CPH27s01 (Page 1) - Roskilde Festival

More documents

Recommendations

Info

08 metroXpress TORSDAG 29. JUNI 2006 For omkring seks år siden sad Mike Skinner alene i engelsk forstads-elendighed og skrev numre til det, der senere skulle blive til albummet ‘Original Pirate Material’. Dengang var han fattig og frustreret, og end ikke hiphop-kollegerne anså ham for at være noget – de syntes, at han var lidt for mærkelig. Siden er der er sket meget i Mike Skinners liv. Hans andet album, ‘A Grand Don’t Come for Free’, blev en kæmpe succes, og da Festival Globe mødte ham, sad han på et dyrt, ny-restaureret hotel i København og skulle lave pr for sit tredje album, ‘The Hardest Way to Make an Easy Living’. Du skal jo spille på dette års Roskilde Festival. Ser du frem til det? »Det er altid en fornøjelse at spille på Roskilde Festival. Det er altid ‘a good crowd’. Det forventer jeg også, det er i år – og så håber jeg på godt vejr. Og øl. Sol og øl.« Hvad kan festivalgæsterne så forvente af dig? »Jeg skal spille på en større scene denne gang, og siden jeg var på festivalen sidst, er mit publikum blevet Mens de ægte brassere lige har driblet sig til kvartfinalen, indtog fem glade og veloplagte sambajyder Pavilionteltet med Rio-inspireret festmusik. Godt nok var de blegdanske i kuløren, men efter en legende jamsession med medley-overgange og teknisk fingerfærdighed var det vist ikke selvbruner, de manglede. Fra første fløjt havde forsanger Johs Nørrelykke publikum på sin side med en solid ska-rytmeguitar. Og efter tre dages mini-Roskilde på Junior-scenen – mest med moleksperimenter – var det befriende med snerten af en durskala og ukomplicerede treminutters pophit. Pløre blev til sandstrand Rapperen Zaki var kort forbi, og sidenhen blev det Stevie Wonder-klingende ‘Girls’ garneret med scratchet kvin- større. Den triste del ved det, er at man også kommer længere væk fra sit publikum. Jeg har jo altid godt kunnet lide den der telt-stemning. Men det gode er, at man når ud til flere mennesker – jeg tror, at hvis man ellers kan få fat på i folk og få dem i gang, kan oplevelsen blive mere ‘powerful’.« Bliver nødt til at stikke af Stjerne eller ej. En enkelt ting har ikke forandret sig. Mike Skinner har mest af alt lyst til at være alene. »Al den opmærksomhed kan være en så stor distraktion. Når jeg skal skrive, må jeg separere mig fra verden, men det er blevet mere kompliceret med det her cirkus omkring mig. Jeg bliver nødt til at stikke af‚« forklarer Mike Skinner og ser ud, som destøn og hyldesten til Sister Nancys reggae-klassiker ‘Bam Bam’ gjort til fællessang. Kvintetten har ikke spildt tiden i øvelokalet. Blandt andre Karen, Per Vers og Tina Dickow har haft fornøjelsen af d’herrer som stabilt backingband, og rutinen ligger lejret i den stikkende funkbas fra Kristian Kold og bandets sammentømrede, østjyske version af soul-ska. Efter en langsom start på dagen med en morgencomplet af smøger og doven FESTIVAL GLOBE om han allerede delvist har separeret sig fra omverdenen. Den lille leverpostejfarvede rapper fylder ikke mere end en 12-årig i den store, hvide, voluminøse sofa. Han sidder helt tilbagelænet med armene over kors, og ind imellem ser han på sine blege, tatoverede knoer eller ud ad vinduet. Spredt rundt omkring ham på gulvet ligger der danske modemagasiner og musikblade. På en bakke står frugt og croissanter. Urørte. Som et udbrud ‘The Hardest Way to Make an Easy Living’ kom på gaden den 11. april, og ligesom på de to forrige album drejer teksterne sig om Mike Skinners inderste akse. Men denne gang er den sociale indignation og hashtågerne væk. Da Mike Skinner gik i gang med sit tredje album, gik det nemlig op for ham, at han ikke længere kunne skrive tekster om at være flad og have nederen på. DEN MUSIKALSKE MINTPASTIL ANMELDELSE VINCENT VAN GO GO Pavilion, onsdag klokken 15.00 , VELKOMMEN TIL JORDEN Succes-albummet ‘The Hardest Way to Make an Easy Living’ med The Streets har gjort bagmanden Mike Skinner til en travl mand. Nu ser han frem til sol og øl på Roskilde ’ MIKE SKINNER AKA THE STREETS CARSTEN Selv om der er sket mange ting, så vil jeg mene, at jeg ikke er blevet opslugt af penge og berømmelse. Det hænger sammen med, at det eneste, jeg rigtig har lyst til, er at lave god musik og skrive gode ting, og for at gøre det ... så er man nødt til at være på planeten Jorden. hvidvin var Vincent Van Go Go mintpastillen, der symptombehandlede et fyldt telt med samme tømmermandsdiagnose. Pludselig var gårsdagens festivalpløre blevet til sandstrand og midtvejs dukkede et fatamorgana af fire nyvaskede ungpiger frem og delte badebolde ud til et dansende publikum. Man skulle ligefrem nive sig selv i armen for ikke at stirre sig blind i ønsketænkning. JAKOB BAGTERP SOUNDVENUE KLAVS BO/ROCKPHOTO ANMELDELSE PURIFIED IN BLOOD Pavilion, onsdag klokken 16.30 Det var mere newyorksk street-attitude end klassisk fjeldabe-opførsel, da norske Purified In Blood med oppustede egoer og livet som indsats kastede sig ud i en gang voldsomt brutal hardcore-trashmetal. Der var masser af ‘tusser’ og wifebeaters og ikke så meget som skyggen af en norsk accent, hverken i det formfuldendte engelsk eller det desværre knap så formfuldendte musikalske frontalangreb, der med et dampbarns hyperaktive insisteren væltede ud over de fremmødte. Nemme at tilgive Energien var der, ingen tvivl om det, og bandets to frontbrølere fik med en del pædagogiske instrukser sat godt gang i publikum. Desværre var det til at starte med mere end almindeligt svært at finde hoved eller hale i, hvad fanden der egentligt fo- NORSK MANISK VIRVAR regik. Guitarerne var underligt fraværende i lydbilledet, og man måtte nærmest gætte sig til, hvad der egentligt blev spillet, ud fra hvad trommerne foretog sig. Men da der endelig kom styr på lyden cirka fire numre inde i settet, begyndte bandets maniske virvar pludseligt at give rimeligt god mening. Synderligt originalt var det ikke, og det virkede til tider lidt tilfældigt, hvor numrene bevægede sig hen. Men nordmændene havde en sikker sans for det lækre, klassiske breakdown, hvor ens hoved hypnotisk måtte nikke i takt, mens hjerterytmen af ren og skær vellyst rettede sin ind efter det tunge beat. Og de gange, hvor Purified in SNEJBJERG/ROCKPHOTO Blood ramte det rigtige riff, var det nemt at tilgive dem den mangel på struktur og originalitet, der prægede musikken. KRISTIAN SCHOU SOUNDVENUE
ANMELDELSE DÚNÉ Pavilion, onsdag klokken 18.00 , Livet er ikke retfærdigt, hvis nogle skulle være i tvivl. Mens vi andre bravt prøver at holde næsetippen oven den grå, anonyme masse, brager nogle igennem lydmuren som funklende kometer. Nogle har det. Andre ikke. Dúné har til overflod den der umiskendelige star quality, man bare må overgive sig til. Fra koncertens første, monotone beats til de afsluttende lindrende keyboardflader havde det unge syvmandsband et velproppet Pavillion-telt i sin hule hånd. Det er såmænd ikke, fordi Skive-bandets fusion af indierock og 80’er-electro i sig selv tager pusten fra en. Men numre som ‘Robot Beat’ og ‘Go Go Valentina’ blev leveret med en STAR QUALITY så forbløffende energi, selvsikkerhed og total mangel på ydmyghed, at sangene blev løftet ud over det lidt stiliserede udgangspunkt og fik en frembusende fysisk karakter, der manifesterede sig i et ofte kogende telt. Ægte, indædt karisma Nu hjælper det jo også at have en publikumsmagnet som sanger Mattias Kolstrup i front. Han nåede igennem alle tænkelige rockstjerne-positurer uden at fremstå krukket eller påtaget, simpelthen fordi han stråler af ægte, indædt karisma og tilstedeværelse. Dúné satte ganske enkelt ikke en fod forkert. Der var skarp timing og intenst samspil. Herfra kvitteres med fem svedige teltduge. Men THORBJØRN HANSEN/ROCKPHOTO metroXpress FESTIVAL GLOBE TORSDAG 29. JUNI 2006 09 ... MIKE SKINNER hvorfor ikke hele dynen? Tja, misundelsen har vel bortgnavet det sjette. Det skal nok komme senere, for hvis der er nogen retfærdighed til, ser vi allerede næste år Dúné på en større scene foran et større publikum. Reserver plads nu. Der bliver trængsel. JESPER BORCHMANN SOUNDVENUE ANMELDELSE MARIE KEY BAND Pavilion, onsdag klokken 19.30 , THOMAS FREITAG Hun er en sjov, lille størrelse, Marie Key. En krydsning af forvirret hobbit og alvorlig storesøster, men såre sympatisk. Med hænderne nede i lommen, røde kinder og siddende på sin stol bag guitaren tog hun imod sit publikum på Pavilion uden hæmninger, barrierer eller den mindste antydning af nervøsitet. Bare lige ud ad landevejen med et ‘Hej, her er sat’me mange mennesker’ og så i gang. Og måske var det derfor, publikum fra koncertens start stod klar med åbne arme, parat til fæl- Han var blevet berømt og måtte tvinge sig selv til at skrive om de ting, der fulgte i kølvandet på berømmelsen. »Det var den første sang på albummet, ‘Prangin Out’, der fik mig til at indse, at jeg bare måtte fortælle det, som det var. Det var som et udbrud. Jeg tror, at hvis jeg havde digtet og fundet på, så kunne det være blevet mere troværdigt end sandheden. Det, der er sket for mig i virkeligheden, er sværere at tro på end det opdigtede.« Vil bare lave god musik Mike Skinner kigger op et øjeblik og ser nærmest lidt forskrækket ud. Nogle vil mene, at det er en kendt sag, at pludselig berømmelse og rigdom kan forpurre og forvirre ethvert følsomt sind, men for Mike Skinner selv kom eftervirkningerne som et bagholdsangreb. ‘The rock’n’roll cliché walked in and slapped me,’ lyder det blandt andet på nummeret ‘Prangin Out’. »Tingene var kommet for langt ud. Jeg var begyndt at TAK FOR DANSEN, MARIE JENS DIGE/ROCKPHOTO I kølvandet på sin berømmelse har Mike Skinner aka The Steets måttet droppe teksterne om den sociale elendighed og i stedet skrive om de ting, som har fulgt med de seneste års succes – blandt andet panik fremprovokeret af stoffer. lessang, dans i græsset og en ordentlig kollektiv krammer. Vedkommende folk-pop En krammer, Key hurtigt gengældte med sine små fortællinger fra debuten ‘Udtales [‘kæj]’ om Mormor, Frank, Per, kleptomanen og faren fra Texas. Sange, der rammer noget fra hverdagen, de fleste kan nikke genkendende til, grine ad og relatere til. Dels fordi Keys talent for simpel, men betagende tekstarbejde, er uomgængelig, dels fordi hendes SUCCES PÅ FÅ ÅR • I 2002 udkom debutabummet ‘Original Pirate Material’, hvor Mike Skinner for første gang introducerede sin unikke blanding af hiphop, garage beats og den kendetegnende speedcockney-rap. • I 2004 udkom opfølgeren ‘A Grand Don’t Come for Free’, der solgte over 300.000 eksemplarer. • Den 13. marts i år gæstede Mike Skinner Danmark og gav en eksklusiv koncert i København, der var blevet udsolgt på to et halvt minut. miste mit greb om virkeligheden. Sangen handler om at tage for meget kokain. Den panik, jeg beskriver, er en form for panik, der er fremprovokeret af stoffer,« siger den lille rapper og forsikrer, at rock’n’roll-klicheen ikke har fået bugt med sangtalentet. »Når jeg ikke er høj, så er jeg en del mere ‘chilled out’, og selv om der er sket mange ting, så vil jeg mene, at jeg ikke er blevet opslugt af penge og berømmelse. Det hænger sammen med, at det eneste, jeg rigtig har lyst til, er at lave god musik og skrive gode ting, og for at gøre det... så er man nødt til at være på planeten Jorden«. Mike Skinner på planeten Roskilde Festival kan du møde på Arena fredag klokken 23.00. LEA KATHRINE BAHNSEN særegne vokal giver de små strofer ekstra liv og fylde. Med Mads Andersen bag trommerne, Marie Louise Von Bülow på kontrabas og Jakob Thorkild på guitar blev den københavnske trubadur bakket op uden de store dikkedarer mellem det svingende, vuggende og rockede. Ikke at det er den svære, komplicerede kunst, Key dyrker med sin folk-pop. Den er bare meget rammende og vedkommende. Tak for dansen, Marie. Det var skide hyggeligt! FREDERIK WIESE SOUNDVENUE
Page 1 and 2: ROSKILDE FESTIVALS DAGBLAD • TORS
Page 3 and 4: TAKE A SHORT BREAK IN THE MOST BEAU
Page 5 and 6: Det er unægtelig et hårdt festiva
Page 7: , efter i det, der var blevet en sa
Page 11 and 12: Programmet er næsten for godt til
Page 13 and 14: DISKOTELT OG BEERCOOLERS Festivalg
Page 15 and 16: CD pr. stk. 49 95 NY BUTIK I ROSKIL
Page 17 and 18: DAGENS PROGRAM PAVILION JUNIOR •
Page 19 and 20: PHIL COLE/GETTY IMAGES Jeg har godt

CPH27s01 (Page 1) - Roskilde Festival

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?