Kirkegårdskultur 2006 - Foreningen for Kirkegårdskultur

Sognekirkegårdene
Skt. Oluf og Vor Frue sogne er sammen med Skt. Clemens
sogn de tre sogne, Århus oprindelig blev inddelt i. Skt. Clemens
sogn har formentlig omfattet området inden for volden,
men Skt. Olufs sogn var et område nord for volden og
Vor Frue et område vest for Volden.
Ingen af de to sognekirker er bevaret i dag. Allerede i 1542
nedlægges Vor Frue sognekirke, der lå i den vestligste udkant
af middelalderens Århus.
Det vides ikke hvor længe efter nedlæggelsen af Vor Frue
Kirke, der blev fortaget begravelser på kirkegården. I 1600årene
omtales den som Møllekirkegården, men da blev den
brugt som blegedam. Senere overtog møller Wissing den og
anlagde en have på den tidligere kirkegård. Herefter tilhører
kirkegårdsarealet de skiftende ejere af Århus Mølle indtil
1926, hvor grunden overdrages til Århus Kommune, der her
opfører Hovedbiblioteket og anlægger Mølleparken.
Skt. Olufs Kirke med kirkegård lå umiddelbart nord for volden
på et område, der syd for Mejlgade strakte sig helt ud til
kysten. En beliggenhed der sandsynligvis har været medvirkende
til, at sognekirkens kor styrtede sammen fastelavnssøndag
i 1548. Skaderne var tilsyneladende så store, at kirken
blev opgivet og revet ned. Menigheden benyttede herefter
Skt. Clemens Domkirken som sognekirke, indtil Skt. Oluf
sogn i 1636 blev indlemmet i domsognet.
Kirkegården fortsatte som begravelsesplads for sognets beboere
og efter 1636 som en annekskirkegård til domkirken. På
det tidspunkt var en del af kirkegårdens areal afgivet til
verdslige formål. Den del, der strakte sig langs Mejlgade, var
allerede i senmiddelalderen inddraget til boligbebyggelse.
Det var sandsynligvis kirken selv, der opførte boligerne, da
det er domkirken, der i 1729 nævnes som ejer af boderne, det
vil sige små udlejningshuse, mellem kirkegården og Mejlgade.
Af begravelsesreglementet fra 1696 fremgik det, at ”en del af
de mindst formuende af domkirkens sognefolk” blev begravet
på Sct. Oluf kirkegård. Kirkegården var opdelt i to sektioner,
hvoraf den, der lå nærmest kysten, havde de laveste
takster. Der herskede ikke altid fred på kirkegården. Både
under Store nordiske Krig i begyndelsen af 1700årene og
under Napoleonskrigene i de første af 1800årene var der kanonbatterier
på kirkegården.
Kirkegården har været indhegnet på forskellig vis gennem
tiden. I 1693 omtales et stendige, mens der i 1768 blev opstil-
43