møk mellemg&n og bukser i en lidt mere grålig tone. Uniformen er den, der i dag bærer modelbetegnelsen lvl/69 og fortsat er i bnrg, så derfor er den itke udstillet på museet.
IENS CHRISTIAN S(AARUP Forud for indførelsen af M/69 gik der et år med forsø9, og 2. Rekrutkompagni indkaldt i april 1968 fik udleveret foMgsuniformeme. Der var flere forskellige grønne farvekombinationer, og jakkeme havde vanerende udseende, med og uden opslag på ærmemq med påstukne eller indvendige lommer, der havde springfold eller ikke. Da ikke alle havde fået forsøgsuniformer, men I\4/59, og da befalingsmænd og officerer stadig brugte tr/t47, gav det kompagniet et besynderligt udseende ved appeller og parader. I l97l kom der et nyt element ind i de bomholmske uniformer, da man for første gang så kvinder til frivillig tjeneste. De bar en uniform, I\4/7 I (K), der ligner M/69 men mangler brysdommer og sidelommeme er skåtstillede, samtidig med at jakken er en smule figursyet. Der høne en ned€rdel til i sarnme farve som bukser M/69, men det var kun i ringe grad den anvendtes, til daglig tjeneste måtte der bæres slacks M/71. Til uniformen fandtes en hue M/73(K). Denne uniform fandt kun i ringe grad anvendelse ved enhedeme, kun ved særlige lejligheder sås den båret. Selvom indførelsen af M/69 havd€ sit udspring i ønsket om en repræsentativ uniform manglede der alligevel en egentlig selskabs uniform i stedet for gallauniformen og snorefrakken, som jeg vender tilbage til senere. Så i 1970 blev den mørkeblå selskabsuniform med kort jakke uden skøder og tilsvarende bukser med bred glat passepoils tilladt, m€n for egen regning for officerer og befalingsmænd lil frivillig tjeneste. Som seneste skud på uniformsstammen kom så kåmpuniforD M/84 i sløringsmønster. Denne uniform med de supplerende genstånde, vindjakke, gamisonsbukser, ABc-overtsæksdragt med mere, er i dag den uniform som alle ved Bomholms Væm anvender, både ved daglig tjeneste og ved parader og andrc ceremonielle lejliBheder Uniformen findes ikke udstillet. 74 Gallauniformer Som afslutning på denne oversigt over de bomiolmsk anvendte uniformer vil en omtale af gallaunifomer være på sin plads. I 1700- I 8oo-tallet bar ofEcerer og mandskab ikke saDme uniform, og det var m€d særligt tilbehør at daglig påklædning ænd' rcdes til gallabrug for officerer. Således viser billeder fra slutningen af l?oo-tall€t og begyndelsen af 18oo-tallet at brugen af særlige pomponer og svejf var almindelig ved gallabrug. Der benyttedes også skærf i de oldenborgske farver rødt og guld i stedet for den sædvanlig€ sabelbærerem i læder. Dette Sallatilbehør anvendtes også ved indførelsen af uniform€n i 1848, og forsvarsmuseet er i besiddelse af et gallaskærf fra sidste halvdel af I 800-tallet. Med indførelsen af uniform M/ I 880 fonsalte tilbehøet at udgøre forskellen mellem gamisonsuniform og gallauniform. Infanteriets officerer anvendte sabelgehæng af læder betrukket med højrødt slof med sølvtresser, og kepi med svejf, medens årtilleriets officerer benyttede guldhesser på karmoisinrødt klæde i livremrnen samt bandoler med patrontaske i sortlakeret læder og det kronede kongelige navnetræk i forgyldt messing, og kepi med pompon i guldtrækker arbejde. Dmgonofficerens gallaudrustning beslod i sabelgehæng med karmoisinrødt klæde med sølvfesser og bandoler i samme materiale samt patrontaske med det kongelige navnetræk i hvidtmetal. Som hovedbeklædning benyttedes dragonhjelm Nl/1860. Dragongallauniformen som er udstillet har været benyttet af Ritmester Lange. Med indførelsen af uniform M/1910 fortsatte trd/1880 som garnisons- og gallauniform, dog med ændret hovedbeklædning der vår meget lig den nomalt anvendte hue, men stivere og med besætninger af sølv- ef ler guldtresser og sonlakeret skygge. In-
Page 1 and 2: JENS CHRISTIAN SK^ARUP Fis. I A. Un
Page 3 and 4: Fis. 12. Kaptain Koeloed. Laksurd i
Page 5 and 6: Fi& 14. Hue M/1915 lot komet v.d Bo
Page 7 and 8: Fi8. 18. To n.nise fra 15. Bataljon
Page 9: gulere deres størelse med, ikke ti
Page 13: Ordforkhring: ,ENS CI{fuSTIAN S(AAR

Den militære uniformering på Bornholm - Bornholms Historiske ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?