Kirkegårdskultur 2006 - Foreningen for Kirkegårdskultur

More documents

Recommendations

Info

konsekrationskors rundt omkring på væggene, så var den og kirkegården et helligt rum. Den var ikke blot hellig for mig, men helligheden var en objektiv kendsgerning. Helligheden var en selvfølgelig del af vort liv og indgik ikke alene i vor gudstro, men også i den medicinske behandling, i landmandens arbejde, i tydningen af vejret og utallige andre forhold. Derfor spillede "helgener", særligt hellige mænd og kvinder, en meget stor rolle i dagligdagen, hvor man kunne påkalde dem med vidt forskellige formål. Med protestantismen sker der en langsom men sikker afsakralisering af verden, hvilket viser sig i en afritualisering. Man bliver nu blot ansat i et job, der er ikke noget ritual for det, som skal gøre det offentligt og virkeligt; man drikker ikke længere lidkøb som bekræftelse på en handel, ligesom sælgeren af et stykke jord ikke længere kaster jord i skødet på køberen som manifestation af handelen. Nu skriver man skøde, hvilket nok henter sin symbolik herfra, men samtidig er noget helt andet. Der er dog undtagelser, f.eks. når en præst skal indvies. Her er det morsomt at se lægfolk af og til knibe sig selv i armen for at sikre sig, at det sker, hvad de ser. Folk tænker, at præsten får jo ikke mere i løn end en skolelærer, og hvorfor så gøre så meget ud af det? En domkirkeordination er en storslået og flot oplevelse, men samtidig en absurditet i vor ritualfattige og ritualkritiske tid. Andre institutioner som kongehuset, militæret og retsvæsenet er endnu ret ritualiseret i deres fremtræden, er derfor også konstant i fare for at kalde et overbærende smil frem på læben. For protestantismen handler det om troen, der i vor tid bestemmes som noget indre og noget subjektivt. Og nu hedder det endda ikke længere, at enhver bliver salig i sin tro, men at man bliver salig hver for sig i sin tro. Noget som ikke er et fælles vilkår, men tilhører den enkelte. Og her har man ikke brug for indvielse, som forudsætter at der er tale om noget socialt eller fælles, ligesom ethvert ritual gør det. Udviklingen begynder allerede med Luther, der foretrak små kirker til at tale i, i stedet for domkirker til at gå i procession i. Forståelse kontra ritual, men alligevel ligger Luther meget langt fra vor tid, hvilket bl.a. ses af at han hævder realpræsensen, dvs. at brød og vin ved nadveren virkelig er Jesu legeme og blod. Det hellige manifesterer sig meget bogstaveligt lige midt i blandt os - en tankegang, der er svær at fastholde for moderne mennesker. Vor utilpashed ved det hellige viser sig også i vort kirkebyggeri. Selve kirkebygningen indvies nok af biskoppen, pri- 11
12 Stregtegning af biskop Peder Jensen Lodehats gravsten. Gravstenen ligger i koromgangen i Roskilde Domkirke. Tegnet af Løffler, 1885.
Page 1 and 2: Kirkegårdskultur 2006
Page 3 and 4: FORENINGEN FOR KIRKEGÅRDSKULTUR Fo
Page 5 and 6: Forord Hvad vil det egentlig sige,
Page 7 and 8: 6 Kirkegårdsindvielse Ritualbog fo
Page 9 and 10: 8 Indviet jord? Af biskop Jan Lindh
Page 11: 10 Ballerup kirkegård. Foto: Susan
Page 15 and 16: 14 Den nye departementschef i Kirke
Page 17 and 18: 16 Indvielse af kirkegårde I lovgi
Page 19 and 20: 18 Marginaljord, Horne kirke. Foto:
Page 21 and 22: 20 lokalt område vil utvivlsomt ku
Page 23 and 24: 22 På kirkegården ligger eller st
Page 25 and 26: 24 Der sad en engel på gravens ste
Page 27: 26 Den indviede jord - kirkegården
Page 30 and 31: Den indviede jord er brugsjord, og
Page 32 and 33: Kirkegården og hesten udenfor Det
Page 34 and 35: ske, skabt i Guds billede, et menne
Page 36 and 37: gen af menneskets gravplads som et
Page 38 and 39: det med en række regler: Det må i
Page 40 and 41: lemmers ret til at blive begravet p
Page 42 and 43: tebrødrene opførte således deres
Page 44 and 45: Sognekirkegårdene Skt. Oluf og Vor
Page 46 and 47: Denne regulering gjorde sandsynligv
Page 48 and 49: gende del af byen, ikke var velegne
Page 50 and 51: Søndre Kirkegård er den sidste ki
Page 52 and 53: hvilket underbygger det forhold, at
Page 54 and 55: Hvad det hygiejniske angik, var lig
Page 56 and 57: den offentlige Hygiejnes Omraade og
Page 58 and 59: 24. Et af de nye kapelkrematorier,
Page 60 and 61: placeret på Sundby Kirkegårds urn
Page 62 and 63:
netop ser de flade liggesten fordel
Page 64 and 65:
Dødens æstetisering Også i dag s
Page 66 and 67:
Et tiår under sol og måne Af Leif
Page 68 and 69:
overvejelser, end vi er vant til, o
Page 70 and 71:
former må i dag betegnes som en ko
Page 72 and 73:
ville det netop her have været nyt
Page 74 and 75:
Endvidere arbejder foreningen over
Page 76:
Museumsinspektør Birgitte Kragh Li
show all

Kirkegårdskultur 2006 - Foreningen for Kirkegårdskultur

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?