Kirkegårdskultur 2006 - Foreningen for Kirkegårdskultur

24. Et af de nye kapelkrematorier, der blev indviet i 1936 var
Gentofte Krematorium, der lå ved den nyanlagte Mariebjerg
Kirkegård, skabt af arkitekt Fritz Schlegel. Det karakteriserede
ofte disse bygninger, at det var fremtrædende – og kunstnerisk
begavede – arkitekter, der stod bag, og de eksperimenterede
i tidens formsprog. Schlegels krematorium er således
et eksempel på en modernistisk betonbygning.
Herefter gik det slag i slag, og ligbrændingen vandt fodfæste.
I 1942 blev der udgivet et supplementsbind til det festskrift
man i anledning af 50-års jubilæet havde udgivet i 1931, fordi
udviklingen havde været så betydelig, at det krævede nærmere
registrering. Heri kan man læse om den procentvise
stigning i antallet af ligbrændinger fra 1914 til 1941. Tallene
var markant højest i hovedstadsområdet, der blev opgjort
uafhængigt af tallene på landsplan. Et forhold der også gør
sig gældende den dag i dag. I 1914 blev 2,4 pct. af døde i
København kremeret mod kun 0,6 pct. af døde i hele landet,
mens tallene i 1931 var steget til henholdsvis 19,3 pct. og 5,3
pct. og i 1942 til 36,1 pct. og 12,0 pct.
Det er på den baggrund tankevækkende, at der stadig skulle
gå mange år, før ligbrænding og jordfæstelse blev sidestillet. I
1968 begyndte man i Kirkeministeriet at undersøge muligheden
for en sidestilling af de to begravelsesformer, men først i
1975 blev den lov, der muliggjorde det, vedtaget.
Ændringer i kirkegårdskulturen
En af de mere iøjnefaldende konsekvenser af kremeringens
voksende popularitet blev ændringerne i kirkegårdskulturen.
Her blev det store spørgsmål op igennem det 20. århundrede:
Hvordan kan man skabe smukke og værdige rammer om
den nye begravelsesform?
Dansk Ligbrændingsforening arbejdede aktivt for fornyelsen af
kirkegårdskulturen gennem årene. I de første år var kolumbariet,
som man kendte til fra antikken i Italien, den foretrukne
måde at opbevare urner på, men det blev suppleret med
begravelser af urner i jord. Det første store kolumbarium i
Danmark blev opført i underetagen af krematoriet på Bispebjerg,
og i 1910 fik foreningen tilladelse til at opføre et nyt
kolumbarium på kirkegårdens grund. Her kunne de efterladte
stilfærdigt vandre i de forskønnede omgivelser, og ideen
blev siden hen taget op på de fleste af landets urneanlæg i tilslutning
til krematorier, som for eksempel her ved urnegård- 57